Haves: kommunikation, ønskes: ideer

Skrevet af

Mikael Jalving
ph.d

32 artikler

0 indlæg

At mestre det politiske håndværk kræver store kommunikative evner, ingen tvivl om det. Men politik udspringer ikke af kommunikation; politik handler ikke om retoriske staldtips og spindoktorer med en mobiltelefon klæbet til øret. Politik udspringer af ideer, følelser, konkrete, materielle behov og eksistentielle spørgsmål – og opstår som regel i direkte opposition til aktuelle sager, konflikter og kriser i samfundet.
Dette er den gamle lektie om kommunikation og politik, som Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm Dagbog fra midten efterlader os med. Det er en gammel lektie, fordi vi har hørt det hele før, skønt nogle tilsyneladende har glemt det i farten. Men det aldrig for sent at lære den politisk-kommunikative ABC.

Tag Mogens Glistrup, muligvis forrige århundredes største politiske kommunikator. Han kunne tale til fjernsynet og dermed til folket, så en stor del af vælgerkorpset tabte gebisset på nul komma fem og stemte på Det Talende Marcipanbrød i en tilstand af sukkerchok til trods for, at hans idégrundlag var noget i Danmark så uhørt som en minimalstat med en telefonsvarer, der sagde ”Vi overgiver os!” på russisk.

At Mogens Glistrup så ikke kunne holde styr på sit parti, det er en anden snak. Glistrup var en karismatisk leder, og sådan nogle er ikke ret gode til at styre butikken i det daglige, og når tidsånden vender – og tro mig: Det gør den altid, og gerne, når man mindst venter det. Se blot finanskrisen, der nærmest kom ud af det blå og mere eller mindre væltede kapitalismen omkuld, efterfulgt af omsiggribende protektionisme, finansielle hjælpepakker og almindelig politisk rådvildhed.

Selv Villy Søvndal, som alle danser rundt om i øjeblikket, vil møde muren en skønne dag, bedst som han tror sig uovervindelig. Og da vil han ikke kunne snakke sig fra det, sådan som det hidtil er lykkedes. Da vil fokus rettes mod hans ideer og deres troværdighed. Hvordan kan man f.eks. kalde sig socialist uden at være det? Eller hvordan kan man bede islamister rejse ad helvede til, når man ikke vil hjælpe dem på vej?

En fernis af kommunikation
Tilbage i maj 2007 så alting rosenrødt ud for Ny Alliance. Som en dansk variant af Moon-bevægelsen voksede partiet – eller rettere bevægelsen – med meteorfart på rekordtid, og sejren ville ingen ende tage. Naser Khader var konge, Gitte Seeberg dronning og Anders Samuelsen prins af Danmark. Som i et eventyr. Men slet, slet ikke i virkeligheden.

Som dokumentarfilmen mere end antyder, var trioen indbyrdes uenig fra dag 1. De havde alle forladt deres moderpartier og fået ny energi som efter tre lykkelige skilsmisser, men de vidste ikke, hvad de skulle bruge energien til – bortset fra at trække i hver deres retning. Uanset om Dagbog fra Midten vægter de to fløje med Naser i midten korrekt eller ej – herom har der jo været en del polemik – så var de tre udbrydere ude af stand til at komme et fælles mål ret meget nærmere end de mest banale almindeligheder. Solidaritet? Ja, hvorfor ikke? Det er jo bare et ord.

Nej, solidaritet er ikke blot et ord. Det er et begreb med en historie og med en ganske særlig appel. Vil man bruge det, skal man vide hvorfor, og hvad begrebet konnoterer. At tro, man bare kan drysse en fernis af kommunikation ud over et politisk program, trykke det på lækkert papir og så vade ret ind på Christiansborg og pege på den næste statsminister, det er både politisk og kommunikativ naivitet størrelse XL.

Nok er nok
Det er bare ikke godt nok, som det hedder i sportens verden, og politik er en slags sport. Vel at mærke ikke kun en kamp om de bedste meningsmålinger, men tillige – og vigtigere på længere sigt – om de bedste ideer, og dem havde Ny Alliance ganske simpelt ikke.

De havde to. Nok er nok – og 40 pct. i skat. Men hvordan de to ideer skulle kombineres med andre politiske spørgsmål og emner, eller hvad der ellers var hjernen og hjertet i Ny Alliance, det fik vi aldrig at vide. Filmen sandsynliggør, at hovedpersonerne heller ikke vidste det selv. Mindst af alt Jørgen Poulsen, der i filmen spiller en forbilledlig karikatur på sig selv – en Meta-Jørgen. Selv Spørge-Jørgen ville have gjort det bedre. Så var de måske kommet partiets politik nærmere.

Pointen er, at kommunikation uden ideer er hjælpeløs kommunikation. Hvis der ikke er noget bag ordene, bliver de meget hurtigt til ord-soufflé og potemkinkulisser. Ord bliver ikke til handlinger, med mindre de henviser til rationaler, som formuleres og fremføres med passion. Vel er følelser evolutionært set meget ældre end vores fornuft, men feel good, litervis af velristet kaffe og mediestunts gør det ikke alene, eftersom selv et politisk parti må vise, at det kan tænke – ikke blot taktisk-strategisk, men desuden blot nogenlunde ideologisk klart ud fra almenmenneskelige præmisser.

På den led adskiller politik sig ikke fra købmandskab. Hvem ka’? Bilka. Ultrakort slogan, nemt at huske, troværdigt i forhold til afsenderen. Men det holder kun, hvis der er varer, endda gode varer, på hylderne. Ellers kan det være lige meget. Og så smutter kunderne i Kvickly i stedet. Produktet skal være forarbejdet. Udvalgt. Håndlavet. Af mennesker. Der taler menneskesprog. Og som tør tage de nødvendige konflikter med andre og med sig selv.

Ikke mere flower-power

Ny Alliances storhed og fald viser således ikke blot et partis spektakulære livscyklus i løbet af mindre end et år. Nedturen afslører også, at der er grænser for kommunikation, og at kommunikationsbranchen har lukreret på tyve års økonomisk optur og til dels stadig underkender det politiske håndværks drivende motor: ideerne. I stedet har branchen svælget i gummisprog, folkestemninger og jubeloptimisme.

Men der er grænser for kommunikation, såvel som der er grænser for idioti. Man kan ikke kommunikere noget, der ikke er der. Kommunikation er ikke magi eller en trylledrik. Det er heller ikke noget, man kan klare på en eftermiddag med byens smarteste bureau. Politisk kommunikation er meget mere elementært – og samtidig svært.

Status er altså, at kommunikationsbranchens flower-power-epoke er forbi. Barack Obama nåede lige at blive valgt; han var den sidste magiker. Nu kommer arbejdsbiernes og ideernes tidsalder. Ideer kommer fra mennesker, der tænker, mens de arbejder. Uden dem og deres ideer er kommunikation tom snak og levn fra en tid, hvor indpakning var alt, indhold intet.

Det er slut nu. Ny Alliance var dødfødt, fordi ledelsen så stort på ideernes betydning. Ny Alliance var måske noget nyt. Men det var ingen alliance. Omvendt med Christoffer Guldbrandsen. Han havde en idé om en film, og den holdt.

Dagbog fra midten handler om politik. Men den lærer os samtidig noget vitalt om kommunikation.


Relaterede artikler

Nasers farlige farvel - Mandag den 7. maj gik Mediedanmark i selvsving over Naser Khaders nye parti. Nyhedsavisen forudså, at partiet kan få op ...
Logohjælp fra K til Khader - De ved ikke, hvem de er. De ved ikke, hvad de vil. Derfor har de udskrevet en logokonkurrence. Den vil Kforum naturligvi...
Skriv Ny Alliances partiprogram - Ny Alliance ved ikke, hvad de mener. De har slet ikke et partiprogram. Det er heldigvis ikke et problem. Vi har nemlig l...
Ny Alliance er swarming med vilje - Organisationsfænomenet swarming bliver med rette opfattet som en måde at skabe en revitalisering af den demokratiske kul...
Ny Alliance: Hvad gik der galt? - Ny Alliance lagde ud med en sensationel politisk start-spurt, en veltrimmet kommunikationsstrategi og en professionel fr...
Tell me Y - Endelig kom dagen, hvor Danmarks nyeste politiske parti kunne præsentere ikke alene sit partiprogram, men også sit parti...
Dagbog fra valgkampen: René La Cour Sell - Da valgrygterne for alvor gik i gang i formiddags krydsede jeg fingre for, at det ikke blev udskrevet. Dels er jeg og Ny...
Bliv sms-ven med Naser - Bip-bip."Jeg står på Kultorvet. Kig forbi!" Klokken er kvart over 11 lørdag formiddag, og der er tikket en sms ind fra N...
Masser af fejl at lære af - Som kommunikatør har det været en spændende opgave at være med til Ny Alliances fødsel. Vi har formuleret politik ud fra...
Poulsens penge - Jørgen Poulsen er ifølge Ekstra Bladet brudt sammen. For to måneder siden var han toppen af mediedanmark. Det bekræfter ...
Kommunikations- eksperter dumper Ny Alliance - Der uddeles dumpekarakter til Ny Alliances kommunikationsevner, efter at endnu en mediestorm har rusket godt og grundigt...
Nok var nok – NA efter Seeberg - Ny Alliance har siden folketingsvalget hastigt tilnærmet sig den såkaldte ”blå blok” i Folketinget. Således kastede part...
Ny Alliance – en drøm? - I maj 2007 stiftede tre etablerede politikere som bekendt Ny Alliance. Attraktionen var en simpel fortælling om et ønske...
Mod midten til magten - Statsminister Anders Fogh Rasmussen er i gang med et karriereskift til europæisk toppolitik efter en evighed i Statsmini...
René rykker - Direktør i Normativ. Spidskandidat for Ny Alliance. Direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed. René la Cour Sell h...
General Poulsens politiske deroute - Jørgen Poulsen var en eminent generalsekretær i Røde Kors, der var respekteret af befolkningen, men han blev på rekordti...
Ny Alliance – The Movie! - ”Det var det”, sagde Naser Khader, efter at han kort efter nytår 2009 ringede og meddelte Anders Samuelsen, at han forlo...
Guldbrandsen om Dagbogen - Christoffer Guldbrandsen har lavet en ny dokumentarfilm. Denne gang om Ny Alliance. Vi har spurgt ham, hvad filmen handl...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

28 JOB

Social Media Manager

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationsprofil

Frist: 2. marts kl. 12.00

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 28. februar

Erfaren presserådgiver

Frist: 5. marts
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.