I lyset af det larmende flertal?

Skrevet af
Da jeg var ung, fattig og boede i en toværelses uden bad, læste jeg et essay, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det var skrevet af en fransk filosof, som hed Jean Baudrillard. Essayet hed i sin danske oversættelse I skyggen af det tavse flertal. Pointen var, at flertallet eller massen var en stor, tavs, ignorant klump. Et sort hul, som sugede al betydning til sig og aldrig nogensinde kunne tages til indtægt for noget som helst. Massen var hverken politisk, aktiv eller deltagende. Den var blot tavs. Som Baudrillard så præcist skrev det:

The mass absorbs all the social energy, but no longer refracts it. It absorbs every sign and every meaning, but no longer reflects them ... it never participates. It is a good conductor of information, but of any information. It is without truth and without reason. It is without conscience and without unconscious. Everybody questions it, but never as silence, always to make it speak. This silence is unbearable. It is the simulation chamber of the social.

 

Nu er det lige omvendt, ifølge internetprofeterne. Nu råber flertallet. Vi befinder os ikke længere i skyggen af det tavse flertal. Vi befinder os i lyset af det larmende flertal. Alle taler om, hvordan brugerne kan og vil alt. Dette aktive flertal kan nu opbygge leksikoner (Wikipedia), blive dit nye netværk (Myspace), udvikle og innovere dit produkt (CustomerMade) eller erstatte din avis (blogging). Alt sammen noget, som peger på, at massen ikke ikke længere opsluger, men skaber betydning.

 

Baudrillards analyse byggede på en astronomisk analyse og kritik af tv-mediet som et sort hul. Hvor milliarder af tv-kartofler sad tilbage og stirrede tomt ind i skærmen. Her sad så mange, at det var blevet til et kæmpe sort hul af ikke-mening og tavshed. Som han engang så sjovt skrev om tv’s rolle i senkapitalismen. Dets fornemste opgave er at sikre, at ingen taler sammen i familien længere.

 

Nu er det internettet, som vil sikre, at alle taler sammen. Formatet er det såkaldte web 2.0, hvor folk ikke kun læser, men også skriver og omgås socialt på nettet. Desværre er analysen af internettet lige så karrikeret og unuanceret, som Baudrillards analyse af tv-mediet var dengang. Massen er hverken tavs eller larmende. Et sort hul, som kan intet kan eller en kraft, som kan alt. Massen er Massen og har altid fulgt sine egne sociologiske lovmæssigheder. Det gjaldt i 1978, hvor Baudrillard skrev sit essay, og det gælder i dag på internettet. Derfor denne korrektion til alle, som råber højt om massens magiske evner både nu og dengang. For massen er hverken problemet eller løsningen. Massen er sin egen og larmer kun under følgende betingelser:

  • Produktet, processen og gevinsten ved at deltage skal opfattes som vigtig for en meget, meget stor gruppe mennesker. For jo flere øjne, der ser, jo flere problemer kan løses, og jo flere opgaver kan løftes. Noget, som hænger sammen med, at i store populationer opstår altid mutation og forandringer, som betyder, at der kommer nye løsninger og nye mennesker til gamle problemer. Det er essenen af the wisdom of crowds.

  • Massen er kun aktiv, hvis den kan identificere sig politisk og socialt med produktet/processen. Chancen for at finde en idealistisk ildsjæl vokser, jo flere der kommer med, og derfor skal der så mange med som muligt.

  • Produktet og processen skal havde et klart udbytte, som er synligt, virker realistisk og er let at kommunikere til andre mennesker. Udbyttet skal være virkeligt, så alle lever i skyggen af fremtidens muligheder, hvis de er en del af processen/produktet.

  • Produktet skal kunne blive bedre ved, at flere mennesker medvirker, og forbedringer skal potentielt forfine produktet i det uendelige. Det vil sige, at den hastighed, hvormed fejl rettes, skal være højere end den hastighed, hvormed fejl introduceres. På samme måde, som der blandt alle deltagere skal være en klar opfattelse af, hvad der er en fejl og hvad der ikke er en fejl.

  • De mennesker, som deltager, deltager, fordi de kan se en eller anden social anerkendelse, som er større end omkostningerne ved at deltage. En anerkendelse, som i høj grad er selvreferende som en personlig anerkendelse af én selv som anerkendelsesværdig. Regnestykket er, at produktet/processen giver anseelse og anerkendelse til gengæld for deltagelse.

  • Internettes unikke brobyggerkapacitet er dets evne til at profilere svage, ikke-redundante forbindelser mellem mennesker og informationer, som før var adskilte. Kun systemer, som tilbyder og fremprovokerer denne brobygning, vil få massen til at medvirke.

  • Kun de processer/produkter, som skaber mere energi og opmærksomhed, end der investeres i den, virker. Massen er doven. Kun samarbejdsformer, som understøtter den mindste indsats’ princip, vil overleve. Kun systemer, som udnytter, at det, folk gør for sig selv, kan kopieres til andre omkostningsfrit på nettet, vil tiltrække. Evnen til at gøre dette mest effektivt er hemmeligheden bag at tiltrække de dovne og få noget socialt produktivt ud af dovenskaben.

  • Free riders har altid været et problem i den klassiske økonomi, og jo færre, jo bedre. I den digitale økonomi er flere free riders bedre, fordi de ikke koster noget, og fordi nogle få af dem måske en dag vil gøre noget produktivt eller tiltrække nogle, som er produktive i forhold til processen. Kun produkter og processer, som udnytter og indtænker free riders som en gevinst og ambassadør for produktet, vil overleve og tiltrække massen for 80 % af massen er free riders.

  • Produktet/processen bliver kun en succes, hvis det bliver punktet og det eneste punkt for netop det produkt/den proces, som tilbydes. Kun de produkter/processer, som bliver de stærkeste 20 % i antallet af brugere for hele markedet, vil blive ved med at tiltrække de 80 % af de 20 %, som gider være produktive i processen/produktet af forskellige grunde. Det er massens magtlov. For de, som har massens opmærksomhed og produktivitet, får mere opmærksomhed og produktivitet.

  • Kun de produkter/processer, som gør det muligt at dele alt uden at miste noget fordi original ikke kan skelnes fra kopien, vil få massen til at deltage.

Det er i det lys, massen skal ses, for dens handlinger overdøver både tavshed og larm.

Relaterede artikler

Wikipedia: kan man stole på hvem som helst? - ”At besøge Wikipedia er som at besøge et offentligt toilet. Det kan være åbenlyst beskidt så man ved at man skal være fo...
Virksomheden som væddemål - Er du bange for at sige din mening eller komme med nye ideer på din arbejdsplads? I så fald er du blot en blandt mange i...
Web 2.0 = $ ? - Web 2.0 bliver større dag for dag. Det er sket i takt med, at en ny forretningsmodel er blevet tydeligere og tydeligere ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 14. september

Senior Communication Consultant

Frist: 4. september

Pressemedarbejder

Frist: 2. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.