Håndhæv håndværket

Det gode arbejde har intet andet formål end at være godt arbejde. Og godt arbejde er godt håndværk. Efterhånden en sjældenhed, der derfor skal håndhæves. Det er hovedpointen i The Craftsman, en ny bog af den amerikanske sociolog Richard Sennett. Inden for alle arbejdsområder kan man udføre et godt stykke arbejde, eller man kan sjuske og sjofle håndværket. Hvor det første er at foretrække, sker det sidste desværre alt for tit. Sennett har gode råd parat. Forbered dig på 10.000 arbejdstimer i perfektioneringens kunst. Enhver kommunikationsmedarbejder kan begynde her.



Sennett vil i The Crafsman rehabilitere håndværket bredt forstået. Og en håndværker er ikke kun maleren eller mureren eller manden med den blå kansasdragt. Nej, håndværkeren er enhver, der arbejder med en specifik faglighed.

Sennett skriver, at håndværksekspertisen er: “en basal menneskelig impuls, det er ønsket om at gøre et godt stykke arbejde i sig selv”.

Motoren i håndværket er altså ikke anerkendelse fra kolleger eller chefer. Det er heller ikke højere lønninger eller ekstra fryns. Nej, håndværkeren stiler mod at perfektionere sit håndværk, fordi håndværket i sig selv har en værdi. Denne håndværksmæssige tilgang til arbejdet gælder inden for alle områder. Det er nemlig en grundlæggende indstilling til arbejdslivet.

Mureren = kom-medarbejderen
Mureren, der møjsommeligt får muret væggen i vatter, er ikke anderledes stillet end kommunikationsmedarbejderen, der møjsommeligt finpudser pressemeddelelsen. Og dirigenten, der svinger staven over orkestergraven, er hverken mere eller mindre håndværker end konsulenten, der detaljeret oplister samtlige interessenter og stakeholdere, og PR-medarbejderen, der kæmper med valg af tekst på kampagneplakaten. Og ingen af dem står tilbage for tømrerens præcise opsætning af nye tagspær.

De er alle håndværkere, såfremt de alle har stolthed og nøjagtighed i deres arbejde. Såfremt de er engageret i arbejdet for dets egen skyld. Såfremt de betragter deres arbejde som praktiske aktiviteter, der ikke kun er et middel til at opnå et mål. Men et mål i sig selv.

Det afgørende er således ikke, hvad man laver, men hvordan man arbejder. Om man handler tålmodigt og nøjagtigt i forhold til sit arbejdes teknikker, eller man sjofler vigtige detaljer. Der er håndværket til forskel.

Immanuel Kant skrev engang, at hånden er vinduet til hovedet. Sennett opfordrer os nu til, at vi ikke kravler igennem vinduet før vi grundigt har studeret hånden.

Teknik er således for håndværkeren ikke en bevidstløs rutine, men en engageret proces, hvor færdigheder udvikles og forfines – også ud i det monotone. At arbejde godt med sit arbejde giver på denne måde nogle følelsesmæssige gevinster.

De følelsesmæssige gevinster
Sennett siger: "Den følelsesmæssige gevinst ved håndværket er dobbelt: Folk bliver forankret i den fysiske virkelighed, og de bliver stolte over deres arbejde."

Håndværkeren lever således i en virkelighed, hvor det konkrete daglige arbejde sættes højt. Denne stolthed og iver i arbejdets gentagne og genkendelige processer indebærer til sidst en perfektionering af håndværket. For at blive mester tager det imidlertid op mod 10.000 arbejdstimer, ifølge Sennett. Men det er værd at vente. For der er andre følelsesmæssige gevinster ved håndværket.

For det første er kolleger ikke længere konkurrenter, men samarbejdspartnere. For hvis målet er det vellykkede værk, er det centrale ikke den individuelle præstation, men medarbejdernes samlede engagement og præcision i arbejdets udførelse. Den følelsesmæssige gevinst er et fællesskab på arbejdspladsen, der overskrider de personlige karriereplaner.

For det andet bliver der reelt udviklet nye og bedre produkter, når den faglige stolthed er i top. Når håndværket hyldes og håndhæves, bliver det muligt at perfektionere ideerne, til den banebrydende innovation for alvor opstår. Den følelsesmæssige gevinst ved at lancere et vellykket produkt vil altid være stor for håndværkeren.

For det tredje betyder et fokus på fagligheden en ny forståelse af ledelseshierarkiet. Lederen finder nu ikke længere sin autoritet i sin coaching-uddannelse eller venlighed, men i sin faglighed. Den overordnedes placering i hierarkiet er ikke vilkårlig, men bestemt af faglig indsigt og kunnen. Ledelse handler i den optik ikke om at stimulere til psykologisk vækst, men om at optræde som fagligt forbillede. Den følelsesmæssige gevinst for alle er det klare overblik og opfordringen til godt håndværk.

Udviklingen af Linux
Et kerneeksempel fra The Craftsman er udviklingen af Linux. Ingen bliver rige på Linux. Faktisk er open software-produktet helt gratis lavet af engagerede softwareudviklere. Får udviklerne ikke almindelig betaling for deres arbejde, får de til gengæld betaling i form af den følelsesmæssige gevinst, det er, når det lykkes med deres håndværk. Tilfredsstillelsen ved at udvikle og forbedre programmet er så stor, at udviklerne gør det gratis. Deres stolthed ved arbejdet og præcisionen i den gode håndtering af det gode håndværk er drivkraften i udviklingen af Linux. Den stilfærdige fejlfinding og det monotone i den gentagne programmering fører til et nøjagtigt og eksakt produkt. Ene og alene på grund af en faglig og håndværksmæssig stolthed.     

Making is thinking: 5 gode råd
Making is thinking. Det er moralen i The Craftsman. For Sennetts ambition er først og fremmest at dekonstruere modsætningen mellem den frie, reflekterede åndsarbejder og den bevidstløse håndværker. Det er en falsk modsætning. Og det er på tide at få brudt med sløseriet og foragten for den trivielle grundighed. Her følger 5 gode råd til, hvordan man genetablerer en faglighed og stolthed over arbejdet for arbejdets egen skyld.

  1. Drop det narcissistiske navlepilleri og den selvpsykologiske granskning. Din personlige udvikling er ikke vigtigst.
  2. Drop din foragt for det lavpraktiske. Det er i den trivielle detalje, succesen findes.
  3. Fokuser på de teknikker, der findes i dit håndværk. Og træn dig i dem til hudløshed.
  4. Arbejd med en stolthed over arbejdet for arbejdets egen skyld, og ikke fordi chefen skal se, hvor god du er.
  5. Indstil dig på at bruge meget lang tid på at blive en god håndværker.


Fakta
The Crafsman er første bind af en ny triologi om det, Richard Sennett kalder den ”materielle kultur”. De to næste bøger handler om og tematiserer atter andre målestokke for mennesket end den menneskelige psyke: Ritualer til kultivering af aggression. Og bæredygtighed som forpligtende forhold til naturen.

Læs mere om bogen og køb den her

Relaterede artikler

Formlen for talent - Du er et talent – tro på det. Du kan gøre, hvad du vil. Du skal blot være på det rigtige sted, med de rigtige evner blan...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Presse- og kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: Snarest muligt

Presse- og kommunikationsrådgiver

Frist: 20. november kl. 12.00

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 27. november kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

Gratis morgenseminar: Den gode kampagne

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.