Browser Wars
I internettets barndom var der Netscape Navigator. Det var browseren, der gjorde
internettet populært og åbnede adgangen til netsurfing for de mange. Imidlertid
udfordrede Microsoft Netscapes monopollignende position på browsermarkedet.
Det havde Microsoft succes med, fordi man dels valgte at gøre browseren gratis,
dels valgte at koble den tæt til operativsystemet Windows 95 Plus. Svaret fra
Netscape var OpenSource. I de følgende år fulgte en sand browser-oprustning,
hvor udviklingen af nye funktioner ofte prioriteredes over afhjælpningen af
problemer. I 1997 satte Microsoft i anledning af version 4.0 en gigantisk poster
med Explorers logo op ved Netscapes domicil som hån mod konkurrenten.
I kraft af sine økonomiske muskler og sin suveræne position på markedet for
styresystemer knuste Microsoft altså Netscape.

Fra fugl Fønix til den røde ræv
Netscape udviklede sig derefter til Mozilla, og browseren blev nu kaldt Phoenix,
men den var stadig tung og ikke mulig at individualisere. Med ambitioner om at
kunne tilbyde en samlet internetpakke med chat, mail og surf, satte folkene bag
Firefox sig for at ændre på Mozillas problemer og bryde Microsofts markedsdominans.
Betaversionen af Firefox er nu udtjent, og efter 19 måneders udviklingsarbejde har
Firefox 1.0 været på gaden siden den 9. november. Mere end 8 millioner surfere
har allerede downloadet den nye browser, men kampen om markedsandele kan
vise sig at blive benhård.
Internet Explorer sidder på over 90% af markedet, og der er andre alternative
browsere som Opera og Safari. Ikke desto mindre er Firefox' ambitioner høje: "I
think we'll get to 10 percent over the next year. We don't have 10 percent of the
Web at the moment, but we have the momentum," siger Bart Decrem til ZDNet
UK.

At vælge forretningsfilosofi: OpenSource eller ej
At Internet Explorer har en så høj markedsandel betyder naturligvis, at mange
hjemmesider udvikles til at tage højde for denne browsers "personlighed".
Det er blevet fremhævet, at Microsofts integration af styresystem og browser
betyder, at man er nødt til at have den nyeste version af Windows for at få det
maksimale ud af sin browser. Det kan måske få folk til at gå over til en konkurrent
som Firefox, der hele tiden stiller en opdateret version gratis til rådighed.
Microsoft har derimod en naturlig interesse i at beskytte sit programs særpræg.
Internet Explorer følger derfor egne standarder, mens Firefox er et OpenSourceprogram,
og derfor er der ikke nogen grund, til at Firefox ikke skulle følge alment
vedtagne standarder.
Explorer understøtter fx ikke de webstandarder, der er fastlagt af World Wide
Web Consortium (se: www.w3.org).
Så længe fordelingen mellem browserne er så ulige, som den er, behøver
Microsoft ikke bekymre sig om sådanne standarder. Men i det øjeblik computerbrugere
i stort tal begynder at gå over til alternative browsere, er standardisering
og kompatibilitet vejen frem.
Spørgsmålet er altså, om Firefox er interessant nok som browser betragtet til at
udfordre det magtfulde Microsoft.
Fans af Firefox og firmaet selv mener, at der er mange fordele ved at gå over til
den alternative browser. Firefox tilbyder nye funktioner, større sikkerhed,
mulighed for at være medudvikler og programmør, samt ikke mindst: en
ideologisk stillingtagen.

Er Firefox fantastisk?
Blandt Firefox' funktioner fremhæves bl.a. "tabbed browsing". Det gør, at man
på en overskuelig måde kan surfe på mange hjemmesider samtidig. Læseren har
måske prøvet at have syv forskellige internetvinduer kørende samtidig, foruden
andre programmer. I Firefox er hjemmesiderne derimod organiseret som
"faneblade" på en række, man let kan skifte imellem. Det gør det let at surfe på
flere hjemmesider på en gang. Links kan åbnes under nye faneblade med ctrl+t.
Der er også mulighed for at finde et givet link på en side vha. "Type A Head"-
funktionen, hvorved Firefox hurtigt finder de links, der svarer til en indtastet
søgestreng. Der er også en søgefunktion tilknyttet historikken. Hvis man fx har
læst på 23 forskellige sider om italiensk vin, men ikke kan huske hvilken af
siderne, der havde noget om Barolo, kan denne søgefunktion være nyttig.

































Søgemuligheder og levende bogmærker
Firefox har desuden en download manager, der gør det lettere at hente filer fra
nettet. Nye søgeværktøjer letter adgangen til Google og lignende redskaber. Fx
kan man søge i "Internet Movie Database" ved blot at skrive "imdb" efterfulgt af
søgeordet i adresselinjen. Hvis man ofte bruger bestemte hjemmesider med store
databaser til sin informationssøgning, kan man selv kreere nye søgekommandoer
i Firefox. Man kunne fx lave genveje til det onlineleksikon, man foretrækker, eller
til Eniro. Firefox byder desuden på noget, der kaldes "levende bogmærker". Ideen er, at
man blandt sine normale bogmærker kan se RSS-nyheder (RSS betyder Rich Site
Summary og er et format som typisk nyhedstjenester og andre hjemmesider med
en høj aktualitetsafhængighed benytter). Fx vil man under sit bogmærke for
Kommunikationsforum løbende kunne få de nyeste artikler, jobs og "rykkere"
vist og blive ført direkte til det relevante sted, når man aktiverer bogmærket.

Designability og sikkerhed
Hertil kommer, at browseren kan designes efter brugerens individuelle ønske.
Man kan anvende de værktøjslinjer, man ønsker, og strukturere dem efter behov.
Endvidere kan man vælge forskellige udseender ("temaer") til browseren.
Men det, Mozilla-organisationen særligt slår på i kampen med Microsoft, er
sikkerheden. Firefox kan blokere pop up-vinduer og spionprogrammer. Det kan
Explorer også, men disse funktioner er kun tilgængelige for brugere af Microsofts
nyeste operativsystemer. Har man en ældre version, modtager man ikke
automatisk nye sikkerhedsplastre til sin browser. Disse sikkerhedsproblemer med
Explorer har ført til, at der endog fra officielt hold har lydt advarende røster.

The Empire Strikes Back?
Firefox har måske vundet det første slag, men krigen er ikke tabt for Microsoft,
selvom giganter kan væltes. Firefox rider dog på en bølge af succes. Browserfans har
fx doneret $250.000, så Mozilla kan indrykke en helsidesannonce for browseren i T
he New York Times. Men om den vil klare sig i det lange løb, er et åbent spørgsmål.
Vil browserens produktudvikling og sikkerhedsforanstaltninger svarer til behovet? Vil folkene bag Firefox være dygtige nok til at udnytte netværk og netværks netværk for at få browseren udbredt? Hvad vil Microsofts millioner betyde, og vil man atter kunne drage fordel af at have Windows i baghånden? Vil OpenSource-fællesskabet kunne give magten og pengene baghjul? Kampen kan være en vigtig indikator på OpenSource-tankens styrker og svagheder. Browsers want to be free, synes Firefox at mene. Derfor satte Mozilla ild i ræven.

FÅ FAT I BROWSEREN OG LÆS MERE HOS MOZILLA

Læs mere om Firefox på Mozillas hjemmeside:
www.mozilla.org/products/firefox/

Download browseren her:
http://www.mozilla.org/products/firefox/

LÆS MERE OM FIREFOX
Læs BBC News' historie om Firefox:
news.bbc.co.uk/1/hi/technology/3993959.stm

Læs Arik Hesseldahl i Forbes om Firefox versus Internet Explorer:
www.forbes.com/2004/09/29/cx_ah_0929tentech.html?partner=tente

Læs en god introduktion til Firefox:
www.nidelven-it.no/articles/introduction_to_firefox

Læs Rebecca Lieb om Firefox og marketing:
www.clickz.com/experts/brand/buzz/article.php/3434811

Cool Ways to Give IE the Boot. Læs Michelle Delio i Wired:
www.wired.com/news/infostructure/0,1377,64216,00.html?tw=wn_sto

For de teknisk interesserede. Læs om muligheden for plugins i Firefox:
extensions.roachfiend.com/howto.php

Om Firefox og søgninger på nettet:
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3431931

Læs om browsere og markedsandele:
www.infoworld.com/article/04/11/02/HNielosing_1.html