Hvorfor hader vi selfier?

En selfie er et selvportræt, der er taget med en mobil og lagt ud på de sociale medier. Dag for dag bliver der taget flere og flere selfier. Et nyt videnskabeligt studie viser, at de fleste mennesker ikke bryder sig om selfier eller om mennesket bag. Jo flere selfier de ser, jo mindre bryder de sig om afsenderen. De taber simpelthen sympatien, identifikationen og nærheden på grund af de selvglade selfier. Samtidig ødelægger selfieafsenderens selvglæde de vigtige relationer i virkeligheden. Næppe en overraskelse for os på de sociale medier, men nu er det så bevist statistisk. Tallene fortæller dog ikke hele sandheden om vores modvilje. For hvorfor kan vi ikke lide selfierne fra duck face til drunkien? Hvor kommer hadet til selfierne fra?
Se mig. Selfierne breder sig overalt, selv på fodboldbanen
 
Den positive selvglæde og selvdokumentation virker som en ustoppelig naturkraft, nu hvor alle har en kameratelefon. Folk elsker tydeligvis at se sig selv, at blive set og at få likes og kommentarer på deres glatte ansigt igen og igen. Mere af pligt end af glæde liker og smisker mange venner selfiebillederne til med små kommentarer som ”møsser”, ”smukke” eller ”du ser skarp ud”. Alt sammen en social anerkendelse, der får selfieafsenderen til at sprede flere og flere billeder af sig selv med endnu flere positive tilbagemeldinger til følge. Vi har tidligere skrevet om teorierne bag selfiegenren, men hvorfor hader vi egentlig selfierne? Hvorfor er selvglæden en smerte for os andre?
 
Tænk, hvis selfien havde eksisteret i gamle dage. Her nogle eksempler på berømte fotos genskabt som selfier. Selvsagt tankevækkende. Se hele artiklen fra Daily News her
 
Selfiens selvbillede bygger på en løgn og asymmetri, fordi selfiens glæde og interesse for billeder af sig selv altid er større end andre menneskers interesse for samme. For hvad selfien elsker at se, ønsker andre ikke at se. De taber ligefrem sympatien billede for billede, viser videnskabelige undersøgelser. En negativ spiral af positiv selvfortabelse er resultatet. Det er pinligt, det er irriterende og det er asocialt, fordi det sociale i sin essens er at tilsidesætte sig selv for andre, mens selfien per definition er det modsatte. Her reduceres andre mennesker til fans af et foto.
 
Se stort billede her (se side 20)
 
Alle hader tydeligvis selfiebilleder – nu videnskabeligt statistisk bevist i en stor undersøgelse. Jo flere selfiebilleder, jo mindre kan vi forbinde os intimt med personen bag, og jo mindre kan vi lide denne. Det kan man se af denne lidt komplicerede graf. Her er, hvad der bliver skrevet i undersøgelsen om den konklusion:

"... Significant predictor variables suggest that increased sharing of photos of the self is related to decreased scores of support, whereas more frequent sharing of photos of friends is related to increased scores of support, regardless of the type of target sharing the photograph.... Increased frequency of sharing photographs of the self, regardless of the type of target sharing the photographs, is related to a decrease in intimacy..."

Tagger's Delight? Disclosure and liking behaviour in Facebook: the effects of sharing photographs amongst multiple known social circles (side 22). Author: David Houghton, Adam Joinson, Nigel Caldwell and Ben Marder.
 
 
 
Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i selfieverden?
 
Spejl-selfien
 
Spejl-selfien er den helt klassiske selfie, hvor man med sin smartphone tager et billede af sit eget spejlbillede. Denne trend bliver brugt i alle udformninger, hvor både nøgne kroppe og beklædte mennesker viser, hvad de har at byde på. Et eksempel er Demi Moore, der for nogle år siden lagde et billede op af sin 50-årige (flotte) krop. De mere nedtonede eksempler på spejl-selfier er piger og drenge, der blot ønsker at skilte med deres tøj eller luksuriøse og ekstravagante accessories.
 
Derfor er det irriterende: Det er af indlysende grunde irriterende – ligesom folk, der hele tiden kigger sig selv i spejlet. 
 
 
Alene sammen, fortabt i billedet af sig selv. Helt ærligt, hvor meget kigger du på de andre på billedet, når du ser det? Ikke meget, for det er jo ikke et billede af dig 
 
Gruppe-selfien
 
På alle sociale platforme finder man gruppe-selfien. En gruppe mennesker tager sig lækkert ud, og selvfølgelig skal det foreviges på Twitter, Facebook og Instagram! Det er, hvad enten temaet er den årlige julefrokost i sommerhuset eller picnic i Københavns parker.
 
Derfor er det irriterende: Det er lidt sølle, brovtende og ensomt uden venner på ens selfiebilleder. Det er der heldigvis råd for. Du tager bare et gruppebillede med andre selfier. Gruppe-selfien er i virkeligheden en hemmelig udvidelse af den klassiske spejl-selfie. Der er bare flere selfier samlet, og det sociale er en plat undskyldning for tage endnu et billede af sig selv i et positivt socialt miljø med andre mennesker. Samtidig er det et kvalmt eksempel på, hvordan selfien viser sit ”picture-perfect-life” frem.
 
 
Typisk latergram gruppe-selfie
 
Latergram-selfien
 
Alle billeder fortæller noget om dig. Så hvorfor ikke uploade billeder fra dine yngre dage og barndom? Alle skal se, hvilket nuttet barn du var som lille – og eksempler som ”min første cykeltur” er kun et plus!
 
Derfor er det irriterende: Historisk og biografisk selvoptagethed er stadig selvoptaget.
 
 
Fitness-selfies er endnu en kliché
 
Fitness-selfien
 
Der findes to slags mennesker: Dem, der gerne viser deres mave og overarme på sociale medier, og dem, der hellere vil grave sig selv ned, end at vise mave og andre kropsdele frem til offentligt skue.
 
Derfor er det irriterende: Fitness-selfies er endnu en kliché. 
 
 
Top moderne nikesko! Det skal alle da se ...
 
Fod-selfien
 
Ofte bliver følgerne trætte af de klassiske selfiebilleder. For at fastholde interessen må der derfor tyes til nye selfie-synsvinkler og -temaer. Det er her fod-selfien kommer ind i billedet. For som billedet viser, så er der jo ikke nogen, der er i tvivl om, hvad personen laver på disse billeder. Fod-selfien formår nemlig at vise, at afsenderen er ude at løbe med veninderne med de rette nye Nike-sko.
 
Derfor er det irriterende: En fod er stadig en selfie.
 
 
Foodie-selfier formår at vise deres meget overskudsagtige liv
 
Foodie-selfien
 
Dette fænomen har lidt samme funktion som fod-selfien. Ved at poste og uploade billeder fra cafeturen, restauranten og lignende viser man omverdenen sit overskudsagtige liv, hvor man drikker fancy caffe latte.
 
Derfor er det irriterende: Det er ikke interessant at se, hvad andre spiser. Det er blot tarveligt. 
 
 
Anstændigt vs. too drunk
 
Drunkie-selfien
 
Inden for mange cocktails er kommet indenbords, bliver der taget et billede. Et anstændigt et af slagsen, hvor alle stadig kan fokusere på kameraet og makeuppen stadig sidder, som den skal. Aftenen går, og klokken slår, men der bliver ikke stoppet for kameralinsen, der fortsætter ud på de senere nattetimer. Nu bliver der taget drunkies, hvor selfien er fuld.
 
Derfor er det irriterende: Drunkies er og bliver fuldemandsbilleder, taget af fulde folk. Ofte betyder alkoholen, at selfien mister sans for, hvad der er et godt billede. Her mangler fokus, lys og budskab. 
 
 
Smækre stænger, turkis havvand og misundelse fra andre
 
Ferie-selfien
 
Man ankommer til Thailand i midten af november og føler, at man må dele stranden og det blå hav med dem derhjemme, som er på arbejde. Meget betænksomt.
 
Derfor er det irriterende: Det er blær og et udspekuleret forsøg på at skabe misundelse. 
 
 
Se mig, se mig - jeg har mødt Hermione in real life!
 
Kendis-selfien
 
Er du en af de ”heldige”, der får et billede sammen med en kendis? Det er da meget sjovt.
 
Derfor er det irriterende: Igen en kæmpe kliché, og så er det star fucker-agtigt på en kedsommelig måde.
 
 
Var det bare din bil ...
 
Bil-selfien
 
Der er vel en drengerøv gemt i mange, så et billede sammen med den uopnåelige bil er drømmen. Men der findes selvfølgelig også den selfie, der poster billeder med sin bil, hvilket igen kun bliver lagt på Facebook og Instagram for show offs skyld.
 
Derfor er det irriterende: Ligesom med alle de andre selfier bliver vi irriterede, når folk har behov for at vise sig frem med dyre og fancy ting – i det her tilfælde biler. 
 
 
Det klassiske duck face
 
Duckface-selfien
 
Duckface-moden, hvor kom den lige fra? Den udviklede sig sandsynligvis fra lækre kyssemunde, men gik altså skridtet videre. Hvem disse selfier henvender sig til, er stadig lidt uvist, men der er mange af dem.
 
Derfor er det irriterende: Det er bare irriterende.
 
 
Undercover-selfien der ønsker præcis det samme som alle de andre selfies - likes og kommentarer
 
Grimasse-selfien
 
Endnu et eksempel på en undercover-selfie. Nu er undskyldningen selvironi. Man udgiver sig for at gøre grin med selfien, men i virkeligheden er man ligesom alle de andre, der ønsker opmærksomhed, likes og kommentarer.
 
Derfor er det irriterende: Selvironi, som ikke er sand selvironi, er ikke ironi, men dårlig skjult selvglæde.
 
 
Nyere mode inde for selfies: Hot-dog legs - se flere hot-dog legs her
 
Hotdog-selfien
 
En nylig mode inden for selfier er hotdag-selfien, også kaldet knæ-selfien, hvor knæ indgår i som regel blærede og smukke ferieomgivelser. 
 
Derfor er det irriterende: Ligesom med ferie-selfien kan et billede med ens knæ fint illustrere, at nu er man på ferie. Men det er ikke længere smart eller sjovt, for alle gør det nu.
 
 
 
Den nye tech selfie kategori. Spejl fotoet taget med Google briller naturligvis.  Her en af It-branchens store ikoner. 
 
______________________________________________________________
 
Kom gerne med bud på andre selfie-segmenter herunder. Det handler jo om dig og dine billeder.
 
Mere om selfies:
 
Vi vil for alles skyld lægge en guide og video op med tips og ideer til selfiebilleder. Guiden kan du finde her og videoen nedenfor.
 

The Perfect Selfie from Justin Rocket Silverman on Vimeo.


 
Bleacherreport.com om en photobomb-baseball og en tv-vært, der satte sit liv på spil for et selfie-billede
 
The Week om, hvilke selfier du må lave, hvis du ikke vil være kikset
 
Pinterest.com #selfie: tusindvis af forskellige selfier fra hele verden
 
 
Buzzfeed.com om alle mulige kategorier af selfier
 
Basal viden fra Wikipedia om selfier
 
Tweets om selfier
 
The Guardian: "The rise and rise of the 'selfie'"
 
The New Yorker: The Return of The Selfie
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job