Hjemmesiden blotter

Skrevet af
Hjemmesider viser ofte mere, end hvad godt er, om organisationerne bag. Netkommunikationen kræver derfor ikke kun fokus på modtageren, men også spot på rollen som afsender, hvis troværdigheden skal sikres.

Elisabeth Hoff-Clausen har netop skrevet bogen Set gennem nettet, Samfundslitteratur, 2002. Læs mere om bogen her .

Som netbrugere besøger vi ikke bare hjemmesider, vi besøger organisationer som Told & Skat, Lundbeck eller Røde Kors. At klikke sig ind er som at træde over en dørtærskel, og hvad vi oplever, har stor betydning for, hvordan vi opfatter de enkelte organisationer. Alligevel forsømmer mange virksomheder, offentlige myndigheder og interesseorganisationer at tænke på det samlede indtryk, deres hjemmeside giver. Hvad er det for et portræt, hjemmesiden tegner? Fremstår organisationen konsekvent og troværdig?

Politiker i pyjamas
Ethvert medies optik fremhæver nogle sider af afsender og skjuler andre, og det påvirker, hvordan vi danner os indtrykket af afsenders troværdighed, ethos. En politiker kan godt udtale sig til morgenradioavisen uden at være kommet af pyjamasen, vi hører alligevel kun hans stemme. Men på fjernsynet ville det være en helt anden sag. Mediet spiller en væsentlig rolle for, hvad vi kan iagttage af afsenderen. På nettet er mange organisationers troværdighed udsat, fordi hjemmesider viser afsender fra flere andre sider, end virksomheder, offentlige myndigheder og interesseorganisationer har været vant til. Brugerne ser ikke kun den oppudsede facade, men også langt ind i baglokalerne hos mange organisationer.

En åben reol
Eksempelvis fungerer en hjemmeside som en åben reol fuld af tekster og budskaber. Vi står over for et bredt billede af, hvordan den enkelte organisation kommunikerer, og det er ikke altid lige hensigtsmæssigt for troværdigheden. Teksterne afspejler interne kulturforskelle, når skribenterne taler hver deres sprog, maler hver deres billede af organisationen. Som for eksempel når det uformelle, innovative indtryk fra åbningssiden ikke holder stik i de dybere lag. Eller når hver afdeling sælger sig selv uden et samlet perspektiv på organisationen. I mange tilfælde blotter hjemmesider det velkendte problem, at der reelt set ikke er meget dialog og koordinering på tværs af de interne afdelinger. Med de mange budskaber side om side fra organisationen har vi som brugere også fået umiddelbar adgang til information, der er henvendt til andre interessenter end os selv. I modsætning til tidligere, hvor kommunikationen i højere grad er foregået via smallere, allokerende medier. Nu kan vi ’kigge med’ i kommunikationen til de andre. Naturligvis har den professionelle investor andre informationsbehov end jobsøgeren, og en vis forskelsbehandling følger naturligt af målrettet kommunikation. Men det kan stille organisationen i et dårligt lys, hvis prioriteringen af interessentgrupper ikke forekommer rimelig. Som fx hos banker og forsikringsselskaber, hvor tilbud til privatkunder og til erhvervskunder ofte afviger meget, selv på områder hvor de to kundegrupper kunne have krav på samme serviceniveau. Prioriteringen må som mindstemål leve op til det værdisæt, som organisationen profilerer sig med.

Gennemsigtigheden på tværs
Gennemsigtigheden på tværs er kun én af flere udfordringer på nettet, der kræver, at organisationer forholder sig aktivt til deres rolle som afsendere og til det samlede portræt, som deres hjemmesider giver af dem. Hvordan opleves de af brugerne? Netkommunikation er altså ikke kun et spørgsmål om at skrive godt til skærmen og sikre brugervenlighed, for stritter hjemmesidens tekster fx i mange retninger, kan det skade organisationens ethos som en konsekvent, kompetent samspiller. Typisk er det derfor også nødvendigt i arbejdet med hjemmesider at forholde sig meget realistisk til sin egen organisations svagheder – og se dem i øjnene og tage højde for dem, før de vises frem på nettet for alverden. Overordnet set må man være opmærksom på, at hjemmesider ofte ikke kun afspejler, hvordan man ønsker at fremstå, men - for brugeren at se - også en del om, hvordan den interne virkelighed tager sig ud. Hjemmesider kan hurtigt blotte et stort spring mellem idealer og praksis.

Relaterede artikler

Brug brugerne bedre - Ny bog om brugervenlighed henvender sig til alle, som arbejder med at vedligeholde, udvikle og evaluere hjemmesider. Det...
Behind the firewall - Igennem de seneste år har der været en stigende interesse for forretningsmæssig udnyttelse af intranet – eller virksomhe...
Principper for brugervenlighed - Brugervenlighed handler om at bygge bro mellem teknologiens muligheder og vores evne til at udnytte den. Jo hurtigere og...
Den usynlige computer - skriftsprog fremfor alt - Denne artikel påpeger en række problemer ved de grafiske brugergrænseflader vi kender på computere i dag og foreslår til...
Tænke-højt-testen forklaret for dummies - Heldigvis kommer der mere og mere fokus på brugervenlighed. En af de mest brugte metoder i forbedringen af hjemmesider, ...
Smagsdommer dommer på Internettet - Ideen med ekspertvurderinger er, at undgå at involvere brugerne og dermed holde udgifterne og tidsforbruget nede. Det gø...
Professionaliser din hjemmeside - Anmeldelse af Professionel webkommunikation – en oversættelse af Gerry McGovern og Rob Nortons Content Critical.
Recepten på et brand - K-Forum mødte Morten Paustian, forfatter til bogen Branding-filosofi og erhvervsforsker hos medicinalfirmaet Lundbeck. ...
Et brand på Cipramil - Jens Gaardboe om brands, metafysik og de eksistentielle dimensioner i en medicinalvirksomhed.
Da Sprunken sprang ud - Lundbeck som personligt brand - "Randi synes, jeg er en god elsker ...." Sådan lød rubrikken på Berlingskes forside fornyeligt over et her-ligger-jeg-o...
Cybereksistens – afsenderidentitet på internettet - På nettet er nye kommunikationsmønstre i fuld gang med at nedbryde det traditionelle skel mellem kommunikationens afsend...
Sprunkens boomerang branding - Randi synes, jeg er en god elsker var rubrikken på forsiden af den nye erhvervssektion i Berlingske den 23. maj. Ikke fo...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

31 JOB

PR-profil med tæft og flair

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikatør

Frist: 31. januar

Marketingkonsulent

Frist: 1. februar

Media Relations Officer

Frist: 4. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.