Gratisavisen - det billige skidt

Skrevet af

Thomas Elmegård

2 artikler

0 indlæg

Gratisaviserne er gratis for læserne. Men Urban og metroXpress kører også gratis med, når 'rigtige' medier har bøvlet med nyheder og holdninger.

De står der hver morgen på Kongens Nytorv. Den ene er iført grøn
vindjakke, den anden en rød. Som gadebørn i Rio de Janeiro, der tjener til
dagen og vejen ved at pudse bilruder, bryder de ind i trafikken. De vifter
med et bundt avispapir i håb om at tiltrække sig opmærksomhed fra de
forbipasserende. Men er det aviser eller affald, de deler ud?
Succes er et sjældent brugt ord i den danske avisverden. Oplagstallene og
læserskaren daler, mens statistikken viser, at aviserne indenfor de sidste
fem år har mistet hver fjerde læser under 30 år. Hos Urban og metroXpress
forholder det sig dog anderledes. Siden september måned sidste år, hvor
det første gang var muligt at støde ind i stablen af gratisaviser i
morgenmyldret på Nørreport Station, er oplagstallet steget støt. Efter at
metroXpress i april blev lanceret i Århus, er den sågar blevet Danmarks
største dagblad.

Gratis genbrug
Hvis man bladrer gratisaviserne igennem, bemærker man, at cirka 95 procent
af deres artikler stammer udefra. Det er hovedsageligt nyhedsbureauerne
som f.eks. Ritzau, der leverer materialet. metroXpress supplerer med
notitser fra andre aviser, mens Urban får lov til at låne lidt rester fra
Berlingske Tidendes bord. Det selvstændige journalistiske skrivearbejde
begrænser sig derfor til nogle få artikler pr. avis.
Strategien med at basere gratisaviserne næsten udelukkende på telegrammer
fra nyhedsbureauerne giver dog nogle problemer. Når råmaterialet er det
samme, betyder det rent praktisk, at artiklerne i de to aviser bliver
stort set identiske. Eneste forskel er, hvor i Ritzaus telegram saksen klipper.

En gratis vagthund ?
Et andet problem med gratisavisernes afhængighed af de officielle
telegrammer er manglen på kritisk journalistik. Nyhedsbureauerne fokuserer
på det rent informative element i nyhedsformidlingen. Der tages ikke
politisk eller moralsk stilling til nyhederne. Ergo er det heller ikke
muligt for Urban eller metroXpress at gøre det.
Når f.eks. G8 landene mødes i Canada for at drøfte fremtidens politiske
strategier, vil denne nyhed blive skildret forskelligt, alt efter om man
slår op i Jyllands-Posten eller Information. Betalingsavisens politiske
holdninger gør det muligt for journalisterne at tage stilling til
begivenhederne og give deres mening til kende i artiklen. Gratisaviserne
derimod må lade den dybere analyse vige pladsen til fordel for overfladens
information. Gratisaviserne er ganske klar over disse forhold. De fremhæver, at deres
formål er at viderebringe informationer, at give læseren et hurtigt vue
over verdens aktuelle situation. På dette område er gratisaviserne praktiske. Artiklerne
er korte og faktuelle og derfor nemme både at læse og forstå. Men det er samtidig en
forfladigelse af avisens rolle og funktion: En avis er mere end blot
levering af nøgen information. Den skal indeholde synspunkter, skabe debat
og bringe holdninger.

Den lederløse avis
Rektor for Danmarks Journalisthøjskole, Kim Minke, omtaler i Politiken den
3. maj avisen som »omdrejningspunktet for den demokratiske debat og
informationsformidling«. Han fremhæver netop avisens rolle som debatskaber
og vagthund for demokratiet. Et godt eksempel på dette er lederen, som er avisens
eksplicitte meningstilkendegivelse. Gennem denne tager avisen del i den aktuelle
debat. Gratisaviserne indeholder derimod ingen leder og dermed ingen
redaktionelle standpunkter. Som læser kan man være enig eller uenig med
lederen i en betalingsavis. Men avisen har taget stilling til en sag og
skabt et standpunkt i en debat. Derved udvides debatten og dermed også
dialogen, som er en grundpille i vores samfund. Et andet vigtigt indslag i en avis er
læserbrevene. Her har den enkelte borger mulighed for at komme til orde i medierne.
Læserbrevene er altså et eksempel på ytringsfriheden i et demokrati. Således var
Politiken ved at strømme over med læserkommentarer, da regeringen kom med sin
udlændingepakke.Disse breve var sammen med avisens artikler med til at skabe en
nuanceret debat. I gratisaviserne er læserbrevene reduceret til små opstød,om hvad
indsenderen lige nu finder interessant. De er ikke knyttet til avisens indhold, da denne
som før nævnt ikke tager stilling til noget. Der er derfor ikke tale om en
sammenhængende debat men blot små meningsindslag, der sjældent skaber
nogen længerevarende debat. Urban og metroXpress har altså valgt at satse på de
korte artikler. Informationer uden stillingtagen, formidling uden dialog eller debat. Som
det udtrykkes gennem sloganet 'Grib dagen - grib Urban'. Nyheder ses som
en bold, læseren griber i luften for derefter at kaste bort. Via denne
fokusering på nuet fravælger gratisavisen at beskæftige sig med både
fortiden og fremtiden. Det betyder, at der ikke bliver plads til baggrundsreportager,
nyhedsanalyser og perspektiveringer. Det vil sige den form for kritisk
journalistik, der ifølge Kim Minke får avisen til at fungere som den
fjerde statsmagt.

Den fjerde statsmagt findes endnu
Avisen kan således være med til at sætte den politiske dagsorden. Ved at
skrive om sager, offentligheden har overset, kan den skabe opmærksomhed
omkring et problem. Avisen kan hjælpe svage samfundsgrupper ved at bringe
deres sag frem i medierne. Desuden har journalister tit offentliggjort
kritiske undersøgelser eller afdækket lyssky politiske handlinger.
Et aktuelt eksempel er skandalerne i Farum kommune. Afsløringerne begyndte
med, at B.T. gravede i bunken af bilag. Pointen er, hvis ikke
journalisterne havde undersøgt fortidens begivenheder, så var fremtidens
udseende aldrig blevet ændret. Denne dybtgående og kritiske journalistik
er umuligt for en avis, der udelukkende koncentrerer sig om nuets
begivenheder. Gratisavisernes formål er, at læseren skal gribe dagen -
ikke at han skal begribe den.

Gode nyheder bliver bedre
En vigtig funktion for en moderne avis er netop at medvirke til læserens
forståelse af verden. Et forskningsprojekt på Københavns Universitet ved
navn 'Gode nyheder' har undersøgt, hvordan avisen bedst kunne formidle det
politiske nyhedsstof. Resultatet af undersøgelsen viser, at nøgleordet for
avisernes formidling er indsigt. Læserne ønsker mere end blot den
faktuelle nyhed. De ønsker nyheden sat i relation til andre begivenheder,
uddybende baggrundsmateriale samt forskellige politiske vinkler på sagen.
Når gratisavisen således fortæller, at tre palæstinensere i går blev dræbt
af israelske soldater, så siger det intet om selve krisen i Mellemøsten.
Læseren får ikke den nødvendige viden, der skal til for at kunne forstå
konflikten. Det er altså ikke muligt for læseren at danne en holdning, når
vedkommende ikke har det grundlæggende kendskab til problematikken.
Gratisaviserne kan fint holde læseren opdateret om de seneste
begivenheder, men længere rækker de ikke. De leverer kun information ikke
indsigt.

Gratis princippet er trussel mod annonce kronerne
Svenn Dam, som er projektdirektør for metroXpress udtaler i Børsen den 3.
april, at gratisaviserne gavner hele det danske avismarked, fordi de
formår at fange de læsere, som er under 30 år. Han hævder, at
gratisaviserne opdrager de unge til at blive avislæsere til senere fordel
for betalingsaviserne. Det er ganske rigtigt, at gratisavisen kan vænne en
ny generation til at få nyhedsformidlingen dækket via det trykte medie.
Men det er ikke ensbetydende med, at betalingsaviserne får flere læsere.
Hvis man som læser er tilfreds med at få stukket en gratisavis i hånden,
skifter man ikke over til en betalingsavis, der koster flere hundrede
kroner om måneden. Et andet faremoment ved gratisaviserne er, at de rokker ved
grundpillen i betalingsavisernes økonomiske fundament - annoncekronerne.
Annoncørerne er selvfølgelig interesserede i at komme ud til så mange læsere som
muligt til den laveste pris. Hvis de først begynder at foretrække gratisaviserne
frem for betalingsaviserne, smuldrer sidstnævntes sokkel.
Der er bestemt ikke plads til alle, som Svenn Dam ellers giver udtryk for.
Virkeligheden stemmer heller ikke overens med Svenn Dams profetier.
Betalingsaviserne lancerer egne gratisaviser i et forsøg på at overleve
konkurrencen. Berlingske Tidende har Urban på gaden, Jyllands-Posten
uddeler JP Århus gratis, og Nordjyske Stiftstidende har udsendt deres
gratisavis -med det sigende navn Ti minutter.

Hvad pakker man fisk ind i?
Udviklingen går altså i den stik modsatte retning af resultaterne i
projekt 'Gode Nyheder' Antallet af gratisaviser stiger. Indsigten må vige
pladsen for det dagsaktuelle. Godt nok kan gratisaviserne nå ud til flere
læsere end betalingsaviserne og derved holde flere mennesker opdaterede.
Men til gengæld skaber de ingen debat, ligesom de ikke giver et læseren et
grundlag, som vedkommende kan danne holdninger ud fra. Gratisavisen
udbreder avisen kvantitativt men nedbryder den kvalitativt.
Valget mellem gratisaviser og betalingsaviser er altså et valg mellem
artikler, der er klippet med en saks eller skrevet med en pen. Det er så
op til læserne, om de foretrækker den bæredygtige journalistik, der giver
sig udslag i kritisk stillingtagen, debat og nyhedsanalyser fremfor
gratisavisernes engangsinformation. Når dagen er omme går konduktørerne den
sidste runde i de tomme S-toge. Her støder de på dagens gratisaviser, som folk har
efterladt på gulvet og sæderne. Også DSB har mærket til gratisavisernes indtog.
Således fjerner de nu cirka 30 tons ekstra affald pr. måned.

Artiklen har været trykt som kronik i Information

Relaterede artikler

Mediernes magt - Med tilladelse fra Ralf Pittelkow bringer Kommunikationsforum hele kapitel 14 fra hans seneste bog "Det personlige samfu...
Fra vagthund til redningshund - Public journalism, civic journalism, solution journalism, medborgerjournalistik. Begrebet dækker over mediernes opfattel...
Jyllands-Postens frihedsbrev - JP har overraskende undsagt Fogh-regeringen: ”Styrede informationer som afmåles og kontrolleres af Regeringen, hører ikk...
Vi vil ikke have det bekvemt - Gider du at sidde i det sterile blå lys fra computerskærmen med en usikker følelse i maven af, at der sidder en krejler ...
Meta-avisen – alle journalisters og spindoktorers skræk - Medierne er nu blevet så magtfulde, at det er på redaktionerne det vigtigste politiske arbejde laves, og så kan politike...
Medierne er mere jagthund end vagthund - Optræder medierne i virkeligheden mere som jagthund end som vagthund? Når nu medierne bliver mere og mere kommercielle –...
Komponer og tryk din egen avis - Økonomien er presset på dagbladene. Og i løbet af bare sidste år lukkede både dagbladet Aktuelt og det entusiastiske og ...
Avis for de rige - Indtil nu er det kun de kristne og de intellektuelle, der har haft deres egen avis. Om ikke så længe får også de unge, r...
Mediebegivenhed - Kommunikationsforum bringer her et uddrag fra Göran Rosenbergs bog "Tanker om journalistik", som netop er udkommet på da...
Farvel til nyhederne - Nyhedsmedierne udstøder en hel generation af unge. Nyheder er en sur pligt på linje med lektier.
Analyse: Dansk presse langt bedre end sit rygte - Alsidig. Modsat fordommene skriver pressen ikke kun om de negative aspekter ved indvandrere og flygtninge - Hver fjerde ...
En knap så trekantet nyhedstrekant - Nyhedstrekanten er blevet en trist selvopfyldende profeti. Det er på tide med et alternativ til den klassiske nyhedstrek...
På kur for Tv2 - Politikens Hus og Jyllandsposten har slået pjalterne sammen. K-forum har talt med medieanalytiker og chefkonsulent i Sti...
Aviser er public service - "Når pengenes og de administrerende direktørers logik får lov at lede udviklingen, ryger tanken om demokratisk mangfoldi...
Annoncemarkedet vejrer morgenluft - Efteråret har budt på en lille, forsigtig forbedring af situationen på det trængte annoncemarked. Tallene for de fleste ...
Ingen kender DAGEN - en håndsyet italiensk sandals turbulente liv - Aldrig har så få taget røven så meget på så mange på så kort tid. Ved hjælp af et lejet lokale på Holmen, nogle designer...
Dårlige nyheder - Avisdød og syg journalistik. Hvad fejler morgenaviserne? De to forfatter har netop afsluttet et speciale på journalistud...
Avis, Generation XL - Når aviserne uundgåeligt bliver til mediehuse, er der ikke plads til arrogance over for, hvad der kan få plads i avisen
Bedre aviser med færre medarbejdere til færre - Ifølge BTs tidligere chefredaktør, Kristian Lund står morgenaviserne over for deres værste krise, og vi har endnu ikke s...
Gratisaviserne er Google i postkassen - Aviskrigen raser. Kanonerne tordner, tropperne trækker op ved grænserne, og allerede i morgen (d. 17. august) slår den f...
Avis-forstoppelse - Journalistikken og medieudviklingen i Danmark dikteres ikke af publicistiske idealer om oplysning, oplevelse og samfunds...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.