Gratis K krisemanual til alle

En kriseplan skal berede virksomheden på hvilke emner der kan skabe en krisesituation for virksomheden. Kforum har i samarbejde med KOM magasinet udviklet en gratis krisemanual til danske virksomheder og offentlige myndigheder situationen taget i betragtning.

Artiklen er udlånt fra Kom Magasinet nr. 12 2006

 

Det handler om at virksomheden skal have afklaret sin viden og holdning til potentielle emner som kan bringe virksomheden ud i en krise. Eller det kan være kriser som opstår som en naturlig følge af at der fokuseres på et bestemt emne.
 
Der er altså tale om at der ofte opstår en sneboldeffekt når der først tages hul på ét område. Netop derfor er det afgørende at have reflekteret over hvilke områder virksomheden kan blive angrebet på i fremtiden.
 
I kriseplanen skal det tydeligt fremgå hvad hver afdeling skal foretage sig i en krise. Derfor er det nødvendigt at man har besluttet hvilke ledere samt PR-folk der har autoritet til at tage hurtige beslutninger når lavinen ruller. Det er afgørende at have klare linjer for hvem der eksempelvis må udtale sig om hvad, og det kan være en god idé at have en factbook eller lignende klar, da det gør håndteringen af krisen lettere når man ved hvem man må og skal kontakte undervejs i krisen.
 
Det er let nok at nå til enighed om at virksomheden skal udarbejde en kriseplan. Men det er ikke nok hvis kriseplanen blot indtager en fast plads i reolen og kun bliver taget ned når krisen er opstået. At en kriseplan skal være aktiv, er et udtryk for at en kriseplan er en proces. Derfor skal man bruge kriseplanen aktivt og slå krisealarm med fiktive og sandsynlige scenarier på eksempelvis personaleseminarer. Her gælder det om at inddrage hele organisationen, så alle kender netop deres rolle og procedurerne i en krise.
 
En kriseplans anvendelighed er betinget af at den jævnligt opdateres med nøglepersoner, telefonnumre og så videre. En kriseplan kan derfor ikke betragtes som et færdigt produkt, men nærmere som en proces som konstant skal udvikles i organisationen
 
En god kriseplan består både af en strategi for virksomhedens kommunikation og en plan for den praktiske håndtering af krisen.

 

 Download den gratis krisemanual her

 

 Kforums samling af krisekommunikations slides til brug

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også