Hvis din fokusgruppe var en fokusgruppe

ny bog sætter fokus på fordele og ulemper ved fokusgruppeinterviews. Det er blevet trendy at bruge fokusgruppeinterviews i Danmark. Metoden bliver brugt inden for de fleste dele af samfundsvidenskaberne, dele af humaniora og inden for de former for forskning der involverer forskning med mennesker.


Metoden sættes nu under lup i bogen Fokusgrupper, der gennemgår fordele og ulemper ved netop denne interviewform – og forfatteren understreger blandt andet, at fokusgrupper er gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer, men mindre velegnede til at producere data om individers livsverdener. Det bør være problemstillingen og feltet i det enkelte forskningsprojekt, der er afgørende for, om man skal bruge fokusgrupper eller ej.

Fokusgrupper præsenterer en række vigtige metodiske valg og muligheder ved brug af fokusgruppeinterviews, lige fra de første overvejelser om udvælgelse til den afsluttende analyse af data. Bogen sætter fokus på en række problemstillinger og indeholder en kritisk diskussion af, hvornår fokusgruppeinterviews er en velvalgt metode og i hvilke tilfælde det er mere hensigtsmæssigt at anvende andre metoder.

Bente Halkier
Fokusgrupper
121 sider – 110 kr.

Læs et uddrag af bogen her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også