Hvem kunne være statsministerens kvindelige spindoktor?
Kvindespin til Helle

På Kforum rasede for nylig en heftig debat. Hvorfor har den socialdemokratiske statsminister dog valgt endnu en mand til at rådgive sig, når der angiveligt er et ocean af kvinder, der kunne løse opgaven? En regerings succes er dog næppe afhængig af, om statsministeren har en kvinde som særlig rådgiver. Siden 2000 har to ud af seks sådanne særlige rådgivere været kvinder. Poul Nyrup Rasmussens sidste pressechef og spindoktor var Trine Hammershøy, og under Lars Løkke Rasmussen var Søs Marie Serup Laybourn ansat som særlig rådgiver. Nu sidder en kvinde, Helle Thorning-Schmidt, i statsministerstolen – med to mænd som særlige rådgivere: Noa Redington og Thomas Juul-Dam. Men findes der kvinder, der ville kunne løse opgaven som særlig rådgiver? Naturligvis.
Trine Hammershøy, tidligere pressechef og spindoktor for Poul Nyrup Rasmussen
 
Hvad kendetegner en særlig rådgiver, og hvilken profil har de hidtidige særlige rådgivere haft? Aldersmæssigt er stillingen erfaringsmæssigt besat af personer, der er et sted mellem 30 og 45 år. Man har på et tidligere tidspunkt udvist særlig evne for at kombinere kommunikation og medier. Det er således ikke nok, at man kan blot kan kommunikere, forstå sig på simpel pressehåndtering, eller at man ved alt om politik. Man skal fx kunne (som minimum medvirke med inputs til at) lægge en overordnet politisk og mediemæssig strategi. Det er netop det, der akut mangler i regeringen. Og det hjælper også, hvis man gør sig umage med at være tilgængelig for pressen og skaber respekt om statsministerens egen tilgang til og håndtering af pressen. Det har det længe knebet gevaldigt med.
 
Stillingen kræver hjemmegående mand eller nul blebørn
Man skal kunne rådgive en minister. Det vil sige være diskret i alt, hvad man foretager sig, nedtone eget ego i processen og lytte. Man skal have en meget høj stresstærskel og være psykisk robust, og så skal rådgiveren naturligvis være uendelig flittig. Det er tillige påkrævet, at man evner at skære igennem og få sin chef til at træffe hurtige beslutninger. 
 
Det er næppe en stilling, som man bør påtage sig af hensyn til et familieliv, hvis man har fire børn i ble-alderen. Altså medmindre man – au pair-backup ufortalt – har en hjemmegående, meget forstående og ikke-karrieresøgende mand. Det skader nok heller ikke at være kreativ i sin politiske tænkning ud over det normale samt at optræde initiativrig i dagligdagen. Og så har denne regering gjort det klart, at den kun rekrutterer fra en pulje af mennesker, der brænder for regeringens politiske projekt (hvad det så end går ud på).
 
I VK-regeringens tid så man i øvrigt den tendens, der er blevet forstærket under S-R-SF-regeringen, at de særlige rådgivere i højere grad rekrutteres blandt folk med akademisk baggrund frem for fra Christiansborg-pressen. Det kan tyde på, at evnen til at ”tænke politik” vægtes højere af arbejdsgiverne, end at man har et stort netværk hos Christiansborg-redaktionerne, hvilket ellers traditionelt har været et af de afgørende kriterier for at kunne komme i betragtning til et rådgiverjob. Dermed er en cand.scient.pol.-uddannelse (Noa Redington, Thomas Juul-Dam, Martin Rossen m.fl.) efterhånden noget, der fylder mere på cv’et, end at man er tidligere Christiansborg-journalist fra et af dagbladene.
 
Søs Marie Serup Laybourn, tidligere ansat som særlig rådgiver under Lars Løkke Rasmussen
 
Der er en tendens til at overdrive betydningen og det attraktive i stillingen som særlig rådgiver. For mange dygtige kvinder (og mænd) er jobbet en mellemstation til et endnu bedre og mere vellønnet job i konsulentbranchen. Men det kan også være en blindgyde, hvis man i virkeligheden hellere vil være politisk redaktør eller gøre karriere i erhvervslivet. Jobbet kalder derfor på et særligt engagement hos dem, der kunne være interesserede.
 
Og nu til de mulige kandidater.
 
Louise Høst, sekretariatschef hos Socialdemokraterne
Høst er umiddelbart den stærkeste kandidat i feltet og kan både noget med politik og kommunikation. Hun er fuldblodssocialdemokrat, har erfaringer fra fagbevægelsen og var i 2005 med til at føre en ganske succesfuld valgkamp i København for Ritt Bjerregaard. Efter folketingsvalget sidste år rykkede hun fra et job som kommunikationschef i LO over på Christiansborg i Bjarne Corydons stilling som sekretariatschef. Høst har, må man formode, et godt pressenetværk, som hun må have udbygget betydeligt, siden hun fik kontor på Slotsholmen. Hvorfor kan det så ikke blive Høst? Måske fordi hun fylder en anden vigtig rolle ud, hvor hun sidder nu. Men Høst ville uden tvivl kunne løse opgaven med sit store drive og engagement. Og så er hun – nå ja – cand.scient.pol. I virkeligheden er Høst måske snarere et godt bud som minister om nogle år.
 
Louise Høst, sekretariatschef hos Socialdemokraterne
 
Amalie Kestler, politisk redaktør på Information
Kestler har en nylig fortid som pressechef for Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, men skiftede ved årsskiftet til en stilling som politisk redaktør på Information. Hun er tidligere mangeårig Christiansborg-journalist, og der står stor respekt om hendes arbejde og person. Det er nok spørgsmålet, om Kestler allerede nu er interesseret i at skifte tilbage til rådgiversiden. Og hvor meget socialdemokrat er hun i grunden? Nok til at se sig som en del af regeringsprojektet? Kestler ville kunne bestride jobbet – i hvert fald den del, der handler om pressehåndtering. Kestler var som spindoktor yderst forsigtig i sin omgang med pressen, og det kræver nok lidt mere temperament og fandenivoldskhed at være rådgiver hos statsministeren.
 
Amalie Kestler, politisk redaktør på Information
 
Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken
Svane er ved at gøre chefkarriere på Politiken, og derfor er det næppe sandsynligt, at hun kunne blive fristet. Til gengæld har hun stor troværdighed, er velanset og var som mangeårig politisk journalist særdeles respekteret på Christiansborg. Og så har Svane måske også det rette temperament med hensyn til målrettethed, flid m.v. Spørgsmålet er, om Svane – til trods for, at hun arbejder på Politiken – i det hele taget er nok socialdemokrat til, at hun kan identificere sig med regeringens politiske projekt. Svane er dog umiddelbart efter Høst mit bedste bud.
 
Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken
 
Trine Maria Ilsøe, pressechef for Socialdemokraterne
Ilsøe er tidligere retsreporter og har været i k-branchen nogle år, bl.a. i PET. Hun har siden valget været Socialdemokraternes pressechef og har derfor ikke voldsomt stor Christiansborg-erfaring. Men det samme kan man sige om Thomas Juul-Dam, der jo fik jobbet. Ilsøe hører ikke til de mest kendte spindoktorer, men vil i kraft af sin nuværende stilling formentlig altid figurere på listen over mulige emner.  
 
Trine Maria Ilsøe, pressechef for Socialdemokraterne
 
Mette Østergaard, politisk redaktør på Politiken
Østergaard har længe været udråbt blandt dagspressens største talenter på spindesiden (bemærk d som i spinderok). Hun har i mange år ikke haft svært ved at få jobtilbud fra medierne, og indtil videre er hendes karrieremæssige højdepunkt en stilling som leder af Politikens Christiansborg-redaktion. ”Den levendes” mest troværdige og mindst missionerende redaktion, der p.t. nok er Christiansborgs stærkeste blandt de skrevne medier. Ligesom resten af Christiansborgs A-kæde har hun – må man formode – vadet i tilbud om at komme over på rådgiversiden, men har indtil videre sagt nej tak. Jeg tvivler både på, at Østergaard kunne være interesseret eller i det hele taget er socialdemokrat.  Men hun ville være fremragende i rollen. Ingen tvivl om det.
 
Mette Østergaard, politisk redaktør på Politiken
 
Et par wildcards
Anette Bonde og Ida Ebbensgaard
Anette Bonde har efterhånden været nogle år på Berlingskes redaktion på Christiansborg, men spørgsmålet er, om hun endnu har opnået den fornødne modenhed, erfaring og respekt i miljøet til, at hun er det oplagte valg. Ida Ebbensgaard var pressechef i tre år for den konservative klima- og miljøminister Connie Hedegaard. Hun har erfaring som journalist på en række dagblade og er for tiden radiovært på P3. Ebbensgaard har dog nogle erfaringer med politik og presse, som gør, at hun sikkert godt sammen med Bonde kan optræde på the short list.
 
Annette Bonde, journalist på Berlingskes redaktion på Christiansborg
 
Ida Ebbensgaard, radiovært på P3, tidligere pressechef for Connie Hedegaard
 
De erfarne
Christine Cordsen og Helle Ib
På Christiansborg er der yderligere en række stærke kvinder, som nok ville kunne løfte opgaven, men som næppe er interesseret, fordi de en gang for alle for længst har valgt en journalistisk karriere, som det måske vil være svært at komme tilbage til, hvis magten skifter ved næste valg. Jeg tænker fx på Jyllands-Postens yderst respekterede politiske redaktør Christine Cordsen, som har været på Borgen i mere end 20 år. Hvis hun havde villet skifte til The Dark Side, var det nok allerede sket for længst. Det samme kunne man sige om Helle Ib, der er kommentator på Børsen, og som også har arbejdet som journalist på Christiansborg siden midten af 1990’erne. Det er i øvrigt heller ikke givet, at nogen af dem er socialdemokrater.  
 
Christine Cordsen, politisk redaktør på Jyllands-Posten
 
Helle Ib, kommentator på Børsen
 
Rikke Egelund, pressechef i Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsafdelingen
Egelund har en fortid som konservativ pressechef og særlig rådgiver for daværende udenrigsminister Lene Espersen. Nu arbejder hun dog for SF-borgmester Ninna Thomsen, hvilket indikerer, at Egelunds idelogiske engagement nok ikke er så rodfæstet, hvilket nok kan være et problem set i lyset af regeringens hidtidige rekrutteringsstrategi. Men Egelund er professionel og ville formentlig kunne løse opgaven, hvis hun fik tilbuddet, selv om hun måske ikke lige havde den store succes hos Espersen.
 
Rikke Egelund, pressechef i Københavns Kommune
 
Talenterne
Marie Hjortdal, Politiken og Marchen Neel Gjertsen, Jyllands-Posten
To yngre Christiansborg-journalister gør sig i disse år positivt bemærket på Borgen. Med tiden vil de have så meget erfaring på Christiansborg, at de vil blive spurgt om at skifte over til rådgiversiden, ligesom deres ældre medsøstre og mandlige kolleger er blevet det. Og buddene vil komme fra både blå og rød side. Men de bliver ikke spurgt lige nu.
 
Marie Hjortdal, journalist på Politiken
 
Marchen Neel Gjertsen, journalist på Jyllands-Posten
 

Relaterede artikler

Dobbelttæsk med et vådt DJØF-blad - Når vi står i valgboksen den 18., skal vi huske Helles og Løkkes duel i torsdags. Den var nemlig et stykke dramatik, der...

Giv din stemme

7 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Social Media Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.