Hvem er de radicoole? medvind, medløb & matriarkat

Det er på mode at stemme på de radikale. De Radikale stormer frem i meningsmålingerne mod snart 10 procent af vælgerne. Kforum bringer her A4s berømte kvantitative analyse af de radikale vælgere fra før valget. Hvorfor og hvem er de? Analysens centrale pointe er, at de allesammen er kystbane- socialdemokrater. Men er det den kreative klasse på Christiansborg, tolerances multietniske moderkærlighed, et mere moderne kvindebillede eller fortroppen for det matriakalsk samfund? Svaret er liste B.

Denne artikel bringes med venlig tilladelse fra Ugebrevet A4

De radikale har efter SR-regeringens kollaps ved valget i 2001 lagt en hård oppositionslinje, hvor ikke mindst udlændingepolitik og velfærdsreformer har profileret det lille midterparti med de store ambitioner.

Det internationale er ligeledes en klassisk radikal mærkesag. Men lige præcis udenrigspolitikken er det felt, hvor spændingen i det radikale vælgerkorps er størst mellem dem, der trofast stemmer på liste B, og dem, der er kommet til fra venstre og højre.

Det har givet anledning til indædte bataljer med de socialdemokratiske venner, senest om hvorvidt den såkaldte 24-årsregel for familiesammenføringer skal afskaffes. De radikale tilskriver da også fremgangen en kombination af desillusionerede socialdemokrater og unge, der bliver tiltrukket af kombinationen af høj profil på udlændingeområdet og økonomisk ansvarlighed.

Men Marianne Jelved og Co.’s spil over for socialdemokraterne er en hårfin balance. For de radikale vælgere er ikke i tvivl om, at partiet hører hjemme i et tæt favntag med socialdemokraterne på det politiske dansegulv.

Det viser den hidtil største kortlægning af de radikale vælgere, som er foretaget af Gallup for Ugebrevet A4 og analyseret af lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Undersøgelsen, der bygger på besvarelser fra 1.351 radikale vælgere og 1.098 potentielle vælgere, tegner portrættet af et parti, hvor få har hang til liberal politik, og færre har fidus til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Et parti, hvor de politiske konfliktlinjer ulmer lige under overfladen på centrale spørgsmål som udlændinge og velfærdsreformer.

Grundlæggende placerer vælgerne det Radikale Venstre i en politisk alliance med Socialdemokraterne og SF – det såkaldte centrum-venstre:

Hele 96 procent af de radikale vælgere peger på S som naturlig samarbejdspartner, kun 23 procent peger på V. Selv blandt dem, der stemte borgerligt i 2001, ser 9 ud af 10 socialdemokraterne som naturlig samarbejdspartner, mens kun hver tredje peger på Venstre.

66 procent af de potentielle vælgere stemmer på enten SF eller Socialdemokraterne, kun 22 procent på V og K.

Vælgerne står ikke bag partiets liberale reformpolitik. Der er massivt flertal imod at sænke topskatten og ønsket om flere forsikringsordninger. Selv tanken om at afskaffe efterlønnen bliver afvist af partiets vælgere.

Et massivt flertal af radikale vælgere vil i regering med Socialdemokraterne trods uenighed om 24-årsreglen.

Over 70 procent af de radikale vælgere ville stemme til venstre for midten, hvis de skulle stemme på et andet parti.

De radikale vælgere skiller sig især ud fra de socialdemokratiske ved at være yngre, tjene mere og have længere uddannelser. Næsten 90 procent af R-vælgerne har studentereksamen. Sat på spidsen er de radikale i dag et parti af kystbane-socialdemokrater, og det lægger snærende bånd på mulighederne for at manøvre i det politiske rum.

»Vores vælgere har pakket kufferten. I det øjeblik, vi skifter side i dansk politik, rejser de,« siger en central kilde.

Gå stille med reformerne
De radikale har traditionelt slået på at føre en ansvarlig økonomisk politik og lider ikke af de samme kvababbelser som socialdemokraterne, når det handler om at omfavne markedskræfterne.

Derfor har partiet lagt en hård kurs i debatten om reformer af velfærdssamfundet. Afskaffelse af efterløn og topskat har længe været blandt de politiske slagvarer i butikken. Det seneste år har de radikale tillige barslet med ideer om, at forsikringsprincippet skal være et mere bærende element i velfærdssamfundet, eksempelvis obligatorisk medlemskab af en a-kasse.

Men partiet er ganske enkelt ikke på bølgelængde med sine vælgere i spørgsmålet om velfærdsreformer. Kun 34 procent anser det for særlig vigtigt, at topskatten afskaffes som led i en ændring af indkomstskatten, og opbakningen til flere forsikringer er nede på 20 procent, hvis det for eksempel handler om sundhedsområdet. Synspunkterne deles især af de 18 procent af de radikale, der stemte borgerligt i 2001, men selv her er tilslutningen lav.

I forhold til efterlønnen står de radikale med en splittelse, der kan føre til svækkelse af vælgertilslutningen. 49 procent er imod at afskaffe efterlønnen, kun 43 procent for – hele 61 procent af de potentielle vælgere vender tommelfingeren nedad.

Er verden for stor til de radikale?
Det internationale er ligeledes en klassisk radikal mærkesag. Men lige præcis udenrigspolitikken er det felt, hvor spændingen i det radikale vælgerkorps er størst mellem dem, der trofast stemmer på liste B, og dem, der er kommet til fra venstre og højre.

Undersøgelsen viser, at tre ud af fire trofaste radikale ønsker, at de danske soldater i Irak hurtigst muligt trækkes hjem. Det synspunkt får kun støtte af 38 procent af de borgerlige radikale.

Denne gruppe har ligeledes et meget u-radikalt forhold til den danske ulandsbistand. Mens 74 procent af de trofaste radikale ønsker at prioritere flere penge til ulandsbistand, gælder det under halvdelen af de borgerlige radikale. Den lunkne tilslutning til ulandsbistanden i dele af vælgerkorpset betegnes som »rystende«, fordi de radikale traditionelt betragter støtten til udvik-lingslandene som en politisk helligdom.

Også Europa er en varm kartoffel. De radikale har markedsført sig som det mest EU-positive parti i Folketinget, og ingen er i tvivl om, at partiet ønsker de danske forbehold hen, hvor peberet gror. Men et stort mindretal på 30 procent af vælgerne er uenige, og partiets potentielle vælgere er delt lige over i spørgsmålet. EU-skepsis kan blive mere udtalt i takt med, at partiet samler utilfredse socialdemokrater og SF’ere, der har et langt mere nedtonet syn på det europæiske samarbejde.

Hassan, Muhammed og Elsebeth
Samtidig viser undersøgelsen, at de radikale har deres eget udlændingedilemma. Der er blandt partiets vælgere massiv tilslutning til en liberal udlændingepolitik – hele 69 procent vil afskaffe 24-årsreglen for familiesammenføringer. Andre undersøgelser viser, at det blandt danskerne som helhed er lige modsat: Her er bred støtte til de stramninger, der er gennemført af regeringen og S. De radikales udlændingelinje mobiliserer således det betydelige mindretal blandt vælgerne, der er imod stramningerne.

Alligevel er også de radikale ude i en balanceakt. Tre ud af fire vælgere mener, at kommunerne skal sprede indvandrerbørn, så de ikke koncentreres på enkelte skoler. Folketingsgruppen søger da også at kombinere en liberal indvandringspolitik med en håndfast integrationspolitik. For eksempel at kommuner kan sprogteste og sprede indvandrerbørn i skolerne, selv om det af nogle betragtes som forskelsbehandling.

Tallene viser imidlertid også en anden og mere alvorlig splittelse blandt vælgerne. Et stort mindretal på 42 procent af R-vælgerne mener, at ændringer af udlændingelovgivningen ikke må føre væsentligt flere indvandrere til Danmark. Og det afspejler de interne debatter i partiet, hvor kommunalpolitikere har opfordret folketingsgruppen anført af udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen til større realisme:

»Det handler ikke om menneskesyn, men om, at tingene må ske i et tempo, så vi kan håndtere det i den praktiske verden. Bekymringen deles af mange praktikere – kommunalpolitikere, lærere, socialarbejdere og andre, der arbejder med integration i hverdagen,« siger en fremtrædende kommunalpolitiker.

De radikale kan således vinde på en valgkamp med fokus på de mennesker, der kommer i klemme i reglerne om familiesammenføring. Derimod er partiet sårbart i en principiel debat om, hvor mange Danmark i praksis magter at integrere.

Regeringsdrømme
Samtidig hænger udlændingepolitikken tæt sammen med de radikales afgørende politiske valg: Hvorvidt perspektivet er en ny SR-regering.

Marianne Jelved ryddede forsiderne, da hun i sommer gjorde afskaffelse af 24-årsreglen til en ultimativ betingelse for et regeringssamarbejde med socialdemokraterne. Beskeden fra vælgerne er imidlertid krystalklar: 24-årsreglen bør væk, men kravet skal ikke være ultimativt. Er der i øvrigt enighed, skal der dannes en SR-regering, mener et overvældende flertal.

Det er da også en udbredt fornemmelse i partiet, at Marianne Jelved har dummet sig eftertrykkeligt. »Marianne har malet os op i et hjørne« – som en udtrykker det. Vejen ud kan måske åbenbare sig, når der i nærmeste fremtid kommer to nye redegørelser om familiesammenføringsreglerne. En fra regeringen, en anden fra Institut for Menneskerettigheder.

Men det bliver sværere end som så. Udlændingepolitikken er hjerteblod for både socialdemokrater og radikale. S-formand Mogens Lykketoft har i håndfaste vendinger forsikret vælgerne om, at socialdemokraterne står bag de stramme regler – et tilbagetog vil slet og ret udløse en krise af efterlønsagtige dimensioner. På den anden side er den liberale indvandrerpolitik en hjørnesten i den nye radikale identitet.

24-årsreglen er da heller ikke den eneste snubletråd. Lige så afgørende er det såkaldte tilknytningskrav, der forhindrer familiesammenføring i Danmark for ægtepar, som vurderes til at have større tilknytning til et andet land – for eksempel en dansk statsborger med tyrkisk baggrund, der gifter sig med én fra Tyrkiet. Reglen opfattes i den radikale top som forskelsbehandling af værste skuffe.

Samtidig er kræfter i partiet – af andre grunde – skeptiske over for en regering med S. Partiets liberale højrefløj er optaget af, at et nyt flertal i dansk politik ikke bare udløser en ny regering, men også et skifte i Venstre. Hvis Fogh taber valget, træder han tilbage, og Venstre skal finde en helt ny rolle i dansk politik, påpeger et folketingsmedlem. Et skifte, der også åbner nye muligheder for de radikale.

En SR-regering betragtes dog af de fleste som det mest naturlige. Spørgsmålet er imidlertid, om de radikale kan levere de nødvendige indrømmelser. Et regeringssamarbejde med S vil komme under beskydning fra to forskellige lejre i partiet: »Idealisterne«, der står klippefast på den kompromisløse indvandrerlinje. Og de liberale, som vil ud af centrum-venstrelejren og tilbage i den klassiske position som midterparti mellem socialdemokrater og venstrefolk.

Et nyt flertal kan således meget vel føre til en S-mindretalsregering, vurderes det. En udgang, der giver S frihed til at føre udlændingepolitik med V og K – og de radikale frihed til at sondere muligheder med et fornyet Venstre.

Valget af politisk kurs hænger tæt sammen med tiden efter Marianne Jelved. Mens hun for få år siden blev betragtet som træt og slidt, er Jelved i dag partiets store aktiv. I Gallup-undersøgelsen ønsker to ud af tre, at hun fortsætter som leder efter næste valg. Og på de indre linjer har den 61-årige leder fået nærmest kultstatus blandt de mange nye veluddannede unge i storbyerne.

Hele 48 procent af de radikale vælgere peger på Jelved som Danmarks statsminister efter næste valg, mod 17 procent på Mogens Lykketoft og sølle tre procent på Anders Fogh Rasmussen.

Tiden efter Jelved
Alligevel forventes et lederskifte i næste valgperiode, medmindre Jelved bliver minister. Den nye partileder udpeges af folketingsgruppen, og bag kulisserne er spillet allerede i fuld gang.

Folketingskandidater med chance for valg oplever en markant øget interesse, der tælles stemmer og lægges til og fra.

Jelveds bud er tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager. Andre peger imidlertid på finansordfører Morten Helveg Petersen. Politisk har de begge rødder blandt de unge liberale, der trådte deres politiske barnesko under 1980'ernes Schlüter-regeringer. Forskellen går især på det, som i dag er den afgørende brudflade blandt de radikale: Idealisme eller realisme? Vestager vil formentlig følge en kurs, der efter behag kan beskrives som principfast eller frelst, mens Morten Helveg er radikal pragmatiker af den gamle skole.

»Det bliver et valg mellem den følelsesladede matriarkalske stil og en mere normal tilgang til politik,« siger en af Morten Helvegs støtter.

Uanset lederen har partiet imidlertid et snævert manøvrerum. Gallup-undersøgelsen tegner billedet af et parti, hvor rivende fremgang har åbnet nye brudflader. Yngre veluddannede vælgere fylkes om de radikale, men af vidt forskellige grunde – nogle på grund af Jelved, andre på grund af udlændingepolitikken, atter andre på grund af EU og så videre. Partiets problem er, at fællesnævneren er ret beskeden – dét, der begejstrer den ene gruppe, kan let skabe skepsis eller modvilje hos andre. Partiet er sårbart over for en skarp debat på et af de områder, der for alvor spalter det meget forskelligartede vælgerkorps.

Samtidig står det krystalklart, at de radikale i dag er et centrum-venstreparti. For dagens vælgere er 1980'ernes Schlüter-radikale lysår væk. Hvis partiet for alvor går til bal i den borgerlige, vil mange af vælgerne forlade festen.

Læs her baggrundsanalysen fra ugebrevet A4 af de Radikale vælgere af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet her



Relaterede artikler

Rasmussens valgkamp - Kommentar til den kommende valgkamp.
Valg økonomisk gevinst for reklamebranchen - Det kommende folketingsvalg er en økonomisk saltvandsindsprøjtning for mediebranchen.
Conniemania og de kvindelige konservative værdier - K-forum har talt med Connie Hedegaard, som mandag den 2. august blev udnævnt til miljøminister og dermed trådte tilbage ...
Den sejlivede radikalisme - I halvfjerdserne, da jeg var et ungt menneske, var det cool at være venstreorienteret. På grund af Vietnamkrigen, kuppet...
Memo fra Machiavelli til Margrethe - Onsdag d. 22 oktober 2008 De seneste ugers radikale sæbeopera har udstillet, at Margrethe Vestager er ved at miste greb...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Medieanalytiker

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 20. september

Taleskriver

Frist: 21. september
Se alle job Indryk job

Kursus

Strategisk kommunikationsrådgiver

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.