Historien om Google

“Welcome to Technology Region - Working on America's Future”. Sådan lyder skriften på motorvejsskiltene i den del af Californien, hvor Stanford University ligger. På denne velansete læreanstalt mødtes for otte år siden to unge mænd. De havde en ambition om at hjælpe computerbrugere verden over til at finde præcis, hvad computerbrugerne ledte efter. De to unge mænd mente selv, de havde metoden: Google. I anledning af Google's fem-års fødselsdag d. 7. september bringer K-forum her historien om verdens mest besøgte søgemaskine og et af klodens stærkeste brands.

Skaberne af Google hedder Sergey Brin og Larry Page, og de er begge 30 år i dag. Inden de to finder sammen på Stanford, da de er henholdsvis 23 og 24, har Brin, som stammer fra Moskva, studeret matematik og Computer Science på University of Maryland og Larry Page Computer Engineering på University of Michigan. Ifølge Pages far, computer-professor på Michigan State University, startede sønnens interesse for computere, da lille Larry var seks. Page skal efter sigende have brugt sine legoklodser til at bygge en printer - der virker, vel at mærke!






















Hvad et skoleprojekt kan føre med sig
Brin og Page møder hinanden ved et socialt "rystesammen-arrangement" i San Francisco i foråret 1995. Deres fælles interesse for søgemaskine-teknologi gør, at de bliver forenet i arbejdet med at udvikle Stanfords såkaldte Digital Library Project. Projektet munder ud i den interne Stanford-søgemaskine BackRub, den direkte forløber til Google.

Kort efter, Google lægges på internettet til fri afbenyttelse for alverden, må Brin og Page indse, at Stanford-faciliteterne ikke længere kan håndtere trafikken på søgemaskinen. Derfor kontakter Stanfords licenseringsafdeling i 1996 en række amerikanske virksomheder med henblik på samarbejde eller direkte salg af Google. Mange virksomheder er interesserede, men ingen har gode nok tilbud, vurderer Stanford.

Opmuntret af en medstuderende på universitetet, David Filo, medstifter af Yahoo!, synes Brin og Sergey i 1998 at forstå, at de sidder med en perspektivrig teknologi. De udarbejder en forretningsplan, springer fra Ph.D-studierne på Stanford og indrettter Pages kollegieværelse som datacenter for Google og Brins værelse som kontor. Fra august til december 1998 rejser makkerparret 1 millioner dollars fra bl.a. venner og familie til at købe mere kapacitet. En af de investorer, der også spytter i kassen er Andy Bechtolsheim, medstifter af Sun Microsystems, som efter et møde på knap en halv time med de ivrige eks-studerende udskriver en check på 100.000 dollars.

Google Inc., 7. september 1998
Selv om søgemaskinen på det tidspunkt stadig kun er en såkaldt betaversion, en testversion, sander Brin og Page i sensommeren 1998, at Google behøver mere plads, end hvad kollegieværelserne udgør. Derfor lejer de sig ind i en garage med et tilstødende lokale i området Menlo Park ikke langt fra Stanford. Udenfor garagen er der belejligt nok plads til den netop ansatte Craig Silversteins bil (i dag Googles Director of Technology).

Udlejeren hedder Susan Wojcicki, og hun tager 1.700 dollars om måneden for lokalerne. I garagen i Menlo Park stiftes Google Inc. den 7. september 1998. Brin og Page når at betale husleje to gange, inden er garagen for lille til Google, som nu tæller seks medarbejdere ud over stifterne. Virksomheden flytter til tech-industriområdet Palo Alto også i Californien. Susan Wojcicki flytter med. Mens Google-drengene bor hos hende, får hun indblik i deres projekt, siger sit job op hos Intel og ansættes i Google Inc.

I juni 1999 opnår Google Inc. venturekapital på 25 millioner dollars, og i september 1999 udsender virksomheden sin første pressemeddelelse: Google er stolte over at svare på 3,5 millioner søgninger om dagen. I samme måned udskiftes betaversionen med Google version 1.0. I december samme år er antallet af besvarede søgninger 6 millioner, og Google kan melde om et overskud på knap 200 millioner kroner. I dag foretager Google flere end 200 millioner søgninger dagligt, dvs. ca. 2.300 i sekundet, og gennemtrawler tekstindhold i en lang række formater, bl.a. html, pdf, Lotus, Word, Excel og PowerPoint, flere end 425 millioner billeder og over 800 millioner Usenet-poster.

Google anno 2003
I dag søger Google blandt 3,3 milliarder dokumenter på internettet. Dermed er Google internettets største søgemaskine og en af de ti mest besøgte internettjenester overhovedet. Omtrent 30 millioner netbrugere anvender Google hver måned. Knap 80% af alle søgninger, der foretages på nettet, understøttes af Google-teknologi. Google-interfacet findes på 88 forskellige sprog, heriblandt fire indiske, færøsk og dansk. Den populære Google Toolbar findes i dag på 20 sprog. Over 50% af Googles brugere søger fra udenfor USA.

Virksomheden tæller flere end 1.000 medarbejdere (eller "Googlers" som virksomheden selv kalder dem), Google er fysisk repræsenteret 12 steder i verden, og Brin og Page har stadig det sidste ord i organisationen. Brin er President i teknologi-afdelingen, Page i produkt-afdelingen. Bestyrelsesformand og administrerende direktør hedder Dr. Eric Schmidt. Han har før været adm.dir. for Novell og Chief Technology Officer hos Sun Microsystems.

I dag holder Google til i hovedkvarteret "Googleplex", som ligger i Mountain View, Californien. Over hovedet på receptionisten i Googleplex' lobby viser en skærm konstant stikprøver på, hvad der søges efter via Google netop i det øjeblik. Ifølge googleplex.com er hovedkvarteret “a place where everything is good in the world”. Faciliteterne er som et levn fra en svunden dotcom-tid med lavalamper, billard- og bordtennisborde, massører, hængekøjer, cykler osv. I køkkenet sørger rockgruppen Grateful Dead's gamle kok, Charlie Ayers, døgnet rundt for mad og is ad libitum. Men succes'en har sin pris: Snart må Google flytte fra Googleplex, fordi pladsen endnu engang er blevet trang.

I 2001 stoppede Google Inc. med at informere om hardware, infrastruktur m.v., men man ved, at det digitale isenkram bagved tæller tusindevis af computere, som er lokaliseret i en håndfuld datacentre i Washington D.C. Disse "server farms" rummer så mange hårdtarbejdende og varmeudviklende computere, at bygningerne er udstyret med skorstene og meget kraftige ventilatorer. Computerne kører alle på gratis Red Hat linux-operativsystemer, som i anslåede tal rummer mere end to petabytes lagerkapacitet tilsammen - over to millioner gigabytes. Det forlyder, at Googles computere en overgang stod sammen i én stor pyramide placeret i en enorm hal.

I dag er Google meget andet og mere end en søgemaskine: Nyhedsformidling, Usenet-forum (Google Groups), prissammenligning (Froogle) og weblogs (købet af Blogger.com). Navnlig det journalistløse og konstant opdaterede Google News, som benytter sig af søgemaskinens algoritmer, regnes for at rumme et perspektivrigt potentiale. Google News præsenterer og prioriterer efter relevans nyheder fra 4.500 nyhedskilder fra hele verden.

Findes det, findes det her
Jeg taster "astronaut" ind i søgefeltet og trykker "Google Search" - eller som man siger - "laver en Google" på ordet astronaut. På engelsk er varemærket blevet et verbum: to google. Omtrent 904.000 resultater på 0,21 sekunder. En søgning efter "transsibiriske jernbane" giver 1.240 resultater på 0,12 sekunder. Man kan som bekendt vælge at klikke sig til den prioriterede liste over resultaterne eller klikke på "I'm feeling lucky" og havne på det website, som med størst sandsynlighed rummer det, man efterspørger. En søgning på Kommunikationsforum efterfulgt af "I'm feeling lucky" leder mig således direkte til Kommunikationsforum.dk. Knappen er en genistreg, én af Googles mange. En anden er, at man kan vælge kun at søge blandt sider på ens eget modersmål.

Den grundlæggende, unikke søgemetode er stadig den samme. Den patenterede algoritme-teknologi PageRank, som ikke benytter sig af indekserende bibliotekarer, rangerer søgeresultater efter popularitet: Jo mere besøgt et webdokument er, og jo flere sider der linker til et dokument, jo mere populært er det, og jo højere placeres det derfor på listen over resultater. Som der forklares på Googles danske website, fortolker Google “et link fra side A til side B som en "stemme" fra side A til fordel for side B”.

Google er i øvrigt en omskrivning af den matematiske mængdebetegnelse gogol (på engelsk googol). En gogol er et ét-tal med 100 nuller efter. Betegnelsen er opfundet af Milton Sirotta, nevø af den amerikanske matematiker Edward Kasner.

Sign o' the times
Google fungerer ikke alene som en enorm kollektiv bevidsthed men også som indikator for aktuelle kulturelle tendenser og fænomener. På Google.com's såkaldte "Zeitgeist"-side giver Google et overblik populære aktuelle søgninger i forskellige kategorier, globalt set og fordelt på landene Storbritannien, Canada, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland, Australien og Japan. Med andre ord: Hvad der søges efter netop nu rundt om på kloden.

I ugen op til 1. september i år registrerede søgemaskinen, at det tiendemest populære, nye søgeord var Betina Holte, Jim Carrey's nye 23-årige danske model-kæreste. I august i år toppede ordet "duodenum" som det af en række usædvanlige søgeord, flest ville have en forklaring på, hvad er. Duodenum er i øvrigt den latinske betegnelse for det midterste stykke af den menneskelige tyndtarm, og Google kan på 0,12 sekunder finde 81.300 websider, der omtaler kropsdelen! Google forklarer imidlertid intet om, hvorfor mange mennesker pludselig i slutningen af august ville vide, hvad duodenum er for en størrelse.

Top 10-listen
I ugen op til 15. september i år så top 10-listen over Google-søgninger i fremgang (gaining queries) sådan her ud:
1. John Ritter
2. Johnny Cash
3. Hurricane Isabel
4. Jennifer Lopez
5. Anna Lindh
6. Regina Lasko
7. September 11
8. Warren Zevon
9. Noaa
10. Riaa

I dagene umiddelbart efter 11. september 2001 søgte Googles brugere primært på tre ord: Nostradamus, CNN og World Trade Center. "Nostradamus" fordi det forlød i de skæbnesvangre døgn at en mand ved dette navn for længe siden havde forudset en tragedie, som den der fandt sted på det sydlige Manhattan den tragiske tirsdag. Men hvem var Nostradamus? Googles registreringer fortæller, at rigtig mange netbrugere stillede sig selv det spørgsmål.

Forretningskonceptet
En af de ting, der adskiller Google fra mængden af søgemaskiner, er, at den har et simpelt udseende. Den udmærker sig ved en “nærmest naiv og uskyldig mangel på forretningsmæssig agression”, som DTU-professor Lars Kai Hansen har sagt til DR's Harddisken. “Den er kommerciel, men den giver indtryk af ikke at være kommerciel. Google synes at ville én det bedste”.

Hvordan tjener Google penge? For det første er Google er vært for reklamer. Mens forsiden er renset for reklamer, dukker små, grafisk simple reklamelinks op, når brugeren har foretaget en søgning. F.eks. resulterer en søgning på "Ferrari" i en mængde resultater og to reklameblokke i højre side af browservinduet, den ene for bilbasen.dk. For det andet fungerer Google som leverandør af søgemaskineteknologi til andre tjenester, som har indset, at "Google does it better". Blandt kunderne er AOL, som med sine 34 millioner kunder er verdens største internetudbyder. Det forventes, at Yahoo! med opkøbet af søgemaskinen Inktomi, som Microsofts MSN har benyttet, vil udfordre Google, men tendensen hidtil er, at de fleste konkurrerende søgetjenester én for én er blevet udkonkurreret eller er blevet kunder. Også mange virksomheder, bl.a. Washington Post og Vodafone, har købt Googles søgeteknologi til sine corporate websites.

Google Inc. har været et profitabelt selskab ni kvartaler i træk. I 2003 når Googles estimerede omsætning 700 millioner dollars. Stanford ejer stadig en portion af Google Inc. Den bid bliver indbringende, hvis Googles bestyrelse gennemfører en planlagt børsintroduktion i 2004.

På trods af, at Sergey Brin og Larry Page begge er at finde i den luneste fjerdedel af Fortune's liste over verdens 40 mest velhavende personer under 40 år, kaster dooen mildest talt ikke om sig med penge. Da Brins bil brød sammen tidligere i år, investerede han ikke i en reparation med det samme. I en periode fik han lift af Googles medarbejdere eller stod på rollerblades til Googleplex. Samme sparsommelige tilbøjelighed udviste Page, da han tidligere i år omtalte sit køb af et digitalt kamera til 2.000 dollars som en "ekstravagant" udskrivning.

Modvind og fremtidsperspektiver
Selv om historien om Google er en succeshistorie ud over det sædvanlige, er billedet ikke kun lyserødt. Wired Magazine og New York Times har tidligere på året bragt artikler om Google, hvoraf det fremgår, at Googles medarbejdere brokker sig over en kaotisk virksomhedskultur, hvor den erfarne CEO Eric Schmidt er blevet indsat for at styre en excentrisk og kontrollerende stifter-duo. Adskillige steder fra lyder der bekymring over, at Google har opnået en nærmest monopollignende dominans på søgeområdet, og løbende beskyldes Google for at linke til politisk ukorrekte sider og hadesider.

Fra starten har Google haft mottoet "The World's Best Search Engine" og den lidet beskedne mission at ville organisere verdens information. “Den perfekte søgemaskine”, har Larry Page sagt, “ville forstå præcist, hvad du mener, og give dig præcis hvad du har brug for”. Men på linie med andre søgemaskiner er netop det den store udfordring for Google: at give præcis det der søges efter. Hvordan Google fungerer på et evt. realiseret, såkaldt semantisk web, som Kommunikationsforum har beskrevet i et par artikler (links i bunden af artiklen), vil fremtiden måske vise.

En fremmelig fem-årig
Stifternes ambition om at lave verdens bedste søgemaskine må siges at være nået. Jævnligt fra 1998 og fremefter er Google i alverdens medier blevet udråbt til at være nettets bedste søgemaskine, og Brin og Page har talt på konferencer og optrådt i tv-shows over hele kloden. Magasinet Wired kårede i juli i år Google som nr. 1 på listen over 40 virksomheder, der i deres øjne er med til at forandre den globale økonomi. En undersøgelse fra 2000, som bygger på 39.000 netbrugeres svar, placerer Google på førstepladsen foran de 12 andre største søgemaskiner. Ifølge Interbrand, en konsulentvirksomhed der årligt undersøger varemærkers position i forbrugeres bevidsthed, har Google i dag overhalet Coca-Cola på listen over klodens stærkeste brands.

Hos Google opsummerer man de sidste fem års erfaringer med driften af en søgemaskine i ti pointer, som fungerer som ledestjerner for firmaets forretningsgang og udvikling:
1) Focus on the user and all else will follow.
2) It's best to do one thing really, really well.
3) Fast is better than slow.
4) Democracy on the web works.
5) You don't need to be at your desk to need an answer.
6) You can make money without doing evil.
7) There's always more information out there.
8) The need for information crosses all borders.
9) You can be serious without a suit.
10) Great just isn't good enough.

Det må konstateres, at Google er en yderst fremmelig fem-årig. Et selskab, som imponerende nok har været i konstant vækst i en periode, hvor en lang række virksomheder i den digitale økonomi har måtte skære ned eller lukke. Et selskab, som på meget kort tid er blevet et af verdens stærkeste brands: Søgemaskinen på alles læber.

---



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også