Bekendelser:
Jeg er noget så sjældent som et relativt veluddannet og ambitiøst menneske, der synes, at fast arbejde i kommunikationsbranchen er noget af det mest usle, man kan forestille sig. Efter at have brugt to år af mit liv på at arbejde i tre forskellige kommunikationsafdelinger må jeg konkludere, at fast arbejde som kommunikationskonsulent er det tætteste, man kommer helvede. Ikke et varmt og spændende helvede, men et helvede bestående af evige gentagelser. Glædesløse pressemeddelelser millioner af lysår fra strategisk indflydelse og anerkendelse. Her er syv årsager til min kommunikationsdepression.

Løgnen.
Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok heller ikke. Sådan lyder Skotland Yards advarsel mod fuskere og fupkunstnere. En lignende advarsel bør i disse tider gives mod løfterne i kommunikationsbranchens stillingsannoncer, der lover langt mere, end de kan holde. Der er ingen grænser for, hvor vigtig du og dine kommunikationstalenter er for virksomheden. Problemet er bare, at de fleste arbejdsgivere ensidigt fokuserer på, hvad du skal give, og elegant undlader at fortælle, hvad du kan regne med at få ud af dem.

Sandheden.
Den enorme egomassage, som du får under dit rekrutteringsforløb, står i skærende kontrast til den eklatante mangel på opmærksomhed, du vil opleve i løbet af resten af dit ansættelsesforhold. Let’s face it: Kommunikationskonsulent er i de fleste virksomheder et fint ord for kommunikationspedel.

Når du først er ansat, forsvinder al snak om strategiudvikling, sparring af ledelsen og proaktiv krisekommunikation. Hvis du er heldig, vil din primære opgave bestå i at skrive pressemeddelelser for produkter og begivenheder, ingen har den fjerneste interesse i at læse om. Hvis du er uheldig, vil du alt for hurtigt opdage, at du er blevet ansat som en art webmaster, hvis vigtigste funktion er at holde hjemmeside og intranet fri for stavefejl. Så meget for kommunikation som ”en integreret del af virksomhedens ledelsesvision”.  

Monotoni.
Før du har nået at stave til pressemeddelelse, sidder du i rutinesaksen. De fleste organisationer har ret beset kun en funktion, et produkt eller et lille bidrag til vores komplekse verden. Teleselskaber sælger telefoni, statsstyrelser laver regler, og medicinalfirmaer producerer piller.

Korrekt, din virksomheds produkt eller funktion optræder i forskellige sammenhænge og på forskellige tidspunkter. Men set med dine kommunikationsbriller er det same same. For dig udgør denne sandhed et dagligt problem: For hvordan er det nu lige, man kan blive ved med at ”fortælle den gode historie” om den samme dims om og om igen uden at besvime af kedsomhed?

Ensomhed.
Som kommunikationsmedarbejder sidder du ofte blandt højt betalte konsulenter og stærkt fagligt forankrede kolleger, der er jurister eller økonomer. Hvor disse har en veletableret respekt for hinandens faglighed, vil du opdage, at du med din kommunikationsfaglighed i de fleste organisationer er så alene som en Biva-dame til gallapremiere på ”Sex and the City”. Dine kollegers interesse i dig vil hurtigt forsvinde. For humanister er fra Venus, og djøf’ere er Mars, og I har i virkeligheden intet at tale om. Mindst af alt din løn, som i forhold til deres er mere latterlig end human.

Fiaskogaranti.
Den mest udfordrende af dine opgaver er samtidig den mest umulige. For den eneste måde, du kan vinde ledelsens anerkendelse på, er at levere ”synlighed i medierne”. Synlighed i medierne er det omkvæd, der afslører, at din ledelses opfattelse af virksomhedens betydning for verden er sådan cirka lige så realistisk som en nordkoreansk skoleklasses opfattelse af deres leder.

Den mest udbredte fejlslutning blandt virksomhedsleder er, at netop deres organisation fuldkommen uforståeligt og uretfærdigt har levet skjult for offentligheden. Du har mest lyst til at gøre dem opmærksom på sammenhængen mellem betydning og omtale, men du sidder i et sandt dilemma. Hvis du afslører, at det er umuligt at skabe den ønskede synlighed, så ”afslører” du samtidig, at dit job ikke har den fjerneste værdi for ledelsen.

Opgradering.
Lige bortset fra den presseomtale, du ikke kan skaffe, så er din ledelse ligeglad med kommunikation eller tror, det er noget andet. Marketing ved man, hvad er. Men kommunikation er sådan en underlig fluffy størrelse, man dybest set ikke forstår. Du er røven af 4. division, og det åbenlyse svar på respektmanglen er at skifte hest.

Dit valg står nu mellem at bide i det sure æble eller opgive de ditto rønnebær. Enten kan du underkaste dig erhvervslivets egen sandhed om, at kommunikation ER marketing og blive en del af salgsteamet. Eller også kan du indrømme, at kommunikation bare er kunstfærdigt mumbo-jumbo, og at du derfor lige så godt kan optimere respekten ved at fyre mumbo-jumbojetten af som konsulent. Smil, du tilhører nu eliten.

Degradering.
Den humanistiske og Benny Andersen’ske tredje mulighed er naturligvis at erkende, at løn og mad er ikke alt. Som tidligere specialist i Helle Helles forfatterskab, kønsroller i amerikanske tv-serier eller retoriske appelformer i danske folkeviser er det alligevel ikke oplagt, at du i længden bliver tilfreds med tomt at stirre på udskriften fra Dataløn. Eller med at spise fusionsfrokost i hvid kontorfunkis på Holmen. Stik af, og lad Kaos vende tilbage. Bliv freelancer eller akademisk sultekunster i undervisningsverdenen. Det er et helvede, du i det mindste kender.