Hvorfor vandt Lars Rebien prisen i år?
Det er nogle ret objektive kriterier, der ligger til grund for rangeringen. Men i forhold til tidligere har HBR ændret kriterierne, så ESG-forhold (Environmental, Social, Governemental) nu også tæller med, og det er baggrunden for, at Lars Rebien går fra en sjetteplads sidste år til nu at ligge nummer 1.

 

 

Jeg synes godt, at man kan sige, at den forretningsmodel vi nu har arbejdet med siden 80’erne, og som indebærer at den tredobbelte bundlinje gennemsyrer alt hvad vi gør, nu for alvor er ved at vinde indpas i det globale erhvervsliv. Vi opfatter det som helt almindelig forretningsmæssig fornuft at tage hensyn til andre forhold end profitmaksimering i vores arbejde, blandt andet fordi vi kan se, at det på længere sigt giver en mere holdbar forretningsmodel.

 

Verdens bedste CEO, Lars Rebien Sørensen. Kilde: Scanpix Denmark. 

Hvordan udnytter I anerkendelsen i forhold til jeres corporate brand?
Det er et kæmpe skulderklap til Lars Rebien, men meget karakteristisk for ham var det første han sagde, da han fik det at vide: Det var ikke en pris til ham, men til hele Novo Nordisk – ’jeg står bare tilfældigvis i spidsen for verdens bedste virksomhed’.

 

Harvard Business Review (HBR) er ikke meget anderledes end andre medier, der også foretrækker at sætte navne på dem, der skal anerkendes. I Danmark er vi nok mere tilbageholdende med den slags, og vi er også meget opmærksomme på, at medierne hurtigt kan rive dig ned fra din piedestal, og at faldet gør så meget desto mere ondt, jo højere du er nået op. Derfor har vi holdt igen med mange medier, der har ønsket at interviewe Lars, både danske og udenlandske.

 

Vores strategi var at samarbejde tæt med HBR’s egne kommunikationsfolk, som gjorde et stort arbejde sammen med deres amerikanske PR-bureau, hvis anbefaling, ikke overraskende, var at give historien eksklusivt til Financial Times og Washington Post. Det viste sig at være en god strategi, for nyheden er nået rundt til det meste af verden.

 

Det er vi glade for, navnlig fordi mere end halvdelen af vores medarbejdere arbejder uden for Danmark. For dem betyder den slags anerkendelser rigtig meget, fordi Novo Nordisk ikke er nær så kendt uden for Danmarks grænser, som mange tror herhjemme. Netop derfor har vi naturligvis også brugt nyheden internt samt naturligvis postet den på alle relevante SoMe-platforme.

 

 

Kursus: Få forretningsstrategien til at leve i organisationen

 

 

Lars Rebien Sørensen nummer 1 på HBR's liste over verdens bedste topchefer. Kilde: HBR. 

 

Mange farmavirksomheder er efterhånden blevet dygtige til CSR. Hvordan kan man blive ved med at differentiere sig?
Det er rigtigt, at det er blevet en form for markedsstandard for Fortune 500-virksomheder, og dermed også for de største farmavirksomheder, at have godt styr på CSR. Det er et investorkrav, og noget der giver rigtig god mening for de fleste virksomheder.

Men mange virksomheder har mest fokus på risikoelementet i CSR, og det er også vigtigt. For os er det interessante imidlertid, hvordan man som virksomhed kan gøre en forskel, der hvor man nu er. Vores primære forretningsområde er diabetes, og det er blevet en af de helt store globale livsstilssygdomme, som efterhånden har udviklet sig epidemisk, navnligt i de store byer.

 

Det er baggrunden for vores 'Cities Changing Diabetes'-projekt, som handler om, hvordan man kan få byerne til at tage nogle af de store udfordringer op. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer, og andelen er voksende. Denne urbanisering gør os rigere, men der er også bivirkninger, fordi byboere er et lettere offer for livsstilssygdomme end folk, der bor og arbejder i landdistrikter.

 

Katrine Sperling, head of media relations. 

 

I USA arbejder man blandt andet med begrebet 'food deserts', som er tungt befolkede områder, hvor der kan være flere kilometer til nærmeste supermarked, og dermed adgang til andet end fastfood. Disse områder er et tiltagende sundhedsproblem, og et mønster man ser i større eller mindre omfang i byer rundt omkring i verden. Det skaber øget grobund for livsstilsygdomme, som blandt andet type 2 diabetes.

 

Vi ved, at 2/3 dele af alle diabetikere i verden lever i storbyer, og en af de mest udsatte grupper er enlige mænd i arbejde, som primært lever af fastfood. Dem har byerne ikke rigtigt været gearet til at håndtere. Forhåbentligt kan projektet bidrage til at kaste lys på denne type af problemstillinger.

 

En af de byer, som er med i 'Cities Changing Diabetes' er København, og det er ikke kun fordi, det er Danmarks hovedstad. København er en foregangsby i forhold sund livsstil. Vi har masser af cykelstier, solid infrastruktur, et hav af rekreative åndehuller og en god blanding af beboelse, arbejdspladser og liberale erhverv, som gør det muligt at leve og arbejde i byen.

 

Derfor er det ikke noget tilfælde, når København gang på gang topper lister over ”most liveable cities”, og der er sikkert noget, de andre byer kan tage ved lære af. Omvendt viser projektet også, at der er interessante læringer fra de andre byer i projektet, som København vil kunne bruge.

 

Og det er jo det, der er hele ideen bag – at bringe byerne sammen for at dele og lære med henblik på at indrette byer, der animerer til sund livsstil. I projektet deltager også Mexico City, Houston, Shanghai og Tianjin, og resultaterne af første fase af programmet skal nu præsenteres på en stor konference i København til november.

 

Katrine Sperling sammen med Anders Agger i DR2-programmet 'Indefra'. Se udsendelsen her. 

Hvordan arbejder I med jeres internationale mediestrategi?

Det er umuligt at lave internationalt mediearbejde udelukkende her fra Bagsværd. Derfor besluttede vi på et tidligt tidspunkt at klæde vores datterselskaber på til selv at arbejde med de lokale medier ud fra nogle rammer, som vi udstikker. På den måde bliver det frihed under ansvar. Fra Bagsværd har vi selv kontakten til de vigtigste internationale medier i tæt samarbejde med vores kommunikationsbureau i London. I USA, som er vores vigtigste marked, har de deres egen kommunikationsafdeling, som vi naturligvis arbejder tæt sammen med. Tidsforskellen spiller også en rolle, fordi mediearbejdet ofte er meget dag til dag, hvor man skal kunne respondere hurtigt.

 


Hvordan arbejder I med de danske medier?

De danske medier er vigtige i forhold til vores corporate brand, fordi vi er en dansk virksomhed. Selvom mere end 99% af vores salg ligger i udlandet, er et stærkt omdømme her en vigtig forudsætning for et stærkt omdømme i udlandet.

Knap halvdelen af vores medarbejdere er danske, og en betydelig del af vores forskning og produktion er placeret i Danmark. Det er vigtigt for os, at danske myndigheder forstår betydningen af vores nye produkter, for ellers bliver det vanskeligere for os at markedsføre dem i udlandet. Vi vil også gerne være en attraktiv arbejdsplads. Derfor er det danske mediearbejde stadig meget vigtig for os, selvom vi har været nødt til at prioritere benhårdt mellem de danske henvendelser, da vi har skullet bruge langt flere resourcer på det internationale arbejde.

 

Hvordan synes du jeres position er i det danske medielandskab?

Vi er lige kommet ud med et meget fint resultat i Aalund-undersøgelsen, der måler danske erhvervsjounalisters tilfredshed med virksomhedernes pressearbejde. Der er ingen tvivl om, at det hænger rigtig meget sammen med, at vi har en topledelse, der virkelig prioriterer mediearbejdet og selv er gode til at kommunikere.

 

Men et sjovt eksempel på at vi er nået langt med det internationale arbejde, så vi forleden i Politiken, hvor vi havde en stor artikel i Økonomitillægget om, at vi skal bygge en ny fabrik i Iran. Artiklen var imidlertid ikke skrevet af en Politiken-journalist, selvom pressemeddelelsen selvfølgelig også var udsendt i Danmark, men var en oversættelse af Financial Times artiklen, som Politiken jo har et redaktionelt samarbejde med.

Men selvom vi nu er kommet på de internationale mediers radar, på godt og ondt, er den danske offentlighed altså stadig vigtig. Derfor valgte vi også at sige ja til at medvirke i Anders Aggers programserie 'Indefra'. I programmet følger man Lars Rebien og andre topchefer i Novo Nordisk i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet i august, og det synes jeg giver et rigtigt godt indblik i, hvad Lars Rebien er for en topleder. Han er utrolig jordbunden og ydmyg overfor sit job, og det tror jeg er en af årsagerne til, at han er så vellidt – også internationalt – hvor de nok er vant til en lidt anden stil fra internationale pharma-topchefer.

Katrine Sperling blev ansat som Media Relations Officer i Novo Nordisk i 2002 og fik i 2007 ansvaret for det internationale mediearbejde. I 2014 blev hun udnævnt til Vice President, Media Relations.