Når du om få år søger på nettet efter en restaurant, vil den semantisk arbejdende computer kunne klare både udvælgelse, reservation, betaling, aflysning af andre aftaler, synkronisering med dine gæsters kalender samt valg af velkomstdrinks med et enkelt klik. Det lyder som science fiction, men den skulle være god nok. For Google, Microsoft, Yahoo og Apple er alle så småt ved at gå i Web 3.0 overload.

Sådan ser Nova Spivacks nettets fremtid. Til internettidskriftet Technology Reweiev har han sagt: "First comes what I call the World Wide Database, making data accessible through queries, with no AI involved. Step two is the intelligent Web, enabling software to process information more intelligently. That's what we're working on."

Hent grafen her som PP-show

Hvad er Web 3.0?

Web 3.0 er en den populære betegnelse for det semantiske web. Det semantiske web er kodet på en måde, som gør computere i stand til at kunne læse og forstå de informationer, mennesket giver dem. Indtil for få år siden har computere i vid udtrækning kun kunnet læse enkelt tegn eller bogstaver uden at forstå, hvad tegnene betød i forskellige kontekster. Det semantiske web er ikke begrænset af tegn, men forstår ord og sætninger og kan skabe associationer mellem forskellige fænomener.

Metadata er Web 3.0’s brændstof

For at computerne både skal kunne læse og forstå, har de brug for en mængde metadata, dvs. data, der fortæller dem om de data, de behandler. Disse metadata vil i Web 3.0 delvist blive udfyldt af mennesker, men vil ikke kun eksistere i et lukket system som eksempelvis i en database som i Web 2.0. Men netop databasens fordele er inspirationskilden til Web 3.0. Databasen er sammensat således, at al information i den kan koordineres og krydsrefereres.

Fordelen er nemlig, at databasen er et lukket system, som arbejder i en kendt kontekst for databasen og brugeren. Man kender det fra software, eksempelvis et skriveprogram. Vil man vide, hvordan man printer ud, søger man ”print” i programmets interne søgemaskine og en række forslag til hjælp inden for programmets kontekst kommer frem. Fordelen er her, at søgemaskinen kun finder hjælp til printerfunktioner i skriveprogrammet. Til sammenligning vil man på Google eller andre internetsøgemaskiner formentlig få millioner af hits på ordet ”print” med alt fra priser på printere til mystiske bogudgivelser. I Web 3.0 bliver hele internettet en stor database, som besidder den klassiske databases kvaliteter om kontekstforståelse og afgrænsning, samtidig med at databasen er uendelig. Så når du søger ”Jeg kan ikke printe” i den semantiske søgemaskine online, vil den kunne finde frem til siden, der kan hjælpe dig, fordi den forstår betydningen af ”jeg, kan, ikke, printe” og disse ords sammenhæng i konteksten.

Nettet bliver en sky

Denne uendelige online database omtales i Web 3.0-sprog som ”the cloud”. I the cloud vil alle data og metadata svæve rundt uden at være begrænset. Det betyder, at alle servere trækker på hinanden og at nettet dermed bliver en stor supercomputer, som kan processere information med lynets hast. At flere servere og computere arbejder sammen om at behandle data, har været brugt af NASA i behandling af deres rumobservationer fra satelitter og teleskoper. For at skaffe den manglende computerkraft til NASA kunne frivillige verden over stille deres internetopkobling til rådighed for downloading af data fra NASAs rumteleskoper. Det foregik via et stykke software, som gik i gang med at downloade data fra NASA’s teleskoper, så snart computeren stod på stand by. I fremtiden vil dette ske mellem servere verden rundt, som i grove træk fordeler deres kraft og deres metadata mellem sig. Og det vil kunne lette arbejdet med computeren, fordi alle metadataen vil supplere hinanden og dermed kunne finde frem til de mest relevante data for os. Metadata findes allerede i dag.

F.eks. gennem XML og de dertilhørende XML-tags, som gør mennesket i stand til at fodre computeren med metadata, som siger noget om den enkelte computerbrugers præferencer og navigationsmønstre. For eksempel når man vælger forskellige tags eller selv skriver tags på hjemmesider, man færdes på. Men i fremtiden vil mennesket skulle generere færre tags selv, fordi computeren vil kunne finde frem til og gøre det, vi ønsker, ud fra vores samlede datamængde og færden på nettet.

XML på steroider

Afløseren for XML-tags bliver de såkaldte RDF (Resource Description Framework) techniques, som i Web 3.0-kredse omtales som ”XML on Steroids”. RDF giver udviklerne mulighed for at skrive programmer, der følger tags uden at skulle bekymre sig om forskelligt varierende kontekster. Det vil sige, at alle data på nettet bliver tilgængelig og tag-bare, hvilket vil kunne gøre al data til tags. Og disse tags vil ikke kun begrænse sig til data inden i og mellem computere. F.eks. vil RDF tags også optræde i form af chips i fysiske ting som dagligvarer.

Eksempelvis på mælkekartonen som en lille chip. Denne chip indeholder information, som dit køleskab kan læse. Er mælken så blevet for gammel, sender RDF chippen dig en e-mail, hvorefter dit mailprogram selv sender information videre til din indkøbsliste. Alt sammen fordi både din computer, dit køleskab, dit e-mail program og din mælkekarton kan læse og forstå det samme sprog. Nemlig RDF.

Maskinerne skal være menneskets slaver

Når computerne pludselig kan både læse og forstå data, sker der samme forandring, som når ens børn lærer at læse. Dermed slipper man for at skulle læse godnathistorier højt for dem, fordi de nu selv kan læse. Og det giver de voksne tid til at lave noget andet. Det samme er meningen med det semantisk web: At få computeren til at arbejde selv, så mennesket kan bruge tiden på andet end at ”læse højt” for deres computere ved at skulle give dem den ene ordre efter den anden. Det vil ifølge en af internettets grundlæggere, Tim Berners-Lee, betyde at ”the day-to-day mechanisms of trade, bureaucracy and our daily lives will be handled by machines talking to machines. The ‘intelligent agents’ people have touted for ages will finally materialize.” Det betyder altså, at vi i fremtiden kan komme til at bruge mindre tid foran computeren, fordi vi får computeren til at gøre alt det kedelige rugbrødsarbejde for os.

Hvad får brugerne ud af Web 3.0?

Man bruger tit metaforen ”informationsmotorvejen” om internettet. Dvs. man ser nettet som et kæmpe vejnet, som mennesker navigerer rundt på, fordi de kan læse vejskiltene undervejs eller ved, hvilken by de vil besøge. I semantisk web kan computerne selv læse vejskiltene og finde vejen. Det gør det nemmere for mennesker at navigere rundt på informationsmotorvejen. Bilerne selv kan læse vejskiltene undervejs og styre bilen derhen, hvor du ønsker. Dvs. man kan lave noget andet og stadig nå sikkert frem. Formålet med det semantiske web er at gøre computere bedre til at kunne sortere, udvælge og reagere på de informationer, mennesket og andre computere udveksler.

Din e-mail sender dig til tennis

Det semantiske web skal kunne navigere i de bjerge af informationer, der har hobet sig op på nettet og optimere brugernes søgninger og brug af nettet. Eksempelvis vil din computer kunne sammensætte så forskellige ting som din bankkonto, dit køleskab, dit fotoalbum og din kalender. Eller en søgemaskine (bot) vil kunne søge hele internettet efter det billigste tv med ganske få informationer, fordi bot’en allerede kender dit forbrugsmønster, din geografiske placering, dine forbrugeretiske holdninger, dit budget etc. Dette kan lade sig gøre, fordi computeren kan samle informationer mange steder fra på samme tid og kan forstå deres betydningsmæssige sammenhæng. Din computer kommer kort og godt til at kende dig bedre og kan derfor træffe valg for dig. Det kan eksempelvis være, at du modtager en mail fra en ven, om I skal spille tennis lørdag kl. 14-15. Dit e-mail program kan herefter autogenere en mail, som fortæller din vens e-mail, at det kan du godt. Det sker, fordi dit e-mailprogram kan forstå, hvad der står i teksten. Din computer kan jo både læse og forstå, hvilket gør den i stand til også at kommunikere.

Dette kommer dog nok til at føre en række etiske slagsmål med sig, for hvem skal bestemme, om du vil til tennis – din computer eller dig?

Hvad er baggrunden for Web 3.0?

Fremtidens semantiske web vil på mange måder ændre betydeligt på den måde, vi bruger nettet og computere. Men ligesom så mange andre innovationer er det ikke noget, der bare opstår ud af den blå luft. Og det semantiske web er ikke nogen undtagelse. Siden internettets fødsel har man vidst, at metadata kunne hjælpe til at optimere menneske-til-computer og computer-til-computer relationen. Tim Berners-Lee, som betegnes som en af nettets founding fathers, havde fra begyndelsen en idé om, at metadata og semantisk web ville kunne revolutionere nettet. Siden internettet første gang sendte mails mellem supercomputere på amerikanske universiteter i 1970’erne til i dag, har han fortsat sit arbejde med at gøre nettet semantisk. Men i internettets første leveår i 80’erne og 90’erne var det semantiske web blot en hypotese forbeholdt få web-filantroper som Tim Berners-Lee. I midten af 90’erne begyndte computerindustrien dog for alvor at tale om metadata og semantisk web. Det skete ikke mindst pga. af de teknologiske fremskridt, industrien gjorde. Med XML-kodningens indlagte meta-tags kom der bredt fokus på, hvordan man kunne gøre computerne mere intelligente. Man havde nu brug for, at nettet og de computere, som navigerede på det, kunne navigere hurtigere og smartere, efterhånden som nettet gik fra at være en række usenet-grupper til at blive en verdensomspændende kommunikationsplatform. Og blandt andet med XML-koden blev vejen for Web 2.0 og peer-to-peer bølgen skabt. Nu kunne mennesker tilføje metadata til sig selv og deres software – og søgemaskinerne og dermed brugerne kunne finde frem til hinanden hurtigere og smartere på internettet. Bedst illustreret ved de mange social networks som f.eks. MySpace og Facebook.

Hvem er forrest i Web 3.0-feltet?

En af de førende udviklere indenfor Web 3.0, Stephen Johnston, (link til hans blog 3dpeople.blogspot.com) Senior Manager i Nokias Corporate Strategic group har i en artikel i Vodafone Receiver opdelt

Web 1.0, 2.0 og 3.0 i følgende tre overordnede faser:

Web 1.0 betyder: Hjerne & øjne (=information)

Web 2.0 betyder: Hjerne, ører, stemme og hjerte (=følelse)

Web 3.0 betyder: Hjerne, øjne, ører, stemme, hjerte, arme og ben (=frihed)

Powerset er blandt de nye i Web 3.0 klassen

Blandt andre innovative semantiske web-firmaer findes Powerset & True Knowledge.Disse to firmaer er i gang med at udvikle en semantisk søgemaskine. Et andet firma, Freebase, udvikler en semantisk database-service. Også it-branchens mastodonter Microsoft, Google, Yahoo og Apple er i fuld gang med deres Web 3.0-udvikling.

De kritiseres dog for at ville skabe deres egne semantiske webapplikationer, som vil diktere, hvilken betydning semantikken skal have. Konflikten er her, hvorvidt de store som Microsoft og Google skal styre sproget og betydningerne på nettet. Alternativet er, om brugerne som i peer-to-peer-relationer skal styre udviklingerne i fremtidens net. En konflikt,som har været til stede på nettet siden dets fødsel, hvor kampen står mellem open source og patenteret soft- og hardware. Udviklingen af Web 3.0 er vel idealistisk funderet som nettet i sin tid var.

Web 4.0 bliver AI

En anden pioner på Web 3.0 området er Nova Spivack, CEO for Radar Networks. Han mener, at det semantiske Web 3.0 om 10-15 år bliver til Web 4.0 (kaldet WebOS), hvor computeren vil blive vores intelligent personal agent. Nettet, computeren og teknologien vil ifølge Nova Spivack blive vores livsledsager, som lagrer al information om og i alt, vi foretager os. Vores biler, køleskabe, bygninger, møbler, mad og tøj vil til den tid indeholde information. Og den information vil vores computere administrere for os. Nova Spivacks firma Radar Networks har taget det første skridt ud i web-fremtiden med deres første semantiske softwareapplikation ”Twine” . Twine er et stykke software, som virker som en slags online-sekretær for brugeren. Den forener alle dine mails, links og bookmarks på nettet vha. semantisk kategorisering og systematisering.

Der er ikke tvivl om, at både netentreprenøren Spivacks og verdens største it-virksomheder tror på projektet Semantisk Web. Det viser hans optimistiske fremtidskurve for nettet. Vi får se, om Spivacks lineære Web 2,3,4-kurve, der peger direkte ind i den artificielle fremtid, holder stik. For det er jo svært at spå – især om fremtiden. Da George Orwells 1984 ramte sit titelår, var sodastreameren det nyeste nye og creppet hår den højeste mode. Men i fald at web-kurven går som spået, kan du lige så godt begynde at forberede dig på at skulle opdrage på dit køleskab, når det har glemt at købe frisk mælk. Det bliver også slut med at leve over evne, for dyre restaurantbesøg kan ikke lade sig gøre. For det vil hverken din e-mail, dit kontokort, din bil eller din garderobe finde sig i.

Behold the future is here!

Læs mere:

Vodafone Reciever

Technology Review

Kforum artikel om semantisk web