Genfortælling af Richard Hamiltons værk: Collage af Bjørn Pierri Enevoldsen for FUNCITY/Arkitektens Forlag.

Home Sweet Home
Selv om antallet af boligprogrammer er dalende, er der ingen tvivl om, at hjemmet har fået en fast plads på listen over de mest betydningsfulde fænomener i senmoderne tid – herhjemme som i resten af den moderne vesteuropæiske verden. For eksempel udråbte det internationale hollandske trendbureau Trendwatching i 2006 hjemmet til at være én af de globale forbrugertrends og anbefalede virksomheder til at være på forkant med produkter til boligen, hvis de fortsat ville servicere den stadig mere kreative og krævende forbruger.

Men hjemmet er også ét af de mest komplekse fænomener at begribe. Som et sammensurium af tradition/forandring, privat/offentlig, forbrug, familie, praktik og smag er det en tung udfordring for professioner, der beskæftiger sig med hjemmet, at forudse, hvad forbrugeren gerne vil have. For selv om vi godt kan parodiere et dansk gennemsnitshjem med webergrill og samtalekøkken, så er de alle væsensforskellige, når man træder igennem ligusterhækken og ind i det private rum. Det samme gælder i øvrigt for glasfacade-lejlighederne i Ørestaden. Det er ganske banalt: Hjemmet er det mest personlige sted i verden. Så hvad gør man så?

Hvilket hjem har du? De syv typer
Det har det italienske konsulentbureau Makno Consulting tænkt en del over. Siden år 2000 har bureauet arbejdet intensivt med at kortlægge de italienske hjem ud fra ideen om, at her krydser kulturelle, sociologiske og økonomiske tendenser hinanden. Det er blevet til projektet Housing Evolution, og Spring 2009-versionen er netop offentliggjort. Ud fra observationer af mestendels italienske boliger samt interviews og ekspertvurderinger inddeler Makno de italienske hjem i syv standardiserede grundtyper. Makno skitserer fællestræk omkring indretning, boligstørrelse, materiale, farvevalg og brug af teknologi og afslører samtidig, hvordan familier og individer opfatter og bruger deres bolig. De syv typer, som skitseres i rækkefølge efter popularitet, er i al sin enkelhed:

1. Bunkeren: En bolig fastfrosset i tid og lukket for andre med undtagelse af den tætte familie og få nære venner, et sted, som tilbyder beskyttelse og ly.

2. Arnestedet: Et økonomisk overkommeligt, funktionelt, dynamisk, intimt familiested med varme, traditionelle møbler og pastelfarver.

3. Forum: Et hus arrangeret både skønt og brugbart med sociale opholdsrum, adskilte private værelser og udendørs arealer og i stille, naturlige toner med enkelte stærke farver.

4. Kontoret: En samling af rum brugt af forskellige individer til alt fra arbejde, fritidsaktiviteter og afslapning.

5. Teatret: En teaterkulisse, som prioriterer æstetikken og det personlige valg over funktionen og økonomien, indrettet med nyt design og teknologi samt antikke og kunstneriske effekter.

6. Teltet: En uengageret og udekoreret beboelse for de unge og meget mobile.

7. Hotellet: Et anonymt sted beboet af arbejdende, som har deres rigtige hjem andetsteds.    

Hvad med de danske hjem?
Selv om Housing Evolution fortrinsvis er bygget op omkring observationer af italienske hjem og derfor ikke direkte kan oversættes til danske forhold, så er der ingen tvivl om, at mange hjem-typer også er at finde herhjemme. Globaliseringen har sløret de geografiske og kulturelle grænser, og et hjem uden for Odense kan nogle gange have en større lighed med et hjem i København eller Rom end med nabo-boligen i postnummer 5000. Maknos hjemtype Teatret, som huser 13 % af Italiens mest formuende familier og repræsenterer den gruppe, der ynder at udtrykke deres status i design og arkitektur, henleder for eksempel tankerne til de danske Gubi-hjem, som er pakket med Eames-stole og Irma-indkøb i det store SMEG. Og Teltet, som tydeligvis dækker over forskellige studenterhuse og kollegier, matcher også godt det danske bolig landskab. Vi kan også ret hurtigt blive enige om, at nogle hjem lukker sig om sig selv, teknologisk, æstetisk og kulturelt, og at andre forsøger at sløre skellet mellem ude og inde med store glaspartier og online-kobling. Men der er dog stadig vigtige nationale forskelle.


Parcelhuset,CBV, kredit: Fotograf Bjørn Pierri Enevoldsen for Center for Bolig og Velfærd

Housing Evolution konkluderer eksempelvis, at størstedelen af italienerne bebor Bunker-hjemmet, et lettere altmodisch, konserveret hjem, både kulturelt og æstetisk. Der er dog grund til at tro, at de fleste danskere vil befinde sig i en mellemting mellem hjem-type to og tre, Arnestedet og Forummet, i en dansk version, som kunne kaldes ”Samtalehjemmet” med direkte reference til samtalekøkkenet og danskernes dyrkelse af kernefamilien (i modsætning til Italien, som er kendt for et familieliv, der går på tværs af generationer). Det danske samtalehjem kunne beskrives som et hjem centreret omkring ét multi-rum, men med adskilte private rum, udendørsarealer og en bevidst brug af moderne teknologi, og med nyere, mindre dyrt design. Dette skyldes blandt andet middelklassens betydning. Danmark er en nation, der både kulturelt, politisk og økonomisk er domineret af middelklassen, hvorfor middelklassens livsstil og hverdagspraksisser træder tydeligt frem, når det drejer sig om hjem. Måske ville der i en dansk version af Housing Evolution også være brug for at udvide Kontor-definitionen med en gør det selv-type.

Man kan heller ikke undlade at undre sig over, hvorfor Maknos syvende og sidste hjem-type, Hotellet, kun er for udearbejdende, der mangler et tag over hovedet og som har deres ”rigtige hjem” andetsteds. Ser man på glasfacade-lejlighederne i Ørestaden, så minder flere af dem æstetisk og funktionelt om en hotellejlighed, men fungerer – og fungerer godt – som folks rigtige hjem. Og jeg kunne personligt også godt have fundet det interessant, at undersøgelsen gik mere på tværs af de økonomiske og aldersmæssige skel og for eksempel så på behovet for stabilitet i hjemvalg.


Glasfacadelejlighed, VM-hus i Ørestad: Fotograf Bjørn Pierri Enevoldsen for Center for Bolig og Velfærd

Endelig er der hele ideen om typologisering. For eksempel ville mange nok have svært ved at identificere sig selv ved én af typerne alene, men føle, de tilhørte to eller flere. Reduktionismen til trods giver undersøgelsen dog redskaber til at håndtere det svære felt, som hjemmet er, og endnu vigtigere, en mulighed for at skitsere vigtige kulturelle værdier både nationalt og de vesteuropæiske lande imellem.

En dansk version af Housing Evolution?
Man kan derfor håbe, at vi snart vil blive præsenteret for en dansk version af Housing Evolution. Undersøgelser som disse er nemlig med til at markere det skift i vores forståelse af hjem, som bl.a. også boligprogrammerne er et udtryk for, og som meget simpelt kan forklares ud fra begrebet ’livsstilshjem’. Pointen er, at når vi i dag skifter vores køkken ud med et nyt, så er det ikke, fordi det gamle er nedslidt eller ubrugeligt. I dag udskifter vi vores køkken, fordi vi synes, det gamle ikke længere er pænt eller er ’os’. Funktionen er overgået af æstetiske udtryk, og hjemmet er et spejl, vi holder op foran os selv, som vi spejler vores private historie, familie og identitet i. Så vil man i dag vide noget om, hvad folk drømmer om, hvad de frygter, hvor tilfredse de er, og hvad de prioriterer i deres liv, så er det hjemmet, man skal kigge på.

Læs mere om undersøgelsen på makno.it eller housing-evolution.com. En gennemgang af undersøgelses vigtigste pointer kan findes i artiklen ”Armchair Psychology” i Financial Times