Men i den sidste halvdel finder vi NGOer som Mellemfolkeligt Samvirke på en 15.-plads og fagforeningen DJØF på 18.-pladsen, som ikke før har været blandt de 20 mest omtalte. Begge organisationer har markeret sig i medierne med kritik af nedskæringer i ulandsbistanden og fyringer i staten.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) var endvidere tovholder i “Fredag mod Fremmedfrygt” den 8. februar, hvor 15.000 mennesker demonstrerede på Rådhuspladsen i København, hvilket affødte en del medieomtale. Men trods dennne måneds større mediefokus for Mellemfolkeligt Samvirke, går NGOerne en hård tid i møde, mener Kim Bach fra Monitorpanelet. Se også tekstboks. Hvor der i en årrække har været politisk opbakning til massiv støtte til ulande og miljø, er der nu opstået en ny slagmark, som organisationerne skal vende sig til.

“Fagbevægelsen og NGOerne, der historisk har haft godt fat i venstrefløjen og midten af det politiske spekter, er stækkede og skal til at søge indflydelse på andre kontorer på Christiansborg, end de er vant til. Og de fleste græsrødder synes nok, at det er svært at ringe til Christian Thulesen Dahl og bede om et møde,” siger Kim Bach. Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er som ny formand for Finansudvalget placeret som en af de centrale politikere på Christiansborg.

Jacob Andersen, der for en måned siden blev udnævnt til ny informationschef i MS erkender, at det er blevet mere trægt at få politisk indflydelse.
“Det bliver svært i fremtiden at opretholde det næsten symbiotiske forhold som nogle af organisationerne har haft til statsapparatet. I en længere periode har organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke regnet med, at CD og Kristeligt Folkepartis politik ville kunne forhindre besparelser på ulandsbistanden, fremover vil der være mere konflikt - og mindre samarbejde,” siger han.

Indtil nu mener Kim Bach, at brølet i medierne fra organisationerne har været sporadisk og uden pondus - hvilket har sin helt naturlige forklaring:
“NGOerne ved godt, at måden at få indflydelse på i dansk politik er at blive inviteret til at kommentere lovforslag ved at sidde i relevante bestyrelser og råd og ved at færdes i magtens korridorer. Derfor er der mange grunde til at holde sig gode venner med de politikere, der udnævner medlemmer til disse organer. Og så ligger organisationerne i indbyrdes konkurrence og risikerer at se andre sætte sig på magten, hvis de bliver alt for skingre i deres kritik af regeringen.”

DJØF holder den apolitiske fane højt
De største fagforbund, som er organiseret i LO, har fået langt sværere ved at få indflydelse på regeringens politik og kæmper for tiden mod beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Men det er ikke hele fagbevægelsen, der oplever regeringsskiftet som et problem i sig selv.

Karakteristikken af en svækket fagbevægelse, der skal finde nye kanaler til at søge indflydelse, gælder ifølge kommunikationschef i DJØF, Christian Ahlefeldt, ikke juristerne og økonomernes fagforening. En del af den øgede omtale skyldes, at DJØF-formand Sine Sunesen har kritiseret regeringens håndtering af fyringerne i forbindelse med de nylige sparerunder i ministerier, styrelser og andre statslige institutioner. Kritikken er blandt andet gået på, at mange ældre medarbejdere er blevet fyret, på manglende information om antallet af afskedigelser, og om hvorvidt fyringerne var juridisk gyldige.

Men Christian Ahlefeldt pointerer, at denne kritik er uafhængig af regeringens farve: “Vi er en apolitisk medlemsorganisation, der ville være kommet med disse udmeldinger, uanset hvilken regering der sad ved magten,” siger han og mener ikke, at vilkårene eller metoderne til at søge indflydelse for DJØF har ændret sig efter regeringsskiftet.

Både DJØF og MS har oprustet på kommunikationsområdet inden for det sidste halve år. Hos DJØF handler det om at blive bedre til trænge igennem med budskaber som vigtigheden af at sætte fokus på personalepolitik i den offentlige sektor, og at ældre medarbejdere er en kvalificeret arbejdskraft. En intern undersøgelse, som DJØF lavede sidste sommer, viste, at organisationens medlemmer ønsker, at DJØF skal være mere synlig i offentligheden.

I MS har Jacob Andersen taget initiativ til en øget informationsindsats, der skal gøre det lettere for travle journalister at gennemskue virkningerne af den lavere ulandsbistand: “Mange af nedskæringerne er usynlige for journalister, da de er skjult under dynger af ord, så det er svært at se, hvad konsekvenserne af nedskæringerne er. Vi skal få budskaberne ud af osteklokken.”
Som konsekvens af finansloven regner MS med at skulle fyre otte ud af 53 medarbejdere i sekretariatet i København og standse udsendelsen af omkring 60 udviklingsmedarbejdere til tredjeverdenslande.