Held og lykke til Lund

I december 2006 meddelte Dagsbrún, der står bag Nyhedsavisen, at man havde afsat 400 millioner kroner til de kommende tre års drift. Det var en optimistisk udmelding, for alle andre kunne se, at det med avisens heftige cash-burn næppe kunne tage mere end et år at bruge de penge.
af Joachim Sperling

 

Skeptikerne fik ret, så derfor har Dagsbrún netop været på besøg blandt mulige investorer i Danmark for at skaffe finansiering til avisens fortsatte drift. Men ingen kunne forstå Nyhedsavisens nuværende forretningsmodel, og det fik Morten Lund, der også var blandt de oprindelige investorer, til formelt at påtage sig 51 pct. af ejerskabet af Nyhedsavisen. Det er en langt større ejerandel end tidligere, men forlydender i JP vil vide, at han har kinesiske investorer bag sig. Morten Lund har næppe tænkt sig at risikere sin formue på dette ene projekt.

Hvorfor er Nyhedsavisen svær at gøre til en god forretning?

Forsøget på at skaffe nye investorer til Nyhedsavisen har givet offentligheden et indblik i økonomien. Ifølge eksperter skal læsertallet op fra ca. 550.000 til godt 800.000, og annonceprisen skal fordobles, for at økonomien hænger sammen. Det regner ingen med, kan lade sig gøre, af tre årsager:

For det første er der det skibbrudne samarbejde om distributionen med PostDanmark. Nyhedsavisens distributionsselskab har siden haft det svært i konkurrencen mod PostDanmark, CityMail og Forbruger-Kontakt. Det betyder, at Nyhedsavisen ikke tjener penge på de adresseløse forsendelser, der ellers kunne have været en rigtig god forretning.

For det andet er annoncepriserne næsten umulige at få op, navnlig hvis vi som forventet er på vej ind i en recession. Det siger mediebureauerne samstemmende.

Og endelig for det tredje vil det kræve endnu flere journalistiske kræfter at gøre avisen så god, at den kan tiltrække 800.000 daglige læsere. Det er der ikke meget, der tyder på, at Morten Lund har råd til, selvom han næppe har givet mere end 1 krone for Nyhedsavisen. Hvad skulle man ellers betale for en avis, som det koster intet mindre end 35 mill. kr. om måneden at drive?

Det trykte internetparadoks vinder ingen Cavlingpriser

Der er paradoksalt, at det netop er en kreds af internetkendisser, der vælger at springe ombord i noget så analogt som en trykt avis. Og det er en seriøs udfordring, for Morten Lund har ikke erfaring med udgivelsesvirksomhed på dette niveau.

De strategiske målsætninger skal nok have et eftersyn, for ved Nyhedsavisens start i oktober 2006 opstillede chefredaktør David Trads tre strategiske målsætninger, som skulle nås i løbet af kort tid:

  1. Nyhedsavisen skulle være Danmarks mest læste avis
  2. Avisens netudgave, avisen.dk, skulle være Danmarks mest besøgte avissite
  3. Nyhedsavisens journalister skulle være i spil til at vinde Cavlingpriser

Ingen af målene er nået, men mål nummer 1 er faktisk ikke langt fra, for Nyhedsavisen er med 540.000 læsere kun 23.000 læste aviser fra at hente 24Timer, der er landets mest læste avis.

Til gengæld er avisen.dk stærkt nødlidende og har en perlerække af mislykkede tiltag bag sig, hvor blogsatsningen nok er det mest eklatante. Så mens Nyhedsavisens trykte avis ligger mere end 100.000 over eksempelvis Politiken, er avisen.dk meget langt fra politiken.dk, der med sine 447.000 daglige brugere ligger bedst blandt de seriøse aviser.

Hvad angår målsætningen om Cavlingpriser, må man bare konstatere, at det ikke længere tæller i den forretningsorienterede del af dagens Mediedanmark. Det gjorde det tidligere, men nu er det ikke længere nogen skam at være et medie, der først og fremmest ønsker at tilfredsstille mediebureauerne. Medier, der ikke forstår det, må lukke – Cavlingpris eller ej. Det er en udvikling, mange begræder, men som efter min opfattelse ikke udelukker god journalistik. Det er blot de arbejdsbetingelser, som mange i dansk presse har været alt for længe om at forstå.

Dermed skal David Trads’ journalistiske drømme også finde en ny form, og det er spørgsmålet, om han på længere sigt kan leve med det.

Morten Lunds torn i øjet skal hives ud nu

Det må være en torn i øjet på Morten Lund, at Nyhedsavisens websatsning aldrig for alvor har løftet sig. Det var nemlig hans eget firma Hello Group, der havde ansvaret for, at netavisen skulle blive banebrydende og markedsledende. Det er ikke sket endnu – avisen.dk er fortsat i beta, der er kort og godt intet at komme efter.

Men at Nyhedsavisen har fordoblet sit læsertal på kun ét år og klart ligger over samtlige betalingsaviser, er imponerende. Morten Lund overtager derfor en avis, der er i en positiv redaktionel udvikling, og hvor det store udviklingspotentiale ligger på nettet, hvor han og Morten Wagner har deres force – og har udvist et imponerende forretningstalent. Derfor vil det være helt forkert at dømme projektet ude, for man må gå ud fra, at de to kan se nogle synergier, som andre ikke kan.

Ingen kan være i tvivl om, at den danske medieverden trænger til at få videreudviklet sine forretningskoncepter – eller med andre ord – få et los i bagdelen. Medieverdenen lider på trods af David Montgomery fortsat af alt for stor berøringsangst i forhold til nye kommercielle muligheder og nye medier. Der er derfor næsten ingen, der tjener penge på at udgive aviser. Uden den forkætrede momsstøtte ville det faktisk være blodrødt over hele linjen. Nu skal Nyhedsavisen vise, at det er muligt at bryde den onde cirkel.

Hvad sker der med Nyhedsavisen?

Så spørgsmålet er, hvilke planer der har drevet Morten Lund, Morten Wagner (manden bag Arto og dating.dk) og den daglige ledelse i Nyhedsavisen til at investere i projektet.

Der kan være uudnyttede muligheder på bolig, bil- og jobmarkedet, som er stærkt lukrative markeder, men som hidtil har været vanskelige at penetrere for Nyhedsavisen. Men med Morten Lunds og Morten Wagners vidt forgrenede internetforretninger kan det også være en mulighed at udnytte avisen.dk og den trykte avis til at krydspromovere deres mangeartede aktiviteter.

I den forbindelse er det særlig interessant, at Arto er det website i Danmark, der har suverænt flest sidevisninger – langt flere end nogen af nyhedsmedierne. Det bør der være gode muligheder for at udnytte både redaktionelt og annoncemæssigt i et kommende samarbejde mellem Nyhedsavisen, avisen.dk og Arto, selvom det som nævnt nok vil kræve en betydelig tilpasning af det redaktionelle indhold hos David Trads og Co.

I den mere fantasifulde ende kan man via dating.dk gå Ekstrabladet i bedene på markedet for "massageannoncer". Dette marked skulle efter sigende indbringe Ekstrabladet mellem 35 og 50 millioner om året, hvilket efter visse kynikeres opfattelse er den egentlige årsag til, at Politiken fortsat er en levende avis.

Held og lykke til Lund og Arto drengene

Lykkes det for Nyhedsavisen, venter den helt store gevinst. Jeg troede ikke på projektet før, fordi pengene blev hældt ned i et sort hul. Nu stiller sagen sig anderledes. Nu er der mennesker med ombord, som kan udløse synergier, der kan føre til hidtil usete forretningsmuligheder.

Projektet vil lykkes, hvis de mange mulige synergier meget hurtigt bliver udnyttet og omsat til kommercielle aktiviteter. Det vil stille store krav til både redaktion og annonceafdeling, der skal arbejde langt mere fleksibelt og samarbejde med organisationer, som de hidtil ikke har haft noget med at gøre.

Omvendt må man også konstatere, at der bliver spillet højt spil. Nyhedsavisen brænder over en million kroner af om dagen for at komme på gaden, og hvis recessionen for alvor bider sig fast, vil annoncekronerne alene af den årsag blive væsentligt mindre. Og så kan investorerne bag Morten Lund hurtigt miste deres tålmodighed.

Personligt håber jeg, at Nyhedsavisen overlever, fordi den har været med til at skærpe de andre betalingsmedier. Det har efter min opfattelse ført til langt mere kvalitet i de trykte aviser, der også opruster tungt på nettet.

Held og lykke til Lund og Arto drengene. Det får det brug for.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også