Imitationskraften

I 1989 da friheden marcherede i Østberlins gader, og muren blev hakket i stykker af en jublende folkemængde, blev der et andet sted i Berlin holdt en festmiddag for DDRs jubilæum. Her holdt Gorbatjov en tale, hvor han sagde til den østtyske regeringschef, at historien straffer dem, der kommer for sent til den. Det mener jeg er forkert. Historien straffer dem, som kommer for tidligt. Historien er fuld af eksempler på virksomheder og mennesker, der er blevet straffet, fordi de kom først med en idé. Tænk blot på e–bogen, vidéotelefonen, computer uret eller den berømte Apple Newton PDA, som var foran sin tid. Dette er langt fra enestående tilfælde på fejlslået nytænkning. Det er innovationens naturlov.

Fast Second

I den berømte og prisbelønnede bog om innovation Fast Second (anmeldt på Kforum) viser de to forfattere fra London Business School, hvordande der skabte historien og fik idéen, sjældent har været dem, som tjene penge på den i det lange løb. Det gælder derimod om at være den hurtige nummer to, som lærer af innovatørernes fejl.

 

Ipoden er det klassiske eksempel. For Apple opfandt ikke MP3 afspilleren. De udvidéde blot markedet, da det var skabt. Microsoft er et andet indlysende eksempel. Bill Gates er blevet verdens rigeste mand på at kopier andres idéer.

 

Eller tænkt blot på Nynnes Dagbog, Kjærgaards talkshow eller næsten 80 procent af alle de andre tv-programmer. De er alle versionering eller kopier af amerikanske programmer. For kopien er altid opskrift på succes, mens den nye idé alt for ofte er opskriften på det modsatte. Historien har talt sit tydelige sprog. Men de der taler om innovation i Danmark, vil ikke lytte.

 

Den gode idé er en dårlig idé

Herhjemme har vi en farlig fanatisk tro på den radikale innovation. Lige fra slipseklædte statsministre over gamle verdensfjerne mænd til smarte reklamefolk råber de alle, at den gode idé er en god idé. De har endda skabt deres eget innovationsråd, hvor de gamle mænd kan skælde ud på det uduelige og idéforladte folk. Her kan de samles om dommedagsprofetier om, at Danmark går sin undergang i møde, hvis vi ikke kaster os ud i nytænkningens lufttomme rum.

 

De taler i cirkler om innovationskraft. De tror, at innovation er velfærdssamfundets Messias. Men det er det ikke. Jeg mener ikke, at Danmark skal være nummer et i noget som helst. Vi skal ikke kaste os ud i radikale innovationer. Danmark skal være en hurtig nummer to.

 

Imitationskraften

Det drejer sig ikke om skabe innovationskraft. Det gælder om at skabe imitationskraft. Vi skal efterligne og kopiere fra de innovative, ikke selv være udgangspunkt. Det har vi slet ikke resurser til i den globale økonomi. Vi har ikke brug for en innovationsstrategi. Vi har brug for en strategi til at udvælge, hvad vi vil kopiere, og hvordan. Tænk blot på Japans tiger spring efter krigen. Det byggede netop på en strategisk kopiering af vesten.

 

Innovationsfundamentalismen

Innovationsfundamentalismen er en farlig manisk tro på at være anderledes for at være anderledes. Desværre bliver det ofte så anderledes, at forbrugerne og investorerne ikke kan følge med. Fundamentalismen er på samme tid præget af, at innovationsbegrebet er lige så enøjet som dets profeter. Hvad med, at de fanatiske tilhængere fik et lidt mere differentieret begrebsapparat og for eksempel begyndte at skelne mellem radikal innovation vs. inkrementel innovation. Det er innovationsprofeterne dog ligeglade med. De er nemlig ordkøbmænd. De sælger ord og nye ord koster intet, og her kan intet gå galt, for intet er virkeligt.

 

Taberne er desværre de virksomheder, der i virkeligheden kan og skal redde Danmark. De bliver revet med af drømmen om den radikale innovation. De sætter menneskeliv, penge og tid af til den evige jagt på den geniale idé for enden af regnbuen af innovationsrådgivning. Danske virksomheder skal slette ikke opfinde den dybe tallerken igen. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan kopiere opskriften og gøre det bedre, billigere og smukkere.

 

Gorbatjov tog fejl med Rusland. Han troede på den romantiske idé om Perestrojka. Historien ville noget andet. Historien belønner dem, som vil kopiere resten af verden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også