Hr. Møller medvirker minsandten

Erhvervsikonet Mærsk Mc-Kinney Møller har i de seneste år måttet finde sig i at blive portrætteret i en stribe bogudgivelser i et omfang, der kunne betegnes som ”Mærskomani”. To aktuelle udgivelser konkurrerer om at tegne billedet af den ”ægte” Hr. Møller. Den ene er en biografi om A.P. Møller Mærsks nuværende topchef Nils Smedegaard Andersen, mens den anden er en egentligt portrætbog om den gamle skibsreder selv. Begge udgivelser er enestående, fordi Mærsk Mc-Kinney Møller rent faktisk har ladet sig interviewe til dem begge. Det understreger, at denne levende myte åbenbart nu i sit 96. leveår har indset nødvendigheden af selv at medvirke aktivt for at imødegå det noget mere kritiske billede, der i de seneste år bliver tegnet af den største danske erhvervsmand til alle tider.

Bogportrætter er smartness
Den første egentlige biografi om Mærsk Mc-Kinney Møller var ”Myten Møller”, skrevet af den forhenværende Børsen-redaktør Jan Cortzen, der udkom for 16 år siden. Som titlen antyder, var det et ganske venligt portræt, måske endda tenderende det underdanige. Det brød den portrætterede efter sigende sig slet ikke om – altså hverken at blive portrættet eller strøget med hårene. Genstanden for interessen, dvs. Hr. Møller, har selv skyet ”nyfigenheden”, og egentlig personlig selvpromovering – der ikke direkte har forbindelse med rederiet A.P. Møller m.v. – betragtes af ”rederen” som ”smartness”. Og smartness er vel at betragte som en decideret dødssynd på Esplanaden. Følgelig har Hr. Møller selv efterlevet disse retningslinjer og derfor indtil for ganske nylig afvist enhver medvirken i diverse portrætbøger. Interviews har han dog fra tid til anden givet, især til tv. Ofte kun i forbindelse med særlige begivenheder som eksempelvis afleveringen af Operaen til staten – hans folkegave til det danske folk. But the times they are changing! Som det hedder i sangen. For pludselig har Mærsk Mc-Kinney Møller indvilget i at medvirke i interviews, blandt andet til en ny portrætbog om ham selv, som udkommer i denne uge.

En tsunami af portrætbøger om persongalleriet på Esplanaden
Hvad angår omfanget af udgivelser om A.P. Møller-Mærsk A/S og deres topledere de sidste 10-15 år, så er der sket en eksplosionsagtig stigning. Groft sagt, så har næsten enhver erhvervsjournalist på dagbladene med respekt for sig selv begået en biografi om emnet. Herunder er nogle eksempler:

Hovedværket for ”Mærskologer” er fortsat ”Mærsk – manden og magten” fra 2004 skrevet af erhvervsjournalisterne Stig Ørskov, Peter Suppli Bentzon og Bjørn Lambek. Den er så grundig og velresearchet, at den i mange år fremover forbliver klassikeren om Møller-familien og deres virksomhed. Forfatterne tilbød naturligvis Mærsk Mc-Kinney Møller at kommentere deres bog – også for evt. faktuelle fejl. Det meddelte rederiet dem – både dengang og igen, da værket skulle revideres og opdateres – at det ønskede man ikke at medvirke til. For de fleste i kommunikationsbranchen forekommer det at være en ret så uforståelig reaktion, men sådan var det nu engang på Esplanaden.

Ingen ende på interessen for Mærsk
I de seneste år har interessen og dermed fokus for en række nye bogudgivelser kredset om den magtkamp, der har udspillet sig på Esplanaden mellem Mærsk Mc-Kinney Møller og hans efterfølger som koncernchef, Jess Søderberg. Det har resulteret i en række – også indbyrdes konkurrerende – portrætbøger om Jess Søderberg og A.P. Møller-Mærsks bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen. Her kan nævnes:

•   Søren Domino og Jens Chr. Hansen: ”Søderberg – mand af Mærsk”
•   Stig Andersen: ”Møllers Mand” om Jess Søderberg
•    Henrik Tüchsen og Søren Funch: ”Manden de kaldte særligt egnet”, en biografi om Michael Pram Rasmussen

Men interessen for Mærsk Mc-Kinney Møller stopper ikke med den naturlige interesse for de ganske barske magtkampe, der fra tid til anden har udspillet sig i rederiets kontorer på Esplanaden. Selv skibsrederens private forhold såsom hans forhold til kone, børn, ja og selv tjenesteforhold er af interesse. Derfor skabte det naturligvis opmærksomhed, da en tidligere privatchauffør for Hr. Møller og hans nu afdøde hustru Emma i bogen ” Chauffør for hr. Møller” kunne berette stort – og navnligt småt – om, hvordan det er at være tjenende ånd for Danmarks mest respekterede erhvervsmand gennem tiderne. Eksempelvis var det nødvendigt at berette for offentligheden, at skibsrederen lider af hudsygdommen helvedesild.

Portrætbøger blive mere kritiske
Portrætbøgerne i de senere år har dog vist en tendens til at blive mere og mere kritiske over for hovedpersonen. For et par uger siden udkom erhvervskommentator på Politiken Niels Lundes anmelderroste biografi om A.P. Møller-Mærsks nye topchef Niels Smedegaard Andersen. Heri tegnes også et ret så kritisk billede af Mærsk Mc-Kinney Møller som patriarken, der generelt har svært ved at slippe tøjlerne til sit livsværk, og hvis ledelsesfilosofi tiden, udviklingen og navnlig virksomhedens størrelse for længst er løbet fra. Han har det eksempelvis med at drive sine ledende medarbejdere – ofte generalister med lange uddannelser og mange års erfaring i virksomheden – til vanvid med meget tekniske og ret ligegyldige petitesseagtige spørgsmål, som medarbejderne ikke har en chance for at besvare. Blandt andet skulle de kende dybdeforholdene i containerhavne, der lå på den anden side af jorden. Og endelig kaster den gamle rorgænger – der officielt skulle være gået fra borde for fem år siden – sig også ud i opslidende magtkampe med sine efterfølgere i ledelsen.

Niels Lundes bog piller derfor lidt af glansen af hele myten om manden uden dog på nogen måde at frakende Mærsk Mc-Kinney Møller hans helt enestående resultater i fortiden. Mærsk Mc-Kinney Møller medvirker i øvrigt i Lundes bog, hvilket i sig selv er et brud med den hidtidige pressestrategi på Esplanaden. Det gjorde han naturligvis kun for at sikre, at hans egne synspunkter også blev præsenteret i bogen.

Vranten gammelfar eller elskværdigheden selv
Denne – og andre udgivelser – er altså lige så stille ved at pille noget af glansen af manden. Det er tænkeligt at tro, at det næppe huer den alderstegne skibsreder, at de gammelfaragtigt vrisne, urimeligt kantede, ja sågar umenneskelige sider af hans personlighed efterhånden – i medierne – overskygger hans øvrige talenter og egenskaber som den belevne, elskværdige, opmærksomme, endog kærlige person, andre beskriver ham som. Mærsk Mc-Kinney Møller eller folk omkring ham må imidlertid have indset, at hvis ikke han selv former billedet af sig selv, så vil andre gøre det for ham. Og det vil ikke alene være for det gode. Medvirker han i en bog, så vil den omvendt få karakter af ”selvbiografi”.

Det er formentlig derfor, at Mærsk Mc-Kinney Møller pludseligt har droppet tidligere reservationer og nu optræder i et såkaldt ”personligt portræt”. Det sker med bogen ”Mærsk Mc-Kinney Møller” skrevet af journalisterne Finn Mortensen og Thomas Larsen, der udkom i forrige uge. Skibsrederen har også helt usædvanligt i forhold til tidligere ladet ham nærtstående personer, blandt andre hans datter og arvtager som familieoverhoved Ane Mærsk Mc-Kinney av Ugglas, medvirke. (Det ville ikke ske uden hans udtrykkelige samtykke). Til BT indrømmer hun ligefrem, hvad mange sikkert har erfaret gennem årene, ”at min far ikke er prima til at give ros”. Heller ikke til hende selv. Denne manglende egenskab hos skibsrederen bekræfter Hr. Møllers efterfølger Jess Søderberg – der efter 37 års ansættelse, heraf 14 som leder af koncernen, blev fyret uden et ord til tak. Udover at bekræfte billedet af Hr. Møller som en kold og kynisk arbejdsgiver tager Søderberg – lidt rørende – faktisk sin gamle chef en anelse i forsvar med ordene: »Det gør man ikke, når man er hr. Møller, og slet ikke, når han var så utilfreds med det, der var sket. Jeg havde heller ikke forventet, at hr. Møller ville holde en takketale. Det kender jeg ham godt nok til.”

Biografien er dog især fyldt med positive historier om Mærsk Mc-Kinney Møller i et sådant omfang, at en anmelder på JyllandsPosten ikke tøvede med at kalde portrættet ”fidelt”. Så hvis man er ude efter den kritiske tilgang til fænomenet Mærsk, så er det næppe i denne bog, at man skal finde det.

Men portrættet afslører da nyheder, såsom at skibsrederen er kirkegænger, og det skorter netop ikke på små positive historier, der dermed bidrager til myten, og hver især har disse historier da også bekvemt fundet vej til forsiderne på Berlingske-koncernens mange medier. Berlingske Tidende er jo den ene forfatter Thomas Larsens arbejdsplads.

Det er næppe nogen tvivl om, at de mange positive historier har været en effektiv promovering af bogen op til julesalget, men at de positive foromtaler i aviserne også har medvirket til den menneskeliggørelse af Mærsk Mc-Kinney Møller, som tilsyneladende har været motivet for Esplanaden til at stille op. Rygterne siger også, at skibsrederen er meget tilfreds med produktet.

Hr. Møllers sene erkendelse
Det ligger derfor ligefor at konkludere, at Hr. Møller med sin aktive medvirken i de nyeste bogprojekter aktivt forsøger at rykke på de indimellem negative billeder, der i stigende grad tegnes af ham. Senior-skibsrederen har formentlig erkendt, at det ikke nytter at gemme sig bag tavshed, men at han selv må på banen. Enten selv eller ved at lade andre forklare eller ligefrem forsvare sig. I gamle dage ville skibsrederen have gemt sig bag en mur af tavshed, men nu har ”nogen” på Esplanadens 6. sal tilsyneladende erkendt, at hvis ikke man selv – med lidt hjælp fra flinke skribenter som Thomas Larsen og Finn Mortensen – tager affære, så vil andre skrive historien om en. Det har været god latin i mange virksomheder i efterhånden masser af år. Men nu er det altså også sivet ind hos senior-skibsrederen. Man kunne være fræk og tænke: Bedre sent end aldrig!

Oversigt over biografier om toppersoner i A.P. Møller-Mærsk.
(klik evt. på billedet)

»Myten Møller« af Jan Cortzen. Portræt af Mærsk Mc-Kinney Møller. 1992, 2003

»Mærsk – Manden og magten« (2004, revideret i 2007) af Bjørn Lambek, Peter Suppli Benson og Stig Ørskov. Om Mærsk Mc-Kinney Møllers liv og karriere.