Hack dit arbejde

En hacker forstås normalt som en computernørd, der infiltrerer et system. Det er en uautoriseret, uinstitutionel og ofte ulovlig handling. Som nu for eksempel den store sag med CSC, der blev hacket og fik stjålet CPR-numre.

Hacker-begrebet stammer fra 1960’erne, hvor en gruppe MIT-studerende modificerede (hackede) gamle tog for at få dem til at køre bedre. Gruppen kastede sig senere over computere og hackede MIT’s hovedcomputer – igen for at forbedre.

Men op igennem 1980’erne begyndte USA og Sovjet at føre hackerkrig, og i 1990’erne eksploderede hackerkulturen i takt med internettets udbredelse, og her blev der sat fokus på de destruktive muligheder ved hacking. Siden er hacking blevet noget, som de fleste stater og virksomheder frygter.

Det er dog vigtigt at huske, at der også findes gode (white hat-) hackers, der ikke er ude på at stjæle oplysninger eller lave rav i den, men som arbejder på at forbedre egne systemer – ligesom de oprindelige toghackere fra MIT.

For nylig har sagen om den svenske Pirate Bay-hackerkonges mulige tyveri af danske CPR-numre skabt utryghed. Han er en black hat-hacker. De gode white hat-hackere, som udfordrer systemer for at forbedre dem, taler man sjældnere om. Foto: eb.dk

Som udgangspunkt vil de fleste nok ikke betragte hacking som den bedste løsning på problemer. Man må ikke infiltrere andres computere og at lave små hacks i sine egne systemer for at opnå hurtige småsejre, kan være en kort, ineffektiv fornøjelse – som at pisse i bukserne. Derfor indfører virksomheder og institutioner en masse systemer og regler for at sikre en strømlinet organisation og høj sikkerhed.

For meget kontrol er en problematisk bremseklods

Deri opstår dog tit det problem, at virksomhederne designer løsninger med så meget kontrol, at løsningerne ikke passer til medarbejdernes faktiske behov. Man laver touchpoint-analyser og kombinerer alt muligt godt fra servicedesign-tænkningens værktøjskasse for at optimere kunderelationer, men efterlader medarbejdere med absurde arbejdsprocesser, et administrationshelvede og rigide standarder, der død og pine skal følges. Men i virkeligheden bør man ikke finde sig i det … Gør oprør, bryd regler-for-reglens-skyld-regler og vær innovativ med små hacks.

Processer og procedurer, der ensretter og standardiserer er et forsøg på at effektivisere arbejdet, men gør det ofte mere besværligt. Derfor: Hack dit arbejde!

Bryd normer og vaner som en hacker

Den slags hacks, jeg her taler om, handler dybest set om, at man – i stedet for at betragte eksisterende systemer som fastlåste – hele tiden opfinder og indfører de småforbedringer, der gør arbejdet klogere og mere effektivt.

Et hack i et stykke software kan afhjælpe et problem, der ellers ville kræve lang tid at redesigne. Et hack i en arbejdsproces har samme logik: det gør noget omstændigt lettere. Det handler ikke om at revolutionere, men om at sørge for dynamisk innovation. Det er små, eksperimenterende hacks, der har skabt forandringer igennem tiden.

Der findes selvfølgelig store innovationshop, som for eksempel opfindelsen af flinteøksen, hjulet, motoren og bilen samt opfindelsen af strøm, telefon og internet. Hop, der medførte store, gennemgribende samfundsmæssige forandringer. Men historisk set er det også små hacks på det allerede eksisterende, der har skabt forandringer – det vil sige inkrementel innovation.

I Indien er folk gode til at lave små hacks, der gør arbejdsdagen lettere. Det har endda fået sit helt eget navn: Jugaad innovation. Princippet er det samme: Man hacker/ødelægger forskellige produkter og processer for at få det mest optimale ud af dem. Det kreative initiativ er drevet af en personlig interesse i at gøre arbejdet godt og lettere. Selvom det så betyder at bryde småregler og normer undervejs.

Du gør det allerede. Du finder billeder på Google og Flickr i stedet for selv at tage dem, og du låner pointer eller hele slides fra Slideshare i stedet for selv at skrive dem. Du hacker en proces. Du og dine kollegaer bruger måske Dropbox eller Google Documents i stedet for virksomhedens langsomme SharePoint. I bruger alternative Gmails, når virksomheds-e-mailen er for langsom, rigid og fuld af firewalls, og I bruger måske videokonferenceudstyr fra Skype i stedet for inhouse-systemet. I siger det ikke nødvendigvis til cheferne, for I ved, at det er imod virksomhedspolitikken; men I udfører et nødvendigt hack for at få arbejdet gjort (læs også om Stealthstorming). På den måde udfører I både hard hacks og soft hacks.

Hard hacking og soft hacking

Hard hacking er al hacking, der har noget at gøre med produkter eller formaliserede processer. Det er hacking, af måder man gør ting på. Ofte kræver den hacking også, at man bearbejder (overbeviser) nogle kollegaer og mellemledere om nødvendigheden af hard hacking. Denne bearbejdning er soft hacking. Det er kombinationen af hard og soft hacking, der giver det bedste resultat.

Besøg Fast Company. De har et helt undersite helliget til hacking af arbejdslivets forskellige facetter

Det etiske spørgsmål up front: Følg børnehavereglerne

Er det uetisk at hacke – også i denne overførte betydning? Ja, hvis man er en black hat-hacker, der stjæler andre menneskers ejendom. Men hackere, der forbedrer egne interne produkter eller processer ud fra en klar fornemmelse af, at det gør alle gladere, er modige hverdagshelte.

En chef vil ikke godkende et hack, før det sker, men kan vedkommende se den store forbedring efter hackingen, bliver det værdsat. I den forstand helliger målet midlet, når et hack sker i den gode sags tjeneste.

En hacker bryder selvfølgelig nogle regler og normer i en eller anden udstrækning, men brud er faktisk et definitorisk træk ved innovation, jævnfør begreber som creative destruction og disruptive innovation. En white hat-hacker er en etisk korrekt hacker, der hacker åndssvage produkter og processer for at gøre (næsten) alle mere tilfredse. Her gælder børnehavereglerne:

Leg fair og solidarisk
Slå ikke på andre
Læg ting tilbage, hvor du fandt dem
Ryd op efter dig selv
Sig undskyld, hvis det viser sig, at du har gjort noget forkert
Kig efter trafik, og hold sammen

David Pogues 10 tips til hacks, der gør det lettere for dig at være til stede på nettet

Huskeregler for hacking

Når du ser eller oplever noget dumt – frustrerende processer eller ineffektive produkter – så gør noget ved det.
Undersøg, hvorfor processen eller produktet er dumt. Måske giver det god mening på en eller anden måde? Forstå det, før du hacker det. Er det bare dumt, så sig det til chefen. Vil chefen ikke ændre på systemet, så indfør et lille nødvendigt hack.
Problemet er manglende internt servicedesign-tænkning. Det er dit ansvar at indføre det.
Al hacking skal være god hacking. Ingen mennesker må komme til skade eller lide overlast og lovgivning må ikke brydes. Det er kun dumme, ineffektive processer og produkter, der skal hackes. Det kaldes også ethical hacking eller white hat-hacking.
Start med kigge på slutningen: Hvad er det optimale? Indfør hacks, der gør det lettere at nå målet. White hat-hacking er vejen. Black hat-hacking er no go.
Bryd ikke de store etiske regler, kun de små absurde regler og ulogiske normer.
Opbyg din egen værktøjskasse med ”tænkemåder”, processer-former og specifikke produkter (f.eks. apps og open software), som du kan tage frem, hver gang du skal udføre et nyt hack.
Det bedste tidspunkt at foreslå nye hacks på er når man bliver ansat i en ny stilling: for så har man lov til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor ting gøres, som de gør.