Hvorfor De Radikale stormer frem

Skrevet af

Mie Femø Nielsen
Lektor MSK

32 artikler

16 indlæg

Da jeg gik i gymnasiet ville jeg have forsvoret, at jeg en dag skulle skrive følgende sætning: Når De Radikale i dag stormer frem, så er det fordi de udtrykker sig tydeligt om nogle klare standpunkter. Dengang var De Radikale kendt for at være vendekåber og vejrhaner, som ikke mente det samme før og efter et valg, og som talte i forblommede vendinger for ikke at blive fanget i at mene noget, som det kunne være bekvemt senere at lægge afstand til.

Når det er værd at bemærke i dag, så er det fordi det nu er svært at
finde et politisk parti på midten, som man kan sige dette om. Men lige
nu kan man altså sige det om De Radikale.

Som det indgående beskrives i Mandag Morgen 31.1.05, så appellerer De
Radikale til 'den kreative klasse'. De appellerer imidlertid ikke kun
til denne 'klasses' medlemmer. Og at sige at de appellerer til dem er
slet ikke det samme som at forklare, hvordan de bærer sig ad med at
appellere til dem. Det er nemlig ikke gjort med at finde trendy og
fotogene folketingskandidater fra det kreative/homoseksuelle miljø (i
så fald mangler vi at få forklaret hvorfor Louise Frevert så ikke er
blevet Radikal) og fra indvandrerkredse.

Mit bud er, at deres fremvækst skyldes deres arbejde med segmentering
og deres valg af mærkesager.

Segmentering
Da De Radikale i sommeren 2004 anført af Marianne Jelved slog hårdt til
lyd for lempelser af integrationspakken, 24-års reglen,
tilknytningskravet osv., så var det interessant at se, hvordan de på
det nærmeste blev skældt ud af journalister og politiske iagttagere.
Hvordan kunne de dog finde på at låse sig så fast på den politik, når
det nu ville gøre det umuligt for dem at danne regering med
Socialdemokraterne, lød det.

Tja, man behøver ikke at have tænkt meget i segmentering og branding
for at se, at hvad de gjorde bestemt gav mening. De fiskede efter
stemmer i indvandrervenlige vande og lod Socialdemokraterne om at fiske
stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti i de indvandrerfjendtlige vande.
Tilsammen ville de to partier så kunne håbe på at få flertal, i stedet
for at skulle kapre stemmer fra hinanden. Kunne de håbe på.

Samtidig brandede de sig kraftigt på en gammel radikal mærkesag,
retssikkerheden. Den er mere end en mærkesag; det er hjerteblod eller
'core identity', som det hedder på brandnudansk.

Deres arbejde med branding begyndte dog længe før. Lige siden Henrik
Dahls bog "Hvis din nabo var en bil" udkom i 1997, så har det været
tydeligt for enhver, at der manglede et parti i det 'turkise segment',
altså stik nord midt mellem de grønne og de blå. Segmentet af
højtuddannede og relativt vellønnede. Dette segment manglede også en
avis, hvad Dagen skulle råde bod på. At der befandt sig en masse
vælgere her, som identificerede sig lige dårligt med K, SF og S blev
efterhånden omfattet med stærk interesse fra De Radikale. Selv Jelved
blev optaget af segmenter og positionering.

Mærkesager
Hermed er vi et skridt på vejen til at forklare De Radikales strategi.
Men hvad med deres politik? Jo, der ser det ud til, at når de lige nu
er det parti, der accelererer bedst i meningsmålingerne, så er det,
fordi de gør, hvad der står i lærebøgerne.

Ron Faucheux har skrevet et par klassikere, når det gælder moderne
politik og valget af mærkesager. Han skriver blandt andet om at vælge
det rette budskab (Faucheux 1994), at man først seriøst må overveje,
'hvorfor folk skal stemme på lige os?' Det handler nemlig om at komme
ud med rette budskab på rette tidspunkt. Et fejlplaceret budskab er
værre end intet budskab. Herefter kan man så spidse blyanten, for
budskabet kan formuleres på mange måder.

Men inden man vælger sit budskab, må der en del analysearbejde til:

- Demografi (hvordan er befolkningen sammensat, og hvordan ser det ud i
partiets højborge)
- Issues og holdninger (hvilke issues fylder i debatten og i
befolkningen, og hvad er holdningerne til de eksisterende kandidater
fra eget og andre partier)
- Dannelse af koalitioner
- SWOT for egen side og for modparten

Herefter kan man så gå i gang med at identificere sine spejlede
styrker, de såkaldte ’mirror opposites’. Hvilke af vore styrker matcher
hvilke af modpartens svagheder? Den ideelle situation er, når man selv
har et stærkt punkt, præcis hvor modparten står svagt. Fx hvis man selv
har været aktiv krigshelt, og modparten vred systemet for at få et
trygt skrivebord at sidde ved.

Man må også finde ikke-spejlede styrker for egen side. Altså overveje
hvilken styrke, man har, som ikke spejles af en modstander. Ligeledes
må man finde spejlede og ikke-spejlede styrker for modparten. Hvad er
modpartens styrker, og 'hvilke spejler vi og hvilke spejler vi ikke'?

Først herefter kan man gå til at udforme budskabet. Her trækkes så de
retoriske virkemidler frem.

Budskabet skal da testes for at se, om det appellerer til målgruppen.
Det må testes i fokusgrupper og i polls. Spejler det en svaghed hos
modparten? Er det unikt for os/gør det os unikke? Er det stort nok? Er
vi troværdige afsendere af budskabet? Hjælper det til at overvinde
svage sider?

Når man overvejer budskabets base (Faucheux, Ron 1997/98) må man altså
analysere personlige fortrin over for modpartens fejl, ideologiske
forskelle, samt disse to i kombination.

Ud fra denne analyse skal man så lave konkurrentanalyse, SWOT,
positionering, segmentering og indre branding. Herefter skal man
arbejde indefra og ud, så man ender i ydre branding.

De Radikales mærkesager lige nu er, sådan råt og brutalt skåret ud:
- retssikkerhed
- rummelighed
- velfærdsreform, hvor de er økonomiske strammere
- integration og tolerance, hvor de er indvandrerpolitiske slappere (se
dog nedenfor)

Retssikkerheden er som sagt historisk set radikalt hjerteblod, hvor de
står vagt om de forfulgtes og de skæves ret til at være en del af
samfundet, og om selv skyldiges ret til ordentlig behandling i
retssystemet. Denne mærkesag har fået dem til at 'bark up the wrong
tree' i mange sager, der har fyldt i medierne. Dermed har de grundigt
fået identificeret sig med den sag. Sagen appellerer oplagt til netop
den kreative klasse, men også til intellektuelle og til minoriteter.
Flere partier (og enkeltpersoner som Birthe Rønn Hornbech) har samme
holdninger, men ingen er som De Radikale lykkedes med at blive
forbundet med rummelighed i uddannelsessystemet og med at være 'dem der
råber op om forbryderes rettigheder'.

At blive en økonomisk strammer lå lige til at samle op, når VK ikke
kunne danne flertal uden O. Det gjorde det muligt at samle en masse
borgerlige stemmer og 'statsvidenskabs'-stemmer, foruden de stemmer,
som midtervælgere ikke længere ville turde spilde på CD. Denne sag har
De Radikale kunnet være unikke på, samtidig med at de har kunnet spejle
de øvrige partier. Det er imidlertid en mærkesag, der ikke appellerer
til de traditionelle venstrefløjsvælgere.

At blive en indvandrerpolitisk slapper ligger i naturlig forlængelse af
hjerteblodet, retssikkerheden. Sammen med den økonomiske
strammerpolitik giver det De Radikale en klar profil. Det er derfor
ikke tilfældigt, når de opfordrer lige Connie Hedegaard og Lars Barfod
til at melde sig ind i R, mens Søren Pind mig bekendt ikke har fået
opfordringen.

De Radikale er med disse to mærkesager Dansk Folkepartis perfekt
spejlede modsatte. De vil begge stramme, hvor modparten vil slække, og
slække, hvor modparten vil stramme. Dansk Folkepartis medvind har også
givet en reciprok modvind, som De Radikale oplagt så sig som fungere
som samlingsted for.

Den indvandrerpolitiske mærkesag samler en masse venstresløjsstemmer,
der vil have R til at presse S væk fra VKO-politikken på området, i
fald de skulle komme i regering. Disse vælgere må så tage
velfærdsreformmærkesagen med i købet, hvis de da ikke regner med, at S
til gengæld vil presse R tungt på den sag. Igen, i fald det overhovedet
skulle blive aktuelt med en SR-regering.

For et års tid siden skrev Anne Knudsen i en leder i Weekendavisen, at
man ikke kunne fastholde den danske velfærdsmodel i en globaliseret
verden med mobilitet over grænserne. Man må enten have åbne grænser og
lukkede kasser eller lukkede grænser og åbne kasser, sagde hun. Hun
argumenterede for, at Danmark hidtil havde haft åbne kasser, og da de
begyndte at bløde, så tyede man til at lukke grænserne. I stedet burde
man, hævdede hun, åbne grænserne igen, mod til gengæld at lukke
kasserne. Et halvt år senere var dét essensen af De Radikales politik.

Med den politik kan De Radikale derfor stå som økonomiske strammere og
indvandrerpolitiske slappere, samtidig med at den økonomiske
opstramning reelt fører til opstramning blandt indvandrerne.
Velfærdsmodellen skal i følge De Radikale reformeres, og det vil i
sagens natur især ramme folk på overførselsindkomst, og der er
indvandrere og deres efterkommere i følge statistikken
overrepræsenterede.

Dermed kan man være en strammer på integrationsområdet uden at fremstå
som én. Det gør det muligt at appellere til vælgere, der har frisind og
tolerance som en del af deres identitet, men som også kigger på, hvad
de får udbetalt efter skat. Med andre ord det turkise segment.

Samtidig får man fat i de velfærdsbegejstrede vælgere på venstrefløjen,
der ikke for alvor tror på, at R kan presse S til en velfærdsreform,
når nu de også vil have deres integrationspolitik igennem, og Jelved
har sat sin personlige prestige ind på dette.

Voila! Moderne politisk kommunikation og ordentligt strategisk
forarbejde med grundig priming af mærkesagerne. De Radikale har lært af
Dansk Folkeparti og af Venstre.

Derfor stormer netop disse tre partier frem, også de to af dem, der
sådan set ikke er særlig synlige i valgkampen, de spejlede modsatte, DF
og R. De kan nemlig tage den med ro.



Referencer:
- Faucheux, Ron 1994: The message, in: Campaigns and Elections; Vol. 15,
I.
- Faucheux, Ron 1997/98: Strategies that win! Campaigns and Elections;
Vol. 19, 1.
- Faucheux, Ron: 1999: Hitting the bull's eye, i: Campaigns and
Elections; Vol. 20, 6

Relaterede artikler

Memo fra Machiavelli til Margrethe - Onsdag d. 22 oktober 2008 De seneste ugers radikale sæbeopera har udstillet, at Margrethe Vestager er ved at miste greb...
Lad latte være latte - Cafe latte segmentet er i krise. Alle er fyret. Vælgerne flygter. Det er ikke længere radicool at være radikal. Hvad gik...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Digital kommunikationsprofil

Frist: 12. august

Kommunikationskonsulent

Frist: 15. august

Presserådgiver

Frist: 10. august
Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.