HK's nøgne fiasko
HK Ungdom Hovedstaden klædte forleden sig selv af til skindet i et ellers ærværdigt forsøg på at få virksomheder til at udbyde flere elevpladser. De skabte en kampagne, der gav så kraftige negative reaktioner, at man må konstatere, at dårlig omtale somme tider bare er helt igennem dårligt. Her er de tre gemene kommunikationsbrølere, HK især begik ...
af Jon Kiellberg
Det kan gå grueligt galt, når man ikke tænker sig om, og når man ikke har nogen kommunikationsfornemmelse – uanfægtet de gode intentioner, der ligger bag kampagnen. Det måtte HK’s ungdomsafdeling i Hovedstadsområdet sande, da de lancerede bannerannoncen med to ungdomspolitikere, der flashede deres Adam og Eva-kostumer med den lumre tekst: ’Ta’ mig! Det er lettere end du tror”.
Det var ikke alene et fejlskud af dimensioner – det viser også, at Spies’ gamle mantra om, at ’dårlig omtale er bedre end ingen omtale’ langt fra er en eviggyldig sandhed. Det er nærmere noget, som kommunikationsfolk og andet godtfolk typisk kaster på bordet som en undskyldning, når de har en dårlig sag i pressen og på de sociale medier.
Plakaten med den unge pige, som er lettere at ta', end du tror, var kun én af flere dele i HK Ungdom Hovedstadens upopulære kampagne, men blev langt den mest delte på sociale medier – nok fordi den krydrede det alment upassende med kønsproblematik
Under lavmålet
Det er ellers en vigtig sag, som snildt kunne have givet mediemedvind med den rette PR-indsats. Der mangler nemlig 10.000 lære- og elevpladser i Danmark. Virksomhederne har brug for unge, nye kræfter, men tøver alligevel med at skabe nok elevpladser, der ellers kunne være en sikker rekrutteringskanal for fremtidens manglende arbejdskraft. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt, at det endte i en kommunikationskatastrofe, der spredte sig som en steppebrand på de sociale medier.
Det gjorde det, fordi det aldrig er en gangbar kommunikationsvej at appellere til laveste fællesnævner. Letkøbte budskaber rammer tit afsenderen selv som en boomerang – især når den satser så lavt og er så lummer i sin udformning. Og selvom nogle måske vil kalde dét synspunkt nypuritansk eller snerpet, ændrer det ikke på, at støjen fra den massive negative omtale de seneste par dage fjernede fokus fra manglen på elevpladser.
Her er altså et eksempel på, at en afsender som har fokus på opmærksomhed, men ikke har skabt sig en krystalklar forståelse af, hvem målgruppen er, og hvilken tone, budskaberne kan bære, hurtigt kan ende med at skulle lave krisekommunikation og genopbygge sit omdømme frem for at få omtale for en proaktiv kommunikationsindsats.
Kun plakaten uden nøgne teenagere gør ordentligt rede for de budskaber, det hele egentlig handlede om
Her er tre ting, ungdomspolitikere fra HK Ungdom Hovedstaden især gjorde galt:
1) Målgruppeforbier
Fordi ungdomsafdelingen var afsender, har HK Ungdom sikkert tænkt, at ”hey, sex sælger! Yah! Det er det, de unge vil have. Og DJØF lavede jo også den kampagne med bryster for et par år siden. Det vil vi også!” Men målgruppen til denne kampagne lader faktisk ikke til at være de unge, men arbejdsgiverne – og de vil ikke associeres med sexisme eller lumre budskaber med letpåklædte unge, som leder tankerne mere hen på Paradise Hotel end et seriøst samfundsproblem. Så uden at formode, at et ungt publikum ville have taget godt imod kampagnen, er den i hvert fald en stensikker forbier ift. virksomhederne.
Gang i den på Twitter den 24. april, hvor #hkungdom #HKbashing nok for en stund var de mest benyttede hashtags i landet
2) Skandaløst signalkaos
Det næste springende punkt er, at de unge idemagere i HK Hovedstaden ikke havde overblik over, hvordan de platte signaler spiller sammen med HK som helhed. En undersøgelse, som HK selv har lavet, viste, at sexchikane er et udbredt problem på danske arbejdspladser, og at en ud af 10 HK’ere har været udsat for det. Det gør det endnu værre, at HK’s egen ungdomsafdeling spiller så sexuelt ladet og grænsesøgende ud.
Det er ubegribeligt, at ungdomsafdelingen overså denne bombe og ikke clearede det med hovedorganisationen først. For nu vil denne banale og forfejlede bannerannonce med de to nøgne mennesker poppe op hver gang, at fagforbundet vil forsøge at sætte sexchikane på dagsordenen i medierne.
Dertil kommer, at den kvindelige model på annoncen såmænd er Julie Frølich, som ikke alene er formand for DSU Amager, men også var med til at demonstrere mod burgerkæden Hot Buns for deres letpåklædte tjenere for bare en måned siden. Og selvom der er tale om to forskellige problemstillinger, så sender det et helt forkert, dobbelmoralsk signal, der samtidig fjerner fokus fra målet, ideen og tanken bag annoncen.
Den fulde version af kampagnebanneret, som for nogens vedkommende mildnede sagen, fordi der var afklædte unge af begge køn, mens andre holdt fast i, at hele tanken om at koble elever med sex er utilstedelig
3) Viral virak
Det virker som om, at HK Ungdom følte sig helt magtesløse, da annoncerne via sociale medier spredte sig som en steppebrand med en overvejende negativ feedback. I hvert fald var de ikke på pletten til at håndtere den virale shitstorm, da den opstod. For de brugte ikke i tilstrækkelig grad de sociale medier til at komme i dialog med bloggere, meningsdannere og debattører på de sociale medier. Ingen forklaring. Ingen kommunikation. Kun tavshed. Og så skal det gå galt.
En ting gjorde HK Ungdom Hovedstaden rigtigt: De lukkede kampagnen hurtigt. Allerede efter nogle timer var den væk, og det var rigtigt set, at den eneste udvej var at lukke i og lægge sig fladt ned og sige undskyld i stedet for at kæmpe længere og tabe mere.
Lærerpengene har været dyre. Men mon ikke de unge HK´ere har lært en hel del de seneste par døgn, som sendte dem og hovedorganisationen til tælling i pressen og på de sociale medier?
Læs mere:
Twitter: #hkungdom
Twitter: #HKbashing
