Venstre
Pressechef Henrik Qvortrup: Det vigtigste budskab for os at få frem i valgkampen var, at man kunne stemme JA både med hjertet og med fornuften. Nej-siden har forsøgt at tage patent på, at hvis man fulgte sit hjerte og sine følelser, så måtte man pr. definition stemme nej. Derfor har det været vigtigt for Venstre at kommunikere, at et ja også drejer sig om følelser. F.eks. at et Ja betyder, at Danmark får en placering i Europa. Når man ser på resultatet må man sige, at vores kommunikationsstrategi har været en betinget succes. Venstre er dog det parti, der har leveret flest ja-stemmer, selvom vi har været oppe imod hårde odds. Vores indtryk er, at Østrig-sagen, euroens faldende kurs og glidebane-argumentet har gjort stort indtryk på Venstres vælgere.

Kommunikationsforum: Er der noget, du set i bakspejlet efter et nederlag, ville have grebet anderledes an?

HQ: Jeg synes faktisk Venstre står meget godt med den her kampagne, også fordi vi i modsætning til visse andre har holdt os fra at føre en skræmmekampagne. Man kan diskutere, om en skræmmekampagne havde været en mere effektiv måde at kommunikere på. Jeg synes, at Venstre havde stået dårligere, hvis vi havde halet et ja hjem. Det havde været problematisk, hvis folk havde følt, at Venstre havde snydt dem til at stemme Ja.

Dansk Folkeparti
Pressechef Søren Espersen: For Dansk Folkeparti har det været meget vigtigt at kommunikere til befolkningen, at denne folkeafstemning om Ja eller Nej til fællesmønt har været den væsentligste folkeafstemning i Danmarkshistorien. Afstemningen var et spørgsmål om Danmarks frihed og selvstændighed til at fortsætte som en nation, hvor det danske folk selv kan bestemme over danske forhold. Derimod har det været mindre interessant for os at fokusere på, hvilke mønter vi går rundt med i lommerne.
Kommunikationsforum: Er jeres kommunikationsstrategi lykkes?

SE: Der er forskellige former for Nej, men i følge de målinger, der er lavet, har 95 % af vores vælgere stemt nej. Så det er vel lykkes.

KF: Synes du, det er lødig kommunikation at sige, at afstemningen drejede sig om Danmarks frihed og selvstændighed til at fortsætte som nation?

SE: Det er bestemt lødig kommunikation. Konsekvensen af et ja ville have været, at en helt række politiske beslutninger ville blive underlagt den europæiske centralbank.

Socialdemokratiet
Kommunikationsforum: Statsministeren Poul Nyrup-Rasmussen har påtaget sig en stor del af ansvaret for det danske Nej til euroen. Vil du som pressechef også gerne påtage dig det ansvar?

Pressechef Jan Juul Christensen: Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi har noget ansvar for et nej. Der er mange forskellige grunde til, at folk har stemt nej, og jeg tror ikke folk bevidst har fravalgt vores budskaber og argumenter. Vælgerne har simpelthen bare været imod den fællesmønt.

KF: Kunne I have gjort noget andet rent kommunikativt, som kunne have ændret resultatet?

JJC: I vores kommunikation har vi lagt vægt på, hvad den fællesmønt betyder for den enkelte dansker og for Danmark som nation. Jeg har svært ved at se, at man har kunne lægge budskaberne anderledes an. Vi har forsøgt at formidle vores budskaber ved at møde folk på gader og stræder, og det tror jeg har været den rette måde at føre kampagne på. Den nære dialog har været meget vigtig.

KF: Hvad kommunikerede Poul Nyrup-Rasmussen med folkepensionsaftalen?

JJC: Da de fempartier i folketinget gik sammen om at lave folkepensionsaftalen, forsøgte vi at overbevise folk om, at de ikke skulle tro på de myter, som gik på, at et Ja til euroen ville betyde en forringelse af vores velfærd herhjemme. Velfærden og folkepensionen bestemmer vi selv over.

Junibevægelsen
Landssekretær Helge Bo Jensen: Folkeafstemningen har ikke bare været en afstemning om euroen, men den har handlet om vores demokrati. At afstemningen handlede om demokrati har været meget væsentlig for os at få kommunikeret til den danske befolkning.

Kommunikationsforum: Synes du Junibevægelsen har ført en skræmmekampagne?

HBJ: Nej det har vi ikke. Junibevægelsen har blot peget på, hvad det er for en udvikling, som er i gang i Europa. Vi har formidlet til befolkningen, hvad centralbankdirektøren og hvad forskellige europæiske statsledere siger om udviklingen i Europa. Og de siger, at euroen er en del af et politisk projekt - at euroen er et skridt på vej mod mere union.

KF: I følge Ugebrevet Mandag Morgen fik Nej-siden lov til at sætte dagsordenen for valgkampen. Er det rigtigt?

HBJ: Ja-siden har slet ikke ville diskutere de politiske konsekvenser af euroen, men det har nej-siden. Så det er rigtigt, at det er nej-sidens fortjeneste, at den politiske diskussion blev taget.