Helles mand

Skrevet af

Kasper Fogh Hansen

69 artikler

0 indlæg

Han er et zoon politicon, statskundskaber, tidligere DSU-formand, toprådgiver i LO og så har han skrevet flere af de taler, som Helle Thorning Schmidt har fået så meget ros for. Kristian Madsen er skoleeksemplet på den moderne socialdemokrat. Kommunikationsforums udsendte reporter mødte den unge spindoktor i LO’s hovedkvarter, pudsigt beliggende i Søren Pinds Velfac-københavnerdrøm på Islands Brygge. Kristian Madsen mener, at sproget er det centrale politiske projekt for Socialdemokraterne i dag.

Han er ved at brække sig over hele tiden at skulle levere ”en ny fortælling”, og vil forankre sit parti i hverdagslivet hos de danske lønmodtagere, hvoraf alt for mange er blevet ufrivillige venstrestemmer. Som socialdemokrat formet af sin tid, er hans blik fast rettet mod politikkens kommunikative muligheder. Problemet for Socialdemokraterne er ikke at de mangler nye fortællinger, nye programmer eller nye sigtepæle i horisonten. Socialdemokraterne har tabt befolkningens tillid. Kristian Madsen mener, at danskerne ikke længere tror på, at socialdemokraterne vil dem det bedste, at partiet har fortabt sig i sig selv. Det skal der laves om på, og modellen er måske ikke ny, for New labour er vist ikke nyt mere, men den er gennemprøvet. Den tredje vejs koryfæer i England og USA har vist hvordan man kan ændre ånden i et samfund ord alene.

 

She’s got that special feel
Helle Thorning gjorde det. Uden et politisk program og uden minister- eller parlamentserfaring slog hun Flinke-Frank, som helt sikkert ikke begriber hvad der gik galt. Først var han for ung. Nu var han blevet for gammel? Det kan ikke være let. Helle Thorning Schmidt har siden tæppebombet regeringen ud af spaltepladsen. Men det er stadigt åbent, hvad de politiske konsekvenser bliver af kometen Helles himmelflugt. Kristian Madsen forklarer, hvad der fik ham til at springe ombord i Helles tog, noget han gjorde allerede tilbage i ’98 under Helle Thorning Schmidts valgkamp til Europaparlamentet. Lidt flabet spurgte kommunikationsforums udsendte, hvordan man ivrigt kunne tilslutte sig en politiker, der ikke havde særligt meget politik at byde på:

 

- Hun har nogle personlige kvaliteter, der gør hende til oplagt statsministermateriale. Hun har en politisk form for starquality, der ikke kan beskrives, men som man ikke er i tvivl om, når man er sammen med hende. Man skal ville det liv. Man skal sætte det politiske øverst på alle måder, og man skal træffe beslutninger på en særlig måde. I virkeligheden tror jeg folk må være født med evnerne til det. Derudover deler jeg mine grundholdninger med hende. Helle er ikke eksponent for en politisk kultur i krise, hvor kønne ansigter vælges frem for indsigt eller holdninger. Man skal virkeligt brænde for sine meninger og samtidigt have ambitioner for at gøre det, hun gør nu, forklarer han

 

Lad være at komme med endnu en samfundsplan
I sidste uges nummer af LO’s ugebrev A4, der i øvrigt bliver lavet på samme etage i LO-huset, som Kristian Madsen arbejder på, er der lidt diffuse henvisninger til, hvilke politikområder, som Helle Thorning Schmidt vil gøre til sine mærkesager. Og selvom indpakningen helt sikkert er mere attraktivt, så er der ikke i det substantielle noget afgørende anderledes fra tidligere socialdemokratisk politik. Men det er en misforståelse at lede efter fornyelsen i nye programerklæringer, siger Kristian Madsen:


- Hvad er politik? Er det kun 150 siders tunge samfundsprogrammer, der sammentænker alt mellem himmel og jord, som man kan kalde politisk fornyelse? Jeg mener, det at skabe politik har lige så meget at gøre med at ændre i sin kommunikation, i sin stil, og sin måde at udtrykke sig på. Politik er jo ikke bare lovforslag eller holdningsprogrammer. At fremlægge ny politik er jo ikke bare at hive et oplag op af skuffen med 45 forslag. Politikere - og særligt Socialdemokrater - har traditionelt tænkt politik på den måde. Men at formulere ny politik kan jo også have noget at gøre med at ændre signaler. De fleste mennesker ved godt at Helle står for noget andet og nyt, også selvom politikken ikke er programlagt endnu. At vise en ny indstilling er for mig også at lave ny politik. Socialdemokratiet har ikke i de sidste ti år haft brug for en ny forkromet politisk plan. Det Socialdemokraterne har haft brug for, og nu har fået, er optimisme, forklarer han.

 

Taleskriveren der tror på ordet
Det kan lyde som en forgabelse i kommunikation. Det er nok at ændre sproget, så vil flere stemme på os. Men Kristian Madsen forklarer selv sit fokus på politisk kommunikation som en dyb tro på politisk idealisme knyttet til politikkens evne til at begejstre og motivere. Den del af politikken der er mellem borgerne og deres folkevalgte handler ikke om lovforslag. Den handler om ord eller kommunikation. Og ord kan ændre verden – sådan lyder flosklen i hvert fald.


- Det kan godt lyde lidt højpandet og idealistisk. Men i mine øjne er politik et spørgsmål om ord. Hvad vil det sige at skabe politiske resultater? Hvorfor husker man Churchill som en stor statsmand? Han begik monumentale fejltagelser, og han var bestemt ikke den eneste involveret i anden verdenskrig. Men han huskes, fordi de ting han sagde, gjorde andre mennesker i stand til at foretage sig noget, de ikke ellers ville have været i stand til. Min inspiration er, at politisk lederskab i virkeligheden kan være at sætte nye ord på politiske problemstillinger, og dermed udvider rammerne for hvad, der er muligt. Og det syntes jeg - mere end noget andet - er det politiske projekt, som Helle skal sætte sig i spidsen for, forklarer han.

 

Hold nu kæft med den fortælling…..
For Helle Thoning Schmidt er Det er ikke et nyt monsterprogram a la ”Gang i 90’erne” eller ”Fremtidens Danmark” der står på programmet, siger han. Kravet om at Socialdemokraterne skal have en ny ”fortælling” har været flittigt fremført, men det mener Kristian Madsen ville vare mere af den forældede medicin:


- Jeg syntes i virkeligheden det har været enormt begrænsende for partiet hele tiden at skulle opfinde nye fortællinger. Det har da aldrig været meningen med socialdemokratiet, at vi skulle andet end at hjælpe folk til en lettere hverdag. For mig skal politik have konkrete resultater. Det må ikke kun blive et retorisk projekt, et blændværk. Der skal fx flere mennesker i arbejde, flere skal have bedre uddannelser eller lignende. Forskellen handler om at sætte folk i stand til mere, indgyde en optimisme, der er kommunikationen et politisk værktøj. I socialdemokratiet har vi nok haft en tendens til at glemme det og fokusere på det overordnede. Politik har handlet om de store planer, om fremtiden, om samfundet og alt muligt andet end den grå hverdag. De store planers politik er for luftig en politikform for verden i dag. Jeg håber det i hvert fald. Den politik der ikke udspringer af almindelig menneskers hverdag, er i hvert fald forældet, måske har den aldrig været særlig fantastisk, forklarer han.

 

Socialdemokraterne på jagt efter hjertevælgere
LO indkøbte selv en undersøgelse op til sidste valg, der viste at langt de fleste nye radikale vælgere i virkeligheden var frafaldene socialdemokrater, der gerne ville belønne Marianne-banden for mere human indstilling på flygtningespørgsmålet og en forståelse af de radikales krav om økonomiske reformer. Groft sagt kan man sige Socialdemokraterne mistede socialklasse 4 og 5 stemmer til Dansk Folkeparti i begyndelsens af halvfemserne, og nu mister Socialdemokraterne socialklasse 1-vælgere mens de jagter de frafaldne:


 

- Jeg er uenig i at det hænger sådan sammen. Og jeg er helt sikkert uenig i, at Helle i virkeligheden angriber de radikale succesområde ”økonomisk ansvarlighed” med hendes forslag om velfærdsreformer på fx efterlønsområdet. Jeg tror i øvrigt, at Helle ville kunne hente en del af de vælgere, vi mistede til de radikale, hjem igen. Men ved sidste valg havde partiet klart den strategi, at tage vælgere fra den borgerlige side og så til gengæld miste nogen til de radikale. Og det lykkedes halvt. Vi mistede i hvert fald nogen til de radikale. Konklusionen for mig er, at der er noget helt fundamentalt, vi skal arbejde med: Mennesker der objektivt taber på skattestoppet, de lønmodtagere der ikke er en del af regeringens projekt, hvorfor stemmer de Venstre? Dansk Folkeparti er fuldstændig irrelevant i den forbindelse. De ti procent vi har tabt til dem, kommer aldrig tilbage. Vi skal forholde os til venstre. Venstre er Danmarks største arbejderparti - det er vores virkelige problem. Almindelige mennesker der står tidligt op om morgenen, arbejder hårdt og henter ungerne sent i daginstitutionerne - det er dem der altid har været hjertelandet for socialdemokraterne, og efter min opfattelse skal blive ved med at være det, siger Kristian Madsen.

Old Labour er New labour er… - i hvert fald hørt før
Egentlig er det spøjst at Helle Thorning Schmidt udlægges som en fornyelse i dansk politik på andet end det personlige plan. Hendes tilknytning til en dansk og europæisk kreds af centrum-venstre-tænkere er velkendt, men det er ikke revolutionære tanker der er på vej ind i dansk centrum-venstre-politik. Idegrundlaget blev lagt i England i forarbejdet til New Labour. Og strengt taget er det vel den politiske hovedkurs, der er blevet fulgt af både Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh. Der er vist ikke sket meget på (centrum-) venstrefløjen de sidste ti år.


- Det er jo klart at Helle ikke har skrevet grundbogen i den tradition hun er en del af. Hovedforskellen mellem Frank Jensen og hende er strategi. Hvad er det for en strategi, der kan sætte fokus på Socialdemokraterne og det socialdemokratiske projekt? Frank ville skrue op for blusset, lade flammen lyse klarere så at sige. Helle ville hellere gå i dialog med dem, der faktisk har forladt projektet, og prøve at høre hvorfor. Den traditionelle højre-venstre-fordelingspolitik er ikke, hvad der skilte de to ad, analyserer Kristian Madsen.

 

Gode gamle Jens Otto, we still love you
Jens Otto Krag noterer i sit oplæg til den socialdemokratiske valgkamp efter besættelsen, at uanset hvad, så måtte socialdemokraterne stå som garant for arbejdernes økonomiske interesser. Han advarede mod at sælge drømme og ville fokusere på konkrete gevinster her og nu for danske lønmodtagere. Og det er vel lige netop her, geden ligger begravet. Venstre ser mange som garanter for samfundets beståen og flere penge i lommen til de dejlige, daglige varer. Kristian Madsen påpeger at socialdemokraterne er dem, der igen skal være den naturlige garant for udviklingen i den menige danskers livsmuligheder. Men hvorfor er der så lidt substans i politikken på det område hos den nye, socialdemokratiske ledelse?


- Jeg er helt overbevist om at kommunikationen er det centrale problem her. De her mennesker har tabt troen på at Socialdemokraternes projekt handler om dem. I stedet tror de Socialdemokraternes projekt handler om socialdemokraterne selv; om vores oplæg, om vores historie om vores organisation og så videre. Den mistillid er det et kommunikativt problem at løse, og det er måske det allermest centrale for os, siger han.

 

Vi mener det, du mente - både før og efter valget: Når politik bliver et spil fisk
De nye socialdemokrater der er skudt op som paddehatte alle steder efter Clintons og Blairs overbevisende sejre, er traditionelt utroligt fokuserede kommunikation og signalværdierne i politik. Når Kristian Madsen taler om udvidelsen af de sproglige rammer for politik, kunne det imidlertid godt lyde som om han varmer op til en anden af de nye socialdemokraters favoritøvelser: At overtage højrefløjspolitikken. Mange af ”de kommunikative landvinger” under den tredje vej har vel netop været en snigende overtagelse af højrefløjssynspunkter om strengere straffe, mindre immigration eller lempeligere skattepolitik. I det hele taget minder politik inspireret af den tredje vej meget om et spil fisk, hvor alle prøver at stjæle hinandens kort.


- Det handler om ikke at proklamere højrepolitik som venstrefløjsstandpunkter. Lektien fra Clinton er, at man skal forsøge at løse de problemer som højrefløjen peger på, men med egne midler. I mange år har Socialdemokraterne sagt at indvandring ikke var et problem, hvis bare vi var solidariske. Hvis folk oplever det som et problem, så nytter det ikke at stå og fremhæve alle de positive ting, som de nye danskere i øvrigt bidrager med, fordi folk – med rette – mener vi taler uden om problemerne. Det er et rigtigt godt eksempel på den kommunikative udfordring som Helle har løftet fornemt. Vi skal forankre Socialdemokraterne mere i vores hjertevælgeres livsverden. Vi skal tage udgangspunkt i de konkrete og oplevede problemer hos den almindelige dansker, også dem som højrefløjen har påpeget tidligere. Jeg mener på den måde at Helle allerede har sprængt rammerne for den politiske samtale herhjemme. Det er på grund af hende, at vi kan diskutere efterløn og pensionsalder som vi gør nu, forklarer han.

 

Ved næste valg bliver der mindre plads til Bullshit

Om kommunikationsstrategien for Socialdemokraterne står det klart at partiet vil blive bedre tunet. For første gang er partiet ved at udarbejde et centralt medlemsregister, så medlemmerne kan mobiliseres centralt. Regeringen vil have siddet i to perioder, og har derfor et meget større behov for at fremvise resultater. Men om Socialdemokraterne har et modtræk til den meget effektive kontraktpolitik regeringen har succes med, er stadig uklart.
- Helt grundlæggende skal der to ting til for at vælte en regering. Regeringen skal være upopulær og befolkningen skal kunne se et attraktivt alternativ i oppositionen. Næste valg bliver efter min mening med stort fokus på factfinding. Der vil blive ekstremt fokus på at kontrollere de facts der bliver slynget ud. Journalisterne vil i virkeligheden langt bedre kunne udfordre regeringens kommunikation, som de efterhånden har lært at gennemskue. Der vil være meget mindre berøringsangst for at sige, at noget der kommer fra en politiker er forkert. Der er også meget mere fokus på en regering der har siddet i to perioder, fordi den må forventes at have leveret et eller andet, der kan observeres. Men helt centralt er det, at vi vil komme med en ny optimisme, og en meget mere inspirerende måde at tale og fortolke politik, siger han.

 

Kristian Madsen leverer noget sælsomt. En dyb hengivenhed til overfladen - af politik vel at mærke. En politisk operatør fuldstændigt formet af sin tids krav, men som så ofte før med ”fornyere” i politik, er det uendeligt svært at mærke hvor grænsen går mellem politisk idealisme og politisk ambition. Det jo nok som Kristian Madsen siger om Helle Thorning Schmidt: Uden begge dele går det ikke.

 

Relaterede artikler

Hvem er inden i Helle? - Helle Thorning-Schmidt vil være cool – og statsminister. Det første lykkes hende næsten for godt. Hun er vel det nærmest...
Efter Thorning og Espersen: Fri os for gravhund-faktoren - Den politiske journalistik har fundet sit eget svar på ugebladenes tåbelige interesse for Prins Henriks gravhunde: De så...
Ingen begejstring, ingen problemer - Da Henrik Dahl skrev sig ud af den socialdemokratiske bevægelse, sagde han, at Socialdemokraterne og Helle Thorning ikke...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Senior presserådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: Snarest muligt

Media relations officer

Frist: 4. december

Studentermedhjælper

Frist: 3. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.