Google Buzz på afveje?

Så kører Google Buzzen med speederen i bund. Alle, der beskæftiger sig med sociale medier, bør tage sig i agt. For kampen om den sociale graf er hård. Det samme er kampen om privatlivets fred. Og så er det mest lovende ved det nye sociale medie i øvrigt, at det kører fedt på en iPhone.
af Lars K. Jensen

Især to firmaer i tech-branchen forstår at få folk til at lytte, når de taler: Apple og Google. Den 27. januar præsenterede Apple sin længe ventede tablet, iPad. Og i sidste uge præsenterede Google sit seneste bud på et socialt medie eller værktøj, Google Buzz.



Inden vi går om bord i Buzzen, skal vi en tur i teorilokalet for at kende den verden og det marked, som Google Buzz er kastet ind i. Buzz får nemlig ikke en lige så problemfri opstart, som Gmail har haft, hvor Google stod bag et produkt, der både i teknik og brugervenlighed var konkurrenterne overlegent.

Kampen om den sociale graf
Lige siden vi begyndte at være sociale på nettet på store sites som MySpace og siden Facebook, har Google kigget med sultne øjne på den sociale graf. Den sociale graf er det netværk, hvori alle vi mennesker er noder, og forbindelserne mellem os er de relationer, vi indbyrdes har. Og vi udlever den sociale graf på de sociale medier.

Der foregår en brutal kamp om den sociale graf. Det er den graf, der fortæller, hvem vi er, hvem vi er forbundet med og ikke mindst, hvordan vi er forbundet med dem.

Googles problem er ligetil: Google ejer ikke den sociale graf. Det gør Facebook. Google har faktisk relativt dårlige erfaringer med sociale medier (hvis vi kigger bort fra kollaborative tjenester som Google Docs) og dermed den sociale graf. Søgefirmaet har lavet flere succesrige services, men sociale medier er ikke i virksomhedens DNA, sådan som datasæt er det.

Google forgæves
Godt nok har man Google Friend Connect, der bygger på de samme principper som Facebook Connect (du har dine relationer ét sted og tager dem med rundt på diverse sites), men det er Facebook, der sidder med dén kage. Ifølge Facebooks egne tal har flere end 80.000 websites integreret med Facebook Connect, siden det blev lanceret i december 2008.

Google forsøgte i oktober 2007 at købe sig til en plads blandt de sociale medier og erhvervede den finske mikroblogtjeneste Jaiku, der var Twitter teknisk underlegen, men havde en kommentarfunktion. Google endte dog med at lukke Jaiku og relancerede den som et open source-projekt i et afsides hjørne af www.

Så prøvede Google at få os til at erstatte e-mails med Google Wave, der bedst kan beskrives som Google Docs på steroider. Det endte med et værktøj, som giver stress-symptomer, bare man kigger på en "bølge" udspille sig med dens ukontrollerbare bidrag fra andre deltagere. Det være sig tekst, billeder og indlejrede kort og hjemmesider. Med ét ord: Kaos.

Hvor er snakken?
Og nu er vi så tilbage ved Google Buzz. For mens Google har lært disse dyrt købte lektier, så har Facebook, som er den helt store spiller på markedet for sociale medier, fortsat sin vækst og kan nu prale af mere end 400 millioner aktive brugere.

Samtidig er mikroblogtjenesten Twitter trådt ud af rollen som nichemedie og er blevet stedet for mikroopdateringer og nem udveksling af information, blandt andet på grund af sin løse follow-relation mellem mennesker, der ikke er nær så forpligtende som et venskab på eksempelvis Facebook. Iran, Haiti, nye Apple-produkter. Det er på Twitter, snakken er.

Google Buzz er dermed søgegigantens seneste bud på at hægte sig på det sociale internet og dermed den sociale graf, inden der står Facebook og Twitter på det hele.

Først de gode nyheder
På Buzz havde man fra starten kontakter (det er også en dårlig ting, mere om det senere). Google tog nemlig de personer, man havde mailet og talt mest med via Google Talk og sørger for, at I følger hinanden. Du skal altså ikke ud at finde dine venner. De er der. Denne funktion er nu deaktiveret, mere om det nedenfor.

Samtidig er Buzz integreret i en af Googles mest populære tjenester, Gmail. Så når du sidder og skriver og læser e-mails, er opdateringerne kun et lille bitte klik væk. Så du kan nemt se, om der er sket noget i Buzz-verden, mens du passer dine e-mails.

Til forskel fra Twitter, men som på Facebook, kan du kommentere en opdatering. Du skal altså ikke skrive "@brugernavn" for at svare på noget, en anden har skrevet. Du lægger blot en kommentar.



Mobildelen, som jeg har besøgt på en iPhone, er den del af Buzz, der tegner bedst. Du skal ikke installere nogen applikation - du buzzer direkte i browseren. Samtidig er der på forsiden af Google.com på iPhone en Buzz-knap, hvor du kan skrive en opdatering lynhurtigt. Der popper ganske enkelt et vindue op, når du trykker på den. Når du har sendt din opdatering, forsvinder det igen.

Du kan også se buzzes i nærheden af dig på et Google Maps-kort, hvis altså dem, du følger, geotagger deres buzzes. Igen kører det direkte i browseren, det er smart.

Og så de dårlige nyheder
Google Buzz kan basalt set ikke noget, vi ikke kan i forvejen. Hvis du er på FriendFeed, som er en tjeneste, der kan aggregere din gøren og laden på forskellige sites sammen, kender du konceptet. Google Buzz er mest af alt FriendFeed i din Gmail tilsat geotagging og en brugbar mobiludgave.
Jeg har en inddeling af mine kontakter, således at Facebook er til den mere private og personlige snak, mens ordene på Twitter er faglig snak. Og med den inddeling ved jeg faktisk ikke rigtig, hvor jeg skal få plads til Buzz.

Samtidig bliver flere af mine relationer mellem mig og kontaktpersoner i Gmail lagt åbent ud, ved at jeg automatisk følger dem, hvilket andre kan se. Jeg kan skjule, at det ikke skal vises, men det havde nu været smartere, om Buzz havde givet mig valget, inden jeg for alvor gik i gang med at buzze.

Google har dog været hurtigt ude og ændret på dette, således at man ikke automatisk følger sine Gmail-kontaktpersoner. Ændringen skete som direkte respons på kritik fra brugerne.
Det er fint nok, at man udover at skrive opdateringer kan integrere blandt andet Twitter, Flickr, Google Reader og Picasa (og FriendFeed) ind i Google Buzz, men jeg tror ikke, at mine kontakter gider klikke sig ind på Buzz blot for at konstatere, at jeg har uploadet et billede eller skrevet et tweet, som de nok allerede har læst.

Der mangler en mulighed for graduering af indholdet. Nogle muligheder for at bestemme, hvad man egentlig vil se fra dem, man følger - og endnu mere hvad man vil se fra hvem. Her har Google en oplagt mulighed for at overtrumfe Twitter.

PageRank for sociale medier
Da jeg fulgte præsentationen af Google Buzz, forstod jeg det som om, Google havde et enormt fokus på, at indholdet skulle være relevant. For eksempel at man kunne blive præsenteret for indhold fra personer, man ikke følger, ganske enkelt fordi ens venner finder det interessant. Det har jeg endnu ikke oplevet.

Og det er jo det, vi har så meget brug for. En tjeneste, der tager den eksisterende information og sorterer den efter, hvad der er relevant for os. Google har lagt op til, at man vil gøre for sociale medier, hvad Page Rank gjorde for hjemmesider. Altså at pege på det mest relevante indhold ud fra, hvad du som bruger søger. I min verden er det ikke en kronologisk liste over, hvad mine venner har skrevet af opdateringer.

Lige nu består min Buzz-forside af diskussioner om selve Buzz samt delte indlæg fra Google Reader samt ni timer forsinkede tweets fra Twitter, som folk har integreret ind i deres Buzz. Ikke videre relevant for mig.

Giv Google en chance til videreudvikling
Nu kan Buzz selvfølgelig stadig nå at blive de sociale mediers PageRank, tjenesten er stadig meget ung. Men indtil videre virker det mere som en blanding af Twitter, Facebook og FriendFeed. Og alt det har vi jo.

Men lad os nu se, hvad fremtiden bringer, inden vi afsiger dom. Google er kendt for at lancere tjenester og så derefter opdatere dem, som de har gjort med eksempelvis Gmail og Google Docs. Det samme kommer uden tvivl til at ske med Google Buzz. Alene det at Buzz på mobilen lever direkte i browseren betyder, at Google kan rulle nye features ud til os, uden at nogen af os skal bekymre os om, hvorvidt vi har den seneste udgave af en applikation.

Samtidig har Google også frigivet et API til Buzz, som gør det muligt for udviklere at lave applikationer til tjenesten, og det er også værd at vente på. Mange der bruger Twitter, gør det via en applikation, og Twitter ville blot være en skygge af sig selv, hvis der ikke fandtes de applikationer til den, som der gør.

Så lad os se, hvad tiden bringer - og krydse fingre for, at den bringer Google Buzz videre til noget, vi rent faktisk kan bruge til noget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job