Hvem er den kreative klasse?

Skrevet af

Redaktionen Kforum

928 artikler

57 indlæg

Den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida er manden, der har sat tal på kreativiteten. I 2002 udgav han bogen ”The Rise of The Creative Class”, i hvilken han præsenterer sit bud på hvem og hvad det er, som driver den amerikanske økonomi fremad. Det handler kort sagt om Eminem, Silicon Valley og Hollywood. I dette Interview giver Richard Florida sit bud på Hvem den kreative klasse er.

Det er de kreative – den kreative klasse – der driver Amerika. Der skaber Amerika. Teorien er i al sin enkelthed, at kreativitet er en kilde til økonomisk vækst og velstand, som har forandret – og forandrer – samfundsøkonomien, arbejdslivet og hverdagslivet i Amerika. Eller som Lewis M. Branscomb fra John F. Kennedy School Of Government på Harvard University i Boston skrev i sin anmeldelse: “The Rise of the Creative Class’ is an insightful portrait of the values and lifestyles that will drive the 21st century economy, its technologies and social structures. To understand how scientists, artists, entrepreneurs, venture capitalists and other self motivated, creative people are challenging the traditional structures of 20th century society, read this book. It will convince you that success in the future is not about technology, government, management or even power; it is all about people and their dynamic and emergent patterns of relationships.”

Den kreative klasse
Ifølge den 45-årige professor udgør de kreative amerikanere en ny klasse, som får en stadig større betydning - både kulturelt, økonomisk og politisk. Richard Florida mener, at den kreative klasse har ændret Amerika markant i løbet af de seneste år. Fra et industrielt samfund til et kreativt samfund baseret på viden. En udvikling, der er mindst ligeså dramatisk som udviklingen fra landbrugssamfund til industrielt samfund var.

38 millioner kreative amerikanere
Den kreative klasse – det vil sige alle de mennesker, der på den ene eller anden måde lever af deres kreativitet – tæller ifølge Richard Florida 38 millioner amerikanere. Mennesker, der for størstedelens vedkommende, både tjener gode penge og er med til at sætte skub i den amerikanske økonomi. I “The Rise of the Creative Class” skriver Richard Florida, at der findes tre typer af kreativitet: Innovation, det vil sige nye produkter, ideer, teknologi. Økonomisk kreativitet, det vil sige iværksætterånd, det at skabe en god forretning ud af et nyt produkt eller en ide, samt kulturel og kunstnerisk kreativitet, det vil sige, at finde nye måder at anskue verden og tænke over tingene på: Nye kunstformer, designs, koncepter. Ifølge Richard Florida skal alle tre slags kreativitet være til stede, hvis et samfund skal anspores til økonomisk vækst.

The Gay Index
Økonomiprofessoren har opfundet sine egne indekser til at måle omfanget af kreativitet i et afgrænset område. Kort fortalt handler det om bøsser, kunstnere, IT og opfindelser. Om tolerance, talent og teknologi.
Målingerne kalder han for “The Gay Index”, “The Bohemian Index”, “The Innovation Index” og “The High-Tech Index”. Richard Florida peger på, at hvis eksempelvis en by scorer højt i et indeks, scorer den også højt i et andet. Har en by en høj koncentration af high-tech virksomheder, har den typisk også en høj koncentration af homoseksuelle og kunstnere. Og har den det, er der også en stærk grad af innovation i byen.

The Rise Of The Creative Class/Consult
Siden 2002 er ”The Rise Of The Creative Class” udkommet i over ti oplag og Richard Florida har – gennem sine to firmaer – rejst verden rundt som konsulent og foredragsholder. Tony Blair har haft ham til et privat arrangement i London, spidserne blandt Demokraterne i USA bruger ham også. Og i efteråret besøgte Richard Florida København, hvor han talte om kreativitet til et velbesøgt arrangement på Refshaleøen.

Journalisterne Maj Juni og Andreas Fugl Thøgersen har besøgt og interviewet den kreative professor til deres bog ”Amerikanske Tilstande – en rejse gennem drømmeland”, der udkommer på forlaget Aschehoug den 23. januar. Også filmdivaen Lauren Bacall, bluesmusikeren og skuespilleren Chris Thomas King, forfatterne Ray Bradbury og Po Bronson og coolhunteren DeeDee Gordon medvirker i bogen. Seks kreative amerikanere, der giver deres kærlige og kritiske bud på, hvad amerikansk kultur og identitet også er.


Læs et uddrag fra bogens interview med Richard Florida HER

Relaterede artikler

Farvel til den kreative klasse - Med efterfølgeren til ’Den kreative klasse’ skriver den succesombruste amerikanske forfatter Richard Florida en nekrolog...
Lad latte være latte - Cafe latte segmentet er i krise. Alle er fyret. Vælgerne flygter. Det er ikke længere radicool at være radikal. Hvad gik...

Giv din stemme

6 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Digital Content Bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Digital kommunikationsprofil

Frist: 12. august

Kommunikationskonsulent

Frist: 15. august

Presserådgiver

Frist: 10. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.