På et hospital sænker man instinktivt stemmen. Ikke fordi man bliver bedt om det, men fordi sygdom og død ikke er noget at grine af. Men hvorfor ikke bruge humor til at støtte de syge? Sådan synes rationalet at være bag kampagnen Humor mod Aids.
Tre nødhjælpsorganisationer samarbejder om kampagnen, der skal være en årlig happening. En rød næse er symbolet for Humor mod Aids og den blev solgt landet over. Talrige komikere skabte opmærksomhed om aids-katastrofen. Den 1. april, der var kampagnens startdato, bød bl.a. på Gintbergs aids-tale til nationen, stand-up og latter en gang i timen på Amagertorv. Men hvordan hjælper humor mod aids? Kampagnekoordinator Bjørg Elvekjær uddyber.

- Humor hjælper ikke i sig selv mod aids. Men via humor får folk en bevidsthed om aids. Det giver dem lyst til at støtte kampen mod aids. I stedet for at banke folk i hovedet med dårlig samvittighed, som tidligere kampagner, giver humor dem overskud. Når man griner får man overskud til at forholde sig til problemer, og til at støtte kampen mod aids.

Tænketank bag kampagnen
Folk orker ikke flere slag i hovedet med tiggerstaven fra alverdens nødlidende. Det fik de tre organisationer til at oprette en tænketanke med forskellige reklamefolk. Hvis de aids-ramte i
Afrika skal nå vores bevidsthed, og åbne vores pengepung, skal vi føle overskud. Som efter et godt grin – gerne leveret af komikere med kändis-drys, som Jan Gintberg, Chris og chokoladefabrikken og Gramsespektrum.

- Aviserne skriver ikke om aids, fordi folk er trætte af at høre om det. De tror aids er et problem der for længst er løst. Det passer ikke. Sygdommen er under kontrol i Danmark, men der er 40 millioner smittede i verden, og tallet stiger. Kampagnen er traditionel i sin langsigtede målsætning: at oplyse og skaffe ressourcer, men den benytter nogle atypiske metoder. Vi valgte startdatoen 1. april med vilje, fordi den dag driver man gæk med hinanden.

Volumenknappen skal justeres
Det er år 1 for humor mod aids. Bjørg Elvekjær anser derfor kampagnen for at være i forsøgsfasen. Der skal stadig justeres på vægten mellem humor og oplysning. Det er heller ikke alt der gøres grin med, selvom kampagnens komikere ikke just hører til blandt de pæne spejderdrenge.

- Vi gør ikke grin med hiv og aids-syge. Vi gør grin med os selv og vores holdning til aids. Hele kampagnen er et eksperiment. Fx ser man kendte personligheder og læser om sjove events på hjemmesiden. Informationen ligger i undermenuerne. Meningen er at vi ikke vil proppe noget ned i halsen på folk. Men der er en risiko for, at folk ikke søger flere informationer. Hvor mange mister man undervejs? Skal kampagnen være mere alvorlig? Alt det skal vi evaluere på. Kampagnen er en volumenknap der kan skrues op og ned for.

Sådan samler Bjørg Elvekjær op på de første spæde forsøg med humor som kampagnestrategi.

Succes er synlighed
Succes er i første omgang at få opmærksomhed. Senere regner Humor mod Aids med at sætte sig økonomiske mål for kampagnen.

- Vores ambition i år er primært synlighed. Vi ved hvilke medier der omtaler kampagnen, og hvilke segmenter vi har nået. Men det er ikke nok at ramme folks bevidsthed, hvis ikke det motiverer dem til handling. Synlighed er kun et skridt på vejen. Humor mod Aids vender tilbage hvert år. Men næste år prioriterer vi indsamlingsmålet højere. Folk skal grine for så at give penge.

Når de kendte vil være mere kendte
Til målsætningen om synlighed og økonomisk støtte, trækker kampagnen i høj grad på kendte komikere. Er det endnu en profilering af kendte der synes velgørenhed er in?

- Den slags kan siges på en grim eller en pæn måde. Enten vil de kendte bare profilere sig, eller de vil støtte sagen i kraft af at de er kendte. Det er rigtigt at de kendte bliver brugt i alle mulige sammenhænge i dag. Men det er også rigtigt at aids er en glemt katastrofe. Derfor generer det os ikke at bruge de kendte til at fremme sagen, hvis de gør det af rent hjerte, uden at det er på bekostning af nogen.

Kampagnen er rettet mod de aids-ramte bl.a. i Afrika, men ikke desto mindre må den berøre de aids-ramte i Danmark.

- Vi har talt med en del danske aids-ramte. Generelt siger mange til at begynde med: ”Hvad har hiv og aids med humor at gøre?”. Folk har generelt været meget skeptiske og frygtet at det ville kamme over. Men når vi har forklaret konceptet, har de været med på det. Vi mener ikke at vores events har været uværdige eller respektløse. Men vi udelukker ikke, at der er en aids-ramt et sted, der vil kritisere kampagnen.

Hvad er budskabet?
Kommunikationsforum har talt med en kritisk røst. Marketingsforsker Lars Pynt Andersen er blevet bedt om at komme med nogle kommentarer til kampagnen. Risikerer budskabet fx at drukne i humor og kendte?

- Jeg vil ikke sige at budskabet drukner - budskabet er der slet ikke. Skal man ændre sin seksual-adfærd? Skal man købe medicin til de aidsramte? Det fremgår ikke klart hvilke aspekter af aids det drejer sig om. Budskabet fortaber sig i alt det sjove. Det at de låner ethos fra de kendte er helt i orden. Men man skal stadig vide hvad budskabet er.

Sympati eller afpresning
Kampagnen er anderledes. Måske for anderledes. Selvom nytænkning er nødvendig på nødhjælpsområdet, skal man heller ikke forvirre folk unødigt.

- Tiden er moden til noget nye kampagnestrategier. Mange organisationer fremviser nød og sygdom som følelsesmæssig afpresning af folk. Det kan være nødvendigt at tænke anderledes. Men hvad der virker bedst, sympati eller afpresning, det ved jeg ikke. Men det er et problem at budskabet ikke er klart nok. Vi er enige om, at det er forfærdeligt med katastrofen i Afrika, derfor kan humor være forløsende. Men man bliver hurtig bedt om at slippe nogle slanter på hjemmesiden, før man ved hvad det handler om. Det er aldring den rigtige strategi at budskabet er uklart.

Katastrofer i hobetal
Alle brancher søger efter det nye. Humor mod Aids prøver afgjort noget nyt, men Lars Pynt Andersen tvivler på at deres hensigter lykkes.

- Spørgsmålet er om kampagnen er lidt for frisk, og forhippet på at være anderledes. Selvom det er en sympatisk kampagne, kan deres målsætning ikke kun være at øge bevidstheden om aids. Aviserne skriver stadig om katastrofen, alle ved at den er der. At øge bevidstheden om aids kan derfor ikke være et mål, fordi de fleste allerede er bevidste om problemet. Kampagnen må derfor være lidt mere ambitiøs på sin egen og befolkningens vegne.

Ny adfærd for donationer
Humor mod Aids burde i højere grad søge at skabe en ny adfærd for donationer, mener Lars.

- Det de vil have er penge - ved hjælp af humor og overskud. Men at søge donationer er noget helt andet end at fortælle folk, at der er et problem. Katastrofer illustreres bedst med noget der har høj emotionel værdi. Det er svært i forhold til Afrika-katastrofen, for hvordan er det at være aids-syg og døende? Det har man brug for at forstå ved hjælp af menneskeskæbner, og det tager tid. At fortælle menneskeskæbner er en bedre strategi end det billige grin.
Når folk donerer penge kan de både være negativt motiveret, af dårlig samvittighed, eller positivt motiveret. Humor mod Aids retter sig mod den positive motivation, ved at spille på folks overskud og glæde.

Fra indhold til underholdning
Den aktive deltagelse, underholdningen og de kendte er et element der indgår i mange kampagner. Men det er nyt i forbindelse med nødhjælpsorganisationer. Det er der ingen etiske problemer i mener Lars Pynt Andersen.

- Humor og humanitære kampagner er ikke et større etisk problem end den følelsesmæssige afpresning organisationerne normalt benytter. Humor mod Aids prøver at få folk til at involvere sig i sagen ud fra noget positivt. Det kan være irrelevant i forhold til Afrika, men det er ikke vildledende markedsføring. Men hvor mange folk vil donere penge på baggrund af humoren? Efter min mening kommer pengene nemmere hvis man betaler entré til noget, end hvis man bare ser noget på nettet eller i avisen. Igen virker det godt med konkrete menneskeskæbner, der har problemer man kan løse. Den vinkel er bare brugt i mange andre kampagner, men der er ingen tvivl om at den virker selvom den er velkendt.

En død dansker…
Afslutningsvis understreger Lars Pynt Andersen at kampagnen er sympatisk, på trods af at effekten er tvivlsom. Hvis man synes hjemmesiden er god, søger informationer og taler om det med andre, skaber det en bevidsthed om aids. Den bevidsthed kan resultere i økonomisk støtte…

- Men hvad Humor mod Aids vil sætte på dagsordnen er uklart. Og kampagnen har svære odds. Det nære er vigtigst for folk, de tænker først i anden omgang på dem ude i verden. En dansker der er død på en chartertur er værre end 10.000 kinesere der dør ved en naturkatastrofe. Derfor er det svært at engagere folk i en katastrofe der foregår langt væk, specielt når den menneskelig identifikation mangler.

Den der ler sidst ler sidst…
Der er brug for nye initiativer hvis de enkelte katastrofer skal skille sig ud. Så langt er Lars Pynt Andersen og folkene bag kampagnen enige. Aids-katastrofen konkurrerer med mange andre forfærdelige tilstande. Men den humoristiske kampagnestrategi har den for sig selv på NGO-området. Spørgsmålet er om det virker? Blandingen humor og aids vækker opmærksomhed, men det er ikke tilstrækkeligt ifølge Lars Pynt Andersen. Hvis folk skal lokkes til at støtte kampagnen økonomisk, skal den bindes op på mere og andet end humor, der kun subtilt og indirekte involverer aids. Det er også et problem at det er op til folk selv at opsøge informationer. Det kræver at de er villige til at ødelægge deres gode humør. Dermed risikerer kampagnen at blive tom underholdning, der får vækket en kort opmærksomhed og ikke meget mere. Det resulterer ikke nødvendigvis i støttekroner eller øget viden. Humor mod Aids bygger på overskud i stedet for nedtur, samt penge til kampen mod aids. Spørgsmålet er om et smil er den hurtigste vej til folks pengepung? Du er med til at afgøre hvem der ler sidst, og hvad det skal betyde. For som Piet Hein engang skrev: Den som kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt har forstået begge dele lige dårligt.


For kampagnen:

1.Dårlig samvittighed afløses af et godt grin og et greb i lommen. Humor er en original tilgang.
2.De store Røde Kors tv-orgier er kedelige.
3.Humor i gadeplan rammer andre målgrupper end et girokort ind ad døren.
4.Erfaringer fra udlandet viser at humor-kampagner holder.
5.De røde næser er et sjovt alternativ til den alvorstunge aids-sløjfe.

Imod kampagnen:

1.Humor får os til at glemme alvoren – og budskabet.
2.Humoren bliver tom hvis ikke den er bundet tæt op på budskabet.
3.At more sig resulterer ikke nødvendigvis i økonomisk støtte.
4.Ambitionen om synlighed er ikke ambitiøs nok.
5.Vil kampagnen more eller informere? Der er langt fra det ene til det andet. Kampagnen vil begge dele på samme tid og risikerer at ende med ingen af delene.


Læs mere om kampagnen på:

www.humormodaids.dk