Håndbog i Strategisk Public Relations er en værdig arvtager efter den over 20 år gamle Håndbog i PR, der udkom i 1989. Og det har været en fornøjelse og inspirerende at læse mange af kapitlerne, der kobler det akademiske til den praktiske tilgang. Kapitlet om Public Affairs af Christian Frankel og Erik Højberg adskiller sig dog ved sine virkelighedsfjerne beskrivelser.

448 kr.
430 sider
1. udgave 2010
ISBN: 978-87-593-1313-8

Se mere her


Læs første kapitel af bogen her

Manglen på konkrete eksempler

Forfatterne beskriver meget rammende de ”normative interessefællesskaber”, der er mellem visse interesseorganisationer på den ene side og visse myndigheder på den anden. Men de fortæller aldrig konkret og nærværende, hvad det så betyder for en lobbyist; hvordan det daglige arbejde netop ofte består i strategilægning om, hvordan man kan udnytte et normativt interessefællesskab til at gennemtrumfe sit perspektiv på en sag: Går man til fagministeriet eller Finansministeriet, går man til Lægemiddelstyrelsen eller Konkurrencestyrelsen med sit markedsrelaterede problem?

Det sker kun få gange, at forfatterne griber til konkrete eksempler, og når de gør, undres man over, hvordan netop de eksempler er havnet i afsnittet om public affairs. Det virker, som om forfatterne mangler konkret kendskab til disciplinens liv uden for universitetet og derfor har været på jagt efter eksempler, der hist og pist kan passe til den teoretiske ramme.

Et misvisende billede af beslutningsprocessen

Kapitlet giver ikke et særlig godt, og måske endda et misvisende, billede af, hvad det er for en beslutningsproces, som de fleste public affairs-praktikere opererer i, når de søger at påvirke konkret offentlig regulering. Vi er med på, at det normstyrede er hovedfokus for forfatterne, men det andet, netop den konkrete regulering, fylder stadig mest for de fleste.

Håndbogens kapitel om public affairs bygger primært på kildemateriale fra før 2001, hvilket formentlig vil sige, at bøgerne er skrevet før 1998. Det betyder, at bogens teoretiske forståelse for public affairs-arbejdet bygger på en antagelse, der ikke længere er gældende. Det skyldes tre tendenser inden for virksomheders arbejde med politisk interessevaretagelse. Tendenser, som der ikke er blevet taget højde for i håndbogens kapitel, men som er helt centrale for det praktiske PA-arbejde.  

1. Opbrud i interesseorganisationer
Kapitlet fremfører, at virksomhedernes interessevaretagelse bliver varetaget via ”forhandlingssamfundet” og dermed af virksomhedernes interesseorganisationer. Disse organisationer har dog i det seneste årti haft en tendens til at fusionere sig til få, men store organisationer. Det betyder, at der er – eller i hvert fald kan være – store modsatrettede interesser organiseret inden for den samme erhvervsorganisation. For eksempel er store industrikoncerner, dele af energibranchen og vindindustrien alle organiseret under DI. Det er ikke sikkert, at der er fuldstændig identisk fodslag hos disse parter, når det gælder spørgsmål som miljø, klima og energiregulering.

Derudover kan vi se to tendenser, som denne artikels forfattere i øvrigt begge er en del af:

2. Udviklingen blandt professionelle lobbyister, som er ansat på bureau

Gennem de sidste 10 år har der udviklet sig et egentligt konsulentmarked i Danmark. Det startede som eks-politikere og eks-politisk-ansatte, der over frokoster skabte kontakter til politikere nationalt og lokalt. Men branchen har udviklet sig, og i dag findes der ca. 10 bureauer i Danmark, der er specialiseret i at hjælpe virksomheder, brancheorganisationer og andre interessenter med at påvirke den politiske regulering af deres vilkår.

3. Insourcing af politisk interessevaretagelse
Større virksomheder er begyndt at insource deres politiske interessevaretagelse, så den ikke længere kun varetages igennem erhvervsorganisationerne. Fusionerne blandt brancheorganisationerne har også fået mange større danske virksomheder til at opbygge egentlige PA-afdelinger. Det gælder især de virksomheder, der har offentlighedens bevågenhed, eller som virker på meget regulerede markeder, f.eks. inden for energiområdet, telebranchen og medicinalindustrien.

Bogens model af PA

Bogens modelforståelse er i høj grad baseret på den opfattelse, at størstedelen af public affairs-indsatsen er placeret i høringsfasen. Bogen har ikke nogen decideret model, men vi har forsøgt at lave en for kapitlets forfattere.

Det er vores klare opfattelse, at bogens forfattere er fokuseret på de public affairs-aktiviteter, der falder inden for det, vi her kalder den konkrete lovproces; altså processen inden for den store ramme i modellen.

80 procent af lovforslagene er låst, når de bliver sendt i høring

Det er dog i praksis ikke sådan, arbejdet på Christiansborg foregår mere. Som Aage Frandsen skriver i Politik i Praksis: ”Politiske aftaler indgås i ministerierne med en minister for bordenden, og det sker i de fleste tilfælde, før lovforslaget fremsættes i Folketinget. Selve udformningen af lovforslagene sker af embedsmænd i ministerierne.” (P. 24).

Dermed er det reelt kun mindre betydende dele, som kan ændres i høringsfasen. Væsentlige forhold kan kun ændres, hvis der er tale om faktuelle problemstillinger ved loven. Vi anslår, at cirka 80 procent af et lovforslag reelt er låst, når det bliver sendt i høring. Det betyder, at public affairs-arbejdet begynder langt tidligere end det, bogens kapitel beskriver.

Der har tidligere på Kforum været skrevet lidt om emnet. Blandt andet har Tobias Zacho beskrevet ministeriernes stakeholderarbejde (LINK), som er et udtryk for netop den tendens, som også Aage Frandsen beskriver. Og set indefra har Klavs A. Holm (LINK), Udenrigsministeriets ambassadør for public diplomacy, beskrevet, hvor centralt dette stakeholderarbejde er.

Det betyder reelt, at virksomheder, som i deres politik afventer høringsrunden, før de foretager en indsats, afskriver sig betydelig indflydelse på de rammebetingelser, som påvirker deres drift.

Vi har forsøgt at lave en simpel model, der viser, hvor public affairs-indsatsen bør placeres, hvis man vil have noget ud af den.

En bedre model for PA-arbejdet

80 procent af lovgivningen afgøres på EU-niveau

Denne model tager udelukkende højde for lovgivning, der udspringer af danske forhold. Men stadig mere lovgivning tager sit udspring i EU. Det betyder, at virksomheder, som ikke holder øje med, hvad der sker i Bruxelles, kommer meget sent ind i den politiske beslutningsproces. Når det gælder EU-forhold, gælder den samme 80-20-regel. 80 procent af forslaget er allerede på plads fra EU’s side.

Det betyder, at virksomheder, som agerer som beskrevet i kapitlet, reelt kun har mulighed for at påvirke cirka 5-20 % af et lovforslag. Mens de, hvis de iværksætter deres PA-indsats rettidigt, kan være med til at påvirke hele forslaget – og i enkelte tilfælde reelt være med til at formulere teksten.

Hvad med den administrative praksis?

Kapitlet i håndbogen behandler lovgivningsprocessen, men forholder sig ikke til, at der også er administrativ praksis, som bliver påvirket. Det er vel det, som i visse virksomheder kaldes for regulatory affairs frem for public eller government affairs.

Her tænker vi på alle de indsatser, der alene tager sigte på at ændre administrativ praksis, indholdet i administrative forskrifter (bekendtgørelser, vejledninger, administrativ implementering af EU-regler m.v.) samt på myndighedernes sagsbehandling (hvilke sager prioriterer de, hvordan sagsbehandler de, hvilke sager tager de op af egen drift m.v.). Vi kan ikke gå i detaljer med den indsats, da den i høj grad afhænger af policy-område og dets aktører, men det er – mener vi – problematisk, at en håndbog i strategisk public relations slet ikke forholder sig til den del af public affairs-arbejdet. Især da rigtig store summer er på spil her.

Ikke meget håndbog over Håndbogen

Summa summarum: Bogens redaktør fortalte ved lanceringsarrangementet på CBS, at han havde fastholdt ordet ”håndbog” i titlen, fordi han synes, det lyder godt. Men ordet håndbog giver også løfter om en praktisk anvendelighed og et indblik i praksis, som dette kapitel ikke lever op til – de mange præcise formuleringer og rammende begreber ufortalt.