Socially Awkward Penguin

Alle memes har indforståede koder. Nogle af dem er nemme at tolke ud fra billedet, mens andre kan være sådan lidt WTF? Derfor får du her en guide til at forså 11 af de mest populære memes.
Når vi fortæller folk om memes, svarer de fleste ”Aha, de der billeder med tekst på?” Ja, det er netop dem, du skal lære lidt mere om her. Der findes rigtig mange forskellige meme-kategorier, men den allermest benyttede er netop billeder med tekst på. En undergenre blandt dem hedder advice animals og er billeder, som altid symboliserer en hel bestemt følelse, situation eller karaktertræk.
 
 
 
En af grundene til, at advice animals er blevet populære, er meme-generators, som dem imgur og imgflip hoster. De gør det muligt for folk uden billedbehandlingsevner selv at lægge tekst på et advice animal.
 
Den første af slagsen var memegenerator.net, der holder tal på, hvor mange gange hvert enkelt meme er blevet kreeret. Dens mest populære er memet Y U NO, som er blevet skabt over 2.200.000 gange. Men da memegenerator.net kun er nummer 6946 på listen over mest populære hjemmesider på verdensplan, tør vi ikke engang gisne om, hvor utroligt mange Y U NO-memes, der er blevet skabt på Imgur, som er det 43. mest populære side på nettet – og lige nu nummer 16 i Danmark. Se oversigten over de mest populære hjemmesider på verdensplan og i Danmark.
 

Men her er vores ti udvalgte klassikere sammen med en lille guide til, hvordan du kan bruge dem. Og når vi ved, hvor udbredt meme-genren er …
 
…var vores første tanke:
 
Meme-navn: Y U NO GUY
Øverste sætning:  Et enkelt ord (subjekt)
Nederste sætning: Y U NO opfører dig, som jeg vil have?
Brug: Når folk eller ting ikke opfører sig på en given måde, eller når man er træt af noget/nogen.
 
 
Men så tænker I nok:
 
Meme-navn: ONE DOES NOT SIMPLY
Øverste sætning: Det er ikke så enkelt /One does not simply.
Nederste sætning: At gøre noget svært.
Brug: Situationer og opgaver  – store som små – der er svære, besværlige, nærmest umulige eller en udfordring.
 
 
Derfor hjælper vi jer på vej:
 
Meme-navn: ACTUAL ADVICE MALLARD
Øverste sætning: Opstiller et problem eller udfordring
Nederste sætning: Giver et råd til, hvordan det kan løses
Brug: Irriterende og problematiske situationer, hvor man har et reelt godt tip til, hvordan de kan løses.
 
 
Efter det tip har du det måske sådan her:
 
Meme-navn: X ALL THE Y
Øverste sætning: Verbum for eksempel "make"
Nederste sætning: ”All the” efterfulgt af et substantiv, for eksempel "memes"
Brug: Når man er opstemt og begejstret over at skulle udføre en handling.
 
 
Men ro på, for du har det sikkert også lidt sådan her:
 
Meme-navn: CONFESSION BEAR
Øverste sætning: Indrømmelse af en bestemt opførsel eller holdning
Nederste sætning: Som viser sig at være meget egoistisk, hyklerisk eller kontroversiel
Brug: Hvis man vil løfte sløret for noget, man ikke er helt stolt af, men alligevel gør/synes.
 
 
Men mest af alt er du nok nået hertil:
 
Navn: SOCIALLY AWKWARD PENGUIN
Øverste sætning: En social situation
Nederste sætning: Som har et akavet eller pinligt udfald
Brug: Hvis man vil berette om, hvor kikset man selv eller en anden er.
 
 
For så vil du nok tænke sådan:
 
Meme-navn: FUTURAMA FRY
Øverste sætning: Not sure if/Ikke sikker på om ­– en ting er det ene
Nederste sætning: eller det andet
Brug: Hvis man vil ytre, at man er i tvivl om, om noget betyder/er det ene eller det andet.
 
 
Der er også andre faktorer, der kan være skyld i dit manglende engagement. 
 
Meme-navn: BAD LUCK BRIAN
Øverste sætning: Opstiller en situation eller en handling
Nederste sætning: Hvor der sker noget meget uheldigt
Brug: Når man vil fortælle om en uheldig hændelse eller person.
 
 
Sagen er den, at du skal være som ham her: 
 
Meme-navn: THE MOST INTERESTING MAN IN THE WORLD
Øverste sætning: Jeg gør ikke altid X
Nederste sætning: Men når jeg gør, så Y
BRUG: Når nogen gør noget usædvanligt eller ekstraordinært – enten i forhold til dem selv eller i forhold til normal opførsel.
 
 
Vi slutter med en ny stjerne i meme-verdenen. Det er med den velkendte grønne frø Kermit, og memet var også med på Mashables opgørelse over årets største memes
 
Meme-navn: BUT THAT’S NONE OF Y BUSINESS
Øverste sætning: En fornærmende eller respektløs udtalelse sagt om en konkret gruppe eller et individ
Nederste sætning: But that’s none of my business/Men det kommer ikke mig ved
Brug: Når man vil gøre grin med en uheldig eller mærkelig opførsel fra hverdagen.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også