Da jeg kiggede listen over dine publikationer igennem, så det ud til, at man kunne lave adskillige profiler af dig. Du har beskæftiget dig med alt fra kvindefilm til Shells corporate image. Kunne du fortælle lidt om din vej gennem dine forskellige engagementer til i dag, hvor du er lektor på Handelshøjskolen?

- Mine arbejder om kvindefilm og kvindepædagogik har aldrig udgjort en hovedretning i min forskning; devar snarere 'con amore projekter'. Men lige fra starten af min karriere har jeg interesseret mig for læreprocesser, identitetsdannelse og sprogets socialiserende funktion. På Københavns Universitet arbejdede jeg med projekter om socialiseringen i folkeskolen, om litteraturlæsning i gymnasiet og om historieformidling i åbne universitetsstudier.

Synes du det var svært at komme fra Universitetet til Handelshøjskolen?

- Efter 15 år på universitetet i tidsbegrænsede ansættelser, var jeg meget lettet, da jeg i 1989 omsider fik en fast stilling som lektor på Handelshøjskolen. For selv om jeg hidtil havde beskæftiget mig med offentlige institutioner og i udgangspunktet havde meget få kontakter til erhvervslivet, oplevede jeg fra starten en stor åbenhed over for mine humanistiske kompetencer. Så når mine gamle universitetskolleger lettere ironisk spurgte, hvordan det gik på "kræmmerskolen", kunne jeg med glæde melde tilbage, at jeg trivedes glimrende.
Helt konkret er der også de seneste ti år sket en øget orientering inden for erhvervsøkonomien mod humanistiske temaer som kultur, identitet og kommunikation. I den samme periode har jeg så brugt mine humanistiske synsvinkler på erhvervsøkonomiske temaer. Jeg har f.eks. studeret internationale fusioner og bl.a. analyseret på ledere og medarbejderes skiftende 'fusionsfortællinger'.

Oplever du, at der er en øget åbenhed over for humanistiske kompetencer i erhvervslivet?

- Lige nu er jeg i gang med en større interviewundersøgelse. Jeg tager rundt og interviewer kommunikationschefer i store danske virksomheder og offentlige institutioner samt ledere af kommunikationsrådgivningsfirmaer. I samtaler med dem har jeg oplevet utrolig stor velvilje over for det arbejde vi har sat i gang på Handelshøjskolen, hvor vi vil udbyde en kommunikationsuddannelse, som integrerer humanistiske og bredt samfundsvidenskabelige emner med erhvervsøkonomiske. Internet- og intranetkommunikation skal også inddrages i uddannelsen.

Kan der ikke være en fare for, at uddannelsen kommer til at favne for meget?

- Måske. Men uddannelsens særkende vil være, at vores kandidater vil få en solid teoretisk ballast inden for strategi, ledelse, organisation og afsætningsøkonomi, der kan kvalificere dem til at arbejde praktisk med kommunikation i virksomheder og organisationer. Det bliver hverken en medievidenskabelig uddannelse eller en journalistuddannelse.

Hvilken betydning får kommunikationseksperter i fremtidens virksomheder?

- Kommunikation kommer til at spille en stadig større rolle. Jeg ser det meget tydeligt, når jeg er ude at lave interviews. Ledere i dag ved godt, at virksomheden ikke blot skal sælge produkter, men at det også er væsentligt at virksomheden har et godt omdømme. For at skabe og vedligeholde et corporate image skal virksomheden være i dialog med dens interessenter fra jobsøgende og kunder over aktionærer til miljøaktivister. Det er også forholdsvis nyt, at kommunikationschefen har plads i direktionen. Men den udvikling er et udtryk for, at virksomhedsledere i dag er mere bevidste om, at enhver ledelsesbeslutning har et kommunikativt aspekt. Beslutninger skal derfor ikke tages, hvis de ikke også kan kommunikeres ud i organisationen og til virksomhedens omgivelser. Her spiller kommunikationschefen en central rolle som sparringpartner for den øvrige direktion.

Hvad betyder det for din profil, at du har arbejdet med kommunikation inden for mange forskellige områder?

- Det betyder nok, at jeg bedre kan sætte mig ind i andre folks faglige kompetencer og bruge dem konstruktivt i et tværfagligt og problemorienteret samarbejde, både i forskning, undervisning og udviklingsarbejder. Derfor ligger det mig også på sinde at de studerende på den nye kommunikationsuddannelse skal lære at tænke tværfagligt. For når de som kandidater skal løse problemer i et praksisfelt, må de kunne arbejde på tværs af faggrænser og funktionsopdelinger i organisationen.

Hvordan hænger din forskningsprofil sammen med din personlige profil?

- Tidligere brugte jeg også min forskning til at reflektere over problemstillinger i mit eget liv. F.eks. var min interesse for kvindefilm og kvindepædagogik nok båret af, at jeg forsøgte at komme overens med mig selv som kvindelig forsker og lærer i et dengang mandsdomineret universitetsmiljø. I dag ser jeg ikke en helt så tydelig sammenhæng mellem min forskningsdagsorden og min personlige dagsorden. Men selvfølgelig er der stadig en personlig drivkraft bag mit arbejde. F.eks. når jeg vælger at interessere mig for intranettet som et muligt forum for dialog blandt medarbejdere på en arbejdsplads, og som et medium der kan bruges strategisk til at skabe identitet og samhørighed i en organisation.

Anne-Marie Søderbergs C.V.

Se også Anne-Marie Søderbergs artikel All.Department e-mails