At slette et venskab kan være en dramatisk beslutning drevet frem af dramaer som skilsmisse, brudte forhold eller svig. Nyt liv minus gamle venner er logikken. At slette en ven er en meget reflekteret og gennemtænkt proces for afslutteren. Det er derfor pr. definition primært mennesker, som har betydet noget engang, som vi så aktivt støder ud af vores liv. Måske er det derfor, det gør så ondt, når man finder ud af, man er slettet som ven. Reaktionerne er alt fra chok til vrede. Ny forskning viser, at der findes fælles regler for, hvem vi unfriender.
Farvel Facebook-ven-forskeren
Udgangspunkt var en systematisk søgning blandt folk, som skrev, de var blevet unfriended i de sociale medier. De blev så efterfølgende spurgt, om de ville udfylde et spørgeskema med en lang række spørgsmål. Ud fra dette er så afdækket en række statistiske sammenhænge. Denne metode er naturligvis ikke uden metodiske problemer, fordi folk selv melder sig til undersøgelsen.
Desuden er der mange, som blot vælger at bede Facebook om at gøre de andres poster usynlig. Dette er en diskret og uundersøgt måde at begrave et venskab på. På trods af alt dette viser der sig alligevel nogle interessante tendenser og sociale regler for online venskaber.
Her kan man se, at gamle skolekammerater er de første og den største gruppe, vi unfriender.
Gamle skolekammerater er sjældent gode gamle venner
Ikke overaskende er forskerens hovedkonklusionen, at gamle skolekammerater er den første og største gruppe som bliver unfriended. De var engang tætte venner, men er nu meget langt væk fra både ens hverdag og virkelighed. Jo mere perifære de er og var i skoletiden, jo større er risikoen for at de bliver unfriended. Jo mere ligegyldige ting de deler – og jo oftere det sker – desto større er risikoen. Og jo mere ekstreme politiske og religiøse holdninger, de deler, jo større er risikoen for, at de bliver klikket væk. Forklaringerne er mange.
Gamle skolekammerater er det svært at unddrage sig venskaber med, specielt hvis man ikke direkte er uvenner med dem, men blot lidt ligeglad. Man har jo trods alt tilbragt mange år sammen og har en fælles historie. Den fælles historie er dog ikke det samme, som at man har en fælles nutid ,endsige fremtid.
Den sociale og geografiske mobilitet betyder, at man nogle gange flytter sig socialt væk fra de gamle skolekammerater og får andre værdier/interesser end dem. Derfor øges risikoen for, at man klikker dem væk og bare ønsker de forsvinder helt fra newsfeed.
Noget andet er, at de gamle skolekammerater har det med at blive mere rabiate, frelste og skråsikre politisk med alderen. De træder så at sige politisk i karakter eller bliver forstokkede, hvordan man nu end ser det. Det betyder, at de kommunikerer mere propagandistisk, og at forskellene bliver mere tydelige, især fordi sociale medier har det med at accelerere politiske uenighed. Tonen i kommunikation på de sociale medier er ofte meget bombastisk og hvert indlæg et lille værdipolitisk manifest.
Og det hænger igen sammen med, at kommunikationen på sociale medier ofte er stammekommunikation til de frelste i begge lejre. Hvad der blot gør de gamle skolekammerater mere skingre og ulidelige på Facebook. Derfor alt mulig grund til at klikke dem væk.
Have you met me?
Folk, man deler interesser med overfladisk og upersonligt, bliver også ofte fjernet fra listen. Når man ikke deler en personlig relation, kan den fælles interesse være meget overfladisk eller perifær i ens liv. Typisk har man mødtes til f.eks. en konference, men har ikke meget andet til fælles end den. Og så øges risikoen, for der har aldrig været et venskab, forstået som en personlig relation.
Folk, man arbejder sammen med, bliver også ofte unfriended. Her er hovedårsagen, at de opfører sig socialt uacceptabelt i den virkelige verden på arbejdspladsen. Det kan være alt for opfarende, usympatiske, drukfældige, iloyale eller have en chikanerende adfærd.
Overraskende nok er kollegaernes hverdagsliv mere acceptabelt og mindre irriterende, for det virker som om, vi er mere tolerante overfor kollegaernes mange delinger om deres hverdag. Måske fordi vi deler en arbejdsplads og hverdag med dem og netop derfor godt gider følge med i alt fra havefliser til første skoledag for børnene.
Ofte vil man jo også have behov for emner til arbejdslivets mange smalltalk-situationer, hvor den sociale overvågning og deling på de sociale medier kan være vigtige samtalestartere.
Hvem der først spurgte om et venskab er afgørende. Dem som ønskede venskabet og anmodede først, er alt andet lige i større risiko for at blive unfriended, da dem som vil være venner ofte har en lavere status. Se blot her:
Den, som ønsker venskabet mest, er den svageste part.
Sjove katte og jokes
De indlæg, vi hader på Facebook, er de indlæg, som får os til at unfriende folk på Facebook. Listen er lang, men grundlæggende er der to typer af indlæg, som vi mister venner på. Det tidligere nævnte upassende og politisk kontroversielle indlæg og ligegyldige og irriterende indlæg. De politiske flammeskrifter om Mellemøsten eller vrede mod dovne arbejdsløse sætter naturligvis skel. Det er holdninger og udmeldinger, som koster venner og goodwill.
Et godt metaeksempel på en joke på de sociale medier. For mange af dem og du mister venner.
De irriterende og ligegyldige indlæg, vi hader, er de velkendte selfisme-klassiskere som skamløs selvfedme, selvmåling og selvsucceshistorier. Ofte er folk bange for at skille sig ud på Facebook, de deler derfor kun ekstremt politiske korrekte fællesmenneskelige ting som billeder af mad, børn, familie og naturoplevelser. Det støder ingen, men det fanger heller ingens interesse for alvor. Det er blot dybt kedsommeligt og for pænt, fordi målgruppen er så bred og budskabet så ufarligt.
Her finder vi også de små virale memer af sjove katte og jokes. Sjovt for nogle, men megairriterende for mange andre. Hele lifestreaming-tendensen, hvor man deler alle hverdagens gøremål, virker også irriterende. På samme måde som familiens kæledyr også er noget, man kan tabe mange venner på.
Oversharing og boring sharing er altså beviseligt kæmpe irritationselementer, som kan drive folk til vanvid. Det er tydeligvis ikke blot indholdet men også antallet, som kan skabe irritation. Over en tredjedel peger således på antallet af indlæg i sig selv som en grund til at stoppe venskabet.
Sjovt nok er netop det, at vi elsker vores venner og famile for det, vi hader og unfriender bekendte for på Facebook. Vi har alle tydeligvis et had-kærlighedsforhold til kattebilleder, politik og hverdagsliv. Jo tættere vi er på folk, jo mere elsker vi det, de gør – og jo mere perifære de er, jo mere irriterende er det, de gør. Vi elsker at følge med i de tætte vennernes liv, men ikke andres.
Opråb
Den sociologiske undersøgelse må være et opråb til alle. Vi bør alle blive bedre til at tænke i, hvad en god historie eller godt billede er, og om det for alvor informerer og underholder. Måske skulle vi lade være med at bruge vores Facebook-strøm til bevidstløst at sprede entydig propaganda om vores lykkelige succesrige liv. Måske skulle vi undgå at poste for ofte om ligegyldigheder eller højspændte politiske temaer. Muligvis er 24-timers live-dækning af vores liv en smule overkanten for de fleste. Det koster jo tydeligvis venner.
Læs mere her med mere baggrund om Facebook unfriending:
Unfriending on Facebook: Context Collapse and Unfriending Behaviors