Heartstorm eller branding i praksis? – en dobbeltanmeldelse

Skrevet af

Gitte Rosholm
Direktør
core:workers

7 artikler

2 indlæg

Mens Storytelling – branding i praksis har gjort den anstrengelse at bevare jordforbindelsen med konkrete værktøjer og danske eksempler man kan nå, er det væsentligste mål med Rolf Jensens prætentiøse Heartstorm tilsyneladende at skabe en varmluftsballon stor nok til at flyve over Atlanten og bære penge med hjem i kurven.

Hvis en boganmeldelse har til formål at hjælpe læseren i en købsbeslutning, så lad det være sagt med det samme: Storytelling – branding i praksis er en langt bedre investering end The Dream Society 2 – Heartstorm, i hvert fald hvis behovet er for en ædruelig gennemgang af hvad storytelling er, og hvad det kan bruges til som redskab i branding af virksomheden.

”Storytelling” er godt nok i Berlingske Tidende blevet kritiseret for at gøre brug af dårlige eksempler. Men de brave folk fra kommunikationsbureauet Sigma forsøger i det mindste at indflette danske eksempler og cases imellem de sædvanlige anekdoter om megabrands som Virgin, Nike og Nestlé. ”Heartstorm” derimod er tydeligvis tiltænkt samme skæbne som sin forgænger – nemlig oversættelse til en mængde fremmedsprog – for her er eksemplerne udelukkende hentet hos de internationale megabrands, og bogen forholder sig på ingen måde til en dansk kontekst. Det er ærgerligt, for anekdoterne om IBM, General Motors og Coca-Cola mangler det detaljekendskab der kunne gøre dem interessante som faglige eksempler.

Godt forklarede fortælleværktøjer
Jeg kan anbefale ”Storytelling” for dens pædagogiske fremstilling af kendte fortælleværktøjer såsom aktant-modellen (gendøbt ”eventyr-modellen”) og berettermodellen (gendøbt ”fortælle-modellen”), men også for modelfremstillingen af ”konflikt-barometeret”, som fint illustrerer hvordan konflikter i historiemæssig henseende er et gode der skal udnyttes - og måske endda skærpes hvis modtagerne skal spidse øren og engagere sig i virksomhedens fortælling.

Desuden gennemgår bogen ganske systematisk hvordan en virksomhed kan arbejde med at finde ind til sin kernefortælling, og hvordan denne kernefortælling kan omsættes i intern og ekstern historiefortælling – som ledelsesværktøj, i reklamer, på nettet og i medierne. Det er ganske godt begået på de bare 232 sider.
Klaus Fog, Christian Budtz og Baris Yakaboylu
Storytelling – bran-ding i praksis
Samfundslitteratur
232 sider, 348,-
ISBN 8759310332


Rolf Jensen
Heartstorm - The Dream Society 2
JPBøger
200 sider, 320,-


Fremtidsmusik
Hvis interessen snarere rører sig om tendenserne bag fænomenet storytelling, så er ”Heartstorm” ganske givet et bedre bud. Bogen er desuden et langt mere prætentiøst stykke litteratur. Men den er dunkelt skrevet og dunkelt tænkt. Fuld af stavefejl. En 200 sider lang fristil som til nød kunne skæres ned til et par hæderlige essays.

I bogen gennemgår Rolf Jensen atter sin teori om drømmesamfundets komme og gennemgår derefter på sludrende vis en række fortælleværktøjer. Men han illustrerer dem ikke i modelform og giver ikke andre hjælpemidler til de der gerne vil gøre ham kunsten efter selv. Desuden er retorikken langt mere svulstig og uklar. I Rolf Jensens verden er fortællingens hjul identisk med ”livets hjul”, ligesom det der starter virksomhedens færd ud i fortællingens land er et ”kald” der skal føre virksomheden gennem ”drageporten” og ”gennem kaos til gralen”.

For de allerede overbeviste kan de store ord måske virke ansporende og inspirerende. For de lidt mere skeptiske risikerer bogen at bekræfte negative fordomme om postulater, tågesnak og buzzwords og lukke for al yderligere dialog om brugen af storytelling i brandingen af virksomheder.


Postordre på falderebet
Som en smagsprøve på nogle af de elementer denne anmelder fandt kvalmende og ufordøjelige ved ”Heartstorm”, skal der afslutningsvis citeres fra bogens sidste side hvor konceptets merchandise præsenteres sådan her:

”Livets hjul – fortællingens hjul er et centralt tema i denne bog. Derfor var det også naturligt at visualisere det. Det har Dream Company valgt at gøre på to måder:

(Billede af ur) Et smukt designet ur, hvor viserne minder dig om nuet, øjeblikket, og skiven minder dig om den struktur, alle øjeblikke former sig efter. Det viser ordens- og kaos-universet, det viser kaldet og gralen. Du bliver opmærksom på, at alt, hvad der sker i dit liv, sker i vekselvirkningen mellem universerne.

(Billede af sten) En almindelig, smuk, natursten, hvor den eviggyldige struktur er graveret ned, som noget, der aldrig kan slettes.

Anvend uret og stenen som inspiration og til at sætte tingene i perspektiv. Spørg dig selv: Hvor er jeg i mit liv, hvor er mine omgivelser, min virksomhed henne i livets hjul?

Anvend dem som gave, til forretningsforbindelser, familie – eller til dig selv. De leveres i gaveæske, og der følger en brugsanvisning med. Det er en ting, du får et personligt forhold til, fordi spørgsmålene får dig til at tænke, og svaret får dig til at mærke.

På Dream Companys hjemmeside (www.dreamcompany.dk) er produkterne omtalt under punktet ”Hvad kan vi tilbyde dig?”, og her findes alle informationer om forhandler, pris, og muligheder for at købe udgaver med firmanavn og logo.”


Få et billigt grin, blot du undlader at købe et ur til 550 kroner eller en sten til 850 kroner.

Velbekomme!

Relaterede artikler

Det personlige brand - År for år øges markedet for branding af personer, og om 10-15 år vil det formentligt være stort. Det at opnå brand-statu...
Den håndgribelige storytelling - Storytelling er nøglen til et stærkt brand, lyder fremtidsprofetierne. Men debatten svæver i de højere luftlag, og mange...
Fra vores helt egen verden - K-forums nyhedsmail-abonnent nr. 3000 blev fundet i sidste uge. Hun hedder Bente Melbye og sidder i Dansk Industris hove...
Røffel til røverhistorier - Storytelling – tidens største modeord og en uovertruffen argumentationsform når historiefortælleren evner at fortælle hi...
Godnethistorier - Bogen Godnethistorier tager udgangspunkt i historiefortælling via internettet. Med hjemmesiden som omdrejningspunkt besk...
Storytelling i organisationer - Der har i de seneste år været en stigende opmærksomhed omkring begrebet storytelling især inden-for fagområderne ledels...
Speciale: A Never Ending Story - Hvorfor virker storytelling som markedsføring? Alle råber Dream Society og storytelling. Er hemmeligheden markedsføring ...
Storytellingens ulidelige lethed - Storytelling bør ikke handle om iscenesættelse af et fiktivt univers befolket af eventyrsmølfer. Hvis man ønsker at kon...
Corporate Storytelling i praksis - Der er fokus på corporate storytelling i Danmark – det at arbejde med historier i virksomheder. Storytelling kan i virks...
Historiens magt: Amarasinha om historiefortælling - Historiefortælling i Organisationer er den første håndbog om historiefortælling som ledelses- og udviklingsværktøj på da...
Sell & tell storytelling - Historiefortælling er blevet et modeord på både universiteter og i det private erhvervsliv: Historier bruges her til at ...
Historier, der overbeviser - Et af de steder, hvor historiefortælling er blevet populær, er i moderne organisationer, hvor historier optræder i forb...
EGERN A/S - Sidst i maj udkom en længe ventet bog om egern, skrevet af den internationalt fremtrædende storyteller Stephen Denning. ...
Haves: skæbne - ønskes: fortælling - Jane Flarup har skrevet en bog om hende selv, om Steve Denning og om storytelling. Det er der kommet en fortælling ud af...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Ledende Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.