Tag os!

De seneste år har vi oplevet en stigende efterspørgsel blandt gymnasier på markedsføring i jagten på flere elever. Det åbner for spørgsmålene: Er det OK? Og hvordan markedsfører man et gymnasium?
Jeg sidder i et digitalt bureau, hvor vi igennem det seneste år har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra gymnasier, som ønsker at give sig i kast med seriøs markedsføring i jagten på potentielle elever.
 
Blandt de gymnasiale uddannelsesinstitutioner møder vi de følgende overordnede mål:
 
  • At tiltrække flere elever fra og uden for lokalområdet
  • At tiltrække ”de rigtige elever” i forhold til gymnasiets profil eller faglige tilbud.
 
Der har i Danmark været en tradition for, at gymnasier og andre ungdomsuddannelser ikke behøvede at reklamere særligt for sig selv – lige indtil gymnasierne blev selvejende og begyndte at konkurrere med hinanden på kryds og tværs af skoler og uddannelser.
 
 
Gymnasier og andre ungdomsuddannelser giver sig i stigende grad i kast med seriøs markedsføring – de er nemlig blevet selvejende og er derfor konkurrenter
 
Kan man undgå, at skolernes markedsføringsbudgetter bliver spild af dyrebare ressourcer, at man lokker unge ind på en uddannelse, som ikke nødvendigvis er den bedste for dem?
 
Selvfølgelig kan man det! Men det er reelle udfordringer, vi står med.
 
Konkurrence skaber faglige initiativer
Skoler i byområder konkurrerer typisk med de omkringliggende skoler, der udbyder den samme uddannelse. Skolerne i de mere yderlige kanter af Danmark konkurrerer typisk i højere grad med skoler med andre ungdomsuddannelser.
 
Uanset konkurrenceformen er konkurrencen med til, at mange gymnasier begynder at tænke nyt. Det kan være at udbyde nye fag, investere i nye faciliteter, efteruddanne lærere eller at inddrage IT og nye læringsformer i undervisningen. Alt sammen faglige initiativer, som kan få det enkelte gymnasium til at være skridtet foran de andre, og som alt andet lige gavner eleverne og samfundet. 
 
Sammen med de faglige tilbud, som gymnasierne dels konkurrerer og markedsfører sig med, fylder det sociale liv også meget i mange gymnasiers kommunikation
 
Sådan markedsfører du et gymnasium
Eleverne føler selv, at deres uddannelsesmæssige tilhørssted er en stor del af deres identitet.  Det er ikke altid nemt at sætte præcise ord på, hvad der gør en ”ØG’er” til en ”ØG’er” (elev fra Øregård Gymnasium i Hellerup), og hvordan en ”GG’er” (elev fra Gladsaxe Gymnasium i Søborg) adskiller sig – men der er en klar forskel.

Det er noget, som vi forsøger at bruge konstruktivt i markedsføringen. For eksempel har vi lavet en dedikeret hjemmeside til ansøgermålgruppen, nySGer.dk, hvor vi forsøger at sætte ord og billeder på, hvad det vil sige at være ”SG’er”, en elev på Svendborg Gymnasium & HF.
 
For at imødekomme ønsket om øget diversitet blandt eleverne er budskabet, at ”en SG’er” kan være mange forskellige typer af personer. Der er skabt fem profiler, som brugeren møder i videoer, som i kontekst med en interaktiv personlighedstest og en studieretningsvælger skal få de potentielle elever til at spejle sig i nuværende ”SG’ere”. Hvis de kan identificere sig med ”SG’eren”, er de ét skridt nærmere at vælge Svendborg Gymnasium som førsteprioritet.
 
 
Fra ”Samf A – Mat B” til ”International Politik & Økonomi”
Det er ikke kun på det sociale område, at identitetsdannelsen fylder i gymnasievalget. En trend, som er et tydeligt eksempel på, hvor stor betydning de kommende elevers identitetsdannelse har, er navngivningen af de velkendte studieretninger.
 
Flere og flere skoler ændrer studieretningernes navne fra eksempelvis det traditionelle ”Samfundsfag A, Matematik B” til et mere identificérbart navn som for eksempel ”International Politik & Økonomi”, der taler til den unges interesser her og nu og ambitioner for fremtidig karriere. 
 
Eksempel på navngivning af studieretninger. Kilde: Øregård Gymnasium
 
Navneændringen afspejler ikke et ændret fagligt indhold. De betydningsudfylder de eksisterende studieretninger for eleven, fordi navnene er mere samfundsrelevante og nutidige og derfor er med til at besvare det ældgamle spørgsmål: ”Hvad skal vi bruge det til?”
 
Teenagere tænder på troværdighed
Vi oplever, at målgruppen vægter seriøsitet og faglighed højt i valget af ungdomsuddannelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at alt skal foregå teksttungt og på traditionelle platforme. Opgaven er at kommunikere de faktiske faglige og sociale tilbud igennem nogle kanaler, som de unge bruger og synes om. Reklamefilm, Facebook og #hashtags rimer ikke umiddelbart på faglighed, som man forstår den i gymnasiet, men det rimer på gymnasiets målgruppe, og fagligheden kan sagtens kommunikeres igennem disse medier.
 
Selv om man er et digitalt bureau, må man også forholde sig til den virkelige verden, og i de unges virkelighed er den klassiske orienteringsaften, hvor kommende elever får lov at møde gymnasiet på egen hånd, altafgørende for deres endelige uddannelsesvalg. Derfor er det vigtigt, at de unge kan genkende det billede, der er blevet tegnet i markedsføringen, når de møder gymnasiet – ellers kommer de simpelthen ikke igen.
 
Hvad kommer til at hitte hos gymnasierne?
Udover et stigende brug af film til at markedsføre sig sker der ting og sager på de sociale medier. Vi kommer til at se, at eleverne får passwordet til gymnasiernes officielle Facebook-sider i takt med at ledelserne indser, hvad et socialt medium er.
 
Vi kommer til at se Instagram spille en meget større rolle i gymnasiernes markedsføring. Hashtag-feeds bliver en integreret del af de officielle websites, så alle elever kan dele deres øjeblikke offentligt: en café latte i kantinen med vennerne, et eksplosivt forsøg i kemitimen, et selfie fra gruppearbejdet i studiecentrets sofaer, og hvad der ellers hører sig til af øjeblikke i gymnasielivet.
 
Og vi kommer bestemt ikke til at se faldende markedsføringsbudgetter, hvilket bringer os til det indledende spørgsmål: Er det i orden, at gymnasier bruger ressourcer på markedsføring?
 
Himmelev Gymnasium er et eksempel på et gymnasium, som i årets elevrekruttering bruger hashtags – i dette tilfælde hashtagget #himmelife – til at skildre elevernes eget gymnasieliv. Kilde: Himmelev Gymnasium
 
Selvfølgelig er det i orden.
 
Gymnasierne lærer igennem processen med at skabe markedsføringen deres svagheder og styrker at kende, og de differentierer sig fra hinanden, således at udbuddet bliver større for eleverne. Samtidig får de unge en bedre oplysning omkring det at gå i gymnasiet og alt, hvad det fører med sig.
 
Og vigtigst af alt: Når man får præsenteret flere valgmuligheder, der er kommunikeret i øjenhøjde, og man skal tage en aktiv beslutning i stedet for per automatik at vælge det lokale gymnasium, så højner det ens motivation igennem hele uddannelsen.
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job