Public affairs med kæmpestort P
Public affairs skal være public med kæmpestort P. Hemmelighed er fortid. Fremtiden er hudløs ærlighed. Den passivt formidlede, småmumlede gennemsigtighed er slut, når der skal tages kontakt til politikere og andre på kundens vegne. I dag skal PA-konsulenter smide tøjet allerede ved indgangen og vise den nøgne sandhed frem – sandheden om kunden, om pengene og om interesserne. De skal stolt brøle for hvem, om hvad og hvorfor, de har taget kontakt. Hvis sagen om Waterfront har tjent noget formål, er det, at den viser, at den, der stripper ned til den nøgne sandhed altid har fat i den lange ende. Og tøver man som PA-konsulent, er der måske en god grund. Nemlig, at man har fået en kunde med en syg sag, som fortjener at dø. Uden faktura.
af Charlotte Fischer
Dygtige PR- bureauer og public affairs-eksperter behøver ikke at frygte fremtiden: Der bliver masser af behov for public affairs- og PR-rådgivning. Politikerne er all in og ser det som en løsning, mere end som et problem. Som det udtrykkes meget præcist af Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet:
"Lobbyisme handler i bund og grund bare om, at alle berørte interesser skal høres. Det er en god demokratisk tradition, og alt andet ville da egentlig være arrogant. Jeg ville slet ikke kunne lave mit arbejde, hvis der ikke var lobbyister. Hvis jeg ikke kunne trække på lobbyisternes ekspertviden, ville jeg ikke have en kinamands chance for at træffe de rigtige beslutninger.”
Politikerne ved altså, at bureauerne repræsenterer en tiltrængt professionalisering af den politiske interessevaretagelse – hvad der ikke alene er uomgængeligt, men også rummer godt. Politikerne ved også, at der bag langt de fleste bureau-kontakter er en kunde med noget på hjerte og med noget vigtigt på spil som arbejdspladser, innovationskraft eller omsætning. Ellers ville de ikke betale PA -konsulenter i dyre domme. Politikernes naturlige tilgang er derfor at lytte, forstå og dele ud af deres viden – selvfølgelig også for at høre om sagen føder ind i en politisk dagsorden, de kan bruge. Men ikke for enhver pris.
Mærsk viste på Facebook, at et af deres Mærsk Line-containerskibe på ulykkelig vis havde torpederet en stor hval. Mærsk sikrede dermed god PR og blev rost for sin hudløse ærlighed
Public affairs på politikernes præmisser
Langt de fleste politikere stiller krav til ærligt samarbejde: Samarbejdet skal være professionelt og hudløst ærligt – fra ende til anden. Det skal være den nøgne sandhed, ellers er det farvel. Fyldes politikeren først af en følelse af selv at skulle hive tøjet af en skummel interessevaretagelse, er troværdigheden, og dermed tilliden, skredet. Det gælder i PR som beskrevet i tendensen The Full Monty, men det gælder nu også i public affairs.
Mange mangler modet
Langt de fleste gode bureauer har lært kunsten at strippe og at sikre tillid ved hjælp af 100 procent gennemsigtighed. Nogle kæmper måske fortsat med at få kastet den sidste g-streng, men langt hen ad vejen arbejder de fleste mod mere åbenhed. Desværre mangler mange modet. Frygten for risikoen og opgavens håbløshed kan gøre det svært at fortælle hele sandheden. Her er kun to muligheder: Drop kunden eller strip dig til indflydelse. Her kommer nogle gode råd for dem, som tør:
Kom ud med, hvem du repræsenterer
Du skal ikke bare hvisle det ud gennem den ene mundvig eller skrible det i småt på bagsiden af rapporten. Nej, skrål det ud. Fortæl højt og flot om din kunde, dennes interesser og ønsker. På et område som sundhed, hvilket jeg selv har rige erfaringer på, nærer mange politikere f.eks. en instinktiv skepsis over for medicinalindustrien. Det får nogle til at søge lav profil – med et bureau som neutral buffer, mellemmand eller lynafleder. Glem det. Bureauet skal insistere på at tale om kundeforholdet højt, og ikke lavt. Er sagen legitim og god, er der ingen grund til at mumle, hvisle eller skrive med småt.
Sagen om Waterfront vil ingen ende tage. Nu er det kommet frem, at de blev hyret af Region Syddanmark, der brød reglerne for udbud, til at udsætte eller stoppe beslutningen om Kattegat. Dette er et pragteksemplar på, at det ikke betaler sig at skjule hemmeligheder. Strip i stedet ned til den nøgne sandhed
Skilt med dit ærinde
Når man kontakter en politiker, er det fordi, man vil opnå noget. Så enkelt er det. Her gælder det om at være nådesløst åben omkring, hvad ærindet går ud på. Er det blot at indhente viden om politikerens holdninger – eller også om positioner i gruppen, regeringen eller ministeriet? Er målet at få politikeren til at handle selv eller få andre til det – og helt præcist hvem? Og hvilke andre politikere er i den forbindelse kontaktet? Skilt med dit ærinde, for en politiker, der føler sig manipuleret, besnakket eller lokket til at tale over sig, vil hurtigt føle sig misbrugt og trække stikket.
Bøj interesse og pris i neon
PR-bureauer ved godt, at hvis de skal få ørenlyd for en sag, skal den kunne præsenteres som en bred samfundsmæssig gevinst. Ja, uden det, er der ingen sag. De skal hjælpe politikeren med at ændre samfundet til noget bedre. Men omvendt: Der er selvfølgelig også altid en gevinst for kunden. De færreste kunder er rene filantroper – sagt brutalt. Hvis man f.eks. arbejder for at give et lægemiddel generelt medicintilskud, vil det gavne visse patienter, ja. Men naturligvis også det pågældende lægemiddelfirma. Og så vil det være en ekstra udgift for det offentlige. Strip straks og smid sådanne tal på bordet – fluks. Altså, bøj interesse og pris i neon, så det kan ses af alle, langt væk fra og døgnet rundt.
Drop pseudo-videnskabeligheden
Specielt på sundhedsområdet er der en forkærlighed for hvidbøger og andet, der har et videnskabeligt skær over sig. Men denne pseudo-videnskabelighed skaber mere og mere aversion. For rapporter af denne art er ikke videnskab – de er pseudo-videnskab. Det kan godt være, at man har fået en ekspert til at godkende en meget overordnet metode eller ramme, men det gør stadig ikke sagen til forskning. Forsøget på at pynte sig med lånte fjer, avler politikerens mistro til hele sagen. Politikeren tænker: Så god er den sag åbenbart heller ikke, hvis den skal pakkes ind som pseudo-videnskab.
Sig alt om penge, alt om eksperter og alt om alle tjenester
I det tilfælde, at man bruger og har aflønnet f.eks. en ekspert til at bidrage til belysningen eller valideringen af en sag – hvilket jo kan være nødvendigt og legitimt – skal det straks frem. Hvor meget er der tale om, og hvilken slags aftale gælder? De fleste forskere bidrager kun som indtægtsdækket virksomhed – fordi de bruger deres fritid. Alle aftaler med eksperter bør lægges frem fra start. I det hele taget bør der strippes lystigt i forhold til alle økonomiske interesser.
Og som sagt: Kniber det med lysten til at smide tøjet og fortælle sandheden, er der nok en god grund.
