Impulsivitet skaber troværdighed

Medietræning er ikke indlæring af bud og regler. De truer spontaniteten. Menneskelige værdier, billedskabelse og impulsivitet er nøgleordene, hvis der skal skabes opmærksomhed og troværdighed. Medietræning må ikke bare bliver en metode, den skal føre til frihed til at være på.
af Charlotte Vegger Rasmussen
Den gode sælger er passé
Siden 1950’erne er der sat fokus på det ’at være på’ og hvordan man bliver ’den gode sælger’. Den gamle skole har påtvunget os en lærdom om, hvordan vi skal se ud på skærmen eller talerstolen, og hvordan vi skal begå os i mødet med medierne. Hvordan vi skal lave om på os selv og blive en anden end den, vi i virkeligheden er.

 

Det holder ingen steder længere - i hvert tilfælde ikke i Jens Olesens univers,  og for den sags skyld heller ikke hos de mange andre, der medietræner. Jens Olesen er kommunikationsrådgiver og tv-træner stribevis af erhvervsfolk og nøglepersoner.

 

- Resultatet af den gamle skole er stivhed, grå ansigter, der udtaler sig faktuelt og præcist, men uden gennemslagskraft hos seerne, fordi TV er et følelsesmedie i modsætning til en avis. De grå opfatter pressen som en fjende og behandler dem som en modspiller. Det skaber alt andet end troværdighed og kan ødelægge det, som et ellers velfunderet pressearbejde og dyr markedsføring har bygget op over år, siger Jens Olesen til Kommunikationsforum.

 

- Når vi træner personer, er målet, at de skal få frihed til at udvikle sig til personligheder og turde være det også på skærmen. Vi tager udgangspunkt i, at der ikke nødvendigvis er en konflikt mellem virksomheden og pressen. Vi ser relationerne som indbyrdes afhængige, hvor den personlige kontakt er afgørende for om relationen næres. Det gælder også selve interviewet, som er et oplagt forum for dialog - og det gælder også konflikter. Konflikter er først et problem, hvis de ikke benævnes, hvis de ikke tages op, forklarer Olesen.

 

Bevar impulsiviteten
I takt med det voksende antal tv-kanaler og nyhedsudsendelser vokser behovet for at ’være på’. For at overleve mediebilledet vælger mange at blive medietrænet, og afstanden mellem den, der benytter sig af medietrænere, og dem der ikke gør det, bliver større og større. Ofte har det en stor pris for ikke-trænede, hvis de da ikke er naturtalenter.

 

- Vores opgave er at give folk en række mentale redskaber til at blive bedre til at være på, uden at vi pakker dem ind i en skal af regler og bud. Regler og anvisninger hjælper ikke. Det skaber kun usikkerhed. Folk bruger al opmærksomheden på at huske reglerne, og interviewet kommer til at bære præg af indstuderede sætninger uden nogen form for impulsivitet.

 

- Omvendt skal man heller ikke bare ’være sig selv’. TV er iscenesat virkelighed, og for at få gennemslagskraft skal man kende både grænserne og mulighederne fysisk og mentalt for performance inden for skærmens begrænsede rum. Der skal fokus på individets muligheder, som vedkommende stort set altid har forsøgt at hæmme, bevidst eller ubevidst. Der skal ikke tages udgangspunkt i 10 bud eller 117 andre regler, men i stedet personen selv, siger Jens Olesen.

 

- Hvis man ikke følger det impulsive, risikerer man at blive straffet - af sig selv. Hvis man under et interview undertrykker det, man har lyst til at sige eller gøre, indtræder overvejelsen, der dræber alt spontanitet og evnen til at agere i nuet. Ved at være impulsiv, opnår man overraskelse og opmærksomhed hos modtageren. TV-mediet er ubarmhjertigt, for de der ikke formår at trænge igennem til seerens hjerte og hjerne. De bliver sorteret fra eller i værste fald husket for den dårlige performance, siger Jens Olesen.

 

Billedliggør dine budskaber
Ifølge Jens Olesen afkodes overvejelse og indre dialog med utroværdighed. Impuls er det, der skaber troværdighed. Impuls bunder i en akut berøring af følelser, og netop det er afgørende for, hvordan man bliver afkodet på skærmen.

 

- Når bl.a. skuespiller Jens Arentzen og jeg underviser, så træner vi personer i f.eks. at turde bryde øjenkontakten, for at være i stand til at indhente billeder, der gør dialogen levende. Seerne har brug for ord med føde, fordi de ikke kan opfatte særligt mange ord fra et medie, hvor selve det fysiske billede fylder meget. Det, der bliver sagt, skal sætte noget i gang, skabe billeder, i stedet for at stille håbløse krav til, at seeren kan følge med i strømmen af ord, forklarer Jens Olesen.

 

- Ved at realisere det spontane og impulsive belønnes man med opmærksomhed. Seerne skal inddrages via billedliggørelsen. Sammen med bevidst åbenhed opnår man troværdigheden og gennemslagskraften i det stærke medie, der flytter holdninger, siger Jens Olesen, der mener, at vi alle skal turde fylde lidt mere og bruge rummet omkring os - også i det daglige.

 

- Mange er angste for at være på, holde en tale eller præsentere en sag for bestyrelsen. Ved at øve sig på at bruge de rum, vi er i til daglig, turde fylde, turde larme, bliver vi bedre til at være på, når det gælder. Når jeg modtager en person, der skal trænes oplever jeg tit, at vedkommende ser med frygt på TV-studiet, og det er jo helt forståeligt. For de fleste er det en fremmed verden, forklarer Jens Olesen.

 

TV-studiet hos Jens Olesen kommunikationsrådgivning ApS ligger uden skærmende vægge, stort set i midten af et 200 kvadratmeter stort lokale. Studiet er bygget op omkring en stor, hvidmalet hvælving, der også dækker gulvet og som farves af de tændte 800 Watt spots. Der er ingen tvivl om, hvor seancen foregår, og det skal der heller ikke være, mener Jens Olesen.

 

- Først kan det virke skræmmende, men når først personen, som vi træner, har følt friheden ved at være på, bliver den gode følelse endnu større. Rummets opbygning understreger, at der er en ramme for, når man er på- og som man her i bogstaveligste forstand kan træde ud af. Mentalt skal man have det på samme måde. Man skal kunne adskille de to verdener – når man er på – og når man ikke er det, slutter Olesen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job