Hvad koster din gamle T-shirt i Dar Es Salaam?

Denne artikel bringes med venlig tilladelse fra KOM Magasinet fra Fagforbundet Kommunikation & Sprog.

Fra Fort Lauderdale til resten af verden

Var den syet af slavearbejdere? Udnyttede hun andre mennesker? Er globaliseringen en hensynsløs udnyttelse af den tredje verden? Det er spørgsmål hun forsøger at finde svar på ved at følge efter sin seks dollars dyre T-shirt fra butikken Walgreens i Fort Lauderdale i Florida og ud i verdensøkonomien.

Det meste spændende er at Rivoli på den rejse ikke kun er tilskuer til T-shirtens omtumlede skæbne, men langsomt som bogen skrider frem side for side får et andet og meget mere nuanceret blik på globaliseringens forbandelser og forhåbninger.

Uddannet som klassisk økonom tror den højt begavede professor i starten at hun ved at følge T-shirtens liv vil finde historien om hvordan fri handel skaber velstand i verden, og hvordan de vrede studerende på Georgetownuniversitetet fuldstændigt har misforstået globaliseringens lyksaligheder. For ifølge de fine økonomiske teorier er globaliseringen lig med fri handel, øget konkurrence og dermed ny velstand for den tredje verden. I teorien lige det modsatte end de vrede studenters letkøbte verdensbillede. Desværre er virkeligheden langt mere kompliceret end de fine økonomiske teoribøger.

Globaliseringens paradoks

Den hvide T-shirt peger på helt andre og langt mere paradoksale konklusioner. I størstedelen af T-shirtens lange liv lever den slet ikke på et frit marked i klassisk forstand. Det er egentlig først til slut, i sit andet liv som genbrug på en markedsplads i hjertet af Afrika, at man i klassisk forstand kan tale om at T-shirten er på et frit marked.

Det er dog ikke det eneste paradoks. Et andet paradoks er at de nationer som råber højest om fri handel, er dem som kæmper mest for restriktionerne og får mest ud af kvoteordninger og toldmure. De som udskriges som globaliseringens største ofre i den tredje verden, er derimod dem som får mest ud af det i det lange løb. Disse overraskelser får forfatteren til at se helt anderledes på globaliseringens omkostninger.

Debatten har traditionelt tegnet sig som et for eller imod fri handel. For hende handler globaliseringen i langt højere grad om politik og forvaltning. Her er ingen onde skurke, men en ond politisk spiral som hæmmer mulighed for vækst. Problemet er politisk, og derfor er løsningen også politisk. Det er ikke et for eller imod de multinationale virksomheder, men en fælles kamp for at skabe en balance hvor alle holder hinanden i skak. For kun gennem denne balancegang kan vi skabe en globalisering som sikrer lige vilkår og muligheder for alle fra alle dele af kloden. Som Pietra Rivoli så præcist udtrykker det i sin bog:

” The trade sceptics need the corporations, the corporations needs the sceptics, but most of all, the Asian sweatshop worker and African cotton farmer need them both.”

Vinderne bor naturligvis i Texas

Ud af jagten på T-shirtens skæbne er der kommet en fascinerende og anderledes bog hvor Rivoli bliver kastet rundt i den globale økonomi fra bomuldsplantagen i Texas over de kinesiske fabrikker til et genbrugsmarked i Dar Es Salaam.

Resultatet er en bog der hverken er for eller imod globalisering. Det er en bog om globalisering som hverdag for de mennesker som er flettet ind i T-shirtens liv. Det er et interessant drama om de mennesker som prøver at leve og overleve i den globale økonomi i USA, Kina og Afrika.

I bogen møder vi bomuldsproducenten Nelson og Ruth Reinsch på deres farm i Texas. Her på en bomuldsmark i Texas bliver T-shirten født. Farmen er første led i kæden og lever godt af den amerikanske stats enorme tilskudsordninger og favorisering af de amerikanske producenter på bekostning af konkurrenterne i resten af verden.

Gennem historien om deres farm får vi historien om bomuldsindustrien i USA der bliver holdt kunstigt i live af velmenende politikere og høje toldmure. Noget som sikrer livet for Nelson og Ruth, men betyder sult og undergang for producenterne i Indien. Mens millioner af dollars bliver brugt på at holde liv i bomuldsproducenterne i Texas, kæmper konkurrenterne i Mali i Afrika en desperat kamp for at presse prisen ned for at matche de amerikanske priser. De har ikke råd til at købe pesticider, men må slå de insekter der truer bomuldsmarkerne, ihjel med deres bare næver. Det er dog en kamp som de er dømt til at tabe fordi fattige afrikanske bønder ikke kan vinde når modstanderen er supergode tilskudsordninger i verdens eneste supermagt.

Glade Jiang Lan fra Shanghai

Næste stop er en T-shirt-fabrik i Shanghai hvor vi møder den unge kvinde Jiang Lan. Hun arbejder otte timer om dagen, seks dage om ugen og tjener 100 dollars om måneden. Hun er den der syr de hvide T-shirts. I den forstand er de vrede studerende ikke langt fra sandheden, selvom sandheden er mere kompliceret når Pietra Rivoli kigger nærmere på den. Jiang Lan er nemlig paradoksalt nok glad for sit arbejde og foretrækker fabrikkens larm og stress frem for landarbejdets beskidte slid. Arbejdet på fabrikken er hendes mulighed for at skabe sit eget liv i en mandsdomineret kinesisk kultur.

Hun er den kvinde som de vrede studerende på Georgetown kæmper for, men hun kæmper for sig selv og er lykkelig i sweatshoppen ifølge Rivoli.

Selvfølgelig kan arbejdsvilkårene for Jiang Lan blive bedre, men ud fra en økonomisk betragtning er mulighederne på fabrikken trods alt en lovende fremtid for den fremvoksende kinesiske middelklasse. I denne del af bogen afslører forfatteren sig som principiel tilhænger af en globalisering drevet frem af markedet. Det er således ikke kun globaliseringen som er paradoksal. Også Pietra Rivolis holdninger peger i flere retninger, men mest i retningen af markedet som mulighed. Som hun skriver:

”There are opportunities presented by the global economy that give people a way out of miserable circumstances, and if you take away those opportunities, you doom them rather than save them. In my travel I saw over and over again the way in which markets and market opportunities were allowing people to improve their lives.”

Et snowﬂake i Brooklyn

Bogens bedste del er uden tvivl slutningen hvor Pietra Rivoli beslutter at give sin T-shirt til det amerikanske Røde Kors. Pludselig bliver T-shirten en del af en genbrugsøkonomi på godt og ondt. Først kommer den til en genbrugsstation i Brooklyn, New York. Her beskrives hvordan de brugte T-shirts sorteres, og hvordan nogle få udvalgte T-shirts med bestemte rockgrupper kan være tusinder af kroner værd. Her leder alle med lys og lygte efter de såkaldte Snowflakes. Det er de unikke brugte T-shirts der netop har den tegning eller logo på som efterspørges blandt storbyens unge trendsættere. Hvis de fattige T-shirtsamlere finder nålen i høstakken, kan de rigtige T-shirt ende i ekslusive modebutikker i New York og Tokoy med en kæmpe fortjeneste. Det store flertal af T-shirts samles dog i 400-kg-pakker og sendes til Afrika.

Geofrey Milonge på markedet i Dar Es Salaam

Her i Afrika på markedet i Dar Es Salaam møder vi i bogens slutning T-shirt-sælgeren Geofrey Milonge. Han sælger de brugte amerikanske T-shirt til sine landsmænd. Afrikanerne kalder det mutumba som betyder genbrug fra Vesten.

Nogle ville sige at det er ydmygende at gå i Vestens aflagte tøj, men afrikanerne ved at det er endnu mere ydmygende at gå nøgen rundt. Her i hjertet af Afrika er der nogle andre krav til hvad der er dyrt, og hvad der er billigt. På dette marked er T-shirt med kendte sportshold ofte langt dyrere end Pietras kedelige hvide T-shirt. Mens tre identiske T-shirt er endnu dyrere fordi de kan bruges som uniform på en bar eller restaurant i Tanzanias mange små landsbyer.

Igen er det de stærkeste brands som GAP, Nike og Lacoste der efterspørges.Men nu er det lige omvendt. Jo mere beskidt, jo større bundter og jo mere slidt desto bedre er tøjet, for så er Geofrey Milonge sikker på at det er en uberørt og usorteret sending fra det forjættede USA. Rivolis kedelige hvide T-shirt lever naturligvis ikke op til markedets krav i Dar Es Salaam. Den dør på den støvede markedsplads i Afrika, idet ingen vil købe den. Født i Texas, vokset op i Kina, levet i Florida og død i Afrika.

Livet for en T-shirt og historien om globaliseringen. Men ikke historien om markedets survival of the fittest. Det er historien om, hvordan politik på alle planer spiller ind og bestemmer både vores og T-shirtens liv. Slutningen på rejsen bliver derfor også Pietra Rivolis svar til den vrede studerende. Svaret er at vi alle har et politisk ansvar for at skabe en retfærdig globalisering hvor alle kan passe hinandens T-shirts.

VIL DU VIDE MERE: