Hvilke spørgsmål skal retorikken som videnskab og fag hjælpe os med at stille og med at svare på? Som i alle videnskaber og fag er det vanskeligt at definere ét enkelt afgørende spørgsmål i retorikken, og som alle videnskaber dækker retorikken en bred vifte af problemstillinger. Griber vi til det retoriske begrebsapparat og følger vi den retoriske historie i teori og praksis, toner der imidlertid et centralt spørgsmål frem: Hvordan overbeviser og påvirker man mennesker gennem hensigtsbestemt kommunikation? Implicit i dette spørgsmål findes relaterede spørgsmål som hvorfor mennesker påvirkes af forskellige former for hensigtsbestemt kommunikation? Og hvorfor påvirkes de ikke? I hvilken grad påvirkes de af kommunikationen? Og hvorfor påvirkes de meget eller lidt? Specielt relevant for retoriske studier er spørgsmål om hvordan konkrete retoriske ytringer virker, hvad er det ved disse ytringer som gør dem retoriske og får dem til at virke overbevisende.

Denne artikel bevæger sig indenfor en afgrænset del af sådanne fundamentalt retoriske problemstillinger. Nærmere betegnet er formålet at gennemføre en analyse af en konkret ytring. Meningen med analysen er både at skabe begrundede antagelser om hvordan den visuelle retorik i ytringen fungerer og påvirker mennesker, samt at illustrere en retorisk analysemåde. Med indførelsen af begreberne latent visuel retorik og manifest visuel retorik samt persuasive hierarkier og persuasive signaler søger artiklen også at bidrage med teoretisk indsigt i hvordan visuel retorik fungerer.

Spurgte man et bredt udvalg av skandinaviske forskere og studenter i kommunikation om titlen på en vigtig tekst som behandler og analyserer visuel retorik, ville den overvejende del af dem uden tvivl svare: Roland Barthes’ "Billedets retorik". Sammen med Barthes artikel er det oftest Jacques Durands tanker fra "Rhétorique et image publicitaire" som fremhæves, og som studenter i kommunikation møder når visuel retorik sættes på pensum, enten som primærtekst eller refereret gennem sekundærlitteratur.

Både Barthes og Durand er repræsentanter for en fransk strukturalistisk semiotik. I kommunikationsstudier har deres artikler været med til at udbrede en tropologisk tilgang til visuel retorik. Det er vigtigt at understrege at mens Durand benytter en tropologisk tilgang i sit arbejde, ville det være en forenkling at hævde det samme om Barthes. Alligevel bør vi huske på at Barthes artikel handler mere om semiotisk betydningsskabelse end om retorisk overbevisning. Arbejder som benytter indsigterne fra Barthes har derfor en tendens til at indtage den tropologiske position. I forsøget på at sige noget om hvordan det visuelle argumenterer og appellerer retorisk, gennemsøger studenter og forskere billeder på jagt efter troper og figurer.

Det fælles og karakteristiske er at disse analyser kun benytter en lille og begrænset del af den retoriske teori og begrebsapparat til at redegøre for visuel retorik. Analytikeren vender sig mod den antikke retoriks lære om stil (elocutio) og herunder specielt mod læren for den retoriske udsmykning (ornatus). Han søger visuelle elementer som fungerer som troper og figurer, og forsøger at beskrive den visuelle argumentation gennem disse. Hovedsagelig søges der efter metaforer og metonymier, der som begreber normalt forstås gennem Roman Jakobsons parallelisering med de lingvistiske begreber paradigme og syntagme. Analyserne fremtræder således som en forening af semiotisk og strukturel teori med en fjerdedel af en femtedel af den retoriske lære, nemlig ornatus’ troper og figurer. Jeg vælger derfor at kalde den for ornatus-tilgangen eller den tropologiske analyse af visuel retorik.

Det retoriske problem med sådanne tropologiske analyser er at de er baseret på en strukturalistisk synsmåde og har et begrænset retorisk grundlag. De har derfor en tendens til at overse vigtige retoriske indsigter som er nødvendige hvis man ønsker at svare på hvordan en konkret visuel ytring virker retorisk og kan forventes at påvirke mennesker. For det første overser den tropologiske tilgang vigtigheden af den retoriske situation; for det andet giver den en begrænset fremstilling af de persuasive faktorer i ytringen; og for det tredje overser den retoriske strategier og appeller.

Lad mig nu, med et konkret eksempel, kort forsøge at illustrere nogle af problemerne med den tropologiske analysetilgang, for derefter at begive mig ind i en mere helstøbt retorisk analysetilgang.

Flagsætterstudier
En almindelig tendens ved tropologiske analyser af visuel retorik er at de sjældent bliver mere end flagsætterstudier, hvor analytikeren begejstres hver gang en retorisk figur eller trope lokaliseres. Skal retoriske studier fortælle os noget om hvordan eller hvor godt en ytring påvirker og argumenterer, er det ikke nok at klassificere eller kategorisere elementer som bestemte troper eller figurer. Det kan vi se i gennemgangen af en avisannonce fra den danske folketingsvalgkamp 1998.

ANNONCEN SOM EKSEMPEL
I en strukturel tropologisk analyse af annoncen ville studiet tage sit udgangspunkt i selve ytringen (parole), men bestræbelserne ville sædvanligvis være at rekonstruere det bagvedliggende sprogsystem (langue). Studiet ville derfor ikke tage særlig hensyn til den konkrete retoriske situation. Analysen kunne fortone sig som noget i denne retning:

Annoncen er en politisk reklame som overfor vælgeren skal argumentere for at stemme på Socialdemokratiet. Det gør annoncen ved at fremstille en cykelhjelm som på metonymisk vis repræsenterer viden (og dermed skolegang). Betydningen skabes ud fra en nærhedsrelation mellem hjelmen og hjernen, en repræsentation af rummet (hjelmen), for dets indhold (hjernen); en såkaldt metonymisk continens pro contento.

I forbindelse med teksten bliver budskabet at vi skal passe på vort uddannelsessystem, metonymisk repræsenteret af fraværende hoved og hjerne, som igen er metonymisk manifest repræsenteret gennem hjelmen.

Det giver imidlertid lige så megen mening at kategorisere det visuelle udsagn som metaforisk: På metaforisk vis repræsenterer hjelmen viden. Denne betydning skabes ud fra en lighedsrelation mellem hjelmen og hjernen, som begge har nogenlunde samme form. Dertil minder hjelmen både i udseende og funktion om hovedskallen, som den da også har en metaforisk lighedsrelation med.

I forbindelse med teksten bliver budskabet at vi skal passe på vort uddannelsessystem, metaforisk repræsenteret af fraværende hoved og hjerne, som igen er metaforisk manifest repræsenteret gennem hjelmen.

En anden metaforisk tolkning kunne udspringe af at hjelmen metaforisk betegner beskyttelse: Som en cyklist har behov for en cykelhjelm til at beskytte sig, har den danske befolkning, eller rettere har du som borger, behov for en uddannelse som kan beskytte dig.

En sådan tropologiske analyse lader os forstå at der findes flere veje til at bestemme hvad den visuelle ytring betyder. Men at betydningen både kan skabes metaforisk (paradigmatisk) og metonymisk (syntagmatisk) har begrænset forklaringskraft af hvordan cykelhjelmen og annoncen virker og påvirker retorisk. Begrænsning ligger først og fremmest i manglende situationel indsigt.

Danske læsere vil vide at et vigtigt situationelt element er udeladt i analysen ovenfor: Cykelhjelmen som tegn på statsminister Poul Nyrup-Rasmussens uheldige ethos. I 1995 gjorde den danske statsminister sig nemlig uheldig bemærket med en noget halvhjertet deltagelse i en cykel-demonstration mod de franske atom prøvesprængninger. Umiddelbart inden Nyrup-Rasmussen hoppede på cyklen, blev han overrakt en flere nummer for lille cykelhjelm. Da Nyrup-Rasmussen indvendte at hjelmen var for lille, modtog han det lakoniske svar: "Det er der ingen som lægger mærke til". Bort set alle danske medier og hele den danske befolkning var svaret korrekt.

For oppositionen, som for mange andre danskere, blev billedet af Nyrup-Rasmussen med den lille cykelhjelm ovenpå hovedet symbolet på statsministerens manglende statsmandsskab og en ofte kunstig og søgt selviscenesættelse for mediernes gunst. Uffe Ellemann-Jensen, den daværende formand for det danske ledende oppositionsparti Venstre, kommenterede i et interview i den danske avis B.T. i 1995, Nyrups cykelakrobatik på denne måde

Jeg har som folkevalgt politiker helt andre muligheder for at give min mening til kende. Det har den danske statsminister også. Han havde blandt andet en mulighed for at sige hvad han mente om atomprøvesprængningerne, da han sad ved middagsbordet i Cannes til det Europæiske Råds møde. Men der sad han som en anden hr. Flovmand og sagde ingenting. Så tager han cyklen i stedet for. Det er altså ikke den måde, en dansk statsminister skal lægge sine synspunkter frem.

Mens billedet af en cykelhjelm generelt kan opfattes som et tegn for såvel sikkerhed som cyklister, er den i forbindelse med politiske ytringer i Danmark et potent symbol med en ganske bestemt mening.

Allerede ved at tage hensyn til denne konkrete situation begynder vi at bevæge os ud over den strukturelle forklaring, og ind i en situationel retorisk-hermeneutisk forståelse.

Som en primært synkron og nomotetisk videnskab der først og fremmest søger efter lovmæssigheder i granskningen af sprogsystemet (langue), er den strukturelle undersøgelse ikke skabt til at tage særligt hensyn til denne ene konkrete situation hvori retorikken (parole) findes. Hvis vi nu alligevel bibringer denne situationelle retoriske baggrund, hvordan ville analysen da udarte sig?

Som ovenfor kan vi også med den situationelle forståelse kategorisere hjelmen både som en metonymisk (syntagmatisk) relation baseret på nærhed, og som en metaforisk (paradigmatisk) relation baseret på lighed.

På grund af dette skels begrænsede funktionalitet i den persuasive analyse skal vi dog ikke forsøge at drage det i dette tilfælde. Vi skal blot slå fast at hjelmen etablerer en forbindelse til Poul Nyrup-Rasmussens problematiske ethos som statsmand. Hvor det visuelle udtryk semiotisk set denoterer "cykelhjelm", findes der altså i al fald to konnotative niveauer som kan forventes at aktiveres i den danske befolkning: sikkerhed eller beskyttelse og problematisk politisk ethos.

I forbindelse med teksten vil en strukturel tropologisk analyse med en retorisk situationsforståelse (som altså allerede med dette har mistet meget af sin strukturalistiske karakter) kunne beskrive annoncens budskab som noget i retning af:

Som alle andre har Nyrup gjort fejl, og som alle andre bliver han klogere. Viden og uddannelse er som en hjelm der beskytter os, og lige som det er vigtigt for Nyrup at lære noget, er det vigtigt for både Danmark og danskerne at vi kan lære noget hele livet. Det mener Socialdemokratiet, og hvis du mener det samme bør du stemme på os.

Men som enhver dansker fornemmer intuitivt, og som jeg straks skal beskrive nærmere, er den retoriske appel andet og mere end dette.

Det må indrømmes at analysen ovenfor kan hævdes at repræsentere en noget forenklet udgave af en den semiotiske ornatus-tilgang. Det har ikke været meningen at vulgarisere den tropologiske analyse, men at klargøre dens basale tænkemåder og analysemetoder. Fremstillingens forenklede karakter har derfor ikke nogen større betydning for antagelserne om tilgangens mangel på retorisk karakter og funktion. Antagelser som peger på at den tropologiske analyse retorisk set er problematisk, eller i al fald har et begrænset retorisk synsfelt.

Et problem med denne tropologiske analyse og forklaring er at kategoriseringen af den visuelle ytring som en metafor eller en metonymi ikke giver megen indsigt i hvordan annoncen appellerer og argumenterer retorisk, og derfor heller ikke i dens strategi og formodede retoriske virkemåde.

Et andet problem er at den strukturalistiske tropologiske analyse ikke uden videre inkluderer de situationelle omstændigheder som bestemmer ytringens argumentative værdi. Det gælder både den konkrete situation med Nyrup på cykel mod atom prøvesprængninger og mange lignende situationer som er med til at skabe hans politiske ethos.

Den tropologiske analyse kan hjælpe med at skabe forståelse for hvordan en ytring giver mening for modtagerne. Dens værdi for retoriske analyser findes netop i at den som et indledende trin kan tydeliggøre budskabet. Men det er ikke nok for en retorisk analyse. Selvom man tilfører konkrete retoriske omstændigheder - som indsigten om cykelhjelmens betydning - har den tropologiske analyse nemlig svært ved at fortælle særlig meget om ytringens retorik, om hvordan ytringen påvirker og argumenterer, og hvordan denne retoriske påvirkning og argumentation kan forventes at bearbejde og bevæge modtagerne, og om den generelt set er hensigtsmæssig og overbevisende.

Endelig kan den heller ikke - på trods af den kan hjælpe til at konstatere at der er i al fald to forskellige slags ytringer på spil i annoncen - forklare særlig godt hvordan de to forskellige appeller fungerer, eller redegøre for hvilken betydning denne dobbelte kommunikation har for den retoriske ytring som helhed.

Retorisk analyse
Det turde allerede nu være åbenbart, at den rette og fulde forståelse af budskabet hverken findes i udtrykkets struktur alene eller i generelle kulturelle eller sociologiske forståelsesrammer, men i en konkret tidsbegrænset situation. En retorisk forståelse af ytringen - og dermed af værdien og effekten af appellen - skal findes gennem en kombineret forståelse af valgsituationen og den konkrete situation som cykelhjelmen henviser til.

Kombinationen af cykelhjelm og Socialdemokratiet vækker den nærliggende association af Nyrup-Rasmussen med cykelhjelmen. Hjelmen henviser således til statsministeren i en bestemt situation. Fordi Nyrup-Rasmussens opførsel i denne situation generelt betragtes som uheldig, og for nogen nærmest fjollet eller uduelig, kommer hjelmen til at repræsentere denne fjollethed og uduelighed.

Samtidig fremstår denne situation som én blandt mange lignende situationer, og dermed bliver hjelmen symbolsk, ikke alene for en enkeltstående situation, men for hele statsministerens ethos. Den refererer både til ‘uheldige’ hændelser i den gennemførte statsministerperiode og til hændelser i selve valgkampen.

En retorisk forståelse af annoncens visuelle elementer retorisk kræver en forståelse af disse hændelsers retoriske betydning, og det kræver en mere omfattende og situationel retorisk analysetilgang. Det centrale i den følgende analyse er netop et forsøg på at forstå hvordan det visuelle virker og hvilken funktion det har i et konkret eksempel på politisk visuel retorik. Retorik der har som formål at påvirke modtageren politisk og holdningsmæssigt og i sidste ende muligvis påvirke stemmeafgivningen.

Fremgangsmåden i analysen er naturligvis kun én blandt mange mulige. Man kan benytte sig af andre retoriske analysemetoder afhængigt af hvad man ønsker at undersøge og hvilke vurderingskriterier den retoriske analyse tager udgangspunkt i.

Selvom rækkefølgen af punkterne nedenfor indikerer en punktvis fremdrift for analyse, kan og skal punkterne ikke følges punkt for punkt. De enkelte analysepunkter forstås kun korrekt set i forhold til hinanden. Den retoriske værdi, funktion og betydning af både de enkelte elementer og ytringen som helhed må analyseres frem gennem en retorisk-hermeneutisk vekslen. En retorisk forståelse af annoncen opnås kun ved hele tiden at forholde fortolkningen af de enkelte punkter til hinanden, og at forholde dette til ytringen som helhed. Når jeg nedenfor stort set analyserer annoncen punkt for punkt er det først og fremmest af illustrative og kompositoriske grunde. Analysen har følgende fem topoi:


I. Den retoriske situation


II. Persuasive faktorer i ytringen

Lokalisering af persuasive signaler

Rekonstruktion af persuasive hierarkier


III. Strategier og appelformer i ytring og situation


IV. Vurdering af det visuelles persuasive betydning



V. Vurdering af den retoriske ytring som helhed



I. Den retoriske situation
Frem for strukturelle udforskninger af retoriske ‘tekster’, kræver en forståelse af retoriske ytringer først og fremmest forståelse af den retoriske situation. Og en forståelse af den retoriske situation kræver forståelse af situationens konstanter og deres indbyrdes relationer. Det vil sige forholdet mellem: 1. Omstændighederne; 2. Afsenderen; 3. Modtageren; 4. Medie, genre og udtryksform, 5. Budskab og intention.

Denne tanke om vigtigheden af den retoriske situations konstanter og deres indbyrdes relationer strækker sig gennem den retoriske tradition fra antikken og frem til i dag. Den retoriske situationsanalyse var oprindeligt et udgangspunkt for at skabe den mest hensigtsmæssige og overbevisende retorik. Men den kan også benyttes til at analysere færdige retoriske produkter for at overveje i hvilken grad de er hensigtsmæssige og kan forventes at være overbevisende. I sin fulde udfoldelse vil en sådan analyse indebære at analytikeren redegør for hvert enkelt elements relationer til de fire andre elementer. Totalt ville det blive en granskning af i alt 10 forskellige relationer.

I vort tilfælde er formålet med den retoriske analyse imidlertid ikke først og fremmest en pragmatisk og normativ analyse af hverken hvordan et kommende budskab bør udformes hensigtsmæssigt eller om et allerede kommunikeret budskab er udformet hensigtsmæssigt. I stedet er formålet som nævnt at skabe begrundede antagelser om hvordan den visuelle retorik i en konkret ytring fungerer og påvirker mennesker. Med dette specielle formål er den retoriske situationsanalyse stadig helt nødvendig, men den får mere karakter af en grundlæggende retorisk-hermeneutisk forudsætningsanalyse, fordi forståelsen af den visuelle retorik forudsætter forståelse af den retorisk situation.

• Omstændighederne. Omstændighederne i den pågældende retoriske situation er de konkrete hændelser, forhold og situationer som den retoriske ytring må ses og forstås i forhold til. For eksempel de omstændigheder som ytringen er et resultat af eller et svar på. Det kan også være de omstændigheder som er nødvendige rammer eller forudsætninger for ytringens eksistens og effektivitet. Bag disse konkrete omstændigheder findes mere generelle omstændigheder som samtiden og den kulturelle historie.

Som retorisk ytring er "Cykelhjelmen" naturligvis en respons på hændelserne folketingsvalg og valgkamp. I en valgsituation er en af omstændighederne at begge sider normalt benytter to former for retorik: Evaluering af fortiden samt visioner og strategier for fremtiden. I evalueringen af fortiden vil den siddende regering betone alt det gode som er sket i deres regeringstid, mens oppositionen almindeligvis enten vil betone det dårlige og mislykkede, eller vil hævde at alt kunne have været endnu bedre, hvis bare de havde været ved magten.

Blandt de mere konkrete omstændigheder i valgkampen var at regeringen (bestående af Socialdemokratiet og de Radikale) og oppositionen (først og fremmest repræsenteret af Venstre) var stærkt modstillet. Allerede da valget blev udskrevet var der lagt op til det som senere skulle blive kaldt ‘præsidentvalgkampen’ mellem Poul Nyrup-Rasmussen og Venstres leder Uffe Ellemann-Jensen.

Ved indgangen til valgkampen havde den Socialdemokratiske ledede regering i følge meningsmålingerne ikke vælgerne nok til at holde på regeringsmagten. Regeringen var derfor tvunget til at flytte balancen og hente stemmer hos modstanderne.

En anden konkret omstændighed er valgkampens korte varighed. Valget blev udskrevet 18. februar og derefter fulgte en intens og hektisk valgkamp frem til 11. marts.

• Afsenderen. Afsenderen er Socialdemokratiet og implicit lederen Poul Nyrup-Rasmussen.

Historisk set har Socialdemokratiet sit udspring i den socialistiske arbejderbevægelse, med tætte bånd til Marxismen i al fald frem til og med partiformand Thorvald Stauning og anden verdenskrig. I vore dage - og specielt efter murens fald - har partiet fjernet sig noget fra det socialistiske grundstandpunkt, og nærmet sig den såkaldte "tredje vej". Alligevel præger socialismen og arbejderbevægelsen partiet. Partiet har stadig tætte bånd til LO, 1. maj er stadig en vigtig socialdemokratisk dag, rød er stadig partiets farve og den røde rose er stadig partiets symbol.

I følge partiets reklamebureau Propaganda præges en del af den danske befolknings syn på Socialdemokratiet stadig af en opfattelse af et parti som i udstrakt grad er befolket af for mange halvgamle mænd med øl-maver og røde seler.

Partiformanden Poul Nyrup-Rasmussens entré i partipolitik 1992 skete på bekostning af daværende partiformand Svend Auken. Lederskiftet var præget af uro og stridigheder, og er blevet kaldt kongemordet. Det kontroversielle lederskifte var den første af en række meget omtalte enkelthændelser i Nyrups politiske karriere - deriblandt hændelsen med cykelhjelmen. Hændelser som medierne beskrev enten som uheldige eller slet og ret som inkompetente handlinger. Venstres ungdomsorganisation undlod da heller ikke at benytte den belastede ethos i deres politiske valgkampannoncer [INDFØJ ILLUSTRATION OG BILLEDTEKST SAMT HENVISNINGEN: "SE ILLUSTRATION"].

Generelt set, og specielt i valgkampen, opfattede en stor del af offentligheden Nyrup som en iscenesat person der ikke var sig selv, men som på mediernes vilkår kalkuleret forsøgte at spille rollen som storpolitiker. Specielt hans brug af mediekonsulenter blev et meget omtalt emne gennem valgkampen. I høj grad blev Nyrups medieappel opfattet som mislykket og upassende. I Ekstra Bladet beskrev politisk journalist Henrik Qvortrup under titlen "Rådgivernes fallit. Danskerne vender sig mod forstillelse" danskernes generelle opfattelse af Nyrup og den socialdemokratiske valgkamp sådan:

Mange vælgere har - og tak for det - øjensynligt gennemskuet alle julelegene, hvor en indstuderet og koreograferet statsminister farer land og rige rundt, mens han siger sære ting og lader sig fotografere sammen med små børn og gamle damer

• Modtagerne. Styret af det Københavnske reklamebureaue Propaganda, forsøgte Socialdemokratiet at appellere til vælgere som traditionelt stemmer på partier til højre for Socialdemokratiet, først og fremmest Konservative og Venstre. For netop denne målgruppe af unge og liberale hører det traditionelle socialistiske politiske billede trolig fortiden til. Det opfattes som et verdensbillede der ikke længere har nogen appel.

• Medie, genre og udtryksform. Avisannoncen var et led i en kampagne udformet af reklamebureauet Propaganda. Som de andre annoncer i kampagnen blev også denne reklame, "Cykelhjelmen", indrykket i landets største aviser. Fredag 27. februar var den indrykket som halvsides annonce i Politikens store format (Side 11, helt til højre. Størrelse 17,3cm x 21,2cm). Samme dag blev annoncen indrykket som helsides annonce i Ekstra Bladets tabloidformat. Elementerne var de samme, men annoncen havde en lidt anden komposition

Placeret i avisen har annoncen den kommunikative ulempe at der er risiko for at læseren enten springer den over eller kun læser den delvis. Det er derfor vigtigt at annoncen skaffer indledende opmærksomhed. Omvendt har annoncen den fordel at hvis interesse er skabt kan den skriftligt give gode og relativt nuancerede grunde til partiets standpunkter og forklaringer af partiets politik.

• Intention og budskab. Intentionen er naturligvis at få så mange som muligt til at stemme på Socialdemokratiet. Reklamebureauet Propaganda istandsatte en imagekampagne som skulle modernisere og ungdommeliggøre Socialdemokratiet og fjerne den nævnte opfattelse af socialdemokrater "som tykke mænd i T-shirt og røde seler der drikker øl og sidder og synger Internationale"

Gennem en sådan imageændring skulle annoncen, som hele valgkampagnen for Socialdemokratiet, som allerede nævnt, tiltrække vælgere som almindeligvis findes til højre for partiet.

II. Persuasive faktorer
En analyse af visuel retorik må tage i betragtning at påvirkning og overbevisning kan ske på to fundamentale måder: Som en uigennemtænkt eller ubevidst reaktion på overbevisende signaler og som en gennemtænkt vurdering af en bestemt sag. Socialpsykologerne Richard E. Petty og John T. Cacioppo kalder disse to ruter mod overtalelse for henholdsvis den perifere rute og den centrale rute.

Den centrale rute mod overbevisning involverer modtagerens aktive og bevidste overvejelser for og imod en argumentation. Modtageren vejer sagsrelevante argumenter mod hinanden og afgør hvilken side som vejer tungest. Det er vanskeligt at lede en modtager gennem denne rute, fordi det kræver at vedkommende involverer sig kognitivt. Men får man modtageren igennem, vil holdningsændringen af samme grund være stærkere og mere vedholdende. Specielt anvendelig er den centrale rute naturligvis hvis man har gode argumenter.

Overvejelserne som gøres i den centrale rute mod overtalelse er primært rationelt baseret og kan udfoldes som persuasive hierarkier af værdier og holdninger. En sådan forståelse af argumentation dominerer også værket The New Rhetoric, hvor Perelman & Olbrechts-Tyteca slår fast at retorikere gennem deres argumentation søger "sindenes tilslutning". En sådan tilslutning, kan vi tilføje, kræver at afsenderen finder en fælles hjemmel for sit budskab og for modtageren.

Med baggrund i hjemlen om at demokrati er godt kan en EU-modstander forsøge at overbevise en person om at EU er udemokratisk. Accepterer personen præmissen om at EU er udemokratisk vil han - på grundlag af sin til tilslutning til hjemlen om at demokrati er ønskeligt - blive påvirket i retning af at stemme nej. Argumentation og overbevisning foregår således på baggrund af hierarkier af værdier og holdninger. Den som søger at overbevise, må hele tiden bygge sin argumentation ovenpå et fælles grundlag af delte hjemler. Sådanne hierarkier og persuasive strukturer kan med fordel afdækkes, illustreres og analyseres ved hjælp af Stephen Toulmins argumentationsmodel, fordi den muliggør en strukturering af forholdet mellem elementer og niveauer i argumentationen.

I den perifere rute mod overbevisning er modtageren ikke aktivt engageret. Holdningsændringen fremkommer ikke gennem grundige og aktive overvejelser om sagen, men gennem hvad forfatterne kalder "persuasive cues", og som jeg kalder for "persuasive signaler". Det er faktorer eller motiverende elementer i den retoriske ytring som er tilstrækkelige til at producere en begyndende holdningsændring uden at modtageren aktivt og indgående overvejer emnets eller sagens egenskaber. Disse signaler (cues) - som kan være en smuk afsender, et besnærende udformet budskab eller muligheden for en belønning - tillader en person at vurdere ytringen, eller at afgøre hvilken holdning han vil indtage, uden at involvere sig i noget omfattende kognitivt arbejde i forhold til emnet.

Fordi den perifere rute ikke kræver aktiv kognitiv involvering er det er lettere at lede en modtager gennem denne. Imidlertid kan man ikke forvente særlig stærk eller vedholdende holdningsændring. Specielt anvendelig er den perifere rute hvis man ikke har nogen substantielle argumenter.

I Socialdemokratiets annonce finder vi både elementer som appellerer til den centrale og til den perifere rute. Annoncen appellerer både ved hjælp af persuasive signaler og persuasive hierarkier.

Lokalisering af persuasive signaler
Der forekommer tre slags visuelle persuasive signaler i annoncens grafiske udformning: Farvebrugen, kompositionen og grafiske enkeltelementer.

Da der kun sparsomt figurerer elementer i annoncen, domineres farvebrugen af den ensfarvede lyseblå baggrund. På denne baggrund, og som en del af annoncen eneste billedlige element, fremtræder også cykelhjelmens stærke gule basis- og signalfarve klart iøjefaldende. Selv om vi tydeligt registrerer den skrevne tekst, bemærker vi ikke at den er sort, fordi skrevne tekster almindeligvis er trykt i sort. Nederst i annoncen figurerer det hævede hvide A i Socialdemokratiets logo i en cirkel med signalfarven rød. Annoncen har altså et begrænset farvespekter som udgøres af de klart adskilte og markerede farver: lyseblå, gul og rød (samt til dels hvid og sort).

Den gule signalfarves tendens til isolering fremhæves af den specielle lyseblå baggrund, og sammenstillingen fremtræder kontrastrig, sjælden og opsigtsvækkende. Mentalt markerer kontrasteringen konfrontation og dynamik, fremfor harmoni og stilstand. Derved udtrykker farverne noget vovet og friskt, noget handlekraftigt. Vi finder desuden oftest disse farver og kombinationen af dem i klæder, magasiner, reklamer og varer som er rettet mod og benyttes af ungdom. I slutningen af 90'erne er lyseblå blandt de mest markante modefarver. Det dynamiske og handlekraftige understreges derved af det moderne og ungdommelige.

I den konkrete retoriske situation konnoterer den lyseblå og den gule farve først og fremmest ikke-socialisme og ikke-Socialdemokratiet. Begge farver er nærmest negationer af den røde rose og de røde faner, og traditionelt forbindes blå da også med liberal politik. Den røde cirkel er som basis- og signalfarve med til at understrege annoncens farvekontraster og farvedynamik. Men ud over denne karakter af klarhed og kompromisløshed, bærer den røde farve naturligvis traditionelle konnotationer til socialisme og røde faner. Den røde farve trækker således i modsat retning af den blå farves udsagn om ikke-socialisme og ikke-Socialdemokratiet.

Den sorte del af cykelhjelmen og den sorte tekst giver tyngde og nedtoner det vovede, friske og dynamiske. Derved sikres at de stærke, klare og kontrastfulde farver ikke giver indtrykket af overilet og ukontrolleret ungdommelighed.

Annoncens komposition har reelt kun fire visuelle elementer, som er samlet i en enkel og strengt struktureret opbygning med midten som kompositorisk samlingspunkt. På den blå baggrund (1) svæver cykelhjelmen (2) lidt over annoncens midte. Under hjelmen, med plads og luft omkring sig, står rubrikken og brødteksten (3) som nærmest ét visuelt element. Med god plads over sig er logo og slagord (4) placeret nederst på siden, som en fod der giver ro og balance. Kompositionen har få visuelle virkemidler og få elementer i det hele taget. Den er præget af enkelhed og udpræget luftighed og lethed. Ikke alene vækker denne enkelhed og lethed interessen og gør annoncen og konceptet som helhed genkendeligt, den er også et persuasivt signal som indikerer hvordan afsenderen, Socialdemokratiet, er: Et dynamisk parti som ikke er for tungt til ændringer og tilpasning til tiden.

At hjelmen synes at svæve støtter både indikationen af lethed og farvernes antydning af dynamik, bevægelse og forandring. Samtidig indikerer den strenge, enkle komposition - som det sorte - at der ikke er tale om ubehersket dynamik, bevægelse og forandring, men om kontrolleret handling og dermed fremskridt.

Klarhed, enkelhed, kontrol samt rummelighed (og dermed bevægelighed) og behersket brug af virkemidler er typiske tegn for kvalitet og kompetence, og er forudsætninger for handlekraft. Med sin enkle kontrollerede og luftige opbygning og sit sparsomme antal af elementer giver kompositionen derfor udtryk for kvalitet, professionalisme og handlekraft.

Annoncen har flere grafiske enkeltelementer der fungerer som selvstændige persuasive signaler. Den korte sparsomme skrevne tekst signalerer visuelt kortfattethed og dermed ærlighed og handlekraft. Den implicerer at her er en afsender som ikke tale udenom, ingen floromvundne sætninger, ingen politiske katten-rundt-om-grøden argumenter. Her er et parti som giver kort og klar besked, som ikke lægger fingrene imellem, men lægger det sidste ord ind.

Med det hævede ‘A’ signalerer det nye logo "SociAldemokratiet" forandring og dermed et forandret parti.

Gennem sin farvebrug, komposition og grafiske enkeltelementer producerer annoncen som visuelt æstetisk udtryk i al fald tre nært forbundne persuasive hovedsignaler. Signaler som på grund af den konkrete retoriske situation vil tolkes som de politiske kvaliteter: 1. Fornyelse, 2. Handlekraft, dynamik og ærlighed; 3. Kompetence

Rekonstruktion af persuasive hierarkier

Styrken ved persuasive signaler er netop at modtageren ikke bemærker dem eller tænker nærmere over dem. Som modtagere konstruerer vi normalt ikke bevidst persuasive hierarkier ud fra disse signaler. Gjorde vi det, ville vi tydeligere opdage deres fundament og deres ofte manglende rationelle beviskraft. Analyserer vi annoncens grafiske udtryk som argumentation, udkrystalliserer de persuasive signaler sig i tre hovedargumenter som kan illustreres i Stephen Toulmins argumentationsmodel. Kursiveringerne i de følgende hierarkier markerer udsagn som er visuelt ekspliciteret. Alt som ikke er kursiveret er altså argumentation som potentielt konstrueres af læseren selv.

Første område for politiske kvalitet: Fornyelse:

Påstand: Socialdemokratiet er ikke det gamle tunge socialistiske arbejderparti det engang var, men er et fornyet, moderne og dynamisk parti.

Belæg: I reklameannoncen fremstilles partiet med et nyt logo, uden den røde rose og med moderne minimalistisk lay-out domineret af ungdommelige, tidsrigtige og lette farver som gul og lyseblå.

Hjemmel: Den som forandrer og fornyer præsentationen af sine politiske tanker, har også fornyet sine politiske tanker.

Andet område for politisk kvalitet: Handlekraft, dynamik og ærlighed:

Påstand: Socialdemokratiet er et handlekraftigt, dynamisk og ærligt parti.



Belæg A: Partiet har forandret og fornyet sin politik og præsentation (jv fornyelsesargumentet ovenfor)

Hjemmel A: Den som forandrer og fornyer er handlekraftig og dynamisk



Belæg B: I reklameannoncen præsenteres partiet med en enkel, kontrolleret og luftig komposition, samt med sparsomme virkemidler og elementer, og med en kort slagfærdig tekst

Hjemmel B: Enkelhed, rummelighed og slagfærdighed er tegn på handlekraft, dynamik og ærlighed



Tredje område for politisk kvalitet: Kompetence

Påstand: Socialdemokratiet er et kompetent parti.



Belæg A: Med sine begrænsede elementer, luftige layout, kortfattede tekst og generelt minimalistiske stil har annoncen for socialdemokratiet et professionelt og dynamisk udtryk

Hjemmel A: Man er kompetent når man sørger for et professionelt og dynamisk udtryk i sin kommunikation



Belæg B: Annoncens udtryk gør det tydeligt at annoncen er skabt af et professionelt kommunikationsbureau.

Hjemmel B: Man er kompetent når man benytter professionelle kommunikationsbureauer.


I selve receptionen af annoncens persuasive signaler forekommer disse argumenter uadskilleligt filtret ind i hinanden. Avislæsere som ikke vælger den centrale rute vil således hverken udskille de enkelte argumentationselementer (påstand, belæg, hjemmel) eller vurdere deres persuasive relationer. I stedet vil de møde et samlet persuasivt signal, en uddifferentieret meddelelse om at Socialdemokratiet er fornyet, tidssvarende, professionelt, handlekraftig og dynamisk (eller i det mindste ønsker at fremstå sådan).

Men mens det i nogen tilfælde er rigtigt at måden man præsenterer sig og opfører sig på fortæller noget om hvordan man faktisk er og tænker, er argumentet ikke så enkelt i dette tilfælde. For er det overhovedet rigtigt at sige at det er Socialdemokratiet som udtrykker sig? Er det ikke mere korrekt at sige at det er reklamebureauet som udtrykker sig for Socialdemokratiet? Og hvilken forbindelse findes der i så fald mellem udtryk og indhold? Kan man påstå at Socialdemokratiet kompetente professionelle politikere fordi de hyrer kompetente professionelle reklamefolk? Uanset svarene på sådanne spørgsmål er det vigtige med persuasive signaler, retorisk set, at de i receptionssituationen normalt ikke analyseres på denne måde, men blot gennem sit udtryk giver et modtageren indtryk af afsenderen.

Endnu mere interessant i konstruktionen af persuasive hierarkier er måske valget af cykelhjelmen som visuelt symbol. For modtageren som ikke reflekterer nærmere over cykelhjelmens betydning, vil den fungere som et persuasivt signal om egenskaberne sikkerhed og beskyttelse samt problematisk ethos. Disse egenskaber kan ikke umiddelbart forbindes meningsfuldt og de har ingen umiddelbar forbindelse med annoncens grafik eller rubrikken: "Vi kan alle blive klogere". Denne mangel på forbindelse og klar betydning tvinger modtageren til at overveje meningen med cykelhjelmen og annoncen som helhed. Derved aktiveres han kognitivt og ledes gennem den centrale rute mod overtalelse.

De persuasive implikationer ved Socialdemokratiets brug af cykelhjelmen som symbol kan mere detaljeret fremstilles sådan:

Cykelhjelmargumentet

Påstand 1: Stem på Nyrup (dvs. Socialdemokratiet) for han har politiske kvaliteter

Belæg 1: Nyrup har humor, selvironi og selvindsigt

Hjemmel 1: Man bør stemme på dem som har politiske kvaliteter, og humor, selvironi og selvindsigt er politiske kvaliteter



Belæg 1/Påstand 2: Nyrup har humor, selvironi og selvindsigt

Belæg 2: Nyrup indrømmer og fremviser sine egne bommerter

Hjemmel 2: Den som indrømmer og fremviser sine egne bommerter har humor, selvironi og selvindsigt



Belæg 2/Påstand 3: Nyrup indrømmer og fremviser sine egne bommerter

Belæg 3: Nyrup fremviser det visuelle symbol på sine bommerter (cykelhjelmen) i sine egne valgreklamer

Hjemmel 3: At placere symbolet på sine egne bommerter i sine valgreklamer er at indrømme og fremvise dem.


Indtil nu skiller vor retoriske analyse sig på flere punkter fra den tropologiske. I stedet for at lægge vægt på og starte med ytringen, for gennem den at søge efter et bagvedliggende langue; lægger den retoriske analyse vægt på og starter med situationen, for så i lyset af den at søge efter persuasive faktorer i en konkret parole. Lokaliseringen af persuasive signaler minder på flere måder om den tropologiske analyse, men adskiller sig ved at være mere persuasivt orienteret og ved at være koblet fri fra ornatus‘ verbalt forankrede begrebsapparat. Desuden er lokaliseringen af persuasive signaler kun ét skridt på den retoriske analysevej. Lokaliseringens retoriske forudsætning er situationsanalysen, og dens videre bearbejdning er rekonstruktionen af persuasive hierarkier samt (som vi snart skal komme til) den retoriske bestemmelse af strategier og appelformer.

Rekonstruktioner af persuasive hierarkier findes ikke i den tropologiske analyse, men er vigtig i den retoriske. En sådan opstilling af argumenterne illustrerer nemlig klart hvordan elementerne forholder sig til hinanden. Desuden afslører den på hvilket grundlag argumentationen er bygget. Et blik på hjemmel 1 i "Cykelhjelmargumentet" afdækker for eksempel tydeligt, at grundlaget for argumentet er opfattelsen af at humor, selvironi og selvindsigt er politiske kvaliteter. Forståelsen af det er en forudsætning for vurdering af det visuelle argument. Rekonstruktionen fortæller os også tydeligt, at kun en meget begrænset del af argumentationen faktisk er eksplicit udtrykt i annoncen (de kursiverede udsagn), og at det ikke er (hoved)påstandene, men belæggene som ekspliciteres.

I denne sammenhæng skal opstillingen i hierarkier blot illustrere brugen af Toulmins argumentationsmodel som anvendeligt analyseredskab. Ved brug af hele modellens begrebsapperat og ved en udvidet kortlægning af argumentationens strukturer, elementer og grundlag, kunne analysen blive endnu mere præcis og detaljeret.

III. Strategier og appelformer
Det er nu ved at være tydeligt at, annoncens primære visuelle strategi (virkemåde) er præget af to dominerende ethos appeller. Den ene ethos appel er brugen af persuasive signaler som ved grafisk at præsentere Socialdemokratiet på en professionel, dynamisk og moderne måde skal styrke Socialdemokratiets image og overbevise modtagerne om partiet er kompetent og tidssvarende. Den anden ethos appel er brugen af cykelhjelmen som bevis for at Poul Nyrup Rasmussen har de ‘politiske’ kvaliteter: humor, selvironi og selvindsigt.

Både den generelle grafiske udformning og cykelhjelmen som visuelt symbol appellerer til moralsk karakter (aretè). Den primære visuelle appel er således rettet mod ethos og image. Både det generelle grafiske udtryk og ironiseringen gennem brugen af cykelhjelmen fungerer som image-pleje eller rettere image-ændring.

Det visuelle appellerer gennem ethos til at værdsætte selvironi og forsøger derved at skabe en image-ændring for Socialdemokratiet. Det verbale appellerer primært gennem logos til at vi bør satse på uddannelse, og implicerer derved at vi bør stemme på Socialdemokratiet fordi de satser på uddannelse.

Eftersom det centrale her er den visuelle appel skal jeg ikke gå nærmere ind på det verbale, blot konstatere at Socialdemokratiet i den skrevne tekst faktisk ikke præsenterer andet end almindeligheder og politiske tomheder: "Vi skal lære hele livet", "Folkeskolen er den grundlæggende del af livets bagage", "Det er i folkeskolen, børnene skal få den selvstændighed, der er brug for i et land, der lever af viden", " ... vores uddannelsessystem skal kunne måle sig med de bedste i verden", " ... alle unge skal have chancen for at uddanne sig". Enhver af tekstens påstande kunne uden videre placeres i en annonce for et hvilket som helst parti i Danmark. Der siges ikke andet end at uddannelse er vigtig. En politisk plathed som ingen kan være uenig i.

Vi kan med disse overvejelser blandt andet slå fast at annoncen benytter to forskellige slags appeller i det verbale og det visuelle udtryk. En verbal logosappel præget af politiske tomheder og visuel ethosappel præget af image-konstruktion.

IV. Det visuelles retoriske betydning
For øjnene som træffer annoncen er dens første visuelle retoriske betydning naturligvis at skabe opmærksomhed og vække interesse. Hele det sparsomme visuelle udtryk viser læseren at her er et udsagn som ikke kræver meget kognitivt arbejde at fordøje. Dette løfte om begrænsede informationsomkostninger indbyder læseren til at se nærmere på budskabet.

Kombinationen af cykelhjelmen og rubrikken "Vi kan alle blive klogere" er desuden specielt interessevækkende på grund af sin gådefulde art. Betragtet som helhed har annoncens visuelle komposition samme funktion som indledningen (exordium) i den traditionelle retoriske tale: At skabe interesse og opmærksomhed og at vinde tilhørernes velvilje (captatio benevolentia).

Når opmærksomheden er vakt og interessen skabt møder modtageren den egentlige visuelle retorik. Her kan vi skelne mellem to primære typer: Den latente og den manifeste.

Latent visuel retorik
Latent visuel retorik kendetegnes ved at den ikke tydeligt optræder eller opfattes som retorik. Den leder derfor primært modtageren ind i den perifere rute. Værdien og funktionen af denne type visuelle retorik er først og fremmest at skjule at der udøves retorik. Selvom de visuelle udsagn danner argumenter og påstande, er det retorisk set vigtigt at de ikke opfattes som argumenter og påstande. Det bidrager de persuasive signaler til.

I den konkrete annonce giver de persuasive signaler først og fremmest et indtryk af hvilket slags parti Socialdemokratiet er (eller ønsker at præsentere sig som). Men selvom de visuelle udtryk således udøver retorik, fremstår de ikke som udsagn eller påstande, og de unddrager sig derved modtagernes kognitive engagement. Den retoriske fordel ved visuelt at vise udsagnet om Socialdemokratiet er at det på denne måde ikke hævdes, men blot fremstår.

Dette at lade noget fremgå uden at eksplicitere det er specielt vigtigt ved formidling af ethos og image. Både almindelig indsigt og retorisk teori tilsiger at man ikke styrker sin troværdighed ved at påstå at man er troværdig, men ved at fremtræde troværdigt. På samme måde styrker man ikke sin ethos ved at påstå at man er professionel, dynamisk og moderne, men ved at optræde professionelt, dynamisk og moderne. Gennem det visuelle kan man således fremstille udsagn som ville virke påtrængende, hvis de blev udtrykt verbalt og eksplicit.

Man kan naturligvis også fremtræde professionelt, dynamisk og moderne gennem skreven tekst uden at påstå det åbenbart, men det visuelle udsagn bringer dette budskab frem mere effektivt, meget hurtigere og meget enklere, hvilket er vigtigt når modtageren ikke giver hver henvendelse særlig megen tid, opmærksomhed eller kognitiv investering. I modsætning til at måtte engagere os i at læse en skreven tekst, behøver vi blot at kaste et blik på annoncen for at forstå budskabet om Socialdemokratiets image.

Den visuelle retorik, som tilsyneladende viser indholdet synligt for øjet, gør det altså usynligt for den bevidste tanke. Det visuelle argument opfattes ikke som et argument, fordi argumentet ikke opfattes. I modsætning til dette viser det verbale udtrykte argument ikke sit indhold synligt for øjet, men nøjes med at berette om det gennem den arbitrære tilknytning til skriftsproget. Netop gennem denne verbale uanskuelighed bliver indholdet paradoksalt nok synligt for modtagerens bevidsthed. Vi indser det skrevne, men ser ikke det viste.

Manifest visuel retorik
Manifest visuel retorik kendetegnes ved at visuelle udtryk tydeligt optræder og opfattes som retorik. Det leder primært modtageren ind i den centrale rute mod overbevisning. Værdien og funktionen af denne type retorik er først og fremmest at lede modtagerne ind i persuasive hierarkier og få dem til bevidst at overveje og vurdere bestemte argumenter.

I den konkrete annonce sker det gennem brugen af cykelhjelmen som symbol. Fordi det er åbenbart at cykelhjelmen fungerer som et udsagn i en persuasiv kontekst, vil modtageren uundgåeligt vurdere hvad den skal sige eller påstå. Dermed ledes modtageren ind i et kognitivt engagement. Gennem sit ønske om at forstå og skabe mening, tvinges modtageren til at overveje sagen som det visuelle udtryk bringer frem: Nyrups ethos.

Brugen af sådanne visuelle udtryk og symboler til at føre modtageren ind i persuasive hierarkier er retorisk fordelagtige fordi de ikke direkte synes at påstå noget, men i stedet blot antyder argumenter. Derved skaber de hvad man kunne kalde kontrolleret frihed i konstruktionen af persuasive hierarkier. Modtageren ved at cykelhjelmen indgår i en politisk retorisk kontekst og må forstås retorisk. Derfor vil avislæseren intuitivt forsøge at konstruere et persuasivt ræsonnement som giver retorisk mening. Fordi afsenderen er Socialdemokratiet, kan den retoriske mening naturligvis ikke være at hævde at Nyrup er en mediekåd cyklist. I søgen efter retorisk sammenhæng og mening ledes modtageren derfor videre til konstruktionen af argumentet om Nyrups politiske kvaliteter. På denne måde fungerer cykelhjelmen et visuelt enthymem.

I en nyfortolkning af det aristoteliske enthymem har Lloyd f. Bitzer slået til lyd for, at det som karakteriserer enthymemet først og fremmest er at det konstrueres af taler og tilhørere i fællesskab. I talens enthymemer er præmisser udeladt sådan at tilhørerne selv må bidrage med dem. Dermed er tilhørerne selv med til at skabe og fuldende den syllogistiske argumentation hvormed de overtales. Enthymemet har altså den persuasive værdi at den skaber selv-overbevisning. Selv-overbevisning er den mest effektive overbevisning netop fordi modtageren aktiveres til at skabe argumenterne selv. Tilsyneladende tilbydes modtageren frihed til selv at trække konklusionerne og tror at han selv har regnet løsningen ud. Cykelhjelmen forsøger netop at gøre dette. Men som visuelt enthymem er cykelhjelmen blot en del af en mere omfattende retorisk diskurs, nemlig annoncen. Afgørende for dens retoriske værdi er hvordan den indgår i denne større sammenhæng. Den tætteste og vigtigste forbindelse er til rubrikken og teksten under cykelhjelmen. Lad os derfor se nærmere på den retoriske værdi af forankring og relæ i annoncen

Forankring og relæ retorisk set
I megen retorik benyttes det visuelle og verbale budskab til at styrke og understøtte hinanden. Det kan enten ske ved at begge udtryk på redundant vis gentager det samme og understreger betydningsmæssige ligheder (forankringsfunktion). Eller det kan ske ved at det visuelle og verbale siger noget forskelligt, markerer betydningsmæssige forskelle (relæ-funktion), og derved skaber et nyt udtryk af en højere orden. Operationerne forankring og relæ skaber mening, men ikke nødvendigvis retorik. Hvilket dog ikke betyder at operationerne er uden retorisk relevans. De er blot ikke i sig selv retoriske.

I vort konkrete tilfælde er det åbenbart at der ikke sker en forankring. Men man kunne argumentere for at det visuelles ethos-udsagn om Nyrup og Socialdemokratiet og det verbales logos-udsagn om undervisnings- og uddannelsespolitik udgør et samspil mellem forskellige udtryk og indholdselementer og derfor samles på et højere niveau i én forenet udtalelse. Men fordi betydningsmæssige forskelle kun kan markeres på baggrund af eksisterende ligheder, er forankringen en forudsætning for at relæ-funktionen kan finde sted og skabe en meddelelse af en højere orden. Fordi hjelmen som visuelt symbol besidder for mange forstyrrende betydninger, er denne forankring er ikke tilstede i annoncen.

Der er ikke nok sammenhæng mellem henvisningerne til episoden med cykeldemonstrationen og undervisnings- og uddannelsespolitikken til at det skrevne og det visuelle i fællesskab kan danne ét budskab. Begge udtryksformer ender med at handle på egne vegne. Annoncen har hverken forankringens redundante, gentagende kraft eller relæ-funktionens forening af de to udtrykskomplekser i et samlet tredje budskab. Det visuelle udnyttes derfor ikke maksimalt persuasivt.

V. Vurdering af den retoriske ytring som helhed
Modstriden mellem annoncens udsagn og modtagerens opfattelse af virkeligheden. Opstillet som formelle persuasive hierarkier i Toulmins argumentationsmodel har både annoncens logos appel og dens ethos appel logisk gyldighed. Men mens der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved argumenternes gyldighed, kan der stilles spørgsmålstegn ved de enkelte præmissers sandhed, eller rettere sandsynlighed. For eksempel kan vi stille spørgsmålstegn ved om det faktisk er socialdemokratiet som udtrykker sig i annoncen, og ved argumentets ‘værdi’ hvis vi anerkender at det ikke er Socialdemokratiet, men reklamebureauet som udtrykker sig.

Også cykelhjelmens implicitte argument om Nyrups ethos har logisk gyldighed. Det kan næppe diskuteres at annoncen faktisk indrømmer og fremstiller Nyrups bommerter, og det kan næppe heller diskuteres at indrømmelse og fremstilling af sine egne bommerter normalt er et ganske sikkert tegn på humor, selvironi og selvindsigt. Argumentet om selvironi, selvindsigt og humor er derfor i en vis forstand selvopfyldende, fordi bommerten faktisk bliver fremvist.

Det betyder dog ikke at argumentet virker overbevisende. Påstanden strider nemlig mod den opfattelse mange har fået af Nyrup-Rasmussen. Generelt set, og specielt i valgkampen, opfattede offentligheden ikke Nyrup-Rasmussen som en person med de politiske kvaliteter humor, selvironi og selvindsigt. Han blev snarere opfattet som en iscenesat person der ikke var sig selv, men på mediernes vilkår forsøgte kalkuleret at spille rollen som stor statsmand. Specielt fordi forsøget blev opfattet som mislykket, var det en opfattelse af Nyrup som ikke harmonerede med postulatet om hans (og partiets) humor, selvironi og selvindsigt.

Uoverensstemmelsen mellem opfattelsen af Nyrup-Rasmussens politiske fremtræden og annoncens postulater undergraver hele annoncens budskab. At annoncen er betalt for og udformet af et reklamebureau bibringer desuden risikoen for at selve annoncen betragtes som en del af iscenesættelsen. Sker det, slår annoncen sig for munden og bliver sin egen gendrivelse.

Flertydighed og dobbelt kommunikation. Som mange af de andre annoncer for Socialdemokratiet som er undfanget af reklamebureauet Propaganda, er "Cykelhjelmen" et visuelt flertydigt udsagn. På den ene side er en sådan flertydighed en retorisk fordel fordi den vækker opmærksomhed og får modtageren til at engagere sig kognitivt i hvad betydningen og budskabet er. På den anden side er flertydigheden retorisk problematisk fordi budskabets mange mulige tolkninger lader modtageren være ustyret.

I "Cykelhjelmen" mindskes værdien af den visuelle retoriks åbne styring fordi den bliver for åben. For det første gennem cykelhjelmens tvetydighed som symbol, for det andet gennem manglende forankring i relæ-funktionen.

Ved mødet med billedet af cykelhjelmen og af teksten "Vi kan alle blive klogere" vil de fleste uden tvivl antage at det handler om Poul Nyrup. Men det handler brødteksten imidlertid ikke om. Den handler om hvor vigtig folkeskolen er, og om hvor vigtigt det er at lære hele livet. Fordi cykelhjelmen som symbol domineres af medbetydningerne om Nyrups ethos, bliver sammenhængen mellem cykelhjelm og skole genstridig. Annoncen bliver forvirrende og dermed uretorisk.

Det virker desuden upassende på samme tid at forsøge at tale seriøst om hvor vigtigt skolesystemet er og forsøge at være morsom og selvironisk. I en tale kan man ofte med held lykkes med at være både alvorlig og morsom eller selvironisk. Talens tidslige linearitet sikrer nemlig muligheden for en vekslen mellem stillejer. Som primært visuelt formidlet vil annoncen blive opfattet som ét sammenhængende budskab, og vil derfor ikke have samme mulighed for at markere og gennemføre en vekslen mellem stillejer. I visuel formidling gennem faste billeder er det uhyre vanskeligt på en vellykket måde samtidig at være alvorlig og ikke alvorlig.

Image og genstridige modtagere. Det visuelles primære funktion må opfattes som et forsøg på en ethos-appel og på at skabe en image-ændring. Set i forhold til den konkrete retoriske situation er denne strategi problematisk. At ændre og befæste et image tager tid og kan næppe nås på så kort en valgkamp. Image-kampagner kræver vedvarende markedsføring over længere tid.

Dertil kommer at image-kampagner er vanskeligere at lykkes med i politisk kommunikation end i kommerciel produktreklame. For det første fordi kravet om omfang og varighed gør effektive image-kampagner for dyre for politiske partier. For det andet fordi konstruktionen af et partis politiske image først og fremmest skabes af politikernes fremtræden i medierne. I deres daglige virke udøver politikere en kontinuerlig imagekampagne som er meget stærkere end de udsagn en kort reklamekampagne kan fremstille. Det virker desuden utroværdigt hvis image-forbedringen kun forekommer som punktnedslag umiddelbart før valg, og i øvrigt er i strid med den almene opfattelse af politikerens eller partiets image.

Analysen af annoncen "Cykelhjelmen" synes at fortælle os, at i nogle tilfælde i politik – og jeg tror i de fleste - skabes den bedste ethos normalt gennem politikerens logos. Politikernes og partiernes image afhænger først og fremmest af hvordan de handler politisk. Det er indholdet som bestemmer udtrykket, ikke omvendt. Set i det lys er det ikke sandsynligt at skandinaviske valgkampe først og fremmest kan vindes på den visuelle arena gennem reklamekonstrueret image.

I "Cykelhjelmen" skabes den imagestyrkende eller imageændrende ethos-appel fortrinsvis gennem visuelle persuasive signaler. Som tidligere antydet er persuasive signaler imidlertid ikke nogen effektiv måde at overbevise engagerede modtagere i sager som har personlig relevans og/eller som får personlige konsekvenser. I en valgkamp vil vælgeren altid i en eller anden form have bevidst engagement og opleve at valget har personlig relevans. En valgkamp følges uundgåeligt af massiv medieomtale og dominerer dagsordenen i både offentlige og private sammenhænge. Dertil kommer at man som vælger aktivt skal udføre en stemmehandling, og derfor er tvunget til at forholde sig bevidst til valgets muligheder. Endelig kan udfaldet af et valg få helt konkrete konsekvenser for den enkelte vælger.

Under normale omstændigheder vil der være sandsynlighed for at modtagerne i en valgkamp er så engageret at han vælger den centrale rute mod overtalelse. Skulle denne modtager blive udsat for en ytring som i al hovedsag forsøger at appellere gennem "overbevisende signaler" vil han efter alt at dømme afvise ytringen.

Det gælder specielt for Socialdemokratiets annonce fordi både den og valgkampagnen som helhed er rettet mod vælgere som ikke traditionelt er socialdemokrater, og som derfor ikke alene kan forventes at være engagerede, men også genstridige modtagere. Genstridige eller engagerede modtagere lader sig ikke overbevise af persuasive signaler. At flytte vælgere fra et parti til et andet kræver andet mere end et moderne og dynamisk design.

Dette andet og mere kunne have været udsagnene i den skrevne tekst men her serveres vælgerne almindeligheder og politiske tomheder, der er så generelle at også de kun kan fungere som persuasive signaler.

Analysen af "Cykelhjelmen" skulle gerne have illustreret at søger vi at forstå hvordan retorik fungerer og påvirker mennesker, så må vi inddrage den retoriske situation, de persuasive faktorer og de retoriske strategier og appelformer.

Den tropologiske analyse kommer delvist til kort overfor sådanne overvejelser fordi den udspringer af strukturalistisk semiotik, som ikke er en teori om argumentation, men om betydning og betydningsskabelse. Det betyder at den hverken har en metode eller et begrebsapparat som kan behandle argumentative hierarkier af værdier og holdninger eller generelle retoriske strategier og appeller. Den tropologiske analyse er ikke i stand til at skelne analytisk hensigtsmæssigt mellem hvornår noget blot er et udsagn og hvornår det er et argument; endsige redegøre for hvad der er et dårligt eller et godt argument.

Udover at illustrere og efterlyse mere fuldstændige retoriske og situationelle analysemåder, skulle analysen af "Cykelhjelmen" også gerne have fortalt noget om hvordan hensigtsbestemt visuel kommunikation faktisk påvirker mennesker, og derved have vist værdien af den retoriske tekstanalyse.

Generelt kan vi sige at den tropologiske analyses overordnede perspektiv er primært semantisk eller semiotisk, mens den retoriskes primært er pragmatisk eller funktionelt. Den første beskriver hvordan betydning skabes generelt, den anden hvordan konkret påvirkning fungerer. Det betyder naturligvis ikke at den tropologiske analyse er værdiløs, blot at den ikke primært er retorisk.


Paper fra nordisk konference for medie- og kommunikationsforskning i Kungälv 14.-17. august 1999.