Hvorfor kan verden ikke bare blive god, og hvorfor kan vi ikke sende resten af aftensmaden til de sultende børn i Indien. Hvorfor kan vi ikke bare eftergive al gæld, og hvorfor kan aids-ramte i Sydafrika ikke bare få livsforlængende medicin fløjet ind i morgen. Carsten Jensen kan ikke forstå det. Eller rettere; han kan nok godt, men nu er han blevet trængt, fordi han har gået for lemfældigt frem i debatten om Novo og Lundbeck.

Selv våbenfæller som Ole Thyssen har pillet hans argumentation fra hinanden.. Han glemte - i troen på de gode sorte fattige - alle facts: Sydafrikas egne forsømmelser og hykleri, deres fortielser og nedprioritering af aids-bekæmpelsen. Han vidste ikke, at de fattige næppe vil få den medicin, der nok så sandsynligt vil blive reeksporteret. Og han glemte i sin naivitet alle principper - fx at hverken medicinalindustriens patent eller hans egne forfatterettigheder sættes ud af kraft, fordi man mangler billig medicin eller billige bøger.

Så nu reagerer Carsten Jensen som et trængt dyr på savannen og vil ikke give Novo og Lundbeck en undskyldning. I stedet for argumenter i sin klumme i Søndags-Politiken er han endt i den pladdermarxistiske moralisme, han ellers så tit har kritiseret: Erhvervslivet består af "skruppelløst begærlige foretagender." De er "enklaver af totalitære styreformer," og "privatøkonomiske diktaturstater, komplet med krigs- og propagandaministerier i form af såkaldt højt betalte slaver med løgnen som professionelt erhverv, hvis forslag til en bedre verden lyder: Invester i Novo Nordisk og hjælp med at holde befolkningsoverskuddet nede."

De dygtige, selvstændige, åbne, superkritiske og ja, forkælede vidensmedarbejdere på Novo og Lundbeck - som virksomhederne ligger på maven for at beholde - må tage sig til hovedet, når de ser Jensens tirader om totalitær styring og løgn. En Frank Aaen fra Enhedslisten kunne ikke selv have skrevet det bedre. Men hvor Aaen fra ungt DKP-medlem i Ålborg har troet på, at rige totalitære virksomheder lukrerer på den ædle fattige underklasse, er Carsten Jensen rejst fra samme by for at svinge oplysningens fane. Og informationsmedarbejderne må føle, at deres møjsommelige forsøg på at få lidt kendsgerninger frem bliver stemplet som løgn på et sort/hvidt alter.

Skulle Carsten Jensen - der selv lever på at skrive og tale på et marked - tage konsekvensen af sit synspunkt, burde han som hans gamle medstuderende Peter Høgh lade procenter af sine bøger gå til arbejde i Afrika, og fx ophæve copyright rettigheder til sit forfatterskab i ulande.

Er det at tjene penge ondt og al information om det løgn. I så fald rammer det også Carsten Jensen selv. Han er blevet taget i bare at sprede fordomme og løsrevne nyheder fra hans arbejdsplads, Politiken. Det er ikke rart, når man har den selvforståelse, at man selv ved, hvor fronten i verden ligger, når man tør opkaste sig til dommer over andres moral. Og så går man blindt til angreb…