Mikkel Thelle, adjunkt i historie:
Kan man forestille sig en bog, der er både must- og must not-read? Ja, det kan man. Robert Musils monumentale værk Manden uden egenskaber i to bind er lige kommet i ny, frisk oversættelse fra Gyldendal, og den er på alle måder ikke til at komme udenom. Musil er den ukendte af de store moderne forfattere, der måtte overlade berømmelsen til Kafka, James Joyce og Virginia Woolf. Han skrev på sit værk op gennem 20'erne og 30'erne og blev flere gange indstillet til Nobelprisen, selvom bogen aldrig blev udgivet, mens han levede. Den handler om den gamle verdens fald og opløsning i videnskab, seksualitet og ny æstetik.
Faktisk er hele Musils projekt at vise, at mennesket som moderne fænomen kun er en idé, og hovedpersonen, den smukke og begavede fysiker Ulrich, er kanal for alle tidens strømninger - han har ingen egenskaber. Det er en kæmpe bunke af filosofi, begær og europæisk genfødsel, man kaster sig ud i, hvis man køber bogen, og man kan blive ved at fordybe sig i det store værk.
På den anden side - hvis man vil have en elementært spændende bog med lidt mindfulness og palæo-moderne, trendy stuff til en halvsød hvidvin på terrassen, så er denne mastodont et NO-GO.
Nanna Kalinka Bjerke, kommunikationsrådgiver og kampagnedame, Imperia Kommunikation ApS:
I virkeligheden læser jeg efterhånden for lidt, men her er to, jeg kan anbefale/ikke anbefale.
Anbefaler:
Merchants of Doubt af Naomi Oreskes og Erik M. Conway (Bloomsbury, 2010, paperback, 2012). En ualmindelig skræmmende og skarp bog om tobakslobbyen i USA, og hvordan nogle af de samme personer er at finde i de grupperinger, som er aktive i den uhyggeligt velorkestrerede fornægterbevægelse inden for global opvarmning. Min interesse, udover at være afhængig af nikotin, stammer fra, da vi gerne ville have rare folk boende i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Der kom den underligste dubiøse mand, som, vi fandt ud af, var lobbyist for hele den bande der. Bogen er en sindssyg øjenåbner, men man sover bare ikke særlig godt bagefter.
Anbefaler ikke:
Endelig IKKE-ryger af Allen Carr (Easyway, 2003). Som udvidet kvartalsryger læser jeg denne bog mindst en gang om året, og gerne inden jeg skal på sommerferie med min ikke-rygende mand. Så går ferien lidt mere konfliktfrit. På en måde hader jeg den som pesten, men det er nok mest, fordi den ikke virker så godt, som første gang jeg læste den. Men man kan sagtens holde op med at ryge et par uger, når man har læst den. Jeg afskyr endnu mere den udgave, der hedder Endelig ikke-ryger for kvinder; den er utålelig i sine konklusioner om, hvad det vil sige at være kvinde.
Jakob Sand Kirk, stabschef i Sampension:
Læs:
Tidligere i år kom Richard H. Thaler, en af succesforfatterne bag Nudge, med sin populærvidenskabelige historie over adfærdsøkonomien. Misbehaving er et must read for alle ægte K-nørder. Efter endt læsning kan du namedroppe alle de store adfærdsøkonomer og sætte navn på de tanketorsk og overspringshandlinger, de har afdækket. Så hvis du nød Nudge og Thinking, Fast and Slow (eller hvis du ikke rigtig nåede at få dem læst, men ikke tør indrømme det over for dine K-venner), så er dette dine sommerbøger.
Som bonus giver Thaler også tips til, hvordan du kan forbedre din organisation. Indret den, så det altid belønnes at tage evidensbaserede beslutninger uanset deres udfald. Det ideelle organisatoriske miljø opmuntrer alle til at observere, samle data og sige sin mening:
-
Observer: Adfærdsøkonomien startede med observationer af konkrete handlinger, der ikke kunne forklares af klassisk økonomisk teori. Al ny erkendelse starter med at observere verden åbent!
-
Data: Historier og anekdoter er effektive, men for virkelig at overbevise sig selv og andre skal man have dokumentation og data på plads. Eneste måde at ændre sin forståelse af verden på er ved at samle data, eksperimentere og analysere!
-
Sig din mening: Mange organisatoriske fejl kan undgås, hvis alle deler deres viden og udfordrer konventionel viden!
Når man hen over sommeren skal komme sig over valget, kan denne lille perle fra en af dansk politiks mest tænksomme personligheder nogensinde måske komme til nytte: Man kan sagtens være bagklog, Lindhardt og Ringhof, nov. 2014. Preben Vilhelm kaster lys over venstrefløjens historie og har en række spændende pointer om fremtidens politiske udfordringer. Mod nødvendighedens politik og økonomisk modelfetichisme. For retssikkerhed, demokrati og bæredygtighed. Og så peger han på, hvordan man som fløj-/protestparti kan spille en gavnlig rolle som vagthund ved at sætte centrale dagsordener. Meget inspirerende og måske god sommerferielæsning for medlemmer af Folketingets nye parti.
Læs ikke:
Jeg har ikke forslag til bøger, du skal undgå. Det giver normalt sig selv.
Anna Libak, udlandsredaktør og lederskribent på Berlingske:
Must read:
Jeg er Ian McEwan-fan og hans nyeste The Children Act er pragtfuld. Alene starten: Den begynder med, at en aldrende, hidtil trofast professor orienterer sin kone om, at han har tænkt sig at opleve en affære med en studerende, men i øvrigt gerne vil blive i sit ægteskab. Det er hans sidste chance for stor passion. Og straks står dilemmaerne i kø. Er det egentlig ikke moralsk set bedre, at ægtemanden giver sin kone muligheden for at forlade ham ved at indrømme det åbent? Eller er han tværtimod mere umoralsk, fordi han dermed ikke engang gider at påtage sig det fulde moralske ansvar for sin utroskab ved at forlange hendes accept? Og kan deres kærlighed overhovedet bestå, uanset om hun siger nej eller ja?
Don't read:
Jeg læser aldrig bøger til ende, hvis de keder mig. Til gengæld kan jeg godt finde på at give dem en chance mere et års tid senere, og nogle gange skifter jeg faktisk mening. Så har de bare ramt mig på et forkert tidspunkt. Der har været flere inden for det seneste år, jeg har smidt fra mig i ærgrelse, som har begejstret andre. Jeg har ellers med glæde læst alt af Helle Helle, men hendes seneste, Hvis det er, er så iltfattig, selv om den ellers foregår i den åbne natur, at jeg kun nåede en tredjedel igennem, så orkede jeg ikke mere. En anden stor skuffelse var Stoner af John Williams, som ellers er udråbt som genial. Jeg synes, det var dybt kedeligt at læse om hovedpersonens irriterende kone, så den kom jeg heller ikke igennem.
Peter Svarre, social medie-ekspert:
Must read:
Du kender sikkert fornemmelsen, når ledelsen i din virksomhed proklamerer, at den har udviklet en ny strategi. En blanding af sitrende rædsel over endnu engang at skulle flytte skriveborde og akut krampe i gabemusklen, fordi du så mange gange har oplevet, at nye strategier flytter virksomheden absolut ingen steder hen. Sandsynligvis bunder dine frustrationer i, at din ledelse rent faktisk slet ikke har udviklet en strategi, men derimod bare en bunke løst forbundne målsætninger, visioner eller missioner, som ganske vist ender på din musemåtte, men aldrig finder vej til bundlinjen.
Alt for mange virksomhedsledere har fået Simon Sineks gyldne cirkel med "Why, How, What" galt i halsen og fokuserer udelukkende på visionen (why) og glemmer ganske, hvordan (how) man kommer derhen, og hvad (what) man egentlig vil opnå. Er du træt af fluffy visioner og substansløse strategier, kan det derfor anbefales at tage Richard Rumelts Good Strategy Bad Strategy med på ferien. Bogen er en underholdende og oplysende gennemgang af dårlige såvel som gode strategier, lige fra slaget ved Cannae i 216 før vor tid til nutidens IKEA. Derudover giver bogen rigelig inspiration til at komme i gang med at arbejde seriøst med både forretnings- og kommunikationsstrategi.
Don't read:
Hvis din sommerferie står på metervare-charterferie med all-inclusive papmad i et ghettolignende hotel ved den spanske sydkyst, så er Simon Sineks bog Start with Why den helt rigtige følgesvend ved den urinfyldte børnepool. Bogen er fyldt med ligegyldige oneliners og overfladiske betragtninger uden nogen nævneværdig substans. Sinek har én pointe: "People don't buy WHAT you do, but WHY you do it", og den gennemtærskes fra side 1 til side 224. Undervejs kan man være sikker på ikke at få et eneste veldokumenteret eksempel, men til gengæld en syndflod af løse påstande, som ethvert syvårigt barn ville kunne pille fra hinanden på 30 sekunder.
Lars Konzack, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi:
Når det er sommerferie – og det er lystlæsning – skal man passe på med at udfordre sig selv for meget. Nogle tænker sikkert, at de nu endelig får tid til at læse nogle af de store klassikere. Nu er det jo forskelligt, hvordan folk holder ferie, men i mange tilfælde får man ikke den tid, man troede, at man ville få. Det er bedre at gå i gang med et overskueligt projekt, så kan man altid læse flere bøger, hvis der bliver tid til det.
Min anbefaling er at læse Dr. Moreaus Ø af H. G. Wells (1896) efterfulgt af Boy in Darkness af Mervyn Peake (1956). I den vestlige verden, hvor vi efterhånden har fået et disneyficeret forhold til dyr som små, søde væsner, der synes at have mere sjæl end mennesker, både hvad angår følelser og intelligens, er det rart at se beskrivelser af, hvor uhyggeligt det vil være, hvis dyr bliver til mennesker og omvendt. God sommer.
Forresten – lad være med at læse Ulven åd min eyeliner af Cecilie Lind (2010). Det er spild af tid.
Dorte Krogsgaard, journalist og vært på P1:
Kun én? En umulig opgave. Læs Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren, Denne dag, et liv, der folder et menneskeliv ud - og et forfatterskab og en periode. Jens Andersen fortæller blandt andet den hjerteskærende historie om Astrid, der som ung, ugift pige kommer til København for at føde sin søn. Sønnen blev sat i pleje hos en familie i Brønshøj. Astrid besøgte ham så tit, hun havde råd, men turen fra Stockholm var lang. Da han var tre-fire år gammel, kunne hun endelig hente ham hjem. Men det var også ulykkeligt, for for drengen betød det at blive fjernet fra dem, han kendte allerbedst, og rejse til en fremmed by og et fremmed sprog med en næsten fremmed mor. Jeg nejer og bukker, når jeg går forbi huset i mit nabolag i Brønshøj.
Eller læs Jonathan Safran Foers Ekstremt højt & utrolig tæt på fra 2005 om drengen, hvis far er død i World Trade Center. Det er en rejse, både rundt i New York og ind i en drengs hjerne. Og det er bare. Sådan. En dejlig. Bog.
Eller Soning af Ian McEwan fra 2002 om, hvordan landidyl og harmoni og en overilet bemærkning kan få forfærdelige konsekvenser langt ud i fremtiden. Utrolig elegant og overraskende roman.
Eller ... eller ... endnu flere, som der ikke er plads til her. Og der er slet ikke plads til skuffelserne. De er ligegyldige. Livet er for kort til at læse en skidt bog til ende, er jeg gammel nok til at have lært.
Mikkel Andersson, cand.public. og ba i historie, journalist og satiriker:
God bog:
Karen Dawisha: Putin's Kleptocracy - Who Owns Russia?. En ekstremt detaljeret og overbevisende redegørelse for Putins vej til magten, og hvad der motiverer ham. Dawisha afmonterer det i Vesten velkendte billede af en leder, der for vild på vej til demokratiet. I stedet tegner hun billedet af en blændende begavet mand, for hvem nationalisme og russiske stormagtsdrømme udelukkende er en papirstynd fernis over en utæmmet grådighed, der har gjort ham selv og størstedelen af hans inderkreds og venner fra tiden som viceborgmester i Skt. Petersborg til milliardærer, og som har forvandlet både stat og medier til hans lydige marionetter.
Dårlig bog:
Ingen. Min tid til at læse bøger er desværre så begrænset, at jeg kun åbner ting, jeg er nogenlunde sikker på holder, og jeg har derfor været forskånet for dårlige læseoplevelser i det forgangne år.
Brian Lystgaard Due, adjunkt i dansk og konsulent:
Must read:
Desværre er der meget langt imellem, at en bog har gjort mig ellevild. Den sidste skønlitterære var nok Hærværk af Tom Kristensen, som jeg læste i en lang depri-beruset lykketilstand for vel cirka syv år siden, og den sidste faglige var nok Reassembling the Social af Latour, der blev læst for nok fire år siden i et akademisk inferno af begejstring over endelig at forstå, hvordan verden hænger sammen. To mesterværker, men altså: godt nok lang tid siden, jeg sidst havde oplevelsen af, at en bog virkelig overvældede mig.
Don't read:
En don't read-bog læser man selvfølgelig aldrig færdig, og derfor bliver dommen vel altid kun halv. Bogen Design Thinking: process and methods manual af Robert Curedale er noget af det mest uredigerede publicerede, jeg nogensinde har læst. Der er en lang række gode pointer, og bogen er skrevet som et opslagsværk, men der er så meget inkonsistens og så mange fejl, at det må være årets don't read i et ellers boomende marked af Design Thinking-litteratur.
Emilia van Hauen, sociolog og forfatter
Must read:
Open af Andre Agassi er ganske enkelt genial som biografi – også selvom man ikke aner, hvad der er op og ned på tennisbolde / Bedraget af Charlotte Langkilde om Nordisk Fjer-skandalen – også selvom man ikke kan stave til ”regnskaber” / 1Q84 af Murakami – elsker bare den forfatter! / Martin Strids bøger – elsker deres univers, som man kan dele med børn.
Bad read:
…dem har jeg jo lykkeligt glemt ;-)
Anna Ebbesen, kommunikationschef:
Do:
To Kill a Mockingbird, Harper Lee. Den havde været på min liste længe, men efter de seneste racerelaterede skyderier i USA fik jeg endelig læst den. Hurtigt. Det er en fængende fortælling (som ikke holder mange dage på stranden) om det at blive voksen og angsten for det fremmede og ukendte. Da den foregår i en lille by i Alabama under The Great Depression, giver den samtidig et indblik i de amerikanske sydstaters betændte historie og grobunden for meget af den racisme, som Obama opgivende måtte konstatere, at USA ikke er kureret for endnu.
Don't:
Hm. Jeg kan ikke huske de bøger, jeg har opgivet at komme gennem. Jeg er holdt op med at tvinge mig selv gennem skønlitteratur - der er så meget godt, så hellere videre til det!