Hvordan lyder dit brand?
Din stemme er dit brand

Du kan være en nok så kompetent forsikringsmedarbejder, kommunikationsrådgiver eller key account manager. Men skal du overbevise mig om at skifte forsikringsselskab, købe en kommunikationsstrategi eller tegne abonnement på en avis, nytter det ikke, at du mumler dig gennem budskabet med rusten stemme. Din stemme er del af brandet. Men stemmen er tabu at tale om.
For nylig var jeg ude at spise med min kæreste. Tjeneren viste sig at være en velorienteret vinkender. Jeg kunne bare ikke forstå ham ordentligt. Han talte utydeligt med nærmest ikke-eksisterende artikulation. Efter tre gange “undskyld, hva’ sagde du?” gav jeg op. Blot en uge efter besøget kan jeg ikke vride så meget som én druesort ud af hukommelsen. 
           
Og forleden hørte jeg et radioindslag af en ung kvindelig journalist om EU's bankstøtte. Men hendes lyse og spinkle stemme underminerede fuldstændig hendes troværdighed som formidler af tung økonomi.
 
Foredragsholder og coach Arne Schumann taler med en udpræget dialekt. Oveni er hans udtale utydelig. Det gør det svært at forstå, hvad han taler om og umuligt at holde koncentrationen som tilhører
 
Stemmebrug er tabubelagt
I mit job som retorisk stemmebrugsekspert rådgiver jeg mange forskellige faggrupper, fra trafikinformatører hos DSB til økonomer hos DI om deres mundtlige formidling. Fælles for dem er, at mundtlig formidling hidtil kun har været et spørgsmål om, hvad de siger. Aldrig hvordan de siger det. Altså hvordan deres stemme passer til deres budskab. Ingen har tidligere prikket dem på skulderen og fortalt dem det, når de talte utydeligt eller lød skingre. Hvorfor? 
           
For det første fordi vi i Danmark har været præget af en tung skriftkultur i mange år. Det skrevne ords status har været højere end det taltes. F.eks. har vi lagt størst vægt på skriftlige opgaver i folkeskolen og videre gennem uddannelsessystemet.
           
For det andet har det skrevne ords fortrinsstilling belagt stemmebrugen med tabuer. Både i forhold til at arbejde med sin egen stemme og at kommentere andres stemmer. Kan du måske huske, hvornår du sidst gav feedback på en kollegas stemme? Nej, vel. Men du har garanteret givet feedback på indholdet af et oplæg, en artikel elller lignende for nylig.
 
Skuespilleren Lars Thiesgaard, født i 1959, har indtalt talrige tegnefilm og speak på tv-reklamer. Med sin stemme kan han personificerer brands og persontyper på en naturlig måde. Her eksempler fra spots for Danica, TDC, Gouda Rejseforsikring og Home
 
Virksomheden, ikke personen er afsender
Dårlig stemmeføring er ikke den enkelte medarbejders private problem. Når jeg ikke forstår forsikringssælgeren, og når jeg lytter forgæves til tjenerens forklaring på restauranten, giver det ikke bare et amatøragtigt indtryk af dem som personer. Det giver et dårligt indtryk af den virksomhed, de repræsenterer. Havde de talt i privat ærinde, havde det naturligvis forholdt sig anderledes, men de taler til mig som afsendere af et produkt, så den ringe formidling smitter af på arbejdsgiveren.
 
Sonofon (som senere blev til Telenor) blev kendt for sine reklamer med de såkaldte Sonofon-piger, der venligt vejledte kunderne i det nye produkt, mobiltelefoni. De havde levende "telefonstemmer" med stort register fra sopran til alt
 
Receptionisten i omstillingen er den første stemme vi møder, når vi kontakter en virksomhed. Hvor mange receptionister bliver mon castet på deres stemmer? Ikke mange gætter jeg på. Men er dit primære job at tage telefonen, bør du have en god telefonstemme. Medarbejdere, der løfter røret, er alle personifikationer af en virksomheds profil og brand. 
 
Den dybe kvindestemme er troværdig
Margaret Thatcher fik lagt sin høje, lyse stemme en hel oktav ned af stemmebrugs-lærere fra Royal Shakespeare Company, så den blev dybere.
 
Margaret Thatcher fik lagt sin stemme ned i toneleje. Luk øjnene og lyt til de to klip. Den ældre Thatcher har en stemme, der lyder mere autoritær, handlekraftig og viljefast end den yngre
 
Undersøgelser af radiostemmer har vist, at lyttere fandt kvindestemmer i alt-toneleje mere behagelige end sopranstemmer. Herhjemme bliver dybe kvindestemmer hyppigt brugt til en række auditive medier, f.eks. oplæsning af lydbøger, hvor skuespilleren Ellen Hillingsøs alt-stemme er meget brugt. Hun optræder også som stemme for DSB's reklamer. Som stemmebrugslærer bliver jeg sommetider bedt om hjælp til at lægge en stemme ned, fordi klienten mener, det gør dem mere 'troværdige' og giver deres råd mere vægt.
 
Skuespilleren Pernille Vallentins høje lillepigestemme fra Storebælts BroBizz-reklamer er iørefaldende. Den lyse, hurtige stemmebrug signalerer naivitet og begejstring – i længden ganske ulideligt 
 
Skærebrænderen og faderen
Stemmen er et af vores største aktiver, når det kommer til salg, forhandling og gennemslagskraft. Det er den, der præsenterer budskaberne, fortæller historierne og stiller spørgsmålene. Den er midlet til at nå målet.
           
Nyere dansk forskning viser dog, at vores stemme formidler mere end indhold. Den formidler karaktertræk og evner. Andre mennesker tillægger os særlige personlighedstræk ud fra lyden af vores stemme. Tag for eksempel Yvonne fra Olsen Banden-filmene. Hun har, havd man kalder en skærebrænderstemme. Når kvinder med skærebrænderstemmer tager ordet, associerer lytterne til en sur kone, en vrissen mor eller irriterende søster. 
           
Modsætningen til en skinger kvindestemme er en dyb mandestemme med luftig klang. F.eks. forfatteren Thomas Windings stemme. Forhenværende politiinspektør Per Larsens rolige, let læspende stemme hører også til i denne kategori. Ifølge undersøgelsen får den dybe, luftige mandestemme os til at associere til en rolig, ansvarsfuld faderfigur. På den anden side kommer lytteren til at kede sig i længden.
           
Sur kone eller rolig, men kedelig mand – det er træk, der intet har med vores kompetencer at gøre. Men vores tilhørere knytter ubevidst sådanne træk til vores personlighed. 
 
Der ligger en enorm brandværdi i en stemme. Tag f.eks. TV2 Zulu. Da kanalen blev lanceret i 2000 ønskede man én genkendelig stemme i stedet for de typiske 3-4 stykker. Vigga Svenssons karakteristiske bløde og luftige stemme blev en nærmest uadskillelig del af brandet TV2 Zulu
 
God stemmebrug rammes typisk af tre brølere:
 
Brøler nr. 1: Stakåndethed
Den største forhindring for god stemmebrug er "høj" vejrtrækning. Ved en dyb indånding løftes den øverste del af brystkassen og skuldrene højt op. Da vores lunger er pæreformede, giver det desværre kun lidt luft til den bredeste del. Luften skal hurtigt fornys, hvilket giver et stakåndet, anspændt udtryk. Statsminister Helle Thorning-Schmidt f.eks. har en høj, låst vejrtrækning. Problemet opstår, fordi hun prøver at sige for meget på én indånding, hvilket ind imellem giver et anspændt udtryk.                                                                                                              
 
Brøler nr. 2: Mumleri
Slap artikulation eller mumleri er en anden hyppig brøler. Årsagen er, at vi ikke bruger kæbe, tunge og læber aktivt nok, når vi former vokaler og konsonanter, hvilket giver et sjusket resultat. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen talte i begyndelsen af sin valgperiode meget utydeligt. En ting var hans dialekt, den er der intet i vejen med. Men han mumlede frygteligt oveni. I flere af vores gode danske tv-serier som “Forbrydelsen”, “Ørnen” og “Anna Pihl” må vi også lægge øre til et forfærdeligt mumleri. Ræsonnementet synes at være, at det er bedre med realisme frem for “gammeldags skolediktion” a la Matador. Men hvad har vi vundet, hvis ikke vi kan forstå, hvad der bliver sagt?  
                                          
Brøler nr. 2: Japperi
Taletempoet er gennem de sidste årtier gået kraftigt i vejret. Skal tilhørerne have viden om et svært emne som nye økonomiske tiltag i virksomheden, nytter det ikke at speedsnakke. I bedste fald kobler det tilhørerne af, i værste fald skaber det irritation mod taleren. Tv-værten Clement Kjersgaard taler f.eks. ekstremt hurtigt. Det går over stok og sten, hvilket mange irriteres over i længden.                                            
 
Martin Luther King (1929-68) holdt i 1963 sin berømte "I have a dream"-tale. Talen bliver ofte fremhævet for dens retoriske brug af især gentagelsen og den stigende klimaks-opbygning. Men den bævende og messende udtale var i høj grad medvirkende til talens enorme indflydelse. Hør f.eks. udtalen af ordet ’dream’ 2 minutter og 44 sekunder inde i videoen 
 
Hvad der ikke kan forklares kan ikke forsvares
Der er altså god grund til at sætte fokus på stemmen. Det er ikke nok, at medarbejderne er kompetente, og dit brand er smart, hvis ikke stemmen kan bære budskaberne igennem. Eller som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen lærte af sin rådgiver: Det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares! Hvortil kunne føjes: Det, der ikke kan forklares klart og tydeligt, kan ikke forsvares!  
 
---
 
Læs mere
 
 
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

53 JOB

Analyserådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.