Hvornår brister boblen af kommunikations-uddannelser?

Tusinder risikerer at gå forgæves gennem Hum.- og Kom.-pølsefabrikken. Virksomhederne har ikke brug for flere generelle kommunikations-kandidater.

1427 studerer pt. på kommunikationsdannelsen på RUC, men nu er det jo ikke alle der bliver færdige. Så er det jo godt at Syddansk Universitet skændes med Danmarks Journalisthøjskole om hvem der bidrager mindst til den tårnhøje journalist-arbejdsløshed ved at søsætte flest nye kandidater. Mens journalisterne hygger sig med deres uddøende fag, har Copenhagen Business School igangsat en ny kommunikationsuddannelse med andre 300 ansøgere (næste år det dobbelte) ud over alle de andre kommunikationsorienterede uddannelser de har. Ydermere har alle fem humanistiske fakulteter studier som medie, retorik, dansk m.v. – uddannelser, der i høj grad sender praktikanter og kandidater af sted mod informationsarbejde. Så der bliver vist det man på nudansk kalder trængsel på midtbanen.

Jeg vil skønne at mindst 4.000 studerer med sigte på et kommunikationsjob (og det fraregnet de 800 multimediedesignere der uddanner sig lige ud i arbejdsløshed).

Der er bare den lille hage ved det at kommunikation ikke er alt – og at arbejdspladserne er alt for få. Kommunikationsfolk der arbejder på fuld tid, andrager i Dansk Kommunikationsforening vel ca. 1.500 medlemmer, og i Dansk Journalistforbunds Kommunikationsenhed (hvoraf mange overlapper) 800 medlemmer. Der er måske 2.-3.000 rene fuldtidsjob i kommunikationsafdelinger, konsulentbureauer m.v. Så det er ikke svært at forudsige en potentielt accelererende over-match af uddannede i forhold arbejdspladserne i de kommende år - med mindre markedets vækst da kan opsuge alle de nyudklækkede?

Væksten i kommunikationsjob er stagneret
Men det kan det næppe, for kommunikations-boblen er bristet. Væksten i antallet af stabsmedarbejdere i store virksomheders og organisationers kommunikations-afdelinger er stagneret. Primært fordi funktionen efter en opbygningsperiode sidst i 90’erne er udfyldt. Der skal ikke flere blade og websites til – snarere en målretning og slankning i en både privat og offentlig effektivitetstid. Sekundært fordi kommunikation løsrevet fra funktion og forretning ikke er så vigtig.

Det der skal forbedres, er al kommunikation til kolleger, kunder og stakeholdere - og det er jo overvejende den enkelte enheds problem, ikke en specialiseret stabsmedarbejders. Der er altså ikke pt. den fornødne vækst til at opsuge de mange uddannelser der er startet. Slet ikke når andre medier, fx dagblade, i stor omfang frigør journalister med rutine og erfaring.

Universiteternes og Handelshøjskolernes ansvarlige må stoppe med at tro at kommunikation er et ”sesam sesam” for job. Det er ansvarsløst – og vi vil her på sitet stille dem til ansvar i den kommende tid. Selvfølgelig er der masser af brug for bedre kommunikation, især mundtligt, også stadig digitalt og skriftligt når alle 3 millioner på det danske arbejdsmarked skal kommunikere med hinanden. Men der er ikke brug for meget mere end 3.000, som ikke laver andet hele dagen end at tilrettelægge veje og medier. Derfor skal kommunikation ind som et element i de mange forskellige uddannelser i stedet for at gøres til centrum for stadig flere og uoverskuelige specialuddannelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job