Guldbrandsen om Dagbogen

Christoffer Guldbrandsen har lavet en ny dokumentarfilm. Denne gang om Ny Alliance. Vi har spurgt ham, hvad filmen handler om, og om det ikke er svært at lave en neutral film om sine venner.

Se dokumentarfilmen Dagbog fra midten her

Læs en anmeldelse af filmen her


Hvad vil du sige, dokumentarfilmen handler om? Hvad er hovedhistorien?

Ud over at beskrive et spektakulært og historisk kapitel i dansk politik, håber jeg, filmen giver et indblik i vilkårene i politik. At den bidrager til en større forståelse af, hvor mennneskelig politik dybest set er. At det politiske spil ikke er noget ophøjet og abstrakt, men tværtimod noget meget konkret og tilgængeligt, når man kigger om bag scenetæppet.  

Er der et budskab i dokumentarfilmen?
Nej, men jeg håber, den viser, at magt ikke altid er, hvad magt giver sig ud for at være. At den viser, hvordan politik ofte opstår som en kombination af tilfældigheder, personlige relationer og mediernes påvirkning.

Hvorfor har du givet spindoktorerne så centrale roller?

Det er ikke roller, jeg har givet dem. Både Rasmus Jønsson og Ulla Østergaard havde stor indflydelse på Ny Alliance og især Naser Khader. Derfor er de også centrale karakterer i dokumentaren.

Det lader til, at der danner sig to fløje i partitoppen. Hvordan har du valgt at fremstille dette?   
Jeg fremstiller det, som jeg så det. Eksempelvis når der skal træffes en beslutning om et valgslogan. Så deler de to fløje sig. Rasmus Jønsson og Gitte Seeberg vil have et slogan, der understreger positionen som midterparti, mens Ulla Østergaard og Anders Samuelsen ønsker at kopiere Venstre.

Identificerer du helte og og skurke i filmen?
Nej. Der er ikke nogen, der fremstilles entydigt positivt eller negativt i filmen – for sådan er virkeligheden selvfølgelig ikke. For mig har det handlet om at fortælle historien så oprigtigt og så præcist, som jeg kunne. Det er muligt, at der er nogen, der sidder tilbage med følelsen af, at de ikke er blevet fremstillet, som de gerne selv ville, eller spiller en rolle, de nødigt vil se sig selv i. Men formålet er jo, lidt hårdt sagt, ikke at tilfredstille de medvirkendes ønsker på det her område.

Anders Samuelsen er ikke helt tilfreds med filmen (se fx hans kommentar her på Jarls anmeldelse). Hvad tænker du om den måde, Anders har håndteret filmeriet på?
Anders Samuelsen har været meget imødekommende og åben igennem processen. Alle tre partistiftere tog faktisk rigtig godt imod mig og blev ved med at lade mig filme, også da det begyndte at gå ned ad bakke. Og det respekterer jeg dem for. At de så bagefter måske godt kunne tænke sig at blive fremstillet på en særlig måde, er mindre overraskende.

Hvad har været svært ved at lave dokumentaren?
Den helt usædvanlige adgang og partiets dramatiske forløb har betydet, at der har været usædvanlig meget materiale at arbejde med. Og det tager selvfølgelig tid at bearbejde og finde ind til kernen i historien.

Hvad vil du særligt fremhæve som vellykket i dokumentaren?
At det er lykkedes at tegne et nuanceret billede, der tager Ny Alliance-projektet alvorligt og samtidig går kritisk til de medvirkende.

Hvad tænker du generelt om dokumentargenren; er det ikke svært at filme sine venner?

Nej. Jeg håbede selvfølgelig, at det ville gå dem godt, men det var ikke afgørende for mit projekt. For mig handler det hver gang om at fortælle historien så oprigtigt og præcist som muligt. Som dokumentarist var det mit fokus at komme bag kulisserne og skildre det, der skete, så godt som muligt, hvad der end skete.  Den vigtige fortælling kan lige så vel ligge i nederlaget som i sejren.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job