Dronerne kommer
Ordet ’drone’ betyder han-bi. Det er de bier, som ikke kan stikke, men som i stedet er udstyret med forplantningsorganer. De laver faktisk ikke andet – i modsætning til de flittige arbejdsbier – og på engelsk betyder drone da også at være doven/at snylte på andres arbejde. De nye droner er ubemandede luftfartøjer, de summer i luften og kommer i et utal af varianter – og man skulle næsten tro, de også var udstyret med forplantningsorganer, for hver uge er der nye droner med nye anvendelsesmuligheder.
Droner er en teknologi, som længe har været ekstremt dyr og avanceret og derfor også utilgængelig for menigmand, men som nu er klar til forbrugersegmentet. Værsgo – ubemandede luftfartøjer til alle, der orker. Og med det indbyggede kamera er der også gjort klar til overvågning af naboen og til spændende debat om anvendelsesmuligheder og grænser for teknologien
Drone's eye view of Burning Man
Droner dropper bomberne, men piloterne får stadig stress
Der har været stort fokus på den militære anvendelse, hvor soldater ikke længere behøver drage til slagmarken, men kan sidde i tryghed hjemme på basen og fjernstyre ubemandede droner, der så dropper bomber og død og ødelæggelse i fjerne egne af verden. Fascinerende, skræmmende teknologi. Debatten raser om, hvorvidt det er etisk krigsførelse. Og det har efterfølgende vist sig, at soldater, der smider bomber via droner, bliver lige så påvirkede mentalt, som hvis de sad i fly. Samvittigheden forsvinder åbenbart ikke, bare fordi vi kan fjernstyre verden og slå ihjel med robotter.
Hvad skal barnet hedde?
Navnet ’drone’ er af samme grund koblet til militæret og bombning, og det har gjort, at man især i USA har forsøgt sig med introduktion af andre navne til de flyvende tingester. Eller rettere forkortelser, som ikke er særligt mundrette. Prøv at sige UAV (unmanned aerial vehicles) eller RPA (remotely piloted aircraft), sæt dem i flertal, og se, hvor længe du kan huske dem.
Det ender nok med, at alle accepterer, at navnet drone hænger ved, og at vi så bare skal lære, at droner er meget andet end militære maskiner. De findes i mange kategorier. Man kan i den ene ende af skalaen anskaffe sig en professionel drone til mange tusinde kroner og påmontere et dyrt, digitalt spejlreflekskamera for at kunne tage superskarpe luftfoto. Man kan udstyre droner med avanceret termografisk udstyr og inspicere bygninger for varmeudslip. I den anden ende af skalaen kan man i en hobbyforretning købe en lille Hubsan quadcopter, som kan flyve både udenfor og indendørs, og som har indbygget HD-kamera. Den koster cirka 500 kroner og er let at betjene og sjov at lege med.
Jeg en gård mig bygge vil – der skal være droner til
I den civile verden er der udover leg mange fredelige anvendelser af droner på vej. Landmålere og bygge- og anlægsvirksomheder bruger kameraer på droner til at inspicere eller følge fremdriften for eksempel i arbejdet på byggepladser, men man kan som nævnt også identificere varmeudslip på et tag og dermed se, hvor man skal isolere. Dronerne er langt billigere end et stillads eller en kran og kan forholdsvis let manøvreres rundt i kroge og hjørner.
I landbruget forsøger man sig med at tælle kvæg i ufremkommelige egne og med at overflyve og fotografere afgrøder for at finde ud af mere præcist, hvor man skal gøde eller sprøjte – noget som flere vinproducenter for eksempel er gået i gang med, fordi det er et billigt alternativ til de manuelle overvågningsprocedurer af de dyre vinstokke, som man ellers har brugt.
Jeg en gård mig bygge vil – der skal være droner til
I den civile verden er der udover leg mange fredelige anvendelser af droner på vej. Landmålere og bygge- og anlægsvirksomheder bruger kameraer på droner til at inspicere eller følge fremdriften for eksempel i arbejdet på byggepladser, men man kan som nævnt også identificere varmeudslip på et tag og dermed se, hvor man skal isolere. Dronerne er langt billigere end et stillads eller en kran og kan forholdsvis let manøvreres rundt i kroge og hjørner.
I landbruget forsøger man sig med at tælle kvæg i ufremkommelige egne og med at overflyve og fotografere afgrøder for at finde ud af mere præcist, hvor man skal gøde eller sprøjte – noget som flere vinproducenter for eksempel er gået i gang med, fordi det er et billigt alternativ til de manuelle overvågningsprocedurer af de dyre vinstokke, som man ellers har brugt.
Verden set oppefra
Det mest oplagte felt for civile droner er luftfotografering. Alle landmænd med respekt for historien har luftfotos af deres fine, nykalkede gårde hængende på kontoret – ofte i flere udgaver, taget gennem tiden. Før og efter stormen i 1999. Tidligere var det små fly, der overfløj et område og tog de flotte billeder, men fremover er det oplagt, at droner overtager arbejdet. Droner kan flyve højt og lavt, de kan flyve ind mod bygninger fra mange vinkler, og man kan som landmand eller husejer stå sammen med dronepiloten og se det, dronen ser, så billederne kan blive præcis, som man ønsker det. Mange ejendomsmæglere ser også potentialet i at fotografere ejendomme på landet og ved vandet – alt ser bare smukkere ud oppefra.
Med dronerne skal vi vænne os til, at ALT kan ses fra oven, at overblik over større områder bliver normen, at vi kan se os selv oppefra i alle mulige situationer. Når du om nogle år tjekker Google Maps for at se, hvor du står, kan det være, at den blå prik kan erstattes af et billede af dig selv – fordi du kan kontakte en drone og få et live billede af, hvor du går og står.
Dig set oppefra – imens du gennemfører et maraton
En anden anvendelse er en drone, der følger dig, når du løber din næste triatlon eller cykler en tur på landevejen. Hvis det går, som udviklerne bag AirDog håber, så er det lige straks en realiserbar drøm. De ’Kickstarter’ projektet (samler penge ind via såkaldt crowdfunding, hvor almindelige mennesker investerer i udviklingsprojektet) og har foreløbigt indsamlet over 400.000 dollar (af et mål på 200.000), så du skal skynde dig, hvis du skal have en af de første droner, som kan løbe/flyve sammen med dig allerede i november.
En anden anvendelse er en drone, der følger dig, når du løber din næste triatlon eller cykler en tur på landevejen. Hvis det går, som udviklerne bag AirDog håber, så er det lige straks en realiserbar drøm. De ’Kickstarter’ projektet (samler penge ind via såkaldt crowdfunding, hvor almindelige mennesker investerer i udviklingsprojektet) og har foreløbigt indsamlet over 400.000 dollar (af et mål på 200.000), så du skal skynde dig, hvis du skal have en af de første droner, som kan løbe/flyve sammen med dig allerede i november.
Levering fra Amazon med droner
Amazon eksperimenterer i USA med droneteknologi. De forestiller sig, at du kan bestille varer på deres website, og få dem leveret inden for 30 minutter, hvis du bor i et byområde.
Den video, de lavede for at illustrere projektet, er set 14 millioner gange og meget omdiskuteret. Sagen er nemlig, at kommerciel brug af droner slet ikke er tilladt i USA, og at FAA (luftfartmyndighederne) tilsyneladende ikke ser den store interesse i at fylde luftrummet over storbyer med droner.
Udfordringerne
Og så er vi fremme ved udfordringerne – for hvem og hvordan skal brugen af droner reguleres? I forbindelse med denne artikel talte jeg med Jakob Elmkær Hansen, som er kommunikationskonsulent i UAS Denmark (der var forkortelsen igen – unmanned aerial systems), som er en netværksorganisation for virksomheder, der bruger droner/ ubemandede fartøjer kommercielt. UAS Danmark holder til på Fyn, hvor den tidligere Beldringe Lufthavn (nu H. C. Andersen Airport) er omdannet til en testlufthavn for droner. Her vil man udvikle en droneklynge, hvor virksomheder etablerer virksomhed, tester deres droner og mødes i netværket for droner. Lige nu er der over 55 medlemsvirksomheder – blandt andet seks universiteter, producenter, udviklere, end-users som for eksempel Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen og verdens største flyproducent amerikanske Boeing.
Jeg spurgte, hvad de største udfordringer er for branchen, og lige nu er det formodentligt, at der ikke er en egentligt lovgivning på plads. Alle, der flyver kommercielt med droner i Danmark, skal have en dispensation fra de gældende regler. Dispensationen udstedes af Trafikstyrelsen, og man skal til flyveprøve, ligesom der skal udarbejdes en driftshåndbog, hvor de droner, man flyver med, beskrives teknisk, ligesom det skal dokumenteres, at man tager sikkerhedshensyn og opfører sig forsvarligt, hvis man flyver i bymæssig bebyggelse. Det ville selvfølgelig være meget lettere for branchens aktører at komme i gang, hvis der var et fast regelsæt, som man bare kunne følge.
Grunden til, at Trafikstyrelsen er strikse med reglerne, er, at droner har en anden udfordring – nemlig sikkerhed. Jakob Elmkær Hansen fortalte, at man håber på, at den teknologiske udvikling vil medføre, at droner om ganske kort tid er så intelligente, at de selv kan undgå sammenstød. Men lige nu er dronernes sikkerhed afhængig af piloter, som skal sikre, at dronen viger for andre objekter og lander sikkert. Af samme grund må man i Danmark ikke flyve med en drone, som man ikke har visuel kontakt til. Det betyder, at AirDog-dronen ovenfor (som automatisk følger dig, mens du dyrker sport) formodentlig vil være forbudt i Danmark, da du ikke både kan cykle sikkert og have konstant visuel kontakt med dronen.
Droner er stadig et ret nyt fænomen, og det må også forventes, at der kommer udspil til fælles europæiske regler. Så indtil videre er det Trafikstyrelsens regler, der gælder.
Privatlivets fred og frihed til at lege med legetøj
En større udfordring er det nok, at det er de færreste private, som køber en drone til at lege med i haven eller på stranden, som kender reglerne. Der skal være 150 meter til bymæssig bebyggelse, man må ikke flyve i nærheden af større offentlige veje, og der skal minimum være fem kilometer til nærmeste lufthavn. Man må ikke flyve højere end 100 meter. Det er heller ikke tilladt at filme andre mennesker på stranden – eller at kigge ind i naboens have, hvilket jo kan være svært at undgå, hvis man lige skal teste, om dronen nu også kan nå de 100 meter op i luften, som producenten reklamerer med.
I sidste uge delte Suzanne Bjerrehuus en video på Facebook, hvor der fløj en drone henover hendes sommerhushave:
BT samlede straks historien om ’overvågning’ af Suzanne Bjerrehuus op – i realiteten ved ingen, om der var kamera på dronen, men overraskelsen over at blive overfløjet ved eftermiddagskaffen forstår man godt
Denne sommer vil temmelig sikkert byde på flere gode historier om, hvordan droner overskrider vores grænser på stranden, hvordan de larmer og forstyrrer lyden af bølgebrus, og hvordan de gør os utrygge i haverne, når vi solbader. Man kan også frygte historier om droner, der falder ned og rammer hårdt fra stor højde, når piloten på jorden mister kontrollen og ikke har overvejet, at sommerhusområdet måske ikke var det rigtige sted at blære sig med det nye legetøj.
Denne sommer vil temmelig sikkert byde på flere gode historier om, hvordan droner overskrider vores grænser på stranden, hvordan de larmer og forstyrrer lyden af bølgebrus, og hvordan de gør os utrygge i haverne, når vi solbader. Man kan også frygte historier om droner, der falder ned og rammer hårdt fra stor højde, når piloten på jorden mister kontrollen og ikke har overvejet, at sommerhusområdet måske ikke var det rigtige sted at blære sig med det nye legetøj.
Droner i Danmark
Det teknologiske potentiale er stort, men markedet er udefineret – og risikoen for overskridelse af privatlivets grænser og ulykker følger med, uanset hvem der opererer. Man kan ønske, at branchens aktører forstår nødvendigheden af at holde afstand og arbejde med sikkerhed samt kommunikerer fordelene klart og tydeligt. Og når man fra statens side ikke bare forbyder droner, er det selvfølgelig, fordi der er et teknologisk potentiale, muligheder for vækst og arbejdspladser, og fordi man godt er klar over, at hvis man tillader kommercialisering, så har man også mulighed for at være et land, hvor teknologien ikke bare købes hjem fra udlandet, men også udvikles lokalt. I Danmark er det værd at følge bornholmske LittleSmartThings, som udvikler deres egne droner for at opnå præcis de flyveegenskaber, der efterspørges af industrien. Og i Støvring arbejder virksomheden Skywatch med droner til brug i beredskabstjenesten 100 procent ’Made in Denmark’.
Dronerne kommer, kig op og nyd teknologien, men husk at holde afstand til naboen og at holde øje med verden omkring dig, når du flyver ud for at se det hele lidt oppefra.
_________________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________________
Links
Regler for flyvning med droner:
Dronespeak – masser af terminologi for nørderne
AirDog – en drone til løbeturen
Aktører:
TED - Raffaello D'Andrea: The astounding athletic power of quadcopters
DBI Brand & Sikring - nr. 2 - juni 2014
Droner - øjet i det høje
DJI Phantom - Niagara Falls
Drone's eye view of Burning Man 2013
