Strategikommunikation – nu uden PowerPoints

Sandsynligheden for, at en PowerPoint-præsentation med 80 tætpakkede slides er en væsentlig del af kommunikationen, når direktøren skal præsentere den nye strategi, er stor. Men sandsynligheden for, at mellemlederne og medarbejderne på den baggrund forstår og handler efter strategien, er lille. Giv dem i stedet en halv side med en motiverende og presserende stor mulighed.
af Barbara Kjølbye Zinckernagel, Jacob Gowland Jørgensen
Det har desværre længe været det oplagte valg for topledere at dele virksomhedens overordnede strategi med alle ansatte i form af en stort anlagt PowerPoint-præsentation. Resultatet er sjældent et kønt syn – på trods af den ofte imponerende mængde slides og ditto e-mails. Når mellemlederne bagefter snakker om, hvad direktøren sagde, er der tit uenighed om, hvad der mentes. Og når større grupper ansatte har været til chefens strategipræsentation, går væsentlige dele hen over hovedet på flertallet. For selvom de nok sætter pris på at blive inddraget, har mange ikke indblik i sammenhængen og erfaringen, som det hele bygger på.
 
 
Der arbejdes heldigvis ofte intensivt med lokal strategiforankring ude i organisationen, hvor den enkelte mellemleder oversætter budskaberne til den lokale virkelighed, og det er da også her, det egentlige slag skal stå, hvis man vil have en reel effekt af strategiarbejdet.
 
Men, men, men – hvis ikke mellemlederen grundlæggende forstår den indledende præsentation, og hvis medarbejderne føler sig koblet af allerede fra start, er det en rigtig ærgerlig start på et arbejde, som både er væsentligt for forretningen, og som kan give medarbejderne den oplevelse af mening og sammenhæng, som skaber det dyrebare engagement. Det er i sidste ende uholdbart. 
Det har desværre længe været det oplagte valg for topledere at dele virksomhedens overordnede strategi til alle ansatte i form af en stort anlagt PowerPoint-præsentation – men resultatet er sjældent et kønt syn. Ill.: hikingartist.com
 
I de mange værdi- og strategiprocesser, som organisationer kører i disse år, er der derfor også en positiv udvikling at spore. Grundig træning af ledere i både strategiens indhold og formidling er ved at vinde indpas, sammen med værktøjer som enkle visualiseringer, medarbejderskabt video og reel debat på interne sociale medier. Den eneste forhindring, som de færreste er kommet helt forbi, er den indledende præsentation – startskuddet. Men også her er der udviklingsmuligheder. Store muligheder endda. 
 
 
Erstat PowerPointen med ’Den store mulighed’
John P. Kotter, guruen inden for forandringskommunikation og professor emeritus i lederskab ved Harvard Business School, er netop udkommet med bogen ’Accelerate'. I bogen har han gennem feltarbejde i forskellige virksomheder fundet frem til et simpelt og klart koncept, han mener, fungerer optimalt, når man arbejder med at præsentere en strategi for sine medarbejdere. Han kalder det ’The Big Opportunity’.
 
’Den store mulighed’ er en måde at præsentere en strategi på, hvor man låner fra visionsformidling. Det er en præsentation, der kan bevæge virksomheden fremad, så strategien virker som et nødvendigt, realistisk og fordelagtigt forslag til snarlig handling.
 
Forandringskommunikationsguruen John P. Kotter har fundet frem til et simpelt og klart koncept, han mener fungerer optimalt, når man arbejder med at præsentere en strategi for sine medarbejdere. Han kalder det ’The Big Opportunity’. Ill.: John P. Kotter
 
Succesfulde forsøg med mulighedsmotivation
Både strategi og vision kan lyde som noget, ledelsen har besluttet, som medarbejderne ikke kan rykke ved. Præsentation af ’Den store mulighed’ er mere som at henlede opmærksomheden på en inspirerende regnbue uden for vinduet. Når man råber ”se regnbuen!” er det ikke en ordre som ”ryd op på dit værelse”, men blot at henlede opmærksomheden på en lystbaseret handling, som vil være i alles interesse.
 
I Kotters forsøg med implementering af ’Den store mulighed’ som kommunikativt redskab havde 75 procent af medarbejderne i forsøgsvirksomhederne taget ’Den store mulighed’ til sig og rapporterede, at de følte sig motiverede af den. Det var på en markant anderledes måde, end Kotter havde oplevet i forsøg med bredere forretningsstrategier og -visioner.
 
Skab sund travlhed
Der er grundlæggende to slags energi i organisationer. Den, der skaber momentum i en retning, som kan vedligeholdes over tid, fordi den er motiveret af den store mulighed. Og den, der er baseret på frygt, som kan skabe fremdrift for en tid, men som ikke kan skabe vedvarende momentum. Det kan den ikke, fordi den er baseret på stress, som efterhånden dræner hele organisationens energi.
 
John P. Kotters erfaringer peger på, at reel forandring bygger på en fornemmelse af, at der er tale om brugbart hastværk – og det blandt så mange af medarbejderne som muligt. Når medarbejdere har en reel fornemmelse af presserende nødvendighed, som er sat i gang af en væsentlig mulighed, motiverer det dem hver dag. Samtidig med, at de varetager deres daglige opgaver, leder de proaktivt efter ting, de kan gøre for at udløse potentialet i ’Den store mulighed’. Det er selvfølgelig betinget af, at muligheden fremstår virkelig og klar og er udførligt beskrevet og kommunikeret på måder, som er lette at relatere til, og som sætter følelser i gang – ikke kun det rationelle intellekt.
 
John P. Kotters netop udkomne bog ’Accelerate' beskriver blandt andet, at reel forandring bygger på en fornemmelse af, at der er tale om brugbart hastværk – og det blandt så mange af medarbejderne som muligt. Når medarbejdere har en reel fornemmelse af presserende nødvendighed, som er sat i gang af en væsentlig mulighed, motiverer det dem hver dag
 
Kotters råd til at finde frem til ’Den store mulighed’
  • Gå aldrig ud fra, at dem, du arbejder med, ser, hvad du ser. Selv hvis et problem eller en mulighed virker helt åbenlys. Folks udsyn er begrænset af deres plads i hierarkiet.
  • Glem aldrig, at de såkaldt brændende platforme kan skabe flere problemer end løsninger. Tænk på en overfyldt biograf. Før du råber ”brand”, må du overveje risikoen for, at folk tramper hinanden ihjel.
     
  • Vær opmærksom på, at når det kommer til vedvarende indsats på et højt niveau, er positive holdninger langt mere succesfulde end negative. Frygt og angst skaber adrenalin, som får folk til at yde mere for en kort periode, hvorefter de brænder ud.
     
  • Hvis man sætter en gruppe begavede mennesker sammen i et rum og giver mulighed for den rigtige slags diskussion, vil de helt sikkert kunne finde på en klar og engagerende formulering af en mulighed hver gang, siger Kotter. Han har i sit arbejde i mange virksomheder aldrig har været i en situation, hvor der ikke eksisterede en stor mulighed 
Når I skal formulere den store mulighed
Formulering af ’Den store mulighed’, som Kotter og hans kolleger har brugt den, har dels et rationelt indhold (som enhver god strategi) og er følelsesmæssigt engagerende (som enhver god vision). Den har derudover disse karakteristika:
 
Kort: Den skal fylde mindre end en side, gerne kun en halv. Det gør det lettere at dele med andre og at skabe en fornemmelse af konstruktivt hastværk i større grupper.
 
Rationel: Den store mulighed skal give logisk mening i sammenhæng med organisationen og præcist forholde sig til hvad, hvorfor, hvorfor os, hvorfor nu og hvorfor dog?
 
Medrivende: Den må ikke kun være hjerne – man skal også kunne se hjertet i den. Desuden er det vigtigt, at den virker vedkommende for alle, man vil have i tale, så man skal gøre sig umage for ikke at udelukke nogen fra sin målgruppe.
 
Positiv: Fordi det handler om en mulighed, er det vigtigt at tonen er positiv – ja, måske gerne nærmest overstadig. Det handler ikke om, at noget brænder på, men snarere om brændende iver, og det skal kunne mærkes.
 
Autentisk: Den skal føles ægte. Den må ikke give indtryk af at være en ren motivationside, som ikke har nogen egentlig gang på jord. Det er vigtigt, at alle, som er afsendere på ’Den store mulighed’, er reelt oppe at køre over ideen.
 
Klar: Det kan desværre godt lade sig gøre at lave noget, der er kort, rationelt og følelsesmæssigt engagerende, men som stadig ikke har et klart budskab. Så det skal være helt entydigt og eksplicit, hvad budskabet er. Sørg for eksempel for, at hovedbudskabet står tydeligt i en enkel sætning i starten.
 
Strømlinet: Beskeden om ’Den store mulighed’ skal hænge sammen med alle eksisterende formuleringer af strategier og værdier. Og hvis den ikke kan det, fordi den netop skal varsle en ny vej, skal den nævne, at den ikke er det, og at det kan løses, så alle er forberedte. 
 
Kommunikation af Den store mulighed kan selvfølgelig ikke erstatte al anden intern kommunikation, men ifølge Kotter er det altså den mest resultatsskabende metode til at skabe gejst og enighed om de store linjer i strategien. 
 
Læs mere:

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job