Hvilket K liv vil du leve?

Redskaberne i kommunikationsværktøjskassen er stort set de samme uanset om du arbejder på et bureau eller i en kommunikationsafdeling, men dit arbejdsliv og din rolle og trivsel på arbejdspladsen kan være meget forskellig alt efter hvor du er. Hvilket K liv vil du leve?. Her er portræt af de forskellige jobs og dilemmaer.
af Birgitte Oppermann

I Danmark findes der tusindvis af kommunikationsfolk der laver titusindvis af nyhedsbreve, millioner af pressemeddelelser, trillioner af artikler, tusindvis af årsberetninger og mange, mange, mange hjemmesider, events, annoncer, konferencer, foldere og så videre.

Uanset branche og sektor så er redskaberne i kommunikationsværktøjskassen stort set de samme – men din rolle og trivsel på arbejdspladsen kan variere meget. Faglig udvikling er vigtig for mange, men undersøgelser viser også at miljø, arbejdsformer og forholdet til kolleger er essentielle for vores velbefindende på arbejdspladsen. Jeg har valgt at se lidt nærmere på tre arketyper: den helt almindelige kommunikationsafdeling i det offentlige, hverdagen i et privat bureau – og arbejdet i en interesseorganisation. Hvordan er hverdagen typisk, hvad er din rolle, hvordan arbejder du typisk med dine værktøjer?

Kommunikationsafdelingen i det offentlige

Scenarium: Når du arbejder i en almindelig kommunikationsafdeling, er der typisk ansat en person til hvert fagområde inden for kommunikation: webmedarbejder, en informationsmedarbejder, en journalist og en arbejdende chef der tager sig af ledelseskontakt og de vigtigste presserelationer. I er et team der skal arbejde på tværs. Du er eksperten på dit område, men skal også smide hvad du har i hænderne hvis der skal laves navneskilte eller pakkes breve.


Du skal hjælpe din chef

Tit er din chef mellemleder der både skal gøre den øverste ledelse og bestyrelsen glade. Det betyder at der er pres på at ”få ham til at se godt ud opadtil”, det vil sige skabe synlige resultater der hænger sammen med den øverste strategi. Din chef er sandsynligvis enten en person der har arbejdet mange år i organisationen og nu er forfremmet til leder – eller også er han rekrutteret udefra til at give nyt liv. I din afdeling sidder sandsynligvis også andre medarbejdere der har arbejdet der længe – og måske også lidt for længe.

Din hverdag i en kommunikationsafdeling er naturligvis fyldt med gentagelser og rutineopgaver som i de fleste andre job, men der kan sagtens komme nye, spændende udfordringer som du skal kaste dig over. Det kan være alt lige fra at lave en event til at skulle igangsætte en ny kommunikationsindsats.

Du skal tænke på tværs

En af dine vigtige kompetencer er at du skal kunne lide at tænke på tværs. Selvom du måske er eksperten i nyhedsbreve og journalistisk indhold, så nytter det ikke noget hvis du ikke kan tænke det sammen med afdelingens øvrige aktiviteter. ”Hov, her er en fed nyhedshistorie. Den kan bringes i vores årsberetning, på hjemmesiden og bruges på bloggen. Og hvis den er rigtig god, så kan vi måske også bruge den i vores pressearbejde”.

Sådan skal du tænke – for du ser også dig selv som en del af den familie som en kommunikationsafdeling udgør.

Mange lag og perspektiver

Kommunikationsafdelingen er så igen forankret i en større organisation med den øverste ledelse og måske en bestyrelse. Her vil den gode kommunikationsmedarbejder også orientere sig hen sådan at det daglige arbejde kan hænge sammen med den overordnede strategi. Men du skal også have udsyn mod verden, både nationalt og internationalt og holde øje med dine konkurrenter. Og du skal være indstillet på at indgå i større netværk med både dine venner og fjender og udveksle erfaringer. Kommunikationsmedarbejderen kender altså sin værktøjskasse og fikser hver dag kommunikationsproblemer, men den rigtig gode orienterer sig udadtil, til siden, indadtil, på langs, på tværs og ud og ind. Hele tiden.


Det skal du kunne lide:

• Sammenhæng på tværs

• Tid til at gå i dybden og være ekspert

• Fast holdepunkt i hverdagen og faste opgaver

• Arbejde sammen med andre

• Tryghed

Hvad kan være svært?

• Lange møder uden stram styring

• Medarbejdere der bliver i det samme job rigtig længe

• Ingen indflydelse på den øverste ledelse

• Meget rutine – og for lidt nytænkning

Bureauet i det private

Scenarium: Et mellemstort bureau har typisk 15 rådgivere, et par grafikere, to-tre partnere, en receptionist og en administrativ medarbejder ansat. Du arbejder både i team – men også alene. Der er ikke meget tid til hygge og smalltalk i hverdagen, men sommerfester og julefrokoster er som regel ret gode.

Din chef har brug for glade kunder

Du har flere chefer – og de hedder partnere. Det er dem som har startet bureauet – og derfor er det en sag for både pengepung og hjertet at du også skaber resultater og godt omdømme. De har brug for tilfredse kunder i kommunikationsbutikken og vil da oftest lede efter karaktertræk som: grundig, systematisk og selvstændigt tænkende med en snert af kreativt blod i årene der gør dig spændende. Partnerne er tit mænd. Hvis bureauet er stort, så er det tit organiseret sådan at der er en overordnet administrativ direktør – og så områdeansvarlige chefer derunder som så igen har en gruppe rådgivere (dig) de skal holde styr på. Du kan dog sagtens løse opgaver for alle cheferne samtidig. Din hverdag på et bureau er meget anderledes end i en kommunikationsafdeling – også selv du rent praktisk sidder i samme rum som dine kolleger. Hvor du i en kommunikationsafdeling skal tænke i overordnet mål med din kommunikation, brande din organisation udadtil og har mange møder med dine kolleger omkring en udfordring, så arbejder man mere alene på et bureau. Den vigtigste relation du har, er til kunden – eller til kunderne – for du har flere samtidig.

Du skal:

1. Give kunden det produkt der forventes. Hverken mere eller mindre

2. Forstå kundens virkelighed og skabe tryghed

3. Arbejde hurtigt og fokuseret så du ikke koster for mange penge for kunden eller bureauet.

Producent eller rådgiver?

Tit er det sådan at du er rådgiver inden for enten et bestemt fagligt område – eller en branche: For eksempel sundhed, miljø eller erhverv. Her skal du så løse forskellige opgaver på alle niveauer. Hvor du før var presseeksperten i kommunikationsafdelingen, er du nu producent af alt lige fra artikler, hjemmesider, logoer, kampagner, foldere, annoncer og events. Derudover laver du projektplaner og notater som klart viser til kunden at du har styr på det, og at arbejdet er forventningsafstemt. At kunden får det han betaler for – og ikke et andet produkt. Selvom du hedder rådgiver, så er de allerfleste ansatte på et bureau i virkeligheden producent i 80 procent af tiden og rådgiver i de sidste 20 procent – eller måske endda endnu mindre. Det kan overraske mange.

Mest fokus på opgaven

Til forskel fra kommunikationsafdelingen skal du ikke tænke så meget over bureauets vækststrategi. Det er partnernes opgave. Strategien er tit at finde en niche i markedet og tilbyde netop den type arbejdskraft og kommunikationsløsninger. Og her kender og bruger du din værkstøjskasse, men forventningen til dig er primært at du løser konkrete opgaver for kunderne, arbejder hurtigt og træfsikkert, og at du er selvkørende.

Det skal du kunne lide:

• Mange forskellige slags kommunikationsopgaver samtidig

• Skiftende virkeligheder og holdepunkter

• Solorytter og mange forskellige roller

• Hurtige resultater

• Trives med høje forventninger til præstation.

Hvad kan være svært?

• Stor udskiftning blandt kolleger

• Kundens ord er lov

• Manglende overordnet mål med arbejdet

• At alle har travlt og arbejder fokuseret i små siloer

• Manglende oplæring og personlige udviklingsredskaber.

Interesseorganisationen

Scenarium: Her vil du møde en lidt anarkistisk, bredt sammensat organisation på tværs af faglige kompetencer for eksempel en interessepolitisk konsulent, lobbyist, politisk formand, økonomimedarbejder, kulturmedarbejder, receptionist, journalist m.v. Fælles for dem alle er at de brænder for den gode sag som de tit har et meget personligt forhold til.

Politisk frontfigur

Din chef er politisk frontfigur, og han vil lede efter at medlemmernes sager løftes godt – både politisk og kommunikationsmæssigt. Tilfredse medlemmer er det vigtigste for ham, gennemslag i pressen, troværdighed hos de politiske ordførere og at opnå resultater for ”den gode sag”.Det betyder at du især skal arbejde med presse – og at pressen er vigtig fordi den forkorter de politiske forhandlingsprocesser.

Passion og følelserne uden på tøjet

Din hverdag minder meget om at arbejde i en helt almindelig kommunikationsafdeling i det offentlige. Du løser stadig opgaver på tværs, du skal tænke integreret og have både udsyn og indsigt. Dog er du nu tættere på ledelsen og tættere på beslutningerne og har mere direkte indflydelse. En anden forskel er også at dine kolleger tit vil have et meget passioneret forhold til den gode sag.

Det kan betyde at din organisation og dit arbejde i ny og næ kan mangle fokuspunkter, overordnet retning, cool fakta og solide platforme for kommunikationen. Der kan også hurtigt opstå en os/dem-retorik som bestemt ikke gør dit arbejde hverken professionelt eller særligt troværdigt for omverdenen. Derfor skal du tit bruge din kommunikation som modvægt til følelserne. Hvor andre organisationer kan lede i timevis efter identifikationen, væsentligheden, sensationen og den gode case, så findes de (desværre) til overflod i interesseorganisationer. Det betyder at du i dit arbejde skal fokusere på tal, fakta med videre.

Det skal du kunne lide:

• Sammenhænge på tværs og gennemslag udadtil

• Krav om resultater og synlighed

• Den gode sag

• Ambassadør og lobbyist

• At hjerte og faglighed går hånd i hånd.

Hvad kan være svært?

• Følelserne sidder uden på tøjet

• Lang vej til de politiske resultater

• Svært at styre budskaberne i organisationen

• Nogle organisationer kan være støvede og gammeldags

• Økonomien er usikker.

Det er ikke til at sige om du trives bedst det ene eller det andet sted. Det kommer nemlig an på din type og dit temperament og på hvad der i bund og grund motiverer dig til at stå op dag efter dag og tænde for computeren. Afhængigt af matchet mellem din type og din arbejdsplads så kan din arbejdstid blive henholdsvis en langsommelig og kedelig affære, en spændende og begejstret tid eller en pine og en plage. Eller noget midt i mellem. For det er ikke sort eller hvidt – og alligevel er der en masse overvejelser som du bør have, inden du skifter job – eller bare søger et job. Det skal jo være sjovt at gå på arbejde.

Stil krav. Forvent meget. Vær dig selv. Sig fra. Tro på dig selv. Og spark røv.

Artiklen har været trykt i KOM magasinet august 2009 og er venligst lånt af dem.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job