Avataren – en inkarnation af en gud

Ifølge den hinduistiske mytologi er en avatar en inkarnation af en gud. Der er tale om en inkarnation på Jorden af et højtstående åndeligt væsen, der stiger ned for at vejlede menneskene gennem sin lære og sit eksempel. De store religionsstiftere betragtes som avatarer. Shri Krishna var fx en avatar af Vishnu og Dalai Lama er en avatar af Avalokiteshvara.

Avataren – en inkarnation af dig

Og hvem er du så en avatar af? Det spørgsmål er nok lidt vanskeligt at svare på. Det er ikke lige hver dag, men tænker over, om man mon skulle være en inkarnation af en gud. Det er nok heller ikke hver dag, man tænker over, at man jo selv kunne være guden, der inkarnerede sig i en anden verden. For flere og flere mennesker er det dog ved at være virkeligheden. Med internettet har vi snart alle en avatar. Her er avataren en grafisk repræsentation af det virkelige menneske, der sidder bag skærmen og tastaturet. Dette grafiske udtryk af en personlighed kan man skabe, som det passer en. Hvad med en kombination af Brad Pit og Arnold Schwarzenegger eller af Julia Roberts og Jennifer Aston? Alt er muligt. Men det koster. Det er dét, der er hele omdrejningspunktet for Avartar Marketing.

Avatarerne kommer

Syv millioner mennesker har lige nu oprettet en Yahoo Avatar. Det er små personaliserede tegneseriefigurer, der udgør det billedlige udtryk af din person (din reinkarnation) i interaktionen med andre på Yahoo. Man kan selv vælge, hvilke bukser man vil have på, hvilket ansigt man vil have, osv. Muligheden for at skabe sig sin egen profil på nettet breder sig nu med lynets hast fra chat til online ludo. Fænoment er dog mest udbredt i de store online multiplayer spil, som Second Life og Sims Online, hvor man reelt lever gennem et alter ego. Netop fordi man lever og ånder for sin virtuelle personlighed, er man også villig til at betale mange penge for lidt digitalt tøj, redskaber eller sågar en bil. Og her koster det bedste sværd, den bedste bil og den hemmelige trylledrik rigtig mange virkelige penge. Hvordan man får disse penge ud af den virtuelle forbruger er opskriften på succes med Avatar Marketing.

Nye jagtmarker og friere adfærd

I dag markedsføres der i lille målestok til Avatarerne, i form af sange, ringetoner og andre virtuelle ’beklædnings’-genstande. Med det er et kæmpe stort potentielt marked, hvis man blot tænker på, at mere end 10 millioner mennesker betaler 10 til 15 amerikanske dollar om måneden for at opretholde deres alter ego online. Derudover købes og sælges der virtuelle goder produceret af ’spillerne’ selv for godt og vel 100 millioner dollar på online auktioner årligt. Som om det ikke er nok, mener toneangivende analytikere, at markedet er modent for meget mere målrettet salg og marketing. Der er nemlig, ifølge Henry Jenkins fra MIT Comparative Media Studies Program, helt nye, uudforskede markedsføringsdimensioner i avatarer, som kun venter på at blive udnyttet. Ud over at man kan sælge produkter til avatarerne, kan man også på et mere analytisk niveau betragte avatarernes adfærd som udtryk for ejernes latente ønsker og forestillinger, og derfor kan man ved hjælp af analyser af den fiktive verden også målrette sin markedsføring i den fysiske verden. Igennem en slags Avatar fokusgruppe-metode.

En tropisk ferieø

Hvis man fx køber en rejse til en tropisk ferieø til sit online alter ego i Sims Online, siger det også noget om, hvad man måske ønsker i sit virkelige liv. Det giver helt nye muligheder for at analysere og segmentere Avatarer og dermed deres ejere med henblik på salg af produkter. Produkter, som man muligvis ikke ville have mod på at prøve i den virkelige verden. Der er dog den ubekendte faktor, at man nok tager sig visse friheder online, som man ikke ville drømme om at tage i den virkelige verden, det gælder sprogligt, men bestemt også adfærdsmæssigt. Til trods for dette skal man ikke undervurdere mulighederne for at bruge avatarer som en billig og mere sandfærdig indgang til forbrugernes ubevidste ønsker og drømme.

McDonalds kiksede online restaurant

Alle forsøg på Avatar Marketing har dog ikke haft den samme succes.

Det er McDonalds et glimrende eksempel på. De har forsøgt sig med en virtuel restaurant i spillet Sims Online. Men det var ikke et hit. Store dele af den ellers fuldvoksne online befolkning i spillet bestod nemlig i virkeligheden af børn. Det betød, at McDonalds prøvede at markedsføre deres ækle burgers til børn. Hverken lovligt eller særlig politisk korrekt. Restauranten endte naturligvis med at gå konkurs. Moralen er, at avatarernes verden nogle gange minder meget mere om den virkelige verden, end vi alle går rundt og tror. For vi kan være sikre på, at for hvert skridt, mennesket tager ind i den digitale verden, følger reklamen efter. Nu er vi nået til, at man kan gøre reklame for et produkt, som ikke findes, i en verden, som ikke findes. Mærkeligt.