GoT: Tårerne triller og nørderne sejrer

Den amerikanske fodboldspiller Clay Matthews tweetede: “Vidste du, at George R. R. Martins skrifter er næret af vores tårer?”

Og han var ikke alene om at være blevet berørt af serien. De sociale medier gik helt amok med umiddelbare reaktioner fra fans, da tredje sæson i Game of Thrones-serien fik en voldsom drejning med Det Røde Bryllup. Flere vigtige karakterer måtte lide døden. Endda flere end i de fantasy-bøger, som serien er bygget på.

Persongalleriet i Game of Thrones er uhyre komplekst. Billede: Dailyinfographic.com

Brud med to klassiske regler

Serien bryder grundlæggende med to gyldne regler for fjernsyn. For det første er serien ikke bange for at gøre forfærdelige ting ved hovedpersonerne – endda særligt ved dem, som seerne kan lide. Og for det andet foregår seriens scener ikke det samme velkendte sted hver gang, hvor de gør det samme som sidst. I stedet sendes seeren rundt til mange forskellige lokationer, og karaktererne udvikler sig undervejs i historien. For fortællingen handler ikke blot om en familie eller et land, men om en hel verden, der åbner sig op for seeren, og det skaber nysgerrighed.

Sex, vold og intriger

Seriens succes bygger på sex, vold og intriger sat i et eventyrligt univers med levende døde og drager. Psykologi kan forklare interessen for sex, vold og intriger, ligesom den kan forklare tv-serier som The Tudors, Madmen og Dallas. Men når det gælder den fiktionsverden, som Game of Thrones bygger op, bliver psykologiens forklaringsmodel for snæver. Der er ingen plausibel psykologisk grund til, at sex, vold og intriger i et eventyrunivers er mere interessant end sex, vold og intriger i et realistisk univers.

Det er ikke første gang, at der er blevet skabt en fantasy-tv-serie. Xena og Merlin har begge haft succes. Men der er sket noget siden dengang. Folk kan håndtere komplekse fortællinger langt bedre end før i tiden. Bare se på, hvordan 1980’er-filmen Tron pædagogisk forklarer, at nu træder filmens karakterer ind i cyberspace, mens en film som Inception elegant fører sit publikum rundt i fire-fem forskellige virkelighedsniveauer. Med Game of Thrones er det dog første gang, at en fantasy-tv-serie, der er henvendt til et voksent publikum, har fået så stor succes. Her rammer vi noget centralt ved Game of Thrones: Det voksne publikum. Når eksempelvis Danmarks Radio laver rollespils-tv-serien Barda, er den henvendt til børn, og det er på trods af, at de fleste rollespillere er i tyverne eller ældre.

Game of Thrones' succes bygger på sex, vold og intriger sat i et eventyrligt univers med levende døde og drager. Men aldrig før har en fantasy-tv-serie, der er henvendt til et voksent publikum, fået så stor succes. Foto: HBO

Veludført fantasy er for voksne

Vi har en lang tradition for at opfatte det eventyrlige, som noget der tilhører det barnlige, og i det omfang voksne måtte interessere sig for det eventyrlige, opfattes interessen med misbilligelse og som udtryk for regression til et lavere og mere infantilt livsstadie. Litteraturprofessor J. R. R. Tolkien indså dette, da han skrev sit berømte essay: Om Eventyrhistorier. Veludført fantasy, erfarede han, er ikke skabt til børn, men til voksne. Man kan godt skrive den slags til børn, men kun hvis forfatteren bevidst vælger at udtrykke sig for børn. Tolkien oplevede selv dette, da han skrev Hobbitten til børn og senere gav sig lov til at udfolde hele sin kunnen i Ringenes Herre til de voksne. At skrive en fantasy-roman er ikke udtryk for barnlig uskyld og landlig folklore fra folkedybet – det kræver voksne litterære forfattere og voksne litterære læsere.

Indre virkelighedskonsistens

Tolkien kaldte det at skabe et eventyrunivers for sekundær skabelse (eng. sub-creation). Det kræver, at man tager sin opgave alvorligt, hvis det skal gøres ordentligt. Han kritiserede tanken om den frivillige udsættelse af mistro (eng. willing suspension of disbelief) for at skabe eskapistiske og utroværdige eventyruniverser, hvor hvad som helst kan ske uden grund. I stedet talte han for, at et fiktionsunivers, en sekundær skabelse, skal bygge på indre virkelighedskonsistens (eng. innerconsistency of reality). Der skal med andre ord være plausible og sammenhængende grunde til, at fiktionsuniverset hænger sammen, som det gør. Dette viede Tolkien sit liv til at vise ved hjælp af sine værker.

Nogle har kaldt Game of Thrones for dark fantasy eller low fantasy, men selvom serien måske ikke er helt så storladen som high fantasy, passer den ikke ind i disse kategorier. For de episke intriger mellem stormænd er for vigtige, og serien er ikke alene baseret på horror-elementer, som man ofte ser det i dark fantasy. Foto: HBO

Ringenes Herre + sword and sorcery = Game of Thrones

George R. R. Martin udspringer tydeligvis af Tolkiens tradition, men ikke kun deraf. Han er også inspireret af en amerikansk fantasy-tradition, der kan føres tilbage til Barbaren Conan af Robert E. Howard. Her var en kriger, der kæmpede sig frem med sin råstyrke, vandt rigdomme, der blevet stjålet fra ham, af de villige kvinder han lå i med. Manddom og trolddom, vold og seksualitet var ingredienserne i en Conan-historie og den sub-genre, der fik navnet sword and sorcery.

Det lykkes George R. R. Martin at kombinere Tolkiens episke tilgang til et eventyrunivers med sword and sorcery. Man kan sige, at han dermed skaber en mere action-orienteret version af Ringenes Herre. Nogle har kaldt Game of Thrones for dark fantasy eller low fantasy, men selvom serien måske ikke er helt så storladen som high fantasy, passer den ikke ind i disse kategorier. For de episke intriger mellem stormænd er for vigtige, og serien er ikke alene baseret på horror-elementer, som man ofte ser det i dark fantasy.

At der er tale om en serie for voksne skyldes ikke kun, at den indeholder sex og vold, som børn ikke tåler at se. Det skyldes også, at serien omhandler voksne temaer som homoseksualitet, hofintriger og korrumperet magt. Verdenen er desuden så kompleks, at selv mange voksne seere indimellem har svært ved at følge med i det store persongalleri. Heldigvis er det muligt at finde hjælp til den slags på internettet.

Læserne af science fiction og fantasy – og ja, George R. R. Martin er også science fiction-forfatter – har traditionelt været nørder. Men måske har de fleste i virkeligheden brug for at få deres hverdagsliv sat i et større perspektiv, som det sker, når man lever sig ind i en eventyrverden? Foto: HBO

Nørdkultur

Hvis vi skal forstå denne interesse for fantasy, er det ikke nok kun at se på Game of Thrones. Man må også forstå den kulturhistoriske baggrund for produktet. Vi har allerede konstateret, at fantasy ikke bare er vildtvoksende ukrudt, der pludselig dukker op ud af ingenting, men faktisk har en kulturhistorie, der kan føres tilbage til blandt andre J. R. R. Tolkien og Robert E. Howard. Men at forstå en litterær tradition handler ikke kun litteraturen, men også om dens læsere.

Læserne af science fiction og fantasy – og ja, George R. R. Martin er også science fiction-forfatter – har traditionelt været nørder. Nørderne har en kultur, der opstod i kølvandet på, at USA i anden verdenskrig uddannede militæringeniører. Almindelige amerikanere fik målt deres IQ, og hvis den var høj nok, fik de en militæruddannelse. Dette skabte i efterkrigstiden en ny, alternativ, intellektuel kultur, der ikke var tilknyttet den europæiskorienterede akademiske kulturelite. De skabte deres egen litteratur og kultur med tegneserier, rollespil og computerspil.

Game of Thrones handler ikke blot om en familie eller et land, men om en hel verden, der åbner sig op for seeren, og det skaber nysgerrighed. Foto: HBO

Science fiction og fantasy blev ingeniør- og programmørnørdernes foretrukne litteratur. Og med internettets opblomstring spredte nørderne deres kultur til hele verden. Det var nemlig ingeniør- og programmørnørderne selv, der havde skabt internettet, og derfor var det også helt naturligt, at det var deres kultur, der kom først og fyldte mest på internettet. Spørgsmålet er så, hvad ingeniører og programmører kan bruge science fiction og fantasy til. Science fiction er meget oplagt, for det hjælper med at tænke ny teknologi i fremtiden.

Men hvad med fantasy? Jo, fantasy hjælper med at tænke uden for det normale, uden for boksen – især hvis det er stringent fantasy med sin egen interne logik ligesom en ingeniørkonstruktion. Dette anderledes verdenssyn, som fantasy præsenterer, kan bruges til at undgå at blive fanget i vanetænkning, og det har man brug for, hvis man som ingeniør eller programmør til dagligt forsøger at tænke en helt ny verden. Fantasy sætter endvidere vores eget hverdagsliv i et større perspektiv, og vi kan derfor bedre forholde os til en foranderlig verden.

Kommunikationsspecialister taler ofte om, at vi skal tænke uden for boksen, at vi skal være innovative og nytænkende. Fantasy giver dette rum – især hvis det ikke blot er eskapistisk, frivillig suspendering af mistro, men derimod baseret på indre virkelighedskonsistens. Når vi fremover skal udvikle kreative medarbejdere, er det vigtigt, at de har opbygget evnen til at tænke nye tanker, og her er fantasy en kilde til udvikling af disse færdigheder. Så næste gang du besøger en virksomhed og vil have svaret på, hvor innovative og kreative de er, så spørg til, hvor megen fantasy og science fiction de læser.