Joachim Sperling, direktør i Axcel:

 

 

Jeg skal snart flytte, og derfor skal der træffes vigtige beslutninger om hvad der skal med det nye sted. Min tegneseriesamling forbliver intakt, men til gengæld er der rigtig meget managementlitteratur, som ryger en tur ned til Sirichs antikvariat på Trianglen. Ligegyldige eller forældede bøger bør man skille sig af med, så ens bogreol kommunikerer klart.

Mens jeg venter på at modtage Klaus Rothsteins seneste essay om hans USA-rejse i 80’erne vil jeg læse Soldatens år, som handler om den kulturelle afsmitning fra mange års krig i Afghanistan. Det er noget vi vil se tilbage på om 20 og 40 år - tænk bare på hvordan krigen i 1864 og 2. verdenskrig har givet kulturelle efterdønninger.

Måske vil jeg også læse en stor amerikansk samtidsroman, men om det bliver Donna Tartt eller en anden ved jeg ikke endnu. Men jeg vil helt sikkert genlæse Balladen om det salte hav, der har en af mine yndlingsfigurer Corto Maltese i hovedrollen. Jeg ved godt, at kendere ikke kan lide den farvelagte version, men med alderen trænger jeg til lidt pang, og det er sjovt at se hvordan de farvelægger noget, der tidligere bare har været sorte streger på hvidt papir.

Endelig glæder jeg mig til Jens Blendstrups billedbog om Venedig. Det er en by, som man ikke kan få nok af, og det fandt jeg ud af sidste år, da det gik op for mig at min ven Henrik Reeh, der er ekspert i humanistiske bystudier, engang har lavet en bog om Venedigs pæle.

 

 

 

Jeg må dog indvende, at en del af de fagbøger, jeg har påbegyndt og derefter skimmet færdig, har båret præg af for hurtig skrivning, for tankeløs opbygning og for dårligt faktatjek.

 

Samtlige af dem, jeg tænker på, er udgivet på større forlag, ikke selvudgivere, og jeg er på redaktørernes vegne trist over, at de har så lidt tid til hver af produktionerne, at kvalitetstjekket ikke er i orden.

 

Mette Holm, journalist og forfatter:

Min største, egentlige boglige overraskelse i nyere tid var faktisk Tom Reiss' Pulitzerpris-belønnede biografi om Den Sorte Greve (udgivet på dansk af Informations Forlag), der gjorde mig klogere på menneskerettighedernes historie i Europa, Frankrigs historie, Napoleons misundelse på Frankrigs største general nogensinde, nemlig Alex Dumas, søn af en sort slavinde på Saint-Domingue og en fransk greve, far til Alexandre Dumas samt - ikke mindst - forlægget til prægtige fortællinger som Greven af Monte Cristo og De Tre Musketerer. Jeg misunder enhver, der måtte have Den Sorte Greve til gode!

 

Derudover er jeg storforbruger af nyere kinesisk litteratur, fx: Mo Yan og Yu Hua, hvis seneste værk, Den syvende dag, er en forrygende og drabelig indføring i, hvordan nutidens Kinas afgrundsdybe samfundsskel, uretfærdigheder og overgreb fortsætter på vej i dødsriget, hvis man ellers har råd til at komme helskindet derover. Yu Hua og mange af hans samtidige forstår at perforere Kinas store mur af censur ved fx at lægge beretningen om den barske hverdag i det hinsides. Desværre er han ikke udkommet på dansk, men fås på engelsk, tysk, svensk, norsk, spansk m.m.

 

Og så er der vidunderlige Chimamanda Ngozi Adichie fra Nigeria, der skriver som en engel. En halv gul sol er en smuk og barsk fortælling. Senest har jeg med stor fornøjelse læst Americanah om en ung nigeriansk kvinde, der flytter til New York, og hendes trængsler dér, hvor hun konfronteres med racisme, som hun faktisk ikke kendte.

 

Adichie er overordentligt observant, og hendes iagttagelser i og om New York interesserer mig særligt i denne tid, fordi jeg selv netop er på vej til et længere ophold derovre - et faktum, der også gjorde The Gold Finch, eller Stillidsen, af Donna Tartt særlig sjov og relevant for mig at læse, omend den er knap så ekstraordinær som ovenfor omtalte. 

 

 

Ringe:

Jeg var skuffet over LLR - den nyeste bog om Lars Løkke Rasmussen, som to BT-journalister udgav. Den bog, som Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog forfattede, kom for det første ikke et skridt nærmere forståelsen af den kontroversielle politiker - afslørede intet nyt; forsømte ethvert forsøg på at analysere ham - og så forgreb de sig på journalistisk etik. Der må kunne skrives en bedre bog om Løkke.

 

 

 

 

Mikkel Thelle, adjunkt i historie:

Kan man forestille sig en bog, der er både must- og must not-read? Ja, det kan man. Robert Musils monumentale værk Manden uden egenskaber i to bind er lige kommet i ny, frisk oversættelse fra Gyldendal, og den er på alle måder ikke til at komme udenom. Musil er den ukendte af de store moderne forfattere, der måtte overlade berømmelsen til Kafka, James Joyce og Virginia Woolf. Han skrev på sit værk op gennem 20'erne og 30'erne og blev flere gange indstillet til Nobelprisen, selvom bogen aldrig blev udgivet, mens han levede. Den handler om den gamle verdens fald og opløsning i videnskab, seksualitet og ny æstetik.

 

Faktisk er hele Musils projekt at vise, at mennesket som moderne fænomen kun er en idé, og hovedpersonen, den smukke og begavede fysiker Ulrich, er kanal for alle tidens strømninger - han har ingen egenskaber. Det er en kæmpe bunke af filosofi, begær og europæisk genfødsel, man kaster sig ud i, hvis man køber bogen, og man kan blive ved at fordybe sig i det store værk.

På den anden side - hvis man vil have en elementært spændende bog med lidt mindfulness og palæo-moderne, trendy stuff til en halvsød hvidvin på terrassen, så er denne mastodont et NO-GO.

Nanna Kalinka Bjerke, kommunikationsrådgiver og kampagnedame, Imperia Kommunikation ApS:

 

I virkeligheden læser jeg efterhånden for lidt, men her er to, jeg kan anbefale/ikke anbefale.

 

Anbefaler:
Merchants of Doubt af Naomi Oreskes og Erik M. Conway (Bloomsbury, 2010, paperback, 2012). En ualmindelig skræmmende og skarp bog om tobakslobbyen i USA, og hvordan nogle af de samme personer er at finde i de grupperinger, som er aktive i den uhyggeligt velorkestrerede fornægterbevægelse inden for global opvarmning. Min interesse, udover at være afhængig af nikotin, stammer fra, da vi gerne ville have rare folk boende i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Der kom den underligste dubiøse mand, som, vi fandt ud af, var lobbyist for hele den bande der. Bogen er en sindssyg øjenåbner, men man sover bare ikke særlig godt bagefter.

 

Anbefaler ikke:
Endelig IKKE-ryger af Allen Carr (Easyway, 2003). Som udvidet kvartalsryger læser jeg denne bog mindst en gang om året, og gerne inden jeg skal på sommerferie med min ikke-rygende mand. Så går ferien lidt mere konfliktfrit. På en måde hader jeg den som pesten, men det er nok mest, fordi den ikke virker så godt, som første gang jeg læste den. Men man kan sagtens holde op med at ryge et par uger, når man har læst den. Jeg afskyr endnu mere den udgave, der hedder Endelig ikke-ryger for kvinder; den er utålelig i sine konklusioner om, hvad det vil sige at være kvinde.

Jakob Sand Kirk, stabschef i Sampension:

 

Læs:
Tidligere i år kom Richard H. Thaler, en af succesforfatterne bag Nudge, med sin populærvidenskabelige historie over adfærdsøkonomien. Misbehaving er et must read for alle ægte K-nørder. Efter endt læsning kan du namedroppe alle de store adfærdsøkonomer og sætte navn på de tanketorsk og overspringshandlinger, de har afdækket. Så hvis du nød Nudge og Thinking, Fast and Slow (eller hvis du ikke rigtig nåede at få dem læst, men ikke tør indrømme det over for dine K-venner), så er dette dine sommerbøger.

 

Som bonus giver Thaler også tips til, hvordan du kan forbedre din organisation. Indret den, så det altid belønnes at tage evidensbaserede beslutninger uanset deres udfald. Det ideelle organisatoriske miljø opmuntrer alle til at observere, samle data og sige sin mening:

1. Observer: Adfærdsøkonomien startede med observationer af konkrete handlinger, der ikke kunne forklares af klassisk økonomisk teori. Al ny erkendelse starter med at observere verden åbent!

2. Data: Historier og anekdoter er effektive, men for virkelig at overbevise sig selv og andre skal man have dokumentation og data på plads. Eneste måde at ændre sin forståelse af verden på er ved at samle data, eksperimentere og analysere!

3. Sig din mening: Mange organisatoriske fejl kan undgås, hvis alle deler deres viden og udfordrer konventionel viden!

Når man hen over sommeren skal komme sig over valget, kan denne lille perle fra en af dansk politiks mest tænksomme personligheder nogensinde måske komme til nytte: Man kan sagtens være bagklog, Lindhardt og Ringhof, nov. 2014. Preben Vilhelm kaster lys over venstrefløjens historie og har en række spændende pointer om fremtidens politiske udfordringer. Mod nødvendighedens politik og økonomisk modelfetichisme. For retssikkerhed, demokrati og bæredygtighed. Og så peger han på, hvordan man som fløj-/protestparti kan spille en gavnlig rolle som vagthund ved at sætte centrale dagsordener. Meget inspirerende og måske god sommerferielæsning for medlemmer af Folketingets nye parti.

 

Læs ikke:
Jeg har ikke forslag til bøger, du skal undgå. Det giver normalt sig selv.

Anna Libak, udlandsredaktør og lederskribent på Berlingske:

 

Must read:
Jeg er Ian McEwan-fan og hans nyeste The Children Act er pragtfuld. Alene starten: Den begynder med, at en aldrende, hidtil trofast professor orienterer sin kone om, at han har tænkt sig at opleve en affære med en studerende, men i øvrigt gerne vil blive i sit ægteskab. Det er hans sidste chance for stor passion. Og straks står dilemmaerne i kø. Er det egentlig ikke moralsk set bedre, at ægtemanden giver sin kone muligheden for at forlade ham ved at indrømme det åbent? Eller er han tværtimod mere umoralsk, fordi han dermed ikke engang gider at påtage sig det fulde moralske ansvar for sin utroskab ved at forlange hendes accept? Og kan deres kærlighed overhovedet bestå, uanset om hun siger nej eller ja?

 

Don't read:
Jeg læser aldrig bøger til ende, hvis de keder mig. Til gengæld kan jeg godt finde på at give dem en chance mere et års tid senere, og nogle gange skifter jeg faktisk mening. Så har de bare ramt mig på et forkert tidspunkt. Der har været flere inden for det seneste år, jeg har smidt fra mig i ærgrelse, som har begejstret andre. Jeg har ellers med glæde læst alt af Helle Helle, men hendes seneste, Hvis det er, er så iltfattig, selv om den ellers foregår i den åbne natur, at jeg kun nåede en tredjedel igennem, så orkede jeg ikke mere. En anden stor skuffelse var Stoner af John Williams, som ellers er udråbt som genial. Jeg synes, det var dybt kedeligt at læse om hovedpersonens irriterende kone, så den kom jeg heller ikke igennem.

Peter Svarre, social medie-ekspert:

 

 

Don't read:
Hvis din sommerferie står på metervare-charterferie med all-inclusive papmad i et ghettolignende hotel ved den spanske sydkyst, så er Simon Sineks bog Start with Why den helt rigtige følgesvend ved den urinfyldte børnepool. Bogen er fyldt med ligegyldige oneliners og overfladiske betragtninger uden nogen nævneværdig substans. Sinek har én pointe: "People don't buy WHAT you do, but WHY you do it", og den gennemtærskes fra side 1 til side 224. Undervejs kan man være sikker på ikke at få et eneste veldokumenteret eksempel, men til gengæld en syndflod af løse påstande, som ethvert syvårigt barn ville kunne pille fra hinanden på 30 sekunder.

 

Når det er sommerferie – og det er lystlæsning – skal man passe på med at udfordre sig selv for meget. Nogle tænker sikkert, at de nu endelig får tid til at læse nogle af de store klassikere. Nu er det jo forskelligt, hvordan folk holder ferie, men i mange tilfælde får man ikke den tid, man troede, at man ville få. Det er bedre at gå i gang med et overskueligt projekt, så kan man altid læse flere bøger, hvis der bliver tid til det.

 

Min anbefaling er at læse Dr. Moreaus Ø af  H. G. Wells (1896) efterfulgt af Boy in Darkness af Mervyn Peake (1956). I den vestlige verden, hvor vi efterhånden har fået et disneyficeret forhold til dyr som små, søde væsner, der synes at have mere sjæl end mennesker, både hvad angår følelser og intelligens, er det rart at se beskrivelser af, hvor uhyggeligt det vil være, hvis dyr bliver til mennesker og omvendt. God sommer.

 

Forresten – lad være med at læse Ulven åd min eyeliner af Cecilie Lind (2010). Det er spild af tid.