Guide til tv-performance
Vært: Vær dig selv

Skrevet af

Redaktionen Kforum

1014 artikler

57 indlæg

Den gode tv-vært er personlig på den professionelle måde. Værten kender sine virkemidler og er god til at tage imod kritik. Hun er drevet af en indre motivation, der ikke handler om at blive set og hørt af hele Danmark. Værten opsøger feedback og bliver ikke personligt såret ved kritik. Vær dig selv, og du er en værdig vært. Kforum har talt med den fremtrædende vært-træner Lise Mühlhausen.
Lise Mühlhausen er uddannet cand.mag. i psykologi og dansk fra RUC og Københavns Universitet i 1995. Hendes tv-karriere begyndte, da hun som led i studiet var i praktik på Kanal 2 i slut-firserne. Senere blev hun tilrettelægger i DR Fakta og vært på flere DR2-programmer, bl.a. kulturprogrammet Viva og Temalørdag, været redaktør på Aftenshowet. Siden 2008 har hun været leder for DR Værter. Foto: Bjarne Bergius Hermansen  
 
Lise Mühlhausen mener, at tv-vært-branchen er uprofessionel. I dag findes der ingen uddannelse for tv-værter. De lærer nærmest ikke noget praktisk om det på journalisthøjskolen, og det betyder, at faget mangler faglighed. Derfor er behovet for træning og professionel efterkritik stort. For den vordende tv-vært er her fire gode råd.  
 
Se her, hvordan en vært begynder at grine, og hvordan han kommer ud af situationen igen. Eksemplet viser, hvordan værten agerer autentisk, men spørgsmålet er, om værten også falder uden for rollen og dermed taber troværdighed? Det sjove starter fra 1.50 
 
1. Vær autentisk
Der skal være sammenhæng mellem den, du er, og det, du gør. Vær tro mod dig selv. Som tv-seer vil man se et ægte menneske handle naturligt. Man vil ikke se og høre på et stewardessesprog, der mekanisk gentager sikkerhedsprocedure. Det virker hurtigt fjernt. Det vigtigste redskab er her, at man som vært må blive klar over, hvem man selv er i det, man gør. Hvad mener man om det, man siger? Ikke fordi ens holdning skal skinne igennem, men hele ens kropssprog viser et engagement, hvis man selv har taget stilling til det, man siger. Det er det, man i skuespillerfaget kalder for undertekst. En replik har en ordlyd, men kan virke tom for tilskueren, hvis den ikke udfyldes med betydning i form af følelse, intonation og kropsholdning. Og det kan først ske, når tv-værten sætter sig selv i spil som menneske. Målet for enhver vært – om det er underholdning eller nyheder – er at være troværdig og autentisk. Det er bare forskellige midler, der er afgørende for, om du er det. For at træne dette, har Lise Mühlhausen udviklet fire overordnede kategorier:   
 
  • Håndværk: Den journalistiske vinkel på det, man laver 
  • Personlighed: Hvilken del af personligheden skal vises hvordan, alt efter programtype
  • Formidling: Brugen af sprog, stemme og engagement
  • Indsigt: Hvad skal man udstråle, og på hvilket niveau skal man give udtryk for viden.     
 
Hvis du er bange for at begå fejl, mister du tilstedeværelse, og som seere kan vi mærke din angst. Lær at elske uforudsete hændelser, vær ikke bange for at tabe ansigt - du kan altid få et nyt.
 
 
En tysk vejrpige, der bryder sammen af grin, da der bliver vist et forkert billede. Taber hun ansigt?
 
2. Sørg for at blive vurderet på objektive kriterier
Få afklaret forventninger til din værtsrolle. Hvorfor er det netop dig, der er valgt, og hvad forventes, at netop du kan tilføre det pågældende program (gennemslagskraft, tiltrække en bestemt målgruppe, skarp journalistisk tilgang)? Mange værter ansættes, uden at det er helt klart for dem, hvad der er deres særlige force. Det er derfor vigtigt, at de får ekspliciteret krav til, hvad en vært skal kunne.
 
En skuespiller har hele tiden en instruktør, der spejler, hvad de gør, og sportsfolk har trænere. Men tv-værter har ofte ikke en professionaliseret feedback-struktur. På en tv-produktion er der mange mennesker, og alle har en holdning til værtsrollen. Det er vigtigt, at man som tv-vært vælger nogle betroede kollegaer, man stoler på, og som kan vurdere en ud fra faglige kriterier.  
 
Tv-værter vil typisk læse op fra en skærm. Denne tv-vært har ikke selv skrevet teksten, og flipper ud over, hvor ringe den er skrevet. Det er ikke altid lige nemt at være vært
  
3. Tag ansvar for din egen udvikling
Få opstillet delmål for, hvordan du udfylder din rolle bedst muligt. Bliv klar over, hvordan du skal arbejde på at blive bedre. Langt de fleste værter har ingen træning. Og det er ikke alle steder, at du bliver tilbudt træning. Stil det som et krav, at du indgår i et træningsforløb.
 
Udvikling er ikke kun et spørgsmål om at kunne nogle redskaber eller teknikker. Ifølge Lise Mühlhausen handler det også i høj grad om at tage selvudvikling alvorligt. Fordi man er så meget til stede som menneske, er det også vigtigt, at man kender sine egne begrænsninger og styrker og ved, hvad der driver en. Hvis ens motivation er at blive set og hørt af så mange som muligt, bliver tv-vært rollen dræbende for en. For så vil man søge efter anerkendelse et sted, hvor man aldrig rigtigt kan få den.
 
Tv-værter kan også blive trætte og ufokuserede. Denne vært taber fuldstændig fokus og bliver helt tom i øjnene. Men han formår dog at redde situationen ved at starte forfra
 
4. Forlang efterkritik fra din chef
Selv totalt garvede værter har brug for efterkritik. Du må vide, hvordan du hele tiden kan arbejde målrettet på at udfylde din rolle bedst muligt. Ofte ser man tv-værter blive udskiftet af andre, uden at de fyrede værter får at vide, hvorfor de blev udskiftet og ikke tidligt fik at vide, hvordan de skulle forbedre sig. Det er derfor vigtigt, at chefer til værter skal kunne mestre at give konstruktiv efterkritik. Problemet er, at chefer ofte forveksler det personlige med det person-faglige. De tror, at kritik af værten er kritik af personen, men det er vigtigt at holde tingene adskilt, så kritik går på vært-fagligheden og ikke personligheden.
 
 
En vært taber kontrollen i et grineflip. Igen er det befriende at se kontrol-tabet, men er det troværdigt som nyhedsvært?  
 
Den rigtige vært
Ligesom det tager 10.000 timerat blive en god skuespiller, sportsmand, forretningsmand, osv. tager det også 10.000 timer at blive en god vært. Rutine, træning og feedback tilsat personlig charme, autentisk ageren og tydelige empatiske evner er formlen for den gode vært. Som vært skal du have noget på hjertet. Hvad er din motivation? Gå ikke efter jobbet, hvis du blot søger anerkendelse, men du skal vise den journalistiske nysgerrighed og være videbegærlig. Det gælder både for Deadline-værter og Aftenshow-værter. Og så husk:Vær dig selv. Vær værdig.
 
 
DRs vejrvært, der mestrer et løssluppent kamera. Se, han har fået træning
 
 
En stakkels, nervøs vært, der virkelig har brug for seriøs træning
 
 
 

Relaterede artikler

DR Online i demokratiets tjeneste? - Forleden mens jeg sad og så Tv-Avisen blev udsendelsen pludselig afbrudt af et skilt hvor der stod: "Kære tv-seer, Vi ha...
Interaktivt tv - et interaktivt brand - “Godaften, det er fjernsynet – vi håber, De vil synes om det.”
Sådan lød det den 19. september 1948, da Lily Brober...
Uddannelse eller TV-show? - ”Ansat” er navnet på det nye program på TV3. Det er bygget op som følger. En gruppe unge mennesker befinder sig på en ød...
Du bliver klog af dårligt tv - Børn ser for meget fjernsyn. Børn bliver passive af at se fjernsyn. Fjernsynet er fuldt af vold. Jo mere fjernsyn børn s...
Tv-propaganda til hele verden - Fjernsynet er det stærkeste politiske kommunikationsredskab, og derfor forsøger flere lande nu at sprede lige netop dere...
DR - ikke som de andre - I Danmarks Radio er der ansat mere end 3000 mennesker. Af de 3000 mennesker vil jeg med et slag på tasken sige, omtrent ...
I sync med seerne - Mange underholdningsprogrammer i fjernsynet er koncepter der er købt og oversat fra udlandet. Kim Ardal, der er direktør...
En nyhedsjunkie takker af - Lisbeth Knudsen er en markant kvinde i toppen af mediedanmark, og dem er der ikke mange af. Derfor har hendes exit fra D...
Tv er et socialt kraftværk - ”Rygterne om min død er stærkt overdrevne”, sagde Mark Twain. Det samme kan siges om rygtet om tv-mediets snarlige død. ...
DR's fanklub - Danmarks Radio blev i sidste uge igen centrum for en højlydt politisk diskussion og på mere end én måde. Efter at genera...
Tv-værternes endeligt - Med Paula Larrains og Trine Sicks ankomst har tv-værternes invasion i K-branchen nået sit foreløbige højdepunkt.
100 ideer til feedback - Feedback er fantastisk. Men hvordan gør man det hvor og hvornår? Her er 100 ideer til inspiration.
Verdens klogeste fjernsyn - Verdens mest indflydelsesrige og kreative politikere, forskere, erhvervsfolk, arkitekter og økonomer stiller dagligt der...
Uberettiget klynk – Kontant er kontant - Redaktøren af Kontant kalder det klynk, når virksomhederne stiller spørgsmål ved lødigheden. Målet er ikke underholdning...
Video på nettet: dos and don'ts - Styrk din virksomheds hjemmeside med video – det koster ikke kassen, hvis du selv vil holde kameraet. Kforum har samlet ...
Har medietræning ført til overtræning? - Det konstante fokus på ledere og talspersoners offentlige optræden synes nu at have ført til begyndende overtræning. Dir...
Tv: Pinlige kroppe og hemmelige hashfarme - Sponsorerne overtager dansk tv. Det er fremtidsperspektivet for tv-mediet, som også står over for en sammensmeltning med...
12 tricks til tjekket tv-performance - Hvad gik lige galt med dig på den video? Du havde jo den forkromede kommunikationsstrategi på plads og udtalelserne perf...
Bertel bersærk - Røvhul. Dumme svin. Du behandler mig som lort. – Skældsordene flød forleden fra Venstreministeren Bertel Haarder, der fo...
Ikke skarp nok til et skarpere DR - Kamber er ude, det samme er alt det folkelige, hyggelige og sjove fjernsyn. – Sådan fik Mikael Kamber lov til at frame ...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.