Hvad betyder mobile enheder for vores nyhedsforbrug?
Nyheder hvor som helst?

Skrevet af
Med udbredelsen af mobile medier kan stadigt flere få digitale nyheder hvor som helst og når som helst. Men hvor bruger vi faktisk nyheder i hverdagen? Et nyt internationalt forskningsprojekt undersøger nyhedsbrug i ni lande. Kim Schrøder og Rasmus Kleis Nielsen fra Center for Magt, Medier og Kommunikation, Roskilde Universitet, har stået for den danske del.
 
Nyheder har altid været mobile
Egentlig er det misvisende at tale om ”mobile” nyheder og ”mobile” medier, som om det var noget nyt. På den anden side er det jo ikke mere misvisende end at tale om ”sociale” medier – selv om alle medier til alle tider har været sociale, i og med at mennesker har kommunikeret med hinanden og vedligeholdt deres sociale relationer gennem de medier, de har haft til rådighed.
 
Sådan set har det været en af fiduserne ved medier, siden vi forlod stentavlerne og runestenene, at de er mobile, at vi kan tage dem med os fra sted til sted. Den arketypiske avislæsningssituation er vel ”morgenavisen ved morgenbordet”, men pendlerens mobile avislæsning i toget eller bussen er tæt på at være lige så arketypisk.
 
Så kom ganske vist først radioen og siden fjernsynet, som var stationære: uhjælpeligt forankret til hjemmet. Men de var jo kun et kort intermezzo i de mobile mediers historie, og opfinderne har haft held til at gøre dem lige så mobile som avisen og ugemagasinet – først med transistorradioen, som vi kunne tage med os rundt i huset, i haven og på stranden, og siden med bilradioen der fulgte med, hvor som helst automobilet kørte hen. Så gjorde den bærbare computer det muligt for os at være online – og at se fjernsyn – næsten hvor som helst, så vi kan få nyheder (og andet) hvor som helst og når som helst. Næsten da – nemlig kun, hvis vi er inden for rækkevidde af noget Wi-Fi!
Men også det er vi måske ved at blive frigjort fra takket være vores mobiltelefoner og tablets, der kan bringe os online hvor og når som helst, bare vi er i nærheden af et mobilsignal!
 
De nye mobile mediers særlige mobilitet
Selvfølgelig er de nye mobile medier mobile på en anden måde end de gamle. Med en avis bærer vi rundt på et færdigt informationsprodukt, der ikke kan opdateres løbende. Den rummer det uforanderlige indhold, som journalister på et givet tidspunkt har lagt ned i den. Med de nye mobile medier bærer vi rundt på et ”device”, der har permanent forbindelse til de opdateringscentraler, der hele tiden gør nyhederne nye, hvad enten det er avisers og tv-institutioners nyhedsredaktioner eller det er vennernes Facebook- og Twitter-profiler, der leverer nyhederne.
Og så er det jo i virkeligheden heller ikke helt nyt – allerede bilradioen gav os den mobile opdateringsmulighed, selv om den var énvejs. Så det virkeligt nye er, at mobiltelefonen og tabletten er to- eller mangevejs – selv om vi stadig mest bruger dem envejs, som når vi opdaterer os selv med nyheder eller indhenter oplysninger, som vi står og mangler.
 
Danskernes brug af nyhedsmedier kortlagt i internationalt forskningsprojekt
Og hvilke steder i hverdagen gør vi så det? Og hvordan spiller de ”mobile” medier sammen med de gamle, ikke-på-samme-måde-mobile medier? Det er en af de ting, jeg sammen med min kollega Rasmus Kleis Nielsen har undersøgt i et forskningsprojekt, der kortlægger danskernes brug af nyhedsmedier her i 2013. Undersøgelsen indgår i en international undersøgelse af nyhedsbrug i ni lande, gennemført af YouGov under ledelse af The Reuters Institute, University of Oxford
 
Hele undersøgelsen, der blandt andet også analyserer brugernes forhold til gamle og nye nyhedsmedier, forskellige typer af nyhedsbrugere, danskernes loyalitet over for de etablerede nyhedsbrands og social nyhedsbrug, kan downloades fra Center for Magt, Medier og Kommunikations netsted her. 
 
Hvor bruger vi nyheder?
Den del af undersøgelsen, der handler om hvilke steder i hverdagen, vi bruger nyheder, giver mulighed for refleksion over, hvad det kan betyde for vores måder at holde os informeret på. I tabellen nedenfor ses samspillet mellem de steder, vi typisk opholder os på i hverdagen, og så de nyhedsplatforme vi har til rådighed.
 
Se tabellen i stor ved at trykke på billedet
 
Kolonnen ”Total” viser, at til trods for den eksplosive vækst i besiddelsen af mobile medieteknologier, så foregår hovedparten af danskernes nyhedsbrug stadig i hjemmet (71 %), hvor de i dagligstuen eller i køkkenet ser tv, hører radio eller læser nyheder på computer eller (41 %) tænder for et af disse apparater på deres eget værelse. Ser man på lokaliteterne parvis, er der 90 procent, der beretter, at de bruger nyheder derhjemme, 36 procent på arbejdet eller på en uddannelsesinstitution, og 38 procent under offentlig eller individuel transport (disse tal fremgår ikke direkte af tabellen).
 
Typen af mediebrug er situationsbestemt
Hverdagssituationerne og nyhedsmediebrug er gensidigt forbundne: Situationerne sætter rammer for den mediebrug, der kan foregå (på kontoret kan vi tjekke nyheder online, men ikke høre radionyheder), og omvendt spiller mediebrugen formende ind på situationerne (familiens aftensmåltid forandres, hvis én ser tv-nyheder på den bærbare imens).
 
Læst horisontalt viser rangorden-placeringerne og procenttallene, hvordan de forskellige lokaliteter/situationer lægger op til, at nogle nyhedsplatforme typisk bruges mere end andre: Både i hjemmets fælles og personlige rum dominerer tv-nyhederne og nyheder på computer (men i omvendt rangorden) med radionyheder på en klar tredjeplads.
 
På arbejdet dominerer nyheder på computer klart over radionyheder, men i virkeligheden dækker tallene nok over forskellige situationelle omstændigheder: Det er forskellige nyhedsmedier, der bruges på henholdsvis kontorarbejdspladser og på arbejdspladser i håndværk og serviceerhverv (hvor radioen er bagtæppe dagen igennem).
 
Radionyheder har monopol i bilen
Forskellen på nyhedsbrugen under offentlig eller privat transport viser særligt tydeligt, hvordan det ofte er stedets situationelle og teknologiske rammer, der bestemmer nyhedsbrugen: I bilen og på cyklen holder radionyheder næsten monopol, og fire nyhedsmedier kommer overhovedet ikke i spil, mens pendlerne i tog og busser overvejende tjekker nyheder på mobiltelefonen, med den trykte avis på en klar andenplads. I en tilsvarende engelsk undersøgelse slog de teknologiske vilkår igennem, på den måde at pendlere i London havde en betydeligt større brug af trykte aviser (procent) end pendlere andre steder i England, fordi modtageforholdene for mobilmedier i Londons undergrund gør det vanskeligt at bruge online-nyheder her.
 
Læst vertikalt viser tabellen (gennem mediernes første- og andenplads), hvilke medier der passer godt til de forskellige situationer: Tv-nyheder passer vi let ind i hjemmets sociale rum, som noget vi er fælles om, mens computernyheder er et mere alsidigt nyhedsmedie, der passer fortrinligt ind i situationer, hvor vi mentalt og måske fysisk befinder os i et individuelt rum: på vores eget værelse, på kontorarbejdspladsen eller på studiet.
 
Tablets har endnu ikke fundet deres plads
Trykte nyheder bruges på mange lokaliteter, men omfanget begrænses ganske enkelt af, at mange ikke længere har et trykt nyhedsmedie ved hånden. Mobilnyheder passer ind i de situationer, hvor vi virkelig er mest mobile: ”ude i byen” og når vi pendler. Tabletmediet har endnu begrænset udbredelse og har endnu ikke fundet sin rolle i nyhedsmønstret, men tallene tyder på, at det mest bruges derhjemme. I kommende undersøgelser håber vi på at undersøge, hvordan tabletcomputere bliver integreret i hverdagen, når de bliver mere udbredte.
Radionyheder passer eminent godt ind i situationer, hvor vi ikke har øjne og hænder frie til at bruge medier, for eksempel bilkørsel og cykling. Det er ud fra placeringerne klart, at computernyheder og mobilnyheder situationelt set er de mest alsidige nyhedsmedier, men det er også påfaldende, at radionyheder generelt placerer sig midt i rangfølgen på mange lokaliteter. Sammenholdt med den omstændighed, at mange af de populære radiokanalers indhold dagen igennem består af en blanding af musik, nyheder og samfundsdebat, tyder disse placeringer på, at radioen er en vigtig – om end uplanlagt og upåfaldende – ressource for befolkningens kendskab til demokratisk vigtig information.
 
Vi er ikke blevet nyhedsnarkomaner endnu
Samlet set tyder undersøgelsen på, at danskerne til trods for muligheden for konstant at opdatere sig selv med nyheder dagen igennem ikke er blevet til nyhedsnarkomaner, der ustandselig logger sig på nyhedsstrømmen. ”Kun” 31 procent bruger nyheder på arbejdet, og ”kun” 38 procent bruger nyheder under transport, mens 90 procent bruger nyheder derhjemme.
 
Men hvis vi vil vide mere om, hvordan nyhedsbrugen konkret foregår på de forskellige lokaliteter, er det nødvendigt med mere kvalitative og etnografiske undersøgelser. Muligheden for at koble sig på nyheder hvor som helst og når som helst kan føre til en mere overfladisk og flaksende tilegnelse af informationer og til en forkærlighed for de mere trivielle af slagsen. Men de forskellige online-nyhedsmediers lister over de ”mest læste” historier fortæller ikke nødvendigvis hele sandheden om danskernes nyhedsbrug. På nettet har vi også mulighed for at følge og fordybe os i de forskellige historier ved hjælp af interne og eksterne links til forhistorien og baggrunden. Om det faktisk er tilfældet, har vi på baggrund af vores kortlægning af nyhedsbrugens lokaliteter nu et bedre grundlag for at finde ud af.
 

Giv din stemme

6 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

57 JOB

Vice President Media & Digital

Se alle job Indryk job

Job

Communications Manage

Frist: Hurtigst muligt

Studentermedhjælper

Frist: 19. september

kommunikationsrådgiver

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.